12,417 læst ·
39 svar
12k læst
39 svar
Støbt med mørtel i september nu en bunke af sand, hvorfor?
Hahaha, de sidder nu og giver ekspertråd her på forummet......saturnus sagde:
Der er et antal konstruktioner her i Stockholm også, som er totalt ødelagte, fordi de tog vand fra saltsøen, da de blandede beton i 70'erne. Al armeringen er gennemrustet, og betonen er smuldret.
Gustavsson sagde:
Jeg har ingen kendskab til "tö utan salt" men jeg stoler ikke på sådan nogle kemikalier når vi har egen boret brønd. Så stoler jeg heller ikke på, at betonkonstruktionen klarer sig helt uden skader. Det er muligt at jeg er overdrevet mistænksom, men hvad er der galt med almindelig grus?
Ingenting alls og skal få henne til at bruge det, men det er bare det, at hun bor et godt stykke fra mig, så det er ikke altid, jeg kan komme forbi og skovle for hende om vinteren, selvom vi nu ikke så ofte får noget videre sne hernede, men alligevel. Så de gange jeg ikke kan komme til hende, hælder hun lidt salt ud i stedet, så er det væk eller mere borte en dag senere, men grus har jo ikke den egenskab.
Checkede op på tøudensalt, og indholdet var ikke noget, som jeg ser kan direkte gøre noget med fx beton, men ved dog ikke, hvad det koster, så så længe som det er pakket sne eller is, er det grus, hun får bruge fra nu, så det kan støbes noget ordentligt der.
Checkede op på tøudensalt, og indholdet var ikke noget, som jeg ser kan direkte gøre noget med fx beton, men ved dog ikke, hvad det koster, så så længe som det er pakket sne eller is, er det grus, hun får bruge fra nu, så det kan støbes noget ordentligt der.
Medlem
· Stockholm
· 1 397 indlæg
Nu synes jeg, du er lidt vel aggressiv Tyresö! 
Exponeringsklass XD3 klarer meget godt salt, f.eks. tøsalt. I hvert fald i en hel del år. Hvordan skulle vi ellers kunne lave parkeringsgarager?
Men det er jo sådan, at selve betonen ikke skades alvorligt, derimod sænkes pH-værdien, og så får vi rustende armering.
Exponeringsklass XD3 klarer meget godt salt, f.eks. tøsalt. I hvert fald i en hel del år. Hvordan skulle vi ellers kunne lave parkeringsgarager?
Men det er jo sådan, at selve betonen ikke skades alvorligt, derimod sænkes pH-værdien, og så får vi rustende armering.
Jo, det er den eksponeringsklasse, jeg har på vores betonkonstruktioner herhjemme, og du har ret, når du påstår, at den beton tåler salt. Med "ret", mener jeg, at selv den betonkvalitet påvirkes af salt - eneste forskel er, at det tager længere tid.Stringfellow Hawke sagde:Nu synes jeg, at du er lidt for aggressiv, Tyresö!
Eksponeringsklasse XD3 klarer meget godt salt, f.eks. tøsalt. I hvert fald i en pokkers masse år. Hvordan skulle vi ellers kunne lave parkeringsgarager?
Så er det jo sådan, at selve betonen ikke skades alvorligt, derimod sænkes pH, og så får vi rustende armering.
Appropos parkeringsgarager... hvis du bare vidste, hvor mange 1000-tals m2 parkeringsdæk jeg har pumpet beton til, når kunderne har foretaget påstøbning (5 cm) fordi betonoverfladen er fuldstændig ødelagt af salt - og så er det kun salt, der følger med ind fra personbilerne. Hvert 15. år skal betonoverfladen repareres med en påstøbning på grund af saltet.
Havde de brugt eksponeringsklasse: XO - som er den mest almindelige klasse, som en gør-det-selv'er (uvidende) plejer at blande til egne betontrapper osv. - så havde parkeringsdækkene skulle repareres hvert andet år.
I et parkeringshus er normalt set horisontale flader dækket med fugemasse og asfalt. Betonen udsættes altså slet ikke for store mængder salt, som bliver liggende på overfladen. Bjælker og søjler udsættes for saltstænk, men det meste løber af. Det er derfor vi kan bygge P-hus.Stringfellow Hawke sagde:Nu synes jeg, du er lidt for aggressiv Tyresö!
Eksponeringsklasse XD3 klarer meget vel salt, f.eks. tøsalt. I hvert fald i en helvedes masse år. Hvordan skulle vi ellers kunne lave parkeringskældre?
Så er det jo sådan, at selve betonen ikke skades alvorligt, derimod sænkes pH, og så får vi rustende armering.
Er da fx beton med eksponeringsklasse XD3 eller lignende noget, man kan få fat i hos butikkerne? Havde det holdt som maks til knap 10 år eller så, havde det været helt ok, for hun havde ikke tænkt sig at bo der så længe alligevel.
Senest redigeret:
Gustavsson sagde:
Nej, en privatperson har ikke adgang til luftindføringsmidler eller flydemidler til et blandingsforhold for at opnå en optimal VCT-værdi i betonen (lavere end 0,40).
Prøv i stedet at købe almindelig finbeton og tilsæt 0,5 - 1 L standardcement/finbetonsæk. Så har du en rimelig betonkvalitet.
Medlem
· Stockholm
· 1 397 indlæg
Sådan har jeg aldrig gjort i hvert fald... Jeg taler nok mere om parkeringskældre under etageboliger måske, ofte kører man direkte på bundpladen.jhenrikj sagde:
Tyresö: Jo, jeg ved, men hånden på hjertet, hvor længe har vi haft den beton-kvalitet, som vi har i dag? (Samme kvalitet i alle biler, lav-vct-beton, gode flydetilsætninger etc) 15-20 år?
