Hej!
Jeg har lige inspiceret vores nyindkøbte hus. Der er en fugtskade på badeværelset på første sal, som jeg var klar over. Da det ser ud til at være vanskeligt at have en delt entreprise med en vådrumsgodkendt håndværker, har jeg besluttet at lave renoveringen af badeværelserne selv.
Nu til selve spørgsmålet; I øjeblikket består den nuværende konstruktion af
1. Betonloft (Mellemdæk)
2. Regler (Formodentlig 45x95) med isolering mellem reglerne.
3. Gulvspånplade
4. Gulvgips (formentlig)
5. Flydespartel