Hej. har et spørgsmål om bæreevne på bjælker. skal indfælde bjælke til bærende vægge på overetagen (Nybyggeri) de stiplede linjer på tegningen er de kommende bjælker. 3 opbygningspunkter (forstærket armering under disse). Vil have helt indfældede bjælker hvorved limtræ er umuligt (beregnet behov på limtræ er 115x405 mm bjælke.) eftersom den ene bjælke vil ligge over karnappen ligger der en nedsænket 115x405 limtræ som opbygning. alt dette fordi jeg vil have kiptag i alrummet på ø.v. Er der nogen der kan beregne om det er nok med HEA 220? bredden på huset er 9500mm. cc-afstanden mellem bjælkerne er 5100mm. har desværre ikke de færdige tegninger men håber at det kan tydes på vedh. tegningerne
En HE220A vil ikke kunne klare langvarig deformation på den spændvidde (9,5m), selvom den kan bære lasten. Du vil få en sætning, der med tiden betyder hængekøje i etagen/taget i forhold til stueetagen/nedbøjning i gulvet på ØV.
HE220A har materialedata: Wx = 515 cm^3, vejer 50,5 kg/m. Allerede ved den vægt skal du forvente et stort (og tungt) arbejde for at få bjælkerne på plads.
Du vil sandsynligvis ende med en HExxxM-bjælke i stedet. Hvor stor kræver en omfattende lastberegning + dimensionering + endnu større arbejde med at få dem på plads.
På overetagen kan du sandsynligvis klare dig med en limtræsbjælke i kippen. Men også den kræver en lastberegning + dimensionering, da kippen ligger på den anden led mod hovedretningen.
____________________
Byggaren
HE220A har materialedata: Wx = 515 cm^3, vejer 50,5 kg/m. Allerede ved den vægt skal du forvente et stort (og tungt) arbejde for at få bjælkerne på plads.
Du vil sandsynligvis ende med en HExxxM-bjælke i stedet. Hvor stor kræver en omfattende lastberegning + dimensionering + endnu større arbejde med at få dem på plads.
På overetagen kan du sandsynligvis klare dig med en limtræsbjælke i kippen. Men også den kræver en lastberegning + dimensionering, da kippen ligger på den anden led mod hovedretningen.
____________________
Byggaren
Bjælkerne har vel et leje på halve længden? altså på 4,25, eller er den ikke bærende?
ja en pelar i midten, og sakstagstoler..var tanken, bjælkerne ligger ifølge tegning og skal stille bærende vægge lige ovenpå, og tagstoler på disse. (bliver som et separat tag på 5,10 med stickstoler mod "rigtige" rygningen) ang. montering så vil der selvfølgelig være kran til rådighed.. Patric
ja en søjle i midten, og saksespær.. var tanken, bjælkerne er placeret i henhold til tegningen og skal stille bærende vægge lige ovenpå, og spær på disse. (bliver som et separat tag på 5,10 med stikspær mod den "rigtige" kip) ang. montering så vil der selvfølgelig være en kran til rådighed.. Patric
Tabellen kommer fra svensk limträ fakiskt og var til for at konservative byggere med stål i tankerne hurtigt kunne regne det om til passende limträbjælke. Jeg plejer at bruge den som huskeseddel den anden vej rundt....
Overdimensionering af rart, så sover man godt om natten. Jeg ville aldrig sætte en IPE220 i dit tilfælde men der findes måske noget mellemløsning. Man får i hvert fald en oversigt over, hvad stål og limträ svarer til med tabellen!
Overdimensionering af rart, så sover man godt om natten. Jeg ville aldrig sætte en IPE220 i dit tilfælde men der findes måske noget mellemløsning. Man får i hvert fald en oversigt over, hvad stål og limträ svarer til med tabellen!
Jeg ville være meget forsigtig med at bruge tabellen. Det er ikke kun, at der er forskel mellem styrken af stål og træ, der er også forskel mellem stål og træ af forskellig kvalitet. Dermed også i bæreevne.
Dertil kommer, at hvis man ikke har nedskaleret belastningen korrekt og ikke dimensionerer rigtigt, ved man ikke, hvad man laver. Så kan det lige så godt holde som bryde sammen.
For har man først lavet lastnedskaleringen korrekt og kan anvende den relevante formel til den aktuelle belastningssituation, er resten en bagatel. Uanset stål eller træ (eller andet materiale) er det den tilladte påvirkning, der bestemmer fx hvor stor bøjningsmodstand der kræves i bjælken for at den skal holde, og den værdi kan læses direkte fra materialetabellerne (som er matematisk statiske og tidsuafhængige). Har man fx fundet det maksimale bøjningsmoment på en træbjælke, kræves der kun en simpel division med den udregnede tilladte påvirkning* for at få det nødvendige bøjningsmodstand, som er betegnet Wx i materialetabellerne.
At så limtræsproducenterne promoverer deres produkter er selvfølgeligt. Lige så selvfølgeligt er det, at stål tåler højere påvirkning end limtræ, og dette giver automatisk en slankere konstruktion.
