90,076 læst ·
74 svar
90k læst
74 svar
Lave egen træbeskyttelse / imprægnering (Sioo, Organowood, Everwood)
Der findes et antal produkter til træbeskyttelse - Sioo, Organowood, Everwood for at nævne nogle - som har det til fælles, at de er giftfri, brandhæmmende, skimmel/råd-beskyttende og baseret på kisel. Jeg har selv bygget terrasse med organowood (fint) og behandlet råspont, lægter og panel med Sioo for at få brand- og råd-beskyttelse. Da jeg nu skal bygge badeværelse tænker jeg, at det vil være godt at behandle hele konstruktionen med Sioo for at beskytte mod fremtidige lækageproblemer, eller hvorfor ikke behandle alt træ i det fremtidige hus for at mindske brandrisikoen? Et problem, der opstår med det samme, er prisen, så spørgsmålet bliver, hvad man kan gøre selv.
Sioo er baseret på kaliumsilikat, Organowood på natriumsilikat (jeg fandt ud af dette på Nordbygg i foråret). Natriumsilikat og kaliumsilikat er vandglas, og Everwood siger ligeud i deres produktblad, at det er "vandglas, som er modificeret med en speciel katalysator".
Sioo er desuden den kemiske formel for kiseldioxid http://sv.wikipedia.org/wiki/Kiseldioxid, som indgår i vandglas http://sv.wikipedia.org/wiki/Vattenglas. Vandglas findes i fire varianter, ifølge den mest fyldestgørende artikel jeg har fundet, nemlig "Vattenglaset og dess användning i bygnadsfysiken" (H. Wagner, Teknisk tidskrift 1872) http://runeberg.org/tektid/1872/0232.html I denne artikel foreslås en blanding mellem kalivand og natronvand (3:2 volumen dele), da "Den forener kali- og natronvandglasens gode egenskaber og er i de fleste tilfælde at foretrække frem for disse hver for sig." Artiklen handler dog om murværk og pudsning, intet nævnes om træbeskyttelse.
Sioos patentansøgning findes her: http://www.freepatentsonline.com/EP2003977.pdf I den kan man læse, at de bruger kaliumsilikat og en alkoxysilan i forskellige omgange. Kaliumsilikatet trænger ind i træet, og i en anden behandling påføres alkoxysilanet, som så trænger ind i træet i højere grad end hvis det ikke først var behandlet med kaliumsilikat, og også binder kaliumsilikatet bedre fast i træet (linjer 0020-0031). Her nævnes også passende molforhold og koncentrationer for kaliumsilikatet ved første behandling (linjer 0032-0043). Derefter gennemgår man alkoxysilanet i behandling nummer to. Jeg læser dette som at den enkleste behandling Sioo tilbyder (trin 1) netop er kaliumsilikatløsning, og den "forstærkede" træbeskyttelse (trin 2) er alkoxysilanløsning.
Trin to kan være svært at lave hjemme, men trin et - kaliumsilikatløsning - burde man kunne lave hjemme. Kalivandglas kan man købe fra Swedhandling Chemicals, men i tromler på 275 kg som mindste pakke, og det er jo lidt rigeligt til terrassen. http://www.swedhandling.com/index.php?page=produkter&list=3&sok=&o=&hp=95#Kalivattenglas Natronvandglas derimod findes i en-liters pakker (Nitor Natronvattenglas, findes i farvehandel http://www.alfort.se/sv/varumarken/...askemikalier-Losningsmedel/Vattenglas-natron/ eller via Swedhandling http://www.swedhandling.com/pdf/Natronvattenglas.pdf), så selvom det måske ikke er den optimale træbeskyttelse, er det måske godt nok til at beskytte mod brand og råd i beskyttede konstruktioner (konstruktion, råspont, under facadefarven).
Nu til spørgsmålet til jer kemikere: hvordan blander man en passende vandglasløsning, hvis man tager udgangspunkt i Nitor Natronvattenglas?
Venlig hilsen,
Bergstinget
Sioo er baseret på kaliumsilikat, Organowood på natriumsilikat (jeg fandt ud af dette på Nordbygg i foråret). Natriumsilikat og kaliumsilikat er vandglas, og Everwood siger ligeud i deres produktblad, at det er "vandglas, som er modificeret med en speciel katalysator".
