Det er det, vi har tilsynsmyndigheder og grænseværdier til. Alle produkter på markedet skal være rimeligt ufarlige at bruge. Så kan der selvfølgelig stadig være undtagelser, men intet i livet er risikofrit.
Desværre er vores viden om forskellige kemikalier og deres virkning desværre ret begrænset. Vi har kun lavet studier på en lille brøkdel af alle de, der bruges, selvom det bliver bedre med tiden. Så det er sikrest at bruge gamle kemikalier. Det er netop det, TS har fundet her, dvs. at Byggmax reklamerer for, at deres plader er formaldehydfrie. Og formaldehyd er et tricky kemikalie i byggematerialer, men det tog os nogle år at forstå det. MEN i stedet har de billige producenter så brugt noget andet. (Lidt som med "asbestfrie" bremsebelægninger).
Generelt kan man dog stole på grænseværdierne for det meste, eller i hvert fald meget. Især gamle af slagsen.
Det er det vi har tilsynsmyndigheder og grænseværdier til. Alle produkter på markedet skal være rimeligt ufarlige at bruge. Så kan der naturligvis stadig være undtagelser, men intet i livet er risikofrit.
Ja, livet er absolut ikke risikofrit... Der er en 100% dødelighed.
Men hvis man gør alt for at have så få kemikalier som muligt i byggeriet, er det ikke smart at bruge råspont på væggene i stedet for OSB? Og måske råspont på gulvet? Så er der meget lidt gift...
Og hvorfor ikke bruge almindeligt ubehandlet træ på facaden? Og male med falurödfärg?
Ja, livet er absolut ikke risikofrit... Det er en 100% dødelighed.
Men hvis man gør alt for at have så få kemikalier som muligt i byggeriet, er det ikke smart at bruge råspont på væggene i stedet for OSB? Og måske råspont på gulvet? Så er der meget lidt gift...
Og hvorfor ikke bruge almindeligt ubehandlet træ på facaden? Og male med falurødfärg?
Ja, men så får man andre problemer. F.eks. omkostninger... Og skæve gulve med tiden.
Og "så lidt kemikalier som muligt" er heller ikke nødvendigvis den bedste strategi. Konserveringsmidler osv. forhindrer mange naturlige processer, som skaber endnu værre giftstoffer, hvis de får lov at gå sin gang (mug er f.eks. en stor synder her).
Og det er spændende at læse sikkerhedsdatabladet for Falu rødfärg, kontra f.eks. en af Flüggers vægmalinger. Falu rød er ifølge databladet farligere... Det indeholder f.eks. bly. En metal som vi er betydeligt mere restriktive med i dag end tidligere. På den anden side har Flüggers datablad flere "data mangler". Så det er svært at vurdere risikoen ud fra de tilgængelige data. Det er ikke klart, at Falu rødfärg er bedre. (Jeg vælger selv Falu rød fra, fordi jeg ikke vil have det på tøjet...) Og naturligvis langt fra sikkert, at man kan sige, at forskellen er så stor, at det gør nogen forskel. Det gør det sandsynligvis ikke. Men det er et gæt.
Så det er som sædvanligt, at uanset hvordan man vender sig, har man røven bagud. Livet er som sagt 100% dødeligt.
Men hvis man gør alt for at have så lidt kemikalier som muligt i byggeriet, er det ikke smart at bruge råspont på væggene i stedet for osb? Og måske råspont på gulvet? Så er der meget lidt gift...
Og hvorfor ikke anvende almindeligt ubehandlet træ på facaden? Og male med falurödfärg?
Råspont indeholder terpener, som er giftige og allergifremkaldende. Nok stort set helt ufarligt som byggemateriale baseret på erfaring, men det viser, at man ikke kun kan se på indholdet for at afgøre, hvad der er farligt.
Vi har i køkkenet, jeg renoverer nu, valgt hårdvoksolieret plankegulv, kalkpudsede vægge, linoliemulsionsfarve, køkkenskabene har stammer og låger i fyr/limtræ, jeg valgte hørisolering, da jeg reglade på væggene for at få ind el. Dog satte jeg OSB og gips på disse vægge. Jeg ville ønske, at jeg havde sat krydsfiner i det mindste...
Det er lidt rart at forsøge at bruge materialer, der er behagelige at arbejde med, føles godt for naturen og helbredet og har en lang levetid samt kredsløbstankegang... Jeg har gjort, hvad jeg kan i hvert fald, selvom der sikkert er noget giftigt i det, jeg har valgt alligevel...
Vi har i kökkenet jeg renoverer nu valgt hårdvoksoljeret plankegulv, kalkpudsede vægge, linolieemulsionsfarve, køkkenskabene har stammer og låger i fyr/limtræ, jeg valgte liniisolering når jeg reglade på væggene for at få ind el. Dog satte jeg OSB og gips på disse vægge. Jeg ønsker at jeg havde sat krydsfiner i det mindste...
Lidt rart er det at prøve at bruge materialer som er behagelige at arbejde med, føles at være godt for natur og sundhed og har en lang levetid og kredsløbstankegang... Jeg har gjort det jeg kan i hvert fald, selvom det sikkert findes noget giftigt i det jeg har valgt alligevel...
