Hej alle sammen!
Min partner og jeg står over for at købe et berygtet 70'er hus, og jeg forsøger nu på forhånd at få et indblik i de forskellige trin, der kræves for at få det som vi ønsker. Det meste tror jeg, jeg har fået nogenlunde styr på, bortset fra netop gulvkonstruktionen. Uisoleret plade på jord, ingen kælder. Indstøbte rådskyddbehandlede fastgørelsesskinner i hele stueetagen, som vi vil brække op. Nedrivningen er ligetil, ingen spørgsmål der.
Men! Når det er tid til at bygge op igen, så er der flere spørgsmål! Har læst XX antal tråde på forskellige fora, men det føles som om der er 10 forskellige måder at løse problemet på, forskellige personer siger, at forskellige metoder er bedst...
Det som er det klare valg, der aldrig synes at fejle, er et ventileret gulv, såsom Nivell, Jape, Granab. Uheldigvis er min partner og jeg lidt unge (23 , 24 år) og strækker vores budget en del med dette hus. Money is of the essence! Det bliver nødt til at være en billigere variant, som vi er helt tilfredse med, hvis det holder i 15-20 år.
Så har jeg nogle forskellige oplæg!
Metode 1:
-Overflade
-Skum
-Gulvspån
-Reglar
-Isolering (ikke mod betonen, skal kunne fastgøres, så der er luftspalte mod pladen)
-Syllpap
-Betonplade
Altså mere eller mindre samme konstruktion som har holdt i 50 år, men uden kemikalierne fra rådskyddet samt fugtspærre mellem beton og træ. Meninger om metode 1?
Metode 2:
-Overflade
-Skum
-Cellplast mindst 100mm, typ EPS200?
-Platonmåtte
Billigere variant, som mange alligevel synes er tilfredsstillende. Meninger? Jeg kan forestille mig, at platonmåtten forhindrer fugten i at komme ud af pladen og i stedet søger ud mod væggen? Sylen er ubehandlet, men står desværre ikke på syllpap. Er der risiko for, at fugten bliver skubbet ind i sylen med denne metode?
Nogen der har meninger eller andet forslag? Og det er selvsagt, at man burde gøre det "rigtigt" fra begyndelsen, med ventileret gulv... Men den mulighed er svær. Det er budgetløsning eller gå på betonpladen, der gælder
Billedet er fra inspektionen af huset, ned i et inspektionshul.
Min partner og jeg står over for at købe et berygtet 70'er hus, og jeg forsøger nu på forhånd at få et indblik i de forskellige trin, der kræves for at få det som vi ønsker. Det meste tror jeg, jeg har fået nogenlunde styr på, bortset fra netop gulvkonstruktionen. Uisoleret plade på jord, ingen kælder. Indstøbte rådskyddbehandlede fastgørelsesskinner i hele stueetagen, som vi vil brække op. Nedrivningen er ligetil, ingen spørgsmål der.
Men! Når det er tid til at bygge op igen, så er der flere spørgsmål! Har læst XX antal tråde på forskellige fora, men det føles som om der er 10 forskellige måder at løse problemet på, forskellige personer siger, at forskellige metoder er bedst...
Det som er det klare valg, der aldrig synes at fejle, er et ventileret gulv, såsom Nivell, Jape, Granab. Uheldigvis er min partner og jeg lidt unge (23 , 24 år) og strækker vores budget en del med dette hus. Money is of the essence! Det bliver nødt til at være en billigere variant, som vi er helt tilfredse med, hvis det holder i 15-20 år.
Så har jeg nogle forskellige oplæg!
Metode 1:
-Overflade
-Skum
-Gulvspån
-Reglar
-Isolering (ikke mod betonen, skal kunne fastgøres, så der er luftspalte mod pladen)
-Syllpap
-Betonplade
Altså mere eller mindre samme konstruktion som har holdt i 50 år, men uden kemikalierne fra rådskyddet samt fugtspærre mellem beton og træ. Meninger om metode 1?
Metode 2:
-Overflade
-Skum
-Cellplast mindst 100mm, typ EPS200?
-Platonmåtte
Billigere variant, som mange alligevel synes er tilfredsstillende. Meninger? Jeg kan forestille mig, at platonmåtten forhindrer fugten i at komme ud af pladen og i stedet søger ud mod væggen? Sylen er ubehandlet, men står desværre ikke på syllpap. Er der risiko for, at fugten bliver skubbet ind i sylen med denne metode?