Sioo er desuden den kemiske formel for kiseldioxid http://sv.wikipedia.org/wiki/Kiseldioxid, som indgår i vandglas http://sv.wikipedia.org/wiki/Vattenglas. Vandglas findes i fire varianter, ifølge den mest fyldestgørende artikel jeg har fundet, nemlig "Vattenglaset og dess användning i bygnadsfysiken" (H. Wagner, Teknisk tidskrift 1872) http://runeberg.org/tektid/1872/0232.html I denne artikel foreslås en blanding mellem kalivand og natronvand (3:2 volumen dele), da "Den forener kali- og natronvandglasens gode egenskaber og er i de fleste tilfælde at foretrække frem for disse hver for sig." Artiklen handler dog om murværk og pudsning, intet nævnes om træbeskyttelse.
Sioos patentansøgning findes her: http://www.freepatentsonline.com/EP2003977.pdf I den kan man læse, at de bruger kaliumsilikat og en alkoxysilan i forskellige omgange. Kaliumsilikatet trænger ind i træet, og i en anden behandling påføres alkoxysilanet, som så trænger ind i træet i højere grad end hvis det ikke først var behandlet med kaliumsilikat, og også binder kaliumsilikatet bedre fast i træet (linjer 0020-0031). Her nævnes også passende molforhold og koncentrationer for kaliumsilikatet ved første behandling (linjer 0032-0043). Derefter gennemgår man alkoxysilanet i behandling nummer to. Jeg læser dette som at den enkleste behandling Sioo tilbyder (trin 1) netop er kaliumsilikatløsning, og den "forstærkede" træbeskyttelse (trin 2) er alkoxysilanløsning.
Trin to kan være svært at lave hjemme, men trin et - kaliumsilikatløsning - burde man kunne lave hjemme. Kalivandglas kan man købe fra Swedhandling Chemicals, men i tromler på 275 kg som mindste pakke, og det er jo lidt rigeligt til terrassen. http://www.swedhandling.com/index.php?page=produkter&list=3&sok=&o=&hp=95#Kalivattenglas Natronvandglas derimod findes i en-liters pakker (Nitor Natronvattenglas, findes i farvehandel http://www.alfort.se/sv/varumarken/...askemikalier-Losningsmedel/Vattenglas-natron/ eller via Swedhandling http://www.swedhandling.com/pdf/Natronvattenglas.pdf), så selvom det måske ikke er den optimale træbeskyttelse, er det måske godt nok til at beskytte mod brand og råd i beskyttede konstruktioner (konstruktion, råspont, under facadefarven).
Nu til spørgsmålet til jer kemikere: hvordan blander man en passende vandglasløsning, hvis man tager udgangspunkt i Nitor Natronvattenglas?
Venlig hilsen,
Bergstinget
Senest redigeret:
Interessant sammenstilling. Jeg kiggede også på Organowoods patent (Organoclick AB, de har flere men jeg tror dette er det mest relevante).
I begyndelsen står der at væsken skal indeholde:
-an alkali metal silicate
-water
-an insolubilization agent which is selected from an organic acid, an inorganic acid or an inorganic polyvalent ion
Jeg ville også tro at der bør være en katalysator til selve silaniseringsreaktionen, men det kunne måske være tilstrækkeligt med at have den rette pH.
I begyndelsen står der at væsken skal indeholde:
-an alkali metal silicate
-water
-an insolubilization agent which is selected from an organic acid, an inorganic acid or an inorganic polyvalent ion
Jeg ville også tro at der bør være en katalysator til selve silaniseringsreaktionen, men det kunne måske være tilstrækkeligt med at have den rette pH.
Ja, jeg fandt også deres svenske patent - de foreslår natriumvandglas (af økonomiske grunde), vand og en "uløselighedsskaber" og tørring ved 44 grader. Dette for at forhindre, at vandglasset lakker ud.
Selv Sioo tilføjer jo en syre - patentansøgningerne er meget lig hinanden - for at stabilisere kali-vandglasset i træet. De opvarmer ikke træet, måske er kali-vandglas bedre med træ?
Jeg kan acceptere, at udlakningen bliver større for mit hjemmelavede vandglas - hvis jeg skal påføre en ny blanding hvert femte år i stedet for hvert tiende, er det til at leve med. Men tre liter Sioo koster 745 kr hos K-rauta, og en liter Nitor Natronvandglas kostede 81 kr ifølge en vejledende prisliste jeg så, så besparelsespotentialet er stort. Så meget koster citronsyre ikke.
