Hej! Første indlæg her. Har tænkt at fikse gulvlisterne i lejligheden (fra 1909), som i halvdelen af lejligheden ikke ser videre ud, men har nu stødt på patrulje! I køkkenet er der en væg med vævtapet, og nedenunder sidder en murstensvæg. Vi havde en idé om at fremhæve murstensvæggen og ville smugkigge bag gulvlisten.

Desværre ser det ikke lovende ud. Murstensvæggen ser ud til at stoppe ca. 30 cm fra dørkarmen, og der faldt en del meget porøst mørtel ud. Også mørtlen mellem murstenene kan skrabes væk med en finger.

Kan nogen forklare, hvorfor murstensvæggen ikke følger hele vejen til dørkarmen?
Undrer også om det er normalt, at mørtlen forvitrer? Er det grunden til, at vævtapeten var der til at begynde med?

Taknemmelig for svar!
Billeder:
Forvitret murværk bag tapet, der viser eksponeret mursten og smuldrende mørtel. Tegl begynder ved kant, stopper kort før dørkarm, med skrøbelig mørtel.
Væg med afskallet tapet, synligt murværk og porøst mørtel nær en stikkontakt, viser byggeproblem i et køkken fra 1909.
Væltet væg med afskallet puds, afslørede murværk, værktøjskasse og værktøjer på trægulvet.
Køkken med værktøj på gulvet; synlig væg med vævpapir, potteplanter hængende over køkkenbænk; delvist synlige trinlister og stol.

Tomas
 
Microkatten
Gamle huse har ofte oplevet nogle ændringer. I dit tilfælde ser det ud til, at afslutningen for bræddegulvet, som kommer fra køkkenskabene, ligger på linje med murstensmurens afslutning. Du har desuden indbyggede eludtag, hvilket man bestemt ikke havde i 1909. Disse to ting tyder på, at væggen er blevet forlænget på et tidspunkt.

Gammelt mørtel var ofte kalk-(eller ler-)baseret, og det er mørtel, som er blødt og let at kradse ud af fugerne, i modsætning til moderne mørtel, som ofte er cementbaseret. I og med at mørtlen er blød, er det også let at udbedre og få en flot synlig murstensvæg. Tidligere brugte man også på landet billigt ubrændt lertegl, og dette smuldrede meget let, hvis det blev for tørt.

Vævtapetet er moderne og kan fjernes. Men som sagt må man sandsynligvis også udbedre murstensvæggen.
 
J
Kan også være, at indervægge er træ med puds på. Ydervægge og murstakke, hjertevægge mm tegl.

Reparer med kalkpuds, eventuelt gipsmørtel. Vælger du en hårdere mørtel, vil underlaget ikke holde...

Selv synes jeg ikke, at frilagte teglstensvægge passer i århundredeskift lejligheder, men det er selvfølgelig en smagssag... :)
 
Microkatten Microkatten sagde:
Gamle huse har ofte oplevet en del ændringer. I dit tilfælde ser det ud til, at afslutningen for bræddegulvet, som kommer fra køkkenskabene, ligger i linje med murstensmurens afslutning. Du har desuden indfældede stikkontakter, hvilket man bestemt ikke havde i 1909. Disse to ting tyder på, at væggen er blevet forlænget på et tidspunkt.

Gammelt mørtel var ofte kalk-(eller ler-)baseret, og det er mørtel, der er blødt og enkelt at skrabe ud af fugerne, i modsætning til moderne mørtel, der ofte er cementbaseret. I og med at mørtelen er blød, er det også let at forbedre og få en pæn synlig murstensvæg. På landet brugte man også billigt ubrændt lermursten, og denne smuldrede meget let, hvis den blev for tør.

Vævtapetet er moderne og kan fjernes. Men som sagt skal man muligvis forbedre murstensvæggen.
Tak for tydeligt og informativt svar. Som JohanLun nedenfor skrev, er vi ikke overbeviste om, at en eksponeret murstensvæg bliver det mest æstetisk tiltalende. Vi bryder os dog så lidt om vævtapetet, at vi gerne vil gøre noget ved det. Har du nogen indsigt i, hvad man kan gøre, der er mere tidstypisk, hvis vi vælger ikke at tage murstensvæggen frem?
 
J JohanLun sagde:
Kan også være, at indervægge er træ med puds på. Ydervægge og skorsten, bærende vægge mm mursten.

Reparer med kalkpuds, eventuelt gipspuds. Vælger du en hårdere mørtel, vil underlaget ikke holde...

Selv synes jeg ikke, blotlagte murstensvægge passer i lejligheder fra århundredeskiftet, men det er naturligvis en smagssag... :)
Det synes vi egentlig heller ikke ved nærmere eftertanke. Vi skal kigge på noget mere tidstypisk i stedet tror vi. Nogle tips? :p
 
Microkatten
Gammelt tegl kan være meget hyggeligt at have åbent. Ellers var det almindeligt at man pudsede teglvæggene med kalk- eller lerpuds. Disse kan man så også male, hvis man vil have lidt farve på væggen.

Tillägg: I slutningen af 1800-tallet og omkring århundredeskiftet havde man gerne kraftige og mørke tapeter med meget mønster i byens lejligheder. På det tidspunkt kunne man lide at overfylde sine hjem med alskens skrammel, det blev så hyggeligt, syntes man.
 
Senest redigeret:
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.