Vi er i gang med at ændre overfladen i vores hus fra 1932.
Huset:
Stående plank væg. Over den gamle puds er der lagt en isolering af 80mm mineraluld og derefter en tyk puds, Serporock. På loftet er der savsmuld, og skråvæggene skal isoleres med 15cm ekofibrer. Opvarmningen bliver med piller.
Nu er mit spørgsmål, hvordan vi skal gøre med eventuelle fugtspærrer i væggene og taget og skråtagen.
Huset:
Stående plank væg. Over den gamle puds er der lagt en isolering af 80mm mineraluld og derefter en tyk puds, Serporock. På loftet er der savsmuld, og skråvæggene skal isoleres med 15cm ekofibrer. Opvarmningen bliver med piller.
Nu er mit spørgsmål, hvordan vi skal gøre med eventuelle fugtspærrer i væggene og taget og skråtagen.
Det er blevet skrevet spaltevis om dette emne. Brug søgefunktionen.
Generelt kan man sige, at hvis du efterisolerer et gammelt utæt hus, så bør du sætte en dampspærre op. Årsagen er, at med en ny tyk isolering vil den varme fugt ikke kunne vandre ud gennem væggen som før. Den vil blive kondenseret inde i væggen.
Det svære er nemlig at sige præcis, hvor meget isolering (hvilket k-værdi) man kan have uden, at det kondenserer i væggen. I dit tilfælde ville jeg gætte på, at huset har bedst af en fugtspærre.
Generelt kan man sige, at hvis du efterisolerer et gammelt utæt hus, så bør du sætte en dampspærre op. Årsagen er, at med en ny tyk isolering vil den varme fugt ikke kunne vandre ud gennem væggen som før. Den vil blive kondenseret inde i væggen.
Det svære er nemlig at sige præcis, hvor meget isolering (hvilket k-værdi) man kan have uden, at det kondenserer i væggen. I dit tilfælde ville jeg gætte på, at huset har bedst af en fugtspærre.
Tak for svaret. Jeg har søgt på forummet, men har ikke fundet svar. Vil du hjælpe mig med nogle links? Og så har jeg nogle mere specifikke spørgsmål.
Skråtag: Aldersbestandig plast efter rådgivning fra ekstra-isolatør. Tømreren har sat gipsen op, så hver eneste skrue går igennem plasten. Plasten sidder indenfor reglarne, så den er ikke i klemme.
Tag: Vi beholder den gamle pap, der ligger under savsmuldet. Lapper lidt hist og her.
Vægge: Jeg har sat vindtæt pap op. Som dog har mange huller. Hvor grundig skal man være her? Ved vinduerne, hvordan gør man?
Skråtag: Aldersbestandig plast efter rådgivning fra ekstra-isolatør. Tømreren har sat gipsen op, så hver eneste skrue går igennem plasten. Plasten sidder indenfor reglarne, så den er ikke i klemme.
Tag: Vi beholder den gamle pap, der ligger under savsmuldet. Lapper lidt hist og her.
Vægge: Jeg har sat vindtæt pap op. Som dog har mange huller. Hvor grundig skal man være her? Ved vinduerne, hvordan gør man?
Lægger mig i lidt...
Hvis du absolut skal have diffspærre et sted, skal du have det overalt, og den skal være tæt. Skruehuller kan du dog holde op med at spekulere på, det vil være svært at skrue gips uden også at gå igennem diffspærren, undtaget hvis det ligger ind i konstruktionen, hvilket aldrig skal være tilfældet her.
Vindtæt pap er ikke en diffspærre for fem øre, men netop vindpap, tape kan være godt.
At blande vindpap (ikke diffspærre) og diffspærre i samme hus ser jeg som vanvid, men det er bedre, at hver og en selv kommer frem til det med deres egne økonomiske konsekvenser.
Personligt overvejer jeg nogle gange, om man skulle starte et kursus i, hvordan man søger på f.eks. Google eller på fora. Det er ren idioti, at det ikke er muligt at finde svar på dette spørgsmål her.
http://www.byggahus.se/search.php?searchid=1468978
/Kent
Hvis du absolut skal have diffspærre et sted, skal du have det overalt, og den skal være tæt. Skruehuller kan du dog holde op med at spekulere på, det vil være svært at skrue gips uden også at gå igennem diffspærren, undtaget hvis det ligger ind i konstruktionen, hvilket aldrig skal være tilfældet her.
Vindtæt pap er ikke en diffspærre for fem øre, men netop vindpap, tape kan være godt.
At blande vindpap (ikke diffspærre) og diffspærre i samme hus ser jeg som vanvid, men det er bedre, at hver og en selv kommer frem til det med deres egne økonomiske konsekvenser.
Personligt overvejer jeg nogle gange, om man skulle starte et kursus i, hvordan man søger på f.eks. Google eller på fora. Det er ren idioti, at det ikke er muligt at finde svar på dette spørgsmål her.
http://www.byggahus.se/search.php?searchid=1468978
/Kent
Kent, Tak for det høflige svar.