Desuden, hvis man kun skal bruge det på beskyttede trækonstruktioner (råspont, struktur, sylinge, regler i badeværelse, gulvspånplade osv.), er udlakningen ikke et problem.
Så man kan forestille sig at tage natronvandglas, fortynde det og tilsætte citronsyre for at få en så lignende blanding som muligt. pH, silikatprocent og molvægte står i patentansøgningerne, men hvad betyder det i praksis?
Selv Sioo tilføjer jo en syre - patentansøgningerne er meget lig hinanden - for at stabilisere kali-vandglasset i træet. De opvarmer ikke træet, måske er kali-vandglas bedre med træ?
Jeg kan acceptere, at udlakningen bliver større for mit hjemmelavede vandglas - hvis jeg skal påføre en ny blanding hvert femte år i stedet for hvert tiende, er det til at leve med. Men tre liter Sioo koster 745 kr hos K-rauta, og en liter Nitor Natronvandglas kostede 81 kr ifølge en vejledende prisliste jeg så, så besparelsespotentialet er stort. Så meget koster citronsyre ikke.
Desuden, hvis man kun skal bruge det på beskyttede trækonstruktioner (råspont, struktur, sylinge, regler i badeværelse, gulvspånplade osv.), er udlakningen ikke et problem.
Så man kan forestille sig at tage natronvandglas, fortynde det og tilsætte citronsyre for at få en så lignende blanding som muligt. pH, silikatprocent og molvægte står i patentansøgningerne, men hvad betyder det i praksis?
Vent lidt nu. Meget snak om teknik, patent, råd beskyttelse, brandbeskyttelse osv. Faktum er, at vandglas er et produkt, som har eksisteret i tusinder af år. Teknikken er ikke ny, så enkelt er det. Garanti? Der findes ingen uafhængige data, der påviser den unikke egenskab, som virksomheden påstår. Se SP uafhængig test, SP Rapport 2013:42, der er både Sioo og Organoo klart dårligst i test.
Garanti 10 år afhænger af kapitalstærke ejere. Billigere produkt, som fungerer, giver 20 år garanti med fond, der garanterer erstatning, dette fordi disse aktører ved hvad de taler om.
Brandbeskyttelse? Hvad så brandbeskyttelse. Er produktet CE mærket? Brand/brandbeskyttelse er det samme, og er dækket af krav om CE mærkning. Men det vidste I vel allerede. Har nogen af ovenstående virksomheder dette? Svar Nej!
Måske er produkterne gode, og i markedsføring hævdes at være miljøvenlige. Spørgsmålet jeg stiller mig, når man henviser til f.eks. kobber. Er der nogen, der drikker vand, eller tager en kold øl om sommeren? Vand transporteres i kobberrør, og den kolde, dejlige øl fremstilles i kobber cisterne. Men hvem bekymrer sig? Hovedsagen er, at planken ikke indeholder kobber, ikke sandt?
Nej.. Hold jer til sagen og fokuser ikke på patenter, fokuser på faktisk ydeevne og virkelighed!
Tak for mig.
Garanti 10 år afhænger af kapitalstærke ejere. Billigere produkt, som fungerer, giver 20 år garanti med fond, der garanterer erstatning, dette fordi disse aktører ved hvad de taler om.
Brandbeskyttelse? Hvad så brandbeskyttelse. Er produktet CE mærket? Brand/brandbeskyttelse er det samme, og er dækket af krav om CE mærkning. Men det vidste I vel allerede. Har nogen af ovenstående virksomheder dette? Svar Nej!
Måske er produkterne gode, og i markedsføring hævdes at være miljøvenlige. Spørgsmålet jeg stiller mig, når man henviser til f.eks. kobber. Er der nogen, der drikker vand, eller tager en kold øl om sommeren? Vand transporteres i kobberrør, og den kolde, dejlige øl fremstilles i kobber cisterne. Men hvem bekymrer sig? Hovedsagen er, at planken ikke indeholder kobber, ikke sandt?
Nej.. Hold jer til sagen og fokuser ikke på patenter, fokuser på faktisk ydeevne og virkelighed!
Tak for mig.
Vandglas har været brugt i lang tid, det skrev jeg vel? Det TimbersSIL, Organowood, Sioo mfl har arbejdet med, er at finde måder at forhindre udkviksning/forbedre penetration. Jeg forstår ikke dine indvendinger angående at vandglas har været kendt/brugt længe og at forskellige teknikker er blevet patenterede? Det er jo en helt anden diskussion, hvis det er tilfældet, det jeg interesserer mig for er proportionerne til at blande selv.