Ja, lin i møbler osv. har t ex en tendens til at mugne... Så det er ikke sikkert at det er et fremskridt. Men med rigtig anti skimmel behandling så er det sikkert OK!
Og linolie maling afgiver formaldehyd når den tørrer!
Men, værdierne er lave, under grænseværdierne, og midlertidige, så ikke heller det er sandsynligvis nogen risiko. Men det kan man på den anden side sandsynligvis sige om mange moderne farver også.
Og krydsfiner er jo et bedre materiale end OSB (at hænge skabe i osv), men om det er så meget bedre at det er nogen forskel generelt, og fra et sundhedsperspektiv det lader jeg være usagt. Det er nok vigtigere hvem der har lavet pladen og af hvad.
Ja, det har været diskuteret tidligere, at behandlingen som isolina gør ikke helt sikkert er helt ufarlig...
Man må som sagt gøre det bedste man kan som lægmand. Desværre så synes kompetencen blandt "almindelige" bygherrer omkring dette at være lille. Jeg føler mig lidt som en kværulant, der vil bruge mere traditionelle metoder og materialer... Men har det virket i 100 år, så virker det nok et stykke tid endnu tænker jeg...
Fik nu svar fra PDMI fra SWISS KRONO (Kronoply), som producerer den formaldehyd-frie OSB, som Byggmax sælger for 105 kr./plade. Hvad skal man sige om dette?
Kære Mr. Kiander,
PMDI er en Polyurethane-baseret lim. Du kunne også finde dette materiale som skum i madrassen på din seng eller din sofa, i armenaturet af din bil.... Men sådanne produkter er 100 % lavet af det, og i vores plader er det kun 2,5 %!
Efter hærdning er denne lim emissionsfri og neutral over for miljøet. Derfor kan OSB'en også bruges til fødevareemballage (find et certifikat vedhæftet).
Jeg håber, dette vil besvare dit spørgsmål. Hvis du har brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Stefan Gottfried
SWISS KRONO GmbH
Men har det funkat i 100 år så funkar det nok et stykke tid endnu tænker jeg...
Ja, det er en måde at se på sagen. Men det kompliceres af at omgivelserne har ændret sig. Vi bygger huse med andre krav til trækfrihed, på andre steder, og komponerar og bruger det på andre måder end man gjorde traditionelt. (Torpargrunder fungerede fx udmærket på torp, hvor man havde en ineffektiv åben pejs som opvarmede grunden. På moderne huse så blev det problemer). Så at bruge gamle metoder i nye(re) huse, kan føre til flere problemer end det løser.
Så selv det er en tommelfingerregel med nogle store og vigtige undtagelser.
Summa summarum: Gammel eller moderne, man løber risici med alt man gør. Hvis man blot forsøger at undgå de kendte risici så har man sandsynligvis gjort så godt man kan. Det er sandsynligvis ikke meningsfuldt at forsøge at gøre så meget mere.
Fik nu svar and PDMI från SWISS KRONO (Kronoply) som producerer den formaldehyd-frie OSB som Byggmax sælger for 105 kr/pladen. Hvad skal man sige om dette?
Tja, at polyuretan er et ret velkendt stof på dette tidspunkt. MEN det er sandsynligvis ikke PU-t i sig selv, der er problemet, hvis der skulle være et sådant, men hjælpe-stofferne (hvis der findes sådanne). Så hvad er det for nogle? Og hvad tror/ved vi om dem? Lige PU-lim i sig selv har vi brugt ret længe i Europa, og vi har ikke set nogen afgørende risici.
MEN personligt tror jeg ikke, det er så farligt. Eller rettere, at det skulle være farligere end noget andet. Det er dog min uunderbyggede mening.
Ja, det er en måde at se på sagen. Men det kompliceres af, at omgivelserne har ændret sig. Vi bygger huse med andre krav til trækfrihed, på andre steder, og komponerer og bruger det på andre måder end man gjorde traditionelt. (Torpargrunde fungerede fx udmærket på torp, hvor man havde en ineffektiv åben pejs, der opvarmede grunden. På moderne huse blev det et problem). Så at bruge gamle metoder i nye(re) huse kan føre til flere problemer, end det løser.
Så også det er en tommelfingerregel med nogle store og vigtige undtagelser.
Summa summarum: Gammelt eller moderne, man tager risici med alt, hvad man gør. Hvis man bare forsøger at undgå de kendte risici, har man sandsynligvis gjort så godt man kan. Det er sandsynligvis ikke meningsfuldt at forsøge at gøre så meget mere.
Mit hus er jo 100 år gammelt, så derfor tror jeg på at fortsætte ad den indslåede vej... jeg ville have tænkt anderledes mht. metoder og materialer, hvis det var et nyt hus... dog ville jeg stadig gerne have brugt "giftfrit", hvis jeg kunne...
Råspont indeholder terpener, som er giftige og allergifremkaldende. Ganske vist stort set helt ufarligt som byggemateriale baseret på erfaring, men det viser, at man ikke kun kan se på indholdet for at afgøre, hvad der er farligt.
Jeg troede, at råspont i min enfold bare var almindeligt pløkket virke med spont... Jeg vidste ikke, at man trykkede en masse kemikalier ind i det.....
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
