Hvilken fugtighedsprocent plejer man at have som grænse for indbygning i kerne/konstruktion. Tænker primært på råspontede vægge (indvendigt). Ofte ligger træ fra trælasten på 17-18%. Jeg vil helst have 12-13% inden jeg sømmer op og bygger ind træet. Er jeg overdrevent bekymret, eller er det disse niveauer, man skal stræbe efter?
Skal man tørre under disse 12%, tager det jo en evighed.
Men mange tømrere ved intet om dette, eller måske er de ligeglade, hvad siger I?
/THrax
Skal man tørre under disse 12%, tager det jo en evighed.
Men mange tømrere ved intet om dette, eller måske er de ligeglade, hvad siger I?
/THrax
Der findes også "snickeritorrt" træ på savværkerne. Det plejer at have ca. 8%. Bruges f.eks. til møbelsnedkeri.
Ingen problemer med at bruge træet, der har 17-18%. Det vigtige i denne sammenhæng er, at træet kan "ånde", selv når det er indbygget.
Træ er et levende materiale, hvor fugtindholdet med tiden udlignes mod den omgivende luftfugtighed. Træets fugtindhold vil variere over året efter årstiderne.
Ingen problemer med at bruge træet, der har 17-18%. Det vigtige i denne sammenhæng er, at træet kan "ånde", selv når det er indbygget.
Træ er et levende materiale, hvor fugtindholdet med tiden udlignes mod den omgivende luftfugtighed. Træets fugtindhold vil variere over året efter årstiderne.
Men en ting jeg har tænkt lidt over, hvis træet holder cirka 17 % ved monteringen, antag et mellemlag. Hvad sker der så, når det tørrer, er der ikke risiko for, at bjælkerne krymper så meget, at de f.eks. trækker ydervæggene ind i en bue. For en planke på 4 meter krymper vel et antal millimeter (måske op mod 10?). Eller er dette noget, som en dygtig tømrer håndterer?
Næ, det er ingen risiko, da træ stort set slet ikke skrumper i længden..hempularen sagde:
Træ har forskellige værdier for krympning tangentialt, radialt og aksialt. Har ikke de eksakte i hovedet, men det er størrelsesordenen 10 / 5 / 1%, hvor 1% gælder aksialt.
Forskellen i krympning radialt/tangentialt er årsagen til, at brædder bliver krumme. Undersøg nogle brædestykker og bemærk forskellen i, hvordan forskellige stykker har slået sig afhængigt af, hvordan årringene ligger. Et hint er, at årringene altid har tendens til at "rette sig ud".
Tænker man videre over det, indser man, at den tangentiale krympning er større end den radiale.
Dette bundtømmer, som "tørrer fra hinanden" i not og fer, har jeg også setthrax sagde:
Dengang tørrede det fra hinanden i løbet af en weekend.. Jeg har meget svært ved at tro, at træ, der krymper så meget, er tørret overhovedet... Hvorfor hedder det "bundtømmer" egentlig (dumt spørgsmål måske)? Er det ikke sådan, at bundtømmer er groft høvlet træ, altså ikke tørret overhovedet? F.n hvor pinligt ikke at kunne dette efter flere år i branchen :-[Værket skal IKKE tørre inden savning, men hvis det nu er begyndt at tørre, kan der opstå lidt mærkelige fænomener.
Krymningen er ikke let at forudsige, da den også er densitetsafhængig..
Forårstræet og vintertræet i årringene krymper altså ikke ens. Det samme gælder forskellen mellem kerneved og splintved.
Forholdet ved krympning fra rå tilstand til 18-20% er (tangentialt, radialt, aksialt) 2 / 1 / 0,1
SÅ svaret på det oprindelige spørgsmål er altså, at det er ubetydeligt
Krymningen er ikke let at forudsige, da den også er densitetsafhængig..
Forårstræet og vintertræet i årringene krymper altså ikke ens. Det samme gælder forskellen mellem kerneved og splintved.