Hvad angår beskyttelsesevner, så findes der masser af forskning og anekdotisk information at læse, her er et link til en oversigtlig præsentation. https://m.facebook.com/permalink.php?id=249976911779657&story_fbid=415014978609182
Kobberspørgsmålet er lidt off-topic, men uanset at det indtil videre er uovertruffent i vandledninger (selvom pex vinder markedsandele), så skal man ikke glemme, at bly engang blev anset for at være uovertruffent til vandrør. Det er heller ikke uden grund, at kobber er forbudt/begrænset i bådfarver, som tagmateriale, som træbeskyttelse osv. Simpelthen fordi det er en potent biocid, der lækker til omgivelserne.
Hvad angår beskyttelsesevner, så findes der masser af forskning og anekdotisk information at læse, her er et link til en oversigtlig præsentation. https://m.facebook.com/permalink.php?id=249976911779657&story_fbid=415014978609182
Kobberspørgsmålet er lidt off-topic, men uanset at det indtil videre er uovertruffent i vandledninger (selvom pex vinder markedsandele), så skal man ikke glemme, at bly engang blev anset for at være uovertruffent til vandrør. Det er heller ikke uden grund, at kobber er forbudt/begrænset i bådfarver, som tagmateriale, som træbeskyttelse osv. Simpelthen fordi det er en potent biocid, der lækker til omgivelserne.
Kort svar: ingen anelse.
Både Sioo og Organowood gråner, hvis de får være udendørs. Organowood er lidt hvidmælket, når man køber det. Sioo gør, at træet bliver lidt brunere/brungult, så blegner det og så gråt (ifølge producenten). Indendørs ved jeg ikke, hvordan det bliver i det lange løb.
Både Sioo og Organowood gråner, hvis de får være udendørs. Organowood er lidt hvidmælket, når man køber det. Sioo gør, at træet bliver lidt brunere/brungult, så blegner det og så gråt (ifølge producenten). Indendørs ved jeg ikke, hvordan det bliver i det lange løb.
Spørgsmålet er vel egentlig, vil man have gråt træ eller træbeskyttelse? Hvis gråt træ er tilfældet, så kan man købe almindeligt træ, alt træ bliver gråt med tiden. Vil man derimod have bestandigt træ med langvarige afprøvede egenskaber, der er dækket af garanti, så kan man vælge NTR. Hvis man ikke vil have den garanti, så vælger man f.eks. et andet produkt, der diskuteres. Så vidt jeg ved, er hverken Sioo eller Organowood godkendt i henhold til NTR kvalitetssystemet. Den vandafvisende effekt, som påstås, fungerer ikke, især ikke efter nogle måneders slid. Jeg arbejder selv som pladschef, og den panel vi bruger, den tager imod regn præcis som enhver anden planke, ingen som helst forskel efter kort tid.
Hvad angår forskning, formoder jeg, at I har set uafhængige test fra SP, SP Rapport 2013:42. Ingen imponerende læsning hverken for Sioo eller Organowood. Billeder taler for sig selv.
Kobber-spørgsmålet er interessant. Specielt i betragtning af at kroppen har brug for kobber, 2mg pr. liter drikkevand er grænseværdien, vi anbefales at drikke 2 liter vand om dagen. Fødevarer som lever, kød, fisk, nødder og kakao indeholder kobber, interessant da med GI-metoder som henviser til øget kødindtag. Sæt da 0,0018kg kobber i relation til kg træplanke og en levetid på 20 år, dette ville betyde 0,00009kg bestandig kobber pr. kg træ, ud fra 20 års perspektiv.
Nu har dette måske ikke så meget med din træplanke at gøre, men det gælder om at sætte niveauet for diskussionen om f.eks. kobber er så farligt, som det fremstilles, i relation til andre metoder til at beskytte træ. NTR godkendt træ kræver ingen fornyelse af træbeskyttende foranstaltninger, mens Sioo og Organowood anbefaler løbende vedligeholdelse.
Det er dermed ikke sagt, at det skal være frit frem for kobber, heller ikke at det er ok at bruge kobber i bådmaling osv. Det ville være interessant at se en undersøgelse i nutid, der kan bevise, at nutidens træbeskyttelsesmidler er så meget dårligere end dem, der påstås at løse alle miljøproblemer vedrørende træbeskyttelse. Ofte henviser man til gamle træbeskyttelsesmidler, men også inden for dette område går det fremad.