________________
Byggeren
*Dagens regler for konstruktion angiver ikke (som før) en tilladt påvirkning, men en værdi, der udgør 95% af den empirisk bestemte brudlast. Denne værdi skal i forhold til situationen først omregnes/reduceres med partialkoefficienter for fx klimabelastning, sikkerhed, m.m. inden man kan dividere fx maxmomentet for at få det nødvendige bøjningsmodstand.
Dertil kommer, at hvis man ikke har nedskaleret belastningen korrekt og ikke dimensionerer rigtigt, ved man ikke, hvad man laver. Så kan det lige så godt holde som bryde sammen.
For har man først lavet lastnedskaleringen korrekt og kan anvende den relevante formel til den aktuelle belastningssituation, er resten en bagatel. Uanset stål eller træ (eller andet materiale) er det den tilladte påvirkning, der bestemmer fx hvor stor bøjningsmodstand der kræves i bjælken for at den skal holde, og den værdi kan læses direkte fra materialetabellerne (som er matematisk statiske og tidsuafhængige). Har man fx fundet det maksimale bøjningsmoment på en træbjælke, kræves der kun en simpel division med den udregnede tilladte påvirkning* for at få det nødvendige bøjningsmodstand, som er betegnet Wx i materialetabellerne.
At så limtræsproducenterne promoverer deres produkter er selvfølgeligt. Lige så selvfølgeligt er det, at stål tåler højere påvirkning end limtræ, og dette giver automatisk en slankere konstruktion.
________________
Byggeren
*Dagens regler for konstruktion angiver ikke (som før) en tilladt påvirkning, men en værdi, der udgør 95% af den empirisk bestemte brudlast. Denne værdi skal i forhold til situationen først omregnes/reduceres med partialkoefficienter for fx klimabelastning, sikkerhed, m.m. inden man kan dividere fx maxmomentet for at få det nødvendige bøjningsmodstand.
Tak og undskyld at jeg vækker en gammel tråd. Ved du, hvor jeg kan finde de rette værdier for tilladte påvirkning. Jeg sidder blandt en mængde beregningsingeniører som kan hjælpe mig med at beregne en stålbjælke som erstatning for en limtræbjælke. MEN lige fordi jeg ikke kan finde den tilladte påvirkning for moelvens limtræbjælke nogen steder, så står jeg mig jo dårligt....imported_Byggaren sagde:
Nogen der kan hjælpe mig med max tilladte påvirkning eller hvorfor ikke bøjningsmodstand i en limtræbjælke LT630x115
Som jeg skrev tidligere, så er der ikke længere nogen værdier for tilladt spænding i bygningsnormerne. Det der findes er karakteristiske værdier for forskellige materialer og materialeklasser. De karakteristiske værdier udgør 95% af empirisk bestemt brudstyrke. Man skal derfor omregne disse karakteristiske værdier med partialkoefficienter (afhængig af den aktuelle situation) for at få en tilladt spænding at beregne med.ChristianH sagde:
De karakteristiske værdier og partialkoefficienterne for træ finder du i Boverkets Konstruktionsregler (BKR) afsnit 5 (trækonstruktioner).
Bøjningsmodstanden (Wx) i en rektangulær bjælke, 630x115 mm, har intet med tilladt spænding at gøre. Det er en faktor der vedrører tværsnittet og intet andet. Formlen er b x h^2/6 og bliver 11,5 x63/6=7607,25 cm^3 som kan omregnes til kubikmillimeter for at passe til MPa i henhold til dagens SI-enheder.
Wx gange 'sigmatill' ('sigmatill' efter omregning af den karakteristiske værdi) giver så det maksimale moment, som skal være større end det moment, der fremkommer ved udregning af last på konstruktionsdelen.
Hele proceduren bygger altså på at omregne den karakteristiske værdi (m.h.t. den aktuelle situation) til en tilladt spænding m.h.a. partialkoefficienterne. Tidligere normer (før 1992) angav direkte sigmatill, hvilket kunne føre til at konstruktionen nogle gange blev overdimensioneret og andre gange lidt i underkanten.
Det er grunden til at Moelven og andre ikke længere kan angive en tilladt spænding, fordi de jo ikke ved i hvilken situation deres produkter skal anvendes. Det er ligesom forskel på at bygge udendørs i et aggressivt miljø og en anden situation at bygge indendørs i et tørt/opvarmet miljø der kan påvirke holdbarheden af konstruktionsdelen. Man opererer derfor heller ikke længere med tidligere ekstraordinær last/spænding (forhøjet last- og styrkevurdering op til 40% over det normale). De er erstattet med partialkoefficienter.
Tillæg:
Det er egentlig ikke hverken Wx eller sigmatill for en limtræbjælke, du behøver, men det maksimale bøjmoment, som limtræbjælken klarer m.h.t. understøtningsforhold, tværsnit og tilladt spænding. Derfor enklere at se på hvor stort moment, som bjælken udsættes for i den aktuelle lastsituation og derefter benytte afsnit 8 (stålkonstruktioner) for at få oplyst sigmatill (som altså først skal beregnes ud fra den karakteristiske værdi) og derefter dimensionere stålbjælken i henhold til elasticitetsteorien.
__________________
Byggeren
Tak for hjælpen. Med din præcisering var det nemt at sortere begreberne og kunne stille et forståeligt spørgsmål til "mine" beregnings-ingeniører.