Forholdet ved krympning fra rå tilstand til 18-20% er (tangentialt, radialt, aksialt) 2 / 1 / 0,1
SÅ svaret på det oprindelige spørgsmål er altså, at det er ubetydeligt
Ubbe: Hvorfor skal det ikke tørre før? Jeg tænker mest på violinbyggere, der i mange år tørrede deres 'klabbar' før de endelig fjernede limen fra endetræet og begyndte at save deres låg og bunde op. For mig virker det mere logisk, men du lader til at have styr på det der og kan forklare.
Hej,
Jeg synes, at man som køber skal stille krav om "brugsort" fra savværket. At få leverancer med 17-18% er forkasteligt for faktum er, at hvis man skal definere kvalitetskrav på træet, er den eneste chance at følge op på det, hvis man har den rette fugtprocent.
Jeg synes, at man som køber skal stille krav om "brugsort" fra savværket. At få leverancer med 17-18% er forkasteligt for faktum er, at hvis man skal definere kvalitetskrav på træet, er den eneste chance at følge op på det, hvis man har den rette fugtprocent.
Det bliver simpelthen sværere at save i tør tilstand, men for enkelte specialstykker fungerer det sikkert...dogen sagde:
Nogle problemer ved savning af tørt træ:
* Det støver mere = dårligere arbejdsmiljø og brandfarligt.
* Skadedyr angriber tørt tømmer
* Fyrrestammer, der opbevares, får blånadsskader
Er stammen kun delvist tør, dvs. fra kappefladen og et stykke ind, begynder man først at få problemer med at save i de rigtige mål. Risikoen er stor for, at savklingen styres på grund af forskellen i hårdhed i "grænselandet" (samme problem opstår ved savning af delvist frossent tømmer) mellem tørt og råt træ.
Når man derefter tørrer, gør længdeudvidelsen, at man kan få virkelig dårlig præcisionsnøjagtighed som f.eks. kileformede planker.
At købe tømmer, der er tørrere, end hvad man behøver, er heller ikke så godt
Tørringen fra 17-18% ned til 8% tager omtrent en uge ekstra i tørreriet, hvilket gør, at prisen stiger. Det snedkertørre tømmer (8%) fra savværket kan ikke opbevares udendørs særligt længe, før det "optager fugt" igen. Overvej årsagen til, at indendørspanel, lister m.m. ofte er pakket i tætte plastemballager på bræddegården Den ekstra tørring gør desuden, at der kommer mere harpiks frem, knaster kryber ud, og der bliver flere krogede stykker.Uanset hvilken fugtkvote tømmeret, man køber, har, kommer man ikke udenom, at det skal "konditioneres" i det miljø, hvor det skal anvendes. Træ er et levende materiale og vil altid bevæge sig lidt under forskellige årstider.
På savværket sorteres tømmeret EFTER tørringen, dvs. at de stykker, der er blevet meget krogede, sorteres fra allerede der, men de fleste kvaliteter godkender et vist antal fejltyper, så man som forbruger altid må regne med, at visse går bort.
Advarsel!!!!!
Hvis du bygger med tømmer, der har en fugtighed på 17-18%, kan du forvente skimmelsvamp i konstruktionen inden for et år. Vi arbejder meget med vandskader, og alt over 15% vurderes som en risiko.
Hvis du sømmer tømmer med en fugtighed på 17% op og derefter lader det stå med lidt varme og ventilation, er der ingen problemer. Problemet opstår, hvis du sætter rammen op, isolerer og derefter forsegler det hele i ét stræk. Så får tømmeret ingen chance for at tørre ud. Vores erfaring er, at det, man bygger ind, skal ligge under 12% for ikke at risikere skimmelproblemer.
Held og lykke// Tartan
Hvis du bygger med tømmer, der har en fugtighed på 17-18%, kan du forvente skimmelsvamp i konstruktionen inden for et år. Vi arbejder meget med vandskader, og alt over 15% vurderes som en risiko.
Hvis du sømmer tømmer med en fugtighed på 17% op og derefter lader det stå med lidt varme og ventilation, er der ingen problemer. Problemet opstår, hvis du sætter rammen op, isolerer og derefter forsegler det hele i ét stræk. Så får tømmeret ingen chance for at tørre ud. Vores erfaring er, at det, man bygger ind, skal ligge under 12% for ikke at risikere skimmelproblemer.
Held og lykke// Tartan