Vil man være rigtig miljøvenlig kan man vælge Thermowood, ingen tilsætningsstoffer, kun opvarmning. Mere naturligt end det kan det ikke blive, og gråt bliver det med tiden, selvom det er brunt, når man køber det. Til gengæld bliver Thermowood ganske sprødt, hvilket kan forårsage problemer afhængig af anvendelsesområdet.
Spørgsmål, jeg vidste ikke, at bly blev anbefalet i vandledninger. I hvilket årti blev bly anbefalet i vandledninger?
/A
Hvad angår forskning, formoder jeg, at I har set uafhængige test fra SP, SP Rapport 2013:42. Ingen imponerende læsning hverken for Sioo eller Organowood. Billeder taler for sig selv.
Kobber-spørgsmålet er interessant. Specielt i betragtning af at kroppen har brug for kobber, 2mg pr. liter drikkevand er grænseværdien, vi anbefales at drikke 2 liter vand om dagen. Fødevarer som lever, kød, fisk, nødder og kakao indeholder kobber, interessant da med GI-metoder som henviser til øget kødindtag. Sæt da 0,0018kg kobber i relation til kg træplanke og en levetid på 20 år, dette ville betyde 0,00009kg bestandig kobber pr. kg træ, ud fra 20 års perspektiv.
Nu har dette måske ikke så meget med din træplanke at gøre, men det gælder om at sætte niveauet for diskussionen om f.eks. kobber er så farligt, som det fremstilles, i relation til andre metoder til at beskytte træ. NTR godkendt træ kræver ingen fornyelse af træbeskyttende foranstaltninger, mens Sioo og Organowood anbefaler løbende vedligeholdelse.
Det er dermed ikke sagt, at det skal være frit frem for kobber, heller ikke at det er ok at bruge kobber i bådmaling osv. Det ville være interessant at se en undersøgelse i nutid, der kan bevise, at nutidens træbeskyttelsesmidler er så meget dårligere end dem, der påstås at løse alle miljøproblemer vedrørende træbeskyttelse. Ofte henviser man til gamle træbeskyttelsesmidler, men også inden for dette område går det fremad.
Vil man være rigtig miljøvenlig kan man vælge Thermowood, ingen tilsætningsstoffer, kun opvarmning. Mere naturligt end det kan det ikke blive, og gråt bliver det med tiden, selvom det er brunt, når man køber det. Til gengæld bliver Thermowood ganske sprødt, hvilket kan forårsage problemer afhængig af anvendelsesområdet.
Spørgsmål, jeg vidste ikke, at bly blev anbefalet i vandledninger. I hvilket årti blev bly anbefalet i vandledninger?
/A
At Sioo mfl ikke er NTR-klassificeret er nok ikke så mærkeligt, branchen er jo fuld af partiske interesseorganisationer, der overvåger deres egne områder/teknikker. Sådan her står der nederst på deres hjemmeside:
"Svenska Träskyddsföreningen – træbeskyttelsesbranchens interesseorganisation for trykimprægneret NTR-mærket træ."
Jeg er fuldt ud bevidst om, at trykimprægneret træ klarer jord/vandkontakt overlegen sammenlignet med de fleste alternativer (bortset fra kreosot da), men det er heller ikke det, der interesserer mig. Trykimprægneret blev jo brugt som syld indtil 70'erne (80'erne?) men det blev jo bare til lugtproblemer og saneringer af det, så det er ikke overlegen i alle situationer. Deraf min interesse for en billig og enkel behandling.
Bly er blevet brugt som rørledningsmateriale allerede af romerne, og generelt frem til 70'erne i mange lande. Hos os findes det vel mest i lodninger af kobberrør.
Jeg skal se om jeg kan finde rapporten om grånader på træ afhængig af behandling; det er nogle bakterier, der forårsager det, husker jeg. Nutidens grønimprægnering er for øvrigt kun grønt farvestof - kobbersaltene var grønne, men nu er trykvæsken farveløs (ifølge NTR) og farvningen kun til for at kunne adskille trykimprægneret fra ubehandlet.
"Svenska Träskyddsföreningen – træbeskyttelsesbranchens interesseorganisation for trykimprægneret NTR-mærket træ."