Senest redigeret:
Lavt VCT-værdi har jo altid eksisteret ved at man har blandet store mængder cement i. Flydemidlet gør bare, at man kan opretholde en lav VCT-værdi, men alligevel få en løs konsistens, og flydemidlet har eksisteret i ca. 25 - 30 år.Stringfellow Hawke sagde:Så har jeg aldrig gjort i hvert fald... Jeg taler vel mere om parkeringskældre under flerfamiliehuse måske, oftest kører man direkte på bundpladen.
Tyresö: Jo, jeg ved, men hånden på hjertet, hvor længe har vi haft den beton kvalitet, som vi har i dag? (Samme kvalitet i alle biler, lav-vct-beton, gode flyde-tilsætninger osv.) 15-20 år?
Derimod har luftporindholdet eksisteret i mere end 30 år, men det vigtigste for at få beton til at blive mere modstandsdygtig over for salt er alligevel en lav VCT-værdi. Luftporindholdet hjælper mere mod overflade-fryse-afskalning på betonoverflader og har ikke så meget med salt-tolerancen at gøre.
Aha så det er sådan en masse ting i det, det var jo synd men den der blanding du nævner skal jeg absolut prøve tak for det!Tyresö sagde:
Så er det jo ikke kun betonens kvalitet, der afgør, hvor længe den holder. Hvis man skal beskæftige sig med XD3, kræves der også ordentlige dæklag på armeringen. Med vct 0,40 er grundmålet for dækkende betonglag 45mm for L50.
Altså...vct er vandcementtal, altså kvoten mellem mængden af vand og mængden af cement. Det er altså ingen problemer for hvem som helst at blande en beton, der har vct 0,40. Problemet er, at den beton man får, bliver meget svær at arbejde med og tørrer hurtigt som bare pokker ;=) Hvis man som Tyresö skal køre rundt med sådan en beton i betonbil, kræves der en masse tilsætningsstoffer for at den skal være brugbar, når man kommer til kunden. Blander man hjemme i blanderen, er det i teorien muligt at klare sig uden tilsætningsstoffer, men præcisionen bliver alt for dårlig i blandingen, så i praksis fungerer det nok ikke så godt...
Altså...vct er vandcementtal, altså kvoten mellem mængden af vand og mængden af cement. Det er altså ingen problemer for hvem som helst at blande en beton, der har vct 0,40. Problemet er, at den beton man får, bliver meget svær at arbejde med og tørrer hurtigt som bare pokker ;=) Hvis man som Tyresö skal køre rundt med sådan en beton i betonbil, kræves der en masse tilsætningsstoffer for at den skal være brugbar, når man kommer til kunden. Blander man hjemme i blanderen, er det i teorien muligt at klare sig uden tilsætningsstoffer, men præcisionen bliver alt for dårlig i blandingen, så i praksis fungerer det nok ikke så godt...
Præcis - hvordan skal en hjemmefikser vide blandingsmængderne - vand - cement - sand/knust sten for at få et så lavt VCT-værdi?jhenrikj sagde:Så er det jo ikke kun betonens kvalitet, der afgør, hvor længe den holder. Skal man arbejde med XD3 kræves der også ordentlige dæklag på armeringen. Med vct 0,40 er basisbredden på det dækkende betonlag 45mm for L50.
Altså...vct er vand-cement-tallet, altså forholdet mellem mængden af vand og mængden af cement. Det er altså ikke noget problem for hvem som helst at blande en beton, der har vct 0,40. Problemet er, at den beton man får bliver meget svær at arbejde med og hærder hurtigt som bare pokker ;=) Skal man som Tyresö køre rundt med en sådan beton i en betonbil, kræves der en kæmpe mængde tilsætningsstoffer for, at den skal være anvendelig, når man kommer til kunden. Blander man hjemme i tombolaen, er det i teorien muligt at klare sig uden tilsætningsstoffer, men præcisionen bliver alt for dårlig i blandingen, så i praksis fungerer det nok ikke så godt....
Så er det sådan, at hvis man har kraftigere beton, så skal man kompensere med kraftigere/tættere armering.
Selv hvis man som privatkunde skulle have adgang til - retarder - luftindblandingsmiddel - flydemiddel, hvordan skal en hjemmefikser vide, hvordan man doserer disse tilsætningsstoffer? De er så ekstremt koncentrerede, at det er nok med 2 cl for meget af et middel i tombolaen, så går betonen i skuddermudder.
Måske er det okay at overdosere retarderen, men for meget flydemiddel separerer betonen = hæld det ud og start forfra. For meget luftindblandingsmiddel gør, at betonen bliver for skrøbelig når den er hærdet, og det fører til væsentligt dårligere styrke.
Så det eneste rigtige man skal gøre som hjemmefikser, hvis man skal støbe en liggende udendørs konstruktion - ring til en betonstation og få leveret rigtig lab-testet beton - selvom der kun er brug for 0,5 m3.
Hjemmeblandet beton duer kun til indendørs konstruktioner eller betonstolper til terrassebyggerier.
Problemet er nu, at der kun behøves ca. 2 - 3 liter beton til dette, og det tror jeg jo ikke præcis, at de leverer, så jeg har ligesom ikke meget valg andet end at blande det selv med de ting, jeg som privatperson kan få fat på, og så må det blive, som det bliver, eller hvad? Det er så ikke helt liggende, men i en 45 graders vinkel, og holder det sig 5, 6, 7 år, så er det helt ok for mig.