Naturligvis har jeg søgt og fundet svar om diffspærre i badeværelser, tag, kælder, men ikke det jeg ønskede at vide. Nu har jeg begået en dødssynd ved at spørge om noget, som en anden allerede har spurgt om...
Vindtæt spærre er ikke tæt, det ved jeg. Jeg blev anbefalet papir af en bygningsplejer. Det inderste lag skal være 12 gange mere fugttæt end det ydre lag. Det opfylder papiret.
Naturligvis har jeg søgt og fundet svar om diffspærre i badeværelser, tag, kælder, men ikke det jeg ønskede at vide. Nu har jeg begået en dødssynd ved at spørge om noget, som en anden allerede har spurgt om...
Vindtæt spærre er ikke tæt, det ved jeg. Jeg blev anbefalet papir af en bygningsplejer. Det inderste lag skal være 12 gange mere fugttæt end det ydre lag. Det opfylder papiret.
Ja, jøsses. Plast eller ikke plast i 30-tals huse af massivt træ. Jeg har også forsøgt at få gode svar på det. Helt umuligt. Kan jo som reference fortælle, hvordan vi har valgt at gøre. Og vores hus er ikke begyndt at mugne endnu i hvert fald.
Ingen ekstra plast eller pap i de gamle vægge som i vores tilfælde allerede indeholdt tre lag vindpap, under facaden og foran og bagved en tom savsmuldsisolering inde i væggen. Vi beholdt de gamle vinduer og renoverede dem. Efterisoleret 5 cm på ydersiden.
Tilbygning med plast og isolering i væggene ifølge moderne metoder.
Vi har revet taget på loftet og bygget om til paralleltag med ca. 50 cm isolering. Der borede vi op ventilation i tagfoden, men ikke i kip. Satte plader for luftspalte under råsponten, isolering og plast inderst. At vi valgte at plasticere det gamle tag skyldtes anbefalinger fra Svensk Byggtjänst. Den fugtige luft inde fra huset er den største årsag til fugt i taget og derfor er det vigtigt at stoppe den, inden den siver op i taget.
Vi har altså blandet plast og ikke plast i samme hus, så vi er måske vanvittige. Men jeg har aldrig haft nogen ambition om at gøre vores hus til et moderne tæt lavenergi-hus. Vi vil stadig tage frisk luft ind gennem vinduerne og bibeholde det gamle selvtræk i huset. De nye vinduer i tilbygningen har ventiler.
Ingen ekstra plast eller pap i de gamle vægge som i vores tilfælde allerede indeholdt tre lag vindpap, under facaden og foran og bagved en tom savsmuldsisolering inde i væggen. Vi beholdt de gamle vinduer og renoverede dem. Efterisoleret 5 cm på ydersiden.
Tilbygning med plast og isolering i væggene ifølge moderne metoder.
Vi har revet taget på loftet og bygget om til paralleltag med ca. 50 cm isolering. Der borede vi op ventilation i tagfoden, men ikke i kip. Satte plader for luftspalte under råsponten, isolering og plast inderst. At vi valgte at plasticere det gamle tag skyldtes anbefalinger fra Svensk Byggtjänst. Den fugtige luft inde fra huset er den største årsag til fugt i taget og derfor er det vigtigt at stoppe den, inden den siver op i taget.
Vi har altså blandet plast og ikke plast i samme hus, så vi er måske vanvittige. Men jeg har aldrig haft nogen ambition om at gøre vores hus til et moderne tæt lavenergi-hus. Vi vil stadig tage frisk luft ind gennem vinduerne og bibeholde det gamle selvtræk i huset. De nye vinduer i tilbygningen har ventiler.
Aldrig plast midt inde i en konstruktion er det eneste, som flertallet er enige om, tror jeg. Ellers findes lige så mange svar som "spørgere". Jeg efterisolerer lige nu min garage og bruger ikke plast. Da vi byggede til vores første hus, hvor den oprindelige del var fra 1870'erne og vores nybygning blev lavet i 1988, satte vi plast i henhold til -88 års regler på nybygningen, men ikke på det gamle hus og ikke i taget. Det hus står i hvert fald stadig i dag 21 år senere uden nogen fugt- eller skimmelskader. Man kan dog ikke forsikre sig mod alt, og nogle gange fungerer det ikke, selvom man gjorde, som man skulle, så der gives ingen garantier, men det lader til, at hvis vi gjorde som "pinebar", så måske det kan være en fungerende metode 
Tonen i forskellige indlæg varierer også her, bemærker jeg
Tonen i forskellige indlæg varierer også her, bemærker jeg Tak for jeres svar. Min konklusion er, at hvis alle svarer forskelligt, er det fordi, der ikke er en rigtig måde at gøre det på. Som Pinebar siger, kommer vi heller ikke til at bygge til lavenergi. Det er bedre at have det lidt for koldt, hvis opvarmningsomkostningerne bliver for høje. Skorstenen vil være varm og bidrage til selvtrækket.
