Nu ligger ganske vist mine ballistiske kundskaber nogle årtier tilbage i tiden, men jeg undrer mig over, om du ikke har gjort det unødigt svært for dig ved at blande et lagdelt materiale som krydsfiner ind?
 
J justusandersson sagde:
Nu ligger visserligen mine ballistiske kundskaber nogle årtier tilbage i tiden, men jeg undrer mig over, om du ikke har gjort det unødigt svært for dig ved at blande et lagopbygget materiale som krydsfiner ind?
Man må tage det, som findes at tilgå på internettet.
 
AndersMalmgren AndersMalmgren sagde:
Ja præcis du kan gemme dig bag en trækonstruktion men det er ikke beskyttelse. Ikke engang en stålcontainer er beskyttelse mod 5.56 eller 7.62. Faktum er, at 9mm går gennem den type stål også, men kun en side
Enhver skodpatron går gennem et ældre fyrretræ. Det handler selvfølgelig om mængden krudt, hvilken kugle og vægten på kuglen, der bruges. Selv blandt helkappede historier (som har bly i midten) er der rundnæset og spidsnæset. Så har du helkappede massivkugler, kobberkugler osv., alle med forskellige egenskaber.
Men generelt, en 6mm riffelpatron, f.eks. 243, går nemt som ingenting gennem en væg eller en massiv fyr. Kuglen og ladningen kan have større betydning end kaliberen.
Men sjovt at man ikke kan gemme sig bag en gipsvæg længere!
 
richardtenggren
Jeg lavede mit speciale for SSAB, hvor jeg brugte en stor del af tiden på ballistisk testning. Den udførtes hos Åkers Krutbruk, hvor de har en testbunker til netop ballistisk testning, så kontakt dem, så kan du få reelle resultater ;)

Ved ikke om mit speciale er til nogen hjælp, da det også handler om stål og bøjning, men først og fremmest er vel engelsk ikke så godt...
Dog er der vel gode referencer til interessant litteratur.
 
G guggen sagde:
Enhver skodpatron går gennem et ældre fyrretræ. Det handler selvfølgelig om mængden krudt, hvilken kugle og vægten på kuglen der bruges. Selv blandt helkappede historier (som har bly i midten) findes der rundnæsede og spidse næser. Derefter har du helkappede massivkugler, kobberkugler osv., alle med forskellige egenskaber. Men generelt, en 6mm riffelpatron, fx 243, går let gennem en væg eller en massiv fyr. Kuglen og ladningen kan være af større betydning end kaliberen. Men sjovt at man ikke kan gemme sig bag en gipsvæg længere!
Fyrretræ du mener et levende fyrretræ? Faktum er, at levende træ er meget modstandsdygtigt, et ret smalt træ kan modstå endda 7.62x51.

Fyrretræ derimod er tørret og meget blødt, endda .22 lr trænger ret dybt. Men vi må selvfølgelig modulere dette korrekt da fyrretræsbjælker er en almindelig komponent i indervægge. Vi vil også modulere gipsvægge korrekt så det vil blive interessant på indendørs baner :)

Edit: vores spil er militært så det er kun FMJ fx M855A1 som er den nye Nato 5.56x45 patronen
 
richardtenggren
Det jeg bemærkede ved den ballistiske prøvning var, at variationen i kuglehastighed er utrolig stor på standard militærammunition, den russiske 7,62x39 havde størst spredning.

For at opnå godkendte testserier (V50-test ifølge natostandard) var vi nødt til at lade selv og veje krudtet for at få jævne hastigheder.
(V50-testen går ud på at finde brudpunktet, hvor kuglen penetrerer prøven, man skal skyde 6 kugler, hvoraf tre skal gå igennem og 3 stoppes, hastighedsspændet skal være max 50 m/s, hvis jeg husker rigtigt.)

Så for at få mere realisme kan du indlægge et vist spænd i kuglehastighed ;)
 
Og penetrationen vil sandsynligvis variere med kvadratet af hastigheden (altså proportionalt med bevægelsesenergien).
 
richardtenggren richardtenggren sagde:
Det jeg noterede under den ballistiske prøvning var, at variationen i kuglehastighed er meget stor på standard militærammunition, den russiske 7,62x39 havde størst spredning.

For at opnå godkendte testserier (V50-test ifølge natostandard) var vi nødt til at lade selv og veje krudtet for at få jævne hastigheder.
(V50-testen går ud på at finde brudpunktet, hvor kuglen penetrerer prøven, man skal skyde 6 kugler, hvoraf tre skal gå igennem og 3 stoppes, hastighedsområdet skal være Max 50 m/s, hvis jeg husker rigtigt.)

Så for at få mere realisme kan du lægge et vist spænd i kuglehastighed ;)
Vi vil bruge v50 data, men desværre findes der kun data for AR500 stål. De fleste stål, som man bruger som beskyttelse, er mild steel, hvilket er meget mindre modstandsdygtigt.

Edit: M855A1 og M80A1, som vi brugte som reference for 5.56x45 og 7.62x51, ser ud til at have ret lav spredning faktisk. Men vi vil tilfældigt vælge muzzle velocity lidt. Vi vil tilfældigt vælge en afvigelse, der svarer til virkelighedens afvigelse, da alle våben har lidt afvigelse. Dog vil f.eks. l96 (præcisionsgevær 90) have ekstremt lidt.