Jeg er fuldt ud bevidst om, at trykimprægneret træ klarer jord/vandkontakt overlegen sammenlignet med de fleste alternativer (bortset fra kreosot da), men det er heller ikke det, der interesserer mig. Trykimprægneret blev jo brugt som syld indtil 70'erne (80'erne?) men det blev jo bare til lugtproblemer og saneringer af det, så det er ikke overlegen i alle situationer. Deraf min interesse for en billig og enkel behandling.
Bly er blevet brugt som rørledningsmateriale allerede af romerne, og generelt frem til 70'erne i mange lande. Hos os findes det vel mest i lodninger af kobberrør.
Jeg skal se om jeg kan finde rapporten om grånader på træ afhængig af behandling; det er nogle bakterier, der forårsager det, husker jeg. Nutidens grønimprægnering er for øvrigt kun grønt farvestof - kobbersaltene var grønne, men nu er trykvæsken farveløs (ifølge NTR) og farvningen kun til for at kunne adskille trykimprægneret fra ubehandlet.
NTR opstod af den grund, at forbrugere ønsker gode produkter, ikke grønne billige produkter, der ikke fungerede fra bl.a. Baltikum. Selvfølgelig er der egen interesse i foreningen, men grundlaget er at forsyne markedet med godkendte produkter, der giver langvarig bestandig beskyttelse, som desuden har gennemgået omfattende tests såvel funktion som udlakning, påvækst af skimmel mm.
Jeg synes forbrugere burde stille sig selv spørgsmålet, hvorfor er ingen af disse nye produkter optaget i NTR. Hvorfor er ingen af disse producenter medlemmer inden for NTR for den aktuelle behandling?
Trykimprægneret træ = grønt. Glem det. Det er historie.
Mit sidste råd til forbrugere, tænk over hvorfor der findes godkendte afprøvede produkter, der er omfattet af 20 års garantier. Sæt det i relation til de nye revolutionerende produkter, der ikke er omfattet af nogen garantier overhovedet, andet end virksomhedens egen kasse. Hvad sker der om 1,2,3 år, når det evt. rådner, mugner osv. Hvem står for garantierne?
Tak for et hyggeligt forum og diskussion.
/ forlader nu dette forum. Tak for mig.
Jeg synes forbrugere burde stille sig selv spørgsmålet, hvorfor er ingen af disse nye produkter optaget i NTR. Hvorfor er ingen af disse producenter medlemmer inden for NTR for den aktuelle behandling?
Trykimprægneret træ = grønt. Glem det. Det er historie.
Mit sidste råd til forbrugere, tænk over hvorfor der findes godkendte afprøvede produkter, der er omfattet af 20 års garantier. Sæt det i relation til de nye revolutionerende produkter, der ikke er omfattet af nogen garantier overhovedet, andet end virksomhedens egen kasse. Hvad sker der om 1,2,3 år, når det evt. rådner, mugner osv. Hvem står for garantierne?
Tak for et hyggeligt forum og diskussion.
/ forlader nu dette forum. Tak for mig.
Så kan vi måske vende tilbage til trådens spørgsmål: Nitor natronvattenglas er let tilgængeligt, hvordan blandes det i passende proportioner for at få en natronvattenglasbaseret træbeskyttelse?
Tilbage i forumet af en enkel grund.
Der cirkulerer information om, at der tilsættes Biocider i Organowood, på grund af problemer med vækst.
Derimod er det bekræftet, at biocider tilsættes, spørgsmålet er, hvilken type og hvorfor, når det er så godt som det er. Eller er det ikke det? Stemmer det, føles det som om alt er visionen i himlen blå!
Trådens spørgsmål, ingen anelse. Holder mig selv til det, der fungerer og produkter med garantier.
Der cirkulerer information om, at der tilsættes Biocider i Organowood, på grund af problemer med vækst.
Derimod er det bekræftet, at biocider tilsættes, spørgsmålet er, hvilken type og hvorfor, når det er så godt som det er. Eller er det ikke det? Stemmer det, føles det som om alt er visionen i himlen blå!
Trådens spørgsmål, ingen anelse. Holder mig selv til det, der fungerer og produkter med garantier.
Oh, blev lidt forvirring i teksten. Men som sagt, Biocider skal åbenbart tilsættes.
Anders, alt det du tager op er emne for en helt egen tråd. Start den i stedet, for intet af det du skriver har forbindelse med det, jeg har taget op.
Ok Bergtinget.
Svar på din tråd, 13-16% burde være nok afhængigt af hvor ofte du vil forny.
Bye
Svar på din tråd, 13-16% burde være nok afhængigt af hvor ofte du vil forny.
Bye