Vi har mögelstoppers (hul i taget til ventilation) både oppe og nede. Vi har masonitplader for at få luftspalte. At vi valgte plastik i skråtagene skyldes, at det nye tag bygges på en ny måde, med tykkere isolering osv. At vi satte vindpap i ydervæggene skyldtes, at det fandtes før (almindelig pap dog), og vi ville ikke mindske diffusionsmodstanden nu, hvor vi efterisolerede og desuden har "vådere" vaner end de oprindelige ejere. Isoleringen er på ydersiden, så trævæggen er varm.
Det, jeg ikke forstår i denne sag, er, at høj kvalitetsplastik anbefales. Samtidig er det OK at lave huller i den, fordi det ikke kan undgås???!!!. Det er også OK ikke at sætte plastik der, hvor fx vægge er i vejen. For det går ikke!! Hvad er det for en måde at ræsonnere på? Enten er det virkelig nødvendigt eller også er det ikke. Plastikken burde jo også bidrage til, at eventuelle skader, der skyldes lækager udefra, opdages senere.
Tak også til Jan-Å for din reference.
Vi har mögelstoppers (hul i taget til ventilation) både oppe og nede. Vi har masonitplader for at få luftspalte. At vi valgte plastik i skråtagene skyldes, at det nye tag bygges på en ny måde, med tykkere isolering osv. At vi satte vindpap i ydervæggene skyldtes, at det fandtes før (almindelig pap dog), og vi ville ikke mindske diffusionsmodstanden nu, hvor vi efterisolerede og desuden har "vådere" vaner end de oprindelige ejere. Isoleringen er på ydersiden, så trævæggen er varm.
Det, jeg ikke forstår i denne sag, er, at høj kvalitetsplastik anbefales. Samtidig er det OK at lave huller i den, fordi det ikke kan undgås???!!!. Det er også OK ikke at sætte plastik der, hvor fx vægge er i vejen. For det går ikke!! Hvad er det for en måde at ræsonnere på? Enten er det virkelig nødvendigt eller også er det ikke. Plastikken burde jo også bidrage til, at eventuelle skader, der skyldes lækager udefra, opdages senere.
Tak også til Jan-Å for din reference.
Det vigtigste, når man renoverer gamle huse (ifølge hvad jeg er kommet frem til), er, at man har god ventilation. Hvis man får den fugtige luft ud gennem ventilationen, så er dampspærre/ikke dampspærre ikke så vigtigt et spørgsmål.
Hvis man derimod tætner overalt og lukker for det naturlige træk, som plejer at være i gamle huse, får man problemer...
Personligt har jeg lagt en spærre på overetagen mod taget (dog er den ikke 100% tæt på grund af spær i taget, gamle vægge osv.).
Hvis man derimod tætner overalt og lukker for det naturlige træk, som plejer at være i gamle huse, får man problemer...
Personligt har jeg lagt en spærre på overetagen mod taget (dog er den ikke 100% tæt på grund af spær i taget, gamle vægge osv.).
Selvfølgelig har du ret, Niblom!
Fejlen mange begår, når de efterisolerer et gammelt hus, er at de gør det for godt. Man lægger en tyk isolering på og tætner også huller, revner og diverse defekter, fordi man ønsker et behageligt tæt og varmt hus.
Hvis man gør det, skal man af forståelige grunde ØGE selvtrækket. Måske indsætte et par ekstra mekaniske ventiler for at ventilere den øgede mængde indelukket fugtig luft væk.
Det med isolering/fugtspærre er ingen eksakt videnskab, men det afhænger af en mængde faktorer, præcis som alle herover beskriver.
Så jer der efterisolerer, brug sund fornuft, og øger I tætheden i jeres hus uden at sætte fugtspærre overalt; øg selvtrækket, hvis det i dag er utilstrækkeligt.
Fejlen mange begår, når de efterisolerer et gammelt hus, er at de gør det for godt. Man lægger en tyk isolering på og tætner også huller, revner og diverse defekter, fordi man ønsker et behageligt tæt og varmt hus.
Hvis man gør det, skal man af forståelige grunde ØGE selvtrækket. Måske indsætte et par ekstra mekaniske ventiler for at ventilere den øgede mængde indelukket fugtig luft væk.
Det med isolering/fugtspærre er ingen eksakt videnskab, men det afhænger af en mængde faktorer, præcis som alle herover beskriver.
Så jer der efterisolerer, brug sund fornuft, og øger I tætheden i jeres hus uden at sætte fugtspærre overalt; øg selvtrækket, hvis det i dag er utilstrækkeligt.
Sæt IKKE plastik i huset (væggene) hvis det er gammelt og uden nogen aircondition! Det lukker fugten inde i isoleringen og konsekvenserne bliver skimmelskader som kan skade helbredet! Derudover skal I ikke isolere på loftet uden først at skifte tag, for der skal være et undertag der er tæt, så vandet som fryser om vinteren på undersiden af taget kan løbe ned på undertaget og væk. Det betaler sig at rive alt gammelt ned og reparere alt nyt, så bliver slutresultatet bedst =)