Edit: vi vil også modulere kevlar korrekt, dette er dog ikke helt rette konfigureret, men lidt cool alligevel

 
Senest redigeret:
richardtenggren
AndersMalmgren AndersMalmgren sagde:
Vi kommer använda v50 data men tyvärr finns det bara data för AR500 stål.
Okay, men overvej at disse er for at teste materialet, så ofte topper man op fabriksladningen for at få en komplet serie, afhænger selvfølgelig af stålsort, tykkelse og ammunition. Så kuglehastighederne er måske ikke repræsentative for virkeligheden.
 
richardtenggren richardtenggren sagde:
Okay, men overvej at disse er for at teste materialet, så ofte topper man op fabriksopladningen for at få en komplet serie, afhænger naturligvis af ståltype, tykkelse og ammunition.
Så kuglehastighederne er måske ikke repræsentative for virkeligheden.
Jeg har fundet v50 for præcis disse to patroner, M855A1 har sin v50 ved cirka 600 m/s (mod AR500)

Edit: men AR500 er ret uinteressant materiale undtagen for at modellere soldatens plader i vesten. Beton, træ og gipsvægge samt tyndere stål er mere almindelige :)
 
richardtenggren
Jeg husker ingen data, og de blev skjult i min rapport, men fremgangsmåden var omtrent som følger.

Affyr nogle standardpatroner med kendt krudtvægt, mål hastighed og ud fra resultatet øg eller reducer krudtvægt på kommende patroner.
Hvis man får penetration på en standardpatron, reduceres krudtmængden, indtil der ikke er nogen penetration, og så videre.
Derefter skal man få tre af hver inden for det givne hastighedsinterval for derefter at beregne gennemsnitshastigheden af disse, hvilket bliver V50 for given kaliber/projektiltype og materialekvalitet/tykkelse.

Så det, jeg forsøger at sige, er, at V50-hastigheden kan være irrelevant, hvis testen er udført på en tykkere/tyndere plade. Da projektilhastigheden er højere/lavere end normalt.

Testene udføres i henhold til forskellige trusselsklasser inden for forskellige standarder, der er lidt info her;
https://www.ssab.se/-/media/Files/E...n-you-and-the-riskV12020.pdf?m=20201029100438
 
richardtenggren richardtenggren sagde:
Jeg husker ingen data, og det blev skjult i min rapport, men fremgangsmåden var nogenlunde følgende.

Skyd nogle standardpatroner med kendt krudtvægt, mål hastigheden og ud fra resultatet øg eller mindsk krudtvægt på kommende patroner.
Så hvis man opnår penetration på en standardpatron, så går man ned i krudtmængde indtil man ikke har en penetration og så videre.
Derefter skal man skyde tre af hver inden for det givne hastighedsområde, for derefter at beregne gennemsnitshastigheden af disse, hvilket bliver V50 for givet kaliber/kugletype og materialekvalitet/tykkelse.

Så det, jeg forsøger at sige, er at V50-hastigheden kan være irrelevant, hvis testen er udført på en tykkere/tyndere plade. Da kuglehastigheden er højere/lavere end normalt.

Testene udføres i henhold til forskellige trusselsklasser inden for forskellige standarder, der findes lidt info her;
[link]
Helt irrelevant er det jo ikke, det giver os et godt billede af minimum hastighed for at penetrere hårdt stål.

Dataen jeg havde var vist for forgængeren M855. Den nyere M855A1 er en revision, som giver endnu bedre AP attributter.

Graf over M855 kugle penetration, viser hastighed versus penetrationsevne med datapunkter og kurve mellem 575 og 700, markeret med lilla prikker.
 
richardtenggren
Forstår at sådan er mere interessant for dig, men kan desværre ikke bidrage med noget vedrørende disse.

Derfor skrev jeg, at den kan være irrelevant, hvis du kigger s11 på min link så har du jo hastigheder der og hvilken tykkelse en vis beskyttelsesklasse kræver.

En anden interessant ting er spredningen er større end man tror. Mine tests blev udført med et labvaaben som sad på et koordinatbord, men alligevel så fik vi en vis spredning i træfbilledet. Nu er vel militær ammunition lavet for at dræbe og ikke skyde plet (foruden snigskytte ammunition da). Antager det skyldtes mest kuglens balance og form.
 
richardtenggren richardtenggren sagde:
Forstår at sådant er mere interessant for dig, men kan desværre ikke bidrage noget vedrørende disse.

Derfor skrev jeg, at den kan være irrelevant, hvis du kikker s11 på mit link, så har du jo hastigheder der og hvilken tykkelse en vis beskyttelsesklasse kræver.

En anden interessant ting er spredningen er større end man tror. Mine tests blev lavet med et labevåben, der sad på et koordinatbord, men alligevel så fik vi en vis spredning i træfbillede. Nu er vel militær ammunition lavet til at dræbe og ikke skyde præcist (bortset fra snigskytte ammunition da). Antager det skyldes mest kuglens balance og form.
Ja for eksempel vi randomiserer 0 til 0.5 MOA for at simulere dette
 
  • Synes
richardtenggren
  • Laddar…
richardtenggren richardtenggren sagde:
Forstår at sådant er mere interessant for dig, men kan desværre ikke bidrage noget vedrørende disse.

Derfor jeg skrev at den kan være irrelevant, hvis du kigger s11 på mit link så har du jo hastigheder der og hvilken tykkelse en vis beskyttelsesklasse kræver.

En anden interessant ting er at spredningen er større end man tror. Mine tests blev lavet med et laboratorievåben, som sad på et koordinatbord, men alligevel fik vi en vis spredning i træfbilledet. Nu er vel militær ammunition lavet til at dræbe og ikke skyde præcist (bortset fra præcisionsskydningsammunition). Antager det mest afhang af kuglens balance og form.
Vi simulerer også lydens hastighed :) at skuddet når frem før lyden

 
  • Synes
Friskt kopplat og 1 anden
  • Laddar…
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.