Nogen der har meninger eller andet forslag? Og det er selvsagt, at man burde gøre det "rigtigt" fra begyndelsen, med ventileret gulv... Men den mulighed er svær. Det er budgetløsning eller gå på betonpladen, der gælder
Billedet er fra inspektionen af huset, ned i et inspektionshul.
Med metode 2 skal du først flydespartle gulvet. Pladen er grovstøbt, og reglarne er det eneste, der er rigtig plant i den gamle konstruktion.
Metode 1 fast plastik på hele betonpladen (lad ikke fugt trænge op i konstruktionen), nye reglar hvilende på plastkiler (som også er nødvendige for at få dem i niveau), isolering (lægges direkte på plasten).
Metode 1 fast plastik på hele betonpladen (lad ikke fugt trænge op i konstruktionen), nye reglar hvilende på plastkiler (som også er nødvendige for at få dem i niveau), isolering (lægges direkte på plasten).
GoC sagde:
Med metode 2 skal du flydespartle gulvet først. Pladen er groft støbt, og reglerne er det eneste, der er virkelig plant i den gamle konstruktion.
Metode 1 fast plast på hele betonpladen (slip ikke fugt op i konstruktionen) nye regler hvilende på plastkiler (som også er nødvendige for at få dem i vater), isolering (den lægger du direkte på plasten)
Flydespartle lød ikke sjovt... Der er risiko for, at det bliver pandekage, når jeg aldrig har flydespartlet førGoC sagde:
Det der med plast over hele pladen, kan det ikke også føre til, at fugten i stedet søger sig ind i sylen, der står uden fugtspærre direkte mod pladen? Er ventilation ikke at foretrække?
Vedrørende om det lugter eller ej i huset, så njae. Der er et rum, et depot, der er forbundet til vaskerummet, som mangler betonplade. Den er asfalteret, med imprægnerede regler som syld rundt om hele ydervæggen. Der lugter det kemilaboratorium. I de øvrige dele af huset lugter det af gammel dame og gymnastikpose. Vi vil have alt rådstbeskyttede væk for netop at forebygge problemer med lugtsmitte i fremtiden.
Har intet sket på 50 år, vil intet pludseligt ske nu. Lugt og fugt og skimmelproblemerne kom indenfor 5-10 år efter at husene var bygget. Jeg arbejdede tidligt 80’erne med at inspicere disse huse, som da havde fået skimmelskader med lugtproblemer. Men det var især flydende gulve, dvs. flamingo på betonplader og gulvspån på det. Efterladt savsmuld og ubehandlede syld direkte på betonen var den største kilde til problemer. Så mit råd, gør intet med gulvene. Du vil sandsynligvis aldrig få problemer med dem. Men ønsker du at skabe arbejde og udgifter for dig selv, så bryd dem op. Men at så gøre det halvhjertet er fuldstændig spildt, det vil sandsynligvis ikke blive bedre end i dag.
Vi tænker vel lidt i samme baner alligevel, at det har fungeret et halvt århundrede. Men før eller senere vil vi fjerne disse KP-cuprinol behandlede lægter alligevel, da det simpelthen er et dårligt materiale at have i huset... Føler at det er lettere nu, inden vi har nået at møblere disse rum.GoC sagde:
Har inget skett på 50 år lär inget helt plötsligt hända.
Lukt og fugt og skimmelproblemerne kom inden for 5-10 år efter at husene var bygget.
Jeg arbejdede tidligt i 80'erne med at besigtige disse huse, som da havde fået skimmelskader med lugtproblemer. Men det var først og fremmest flydende gulve, dvs. polystyren på betonplade og gulvspån på det. Efterladt savsmuld og ubehandlede lægter direkte på betonen var den største kilde til problemer.
Så mit råd, gør intet som helst med gulvene. Du vil højst sandsynligt aldrig få nogle problemer med dem. Men selvfølgelig, hvis du vil skabe arbejde og udgifter for dig selv, bryder du dem op. Men at gøre det halvhjertet er fuldstændig spildt, det bliver næppe bedre end i dag.
Hvorfor det, eventuelle skadelige stoffer har absolut aftaget med årene. Og først og fremmest så er de nede i gulvkonstruktionen, ikke inde i huset, og dernede befinder du dig aldrig alligevel. Læg dele af pengene på lidt bedre ventilation i stedet.S StorBagaren sagde:Vi tænker vel lidt i samme baner alligevel, at det har fungeret et halvt århundrede. Men før eller senere vil vi have fjernet disse KP-cuprinol behandlede reglar alligevel, da det simpelthen er et dårligt materiale at have i huset... Føler at det er lettere nu, inden vi har nået at møblere disse rum.
Klik her for at svare
