Jeg er blevet interesseret i en villa bygget i 1965 med behov for renovering. Ud fra hvad jeg så på fremvisningen og sælgerens besigtigelse ser det mest bekymrende ud til at være flere tegn på fugtgennemslag i vestgavlen (svulmende vindueskarm, fugtpletter på tapet).
Væggen i stuen, som er åben op til kip (1,5-planshus), udgør dermed hele den vestlige gavl. Den synes at bestå af en trærammekonstruktion med skalmur i mexitegl, der har en del dårlige fuger. Derudover er der to aflange, horisontale vinduer højt oppe på væggen, som helt mangler vinduesblik - gætter på, at disse bærer en stor del af skylden i det hele...
Jeg har brug for lidt hjælp til at overveje mulige tiltag og omkostninger inden en eventuel budgivning. Selvfølgelig er det umuligt at kende skadens omfang, før man begynder at fjerne overfladerne indefra, men hvis vi tager udgangspunkt i et "worst case scenario," hvor i det mindste dele af den bærende konstruktion skal udskiftes - hvor sandsynligt er det, at man i denne situation kan bevare skalmuren? Jeg tænker, at det på den ene side kunne være svært at adskille bindere fra det træ, der skal udskiftes, men på den anden side kunne der være behov for nye fuger og bindere, uanset om disse er blevet nedbrudt af fugten?
Så med fokus på "worst case" - hvor meget koster det at erstatte en hel gavl i et eksisterende hus med teglfacade? 100.000 eller 1.000.000? Meget dyrere med større vinduespartier (”når man alligevel er i gang”)
?
Væggen i stuen, som er åben op til kip (1,5-planshus), udgør dermed hele den vestlige gavl. Den synes at bestå af en trærammekonstruktion med skalmur i mexitegl, der har en del dårlige fuger. Derudover er der to aflange, horisontale vinduer højt oppe på væggen, som helt mangler vinduesblik - gætter på, at disse bærer en stor del af skylden i det hele...
Jeg har brug for lidt hjælp til at overveje mulige tiltag og omkostninger inden en eventuel budgivning. Selvfølgelig er det umuligt at kende skadens omfang, før man begynder at fjerne overfladerne indefra, men hvis vi tager udgangspunkt i et "worst case scenario," hvor i det mindste dele af den bærende konstruktion skal udskiftes - hvor sandsynligt er det, at man i denne situation kan bevare skalmuren? Jeg tænker, at det på den ene side kunne være svært at adskille bindere fra det træ, der skal udskiftes, men på den anden side kunne der være behov for nye fuger og bindere, uanset om disse er blevet nedbrudt af fugten?
Så med fokus på "worst case" - hvor meget koster det at erstatte en hel gavl i et eksisterende hus med teglfacade? 100.000 eller 1.000.000? Meget dyrere med større vinduespartier (”når man alligevel er i gang”)
?Bedste svar
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Det er jo altid svært at udtale sig om forhold, som man ikke har set, men nogle generelle synspunkter kan jeg altid få frem.
Huset er en regelkonstruktion, der er klædt udvendigt med halvstens kalksandsten, såkaldt Mexitegel. Mellem stenen og reglarne bør der være en luftspalte på nogle cm. Stenen er fastgjort med kramper på jævne afstande. Regelstammen består antageligvis af stående reglar 50x100 mm på c/c 600 mm. Mellem reglarne er der mineraluldsisolering. Mod stenen på ydersiden er reglarne nok klædt med en form for asfaltpap. Hvad der findes på indersiden er mere usikkert.
Af din beskrivelse opfatter jeg, at fugtindtrængningen hænger sammen med vinduerne på en eller anden måde. At regelstammen skulle have taget så stor skade, at den skal skiftes ud til størstedelen, har jeg svært ved at tro. Selv i 1965 brugte man gennemgående fyr af god kvalitet til dette.
Et foto indefra på den fugtskadede væg ville lette bedømmelsen. Hvis du kan måle vægtykkelsen, ville det også være interessant.
Reparationsomkostninger tør jeg ikke have nogen mening om på dette stadie. Generelt set er 1½-planshuse fra 1965 ret gode huse ifølge min erfaring.
Huset er en regelkonstruktion, der er klædt udvendigt med halvstens kalksandsten, såkaldt Mexitegel. Mellem stenen og reglarne bør der være en luftspalte på nogle cm. Stenen er fastgjort med kramper på jævne afstande. Regelstammen består antageligvis af stående reglar 50x100 mm på c/c 600 mm. Mellem reglarne er der mineraluldsisolering. Mod stenen på ydersiden er reglarne nok klædt med en form for asfaltpap. Hvad der findes på indersiden er mere usikkert.
Af din beskrivelse opfatter jeg, at fugtindtrængningen hænger sammen med vinduerne på en eller anden måde. At regelstammen skulle have taget så stor skade, at den skal skiftes ud til størstedelen, har jeg svært ved at tro. Selv i 1965 brugte man gennemgående fyr af god kvalitet til dette.
Et foto indefra på den fugtskadede væg ville lette bedømmelsen. Hvis du kan måle vægtykkelsen, ville det også være interessant.
Reparationsomkostninger tør jeg ikke have nogen mening om på dette stadie. Generelt set er 1½-planshuse fra 1965 ret gode huse ifølge min erfaring.
Tak for en god gennemgang! Jeg forstår absolut, at det er svært at gøre andet end at spekulere i denne situation, men jeg synes, at det lyder som om, du har opfattet situationen korrekt ud fra de oplysninger, vi har.
Huset i spørgmål er indtil videre ikke i vores eje, hvorfor hultagning i væggen for kontrol ikke er foretaget. Det, vi ved, er således kun, at den ene side af et vinduesniche er åbenlyst fugtskadet, og der er målt en høj fugtkvote i trækonstruktionen samt, at der på tapetet langs dens side og ned til gulvet kan ses fugtpletter. Kan nok finde et eller andet mæglerbillede at vedhæfte, hvis det hjælper? Jeg glemte selvfølgelig at måle hele væggens tykkelse, men jeg bemærkede, at den var ganske tynd - anslået måske godt 20 cm fra facadefliser til tapet?
Jeg tænker, at man i første omgang selvfølgelig skal kigge ind i væggen og følge udbredelsen af fugten, men at man forhåbentlig kan løse fugtsaneringen indefra og derefter tage sig af skalmurens fuger og eventuelle utætte vinduesindfatninger udefra - og dermed undgå større strukturelle indgreb i skalmuren. Lyder det nogenlunde sandsynligt?
Huset i spørgmål er indtil videre ikke i vores eje, hvorfor hultagning i væggen for kontrol ikke er foretaget. Det, vi ved, er således kun, at den ene side af et vinduesniche er åbenlyst fugtskadet, og der er målt en høj fugtkvote i trækonstruktionen samt, at der på tapetet langs dens side og ned til gulvet kan ses fugtpletter. Kan nok finde et eller andet mæglerbillede at vedhæfte, hvis det hjælper? Jeg glemte selvfølgelig at måle hele væggens tykkelse, men jeg bemærkede, at den var ganske tynd - anslået måske godt 20 cm fra facadefliser til tapet?
Jeg tænker, at man i første omgang selvfølgelig skal kigge ind i væggen og følge udbredelsen af fugten, men at man forhåbentlig kan løse fugtsaneringen indefra og derefter tage sig af skalmurens fuger og eventuelle utætte vinduesindfatninger udefra - og dermed undgå større strukturelle indgreb i skalmuren. Lyder det nogenlunde sandsynligt?
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Væggen burde i det mindste være 12+3+10+1,5 = 26,5 cm tyk. Kunne uden problemer have været 30 cm. Jeg mistænker, at det er størrelsen på luftspalten, man har sparet på. Huset er sikkert, ligesom de fleste andre på det tidspunkt, bygget med statslån, og da krævedes 10 cm isolering.
Jeg tror ligesom dig, at man kan løse fugtsaneringen indefra, uden indgreb i facadestenen.
Jeg tror ligesom dig, at man kan løse fugtsaneringen indefra, uden indgreb i facadestenen.
Jeg skal ikke sværge på, at mit øjemål er tilstrækkeligt kalibreret til at påstå, at den ikke kan have været mindst 26,5 cm - men nogen ocean til luftspalte er der sandsynligvis ikke. Må dog antage, at samtlige ydervægge har samme opbygning, og noget tilsvarende fugtgennemslag kunne hverken vi eller inspektøren finde nogen andre steder. Må således antage, at en sparsomt tiltaget luftspalte i hvert fald ikke alene er årsagen til netop denne fugtskade - men skal se, om jeg ikke kan få lov til at måle lidt bedre inden et eventuelt køb. Stor tak for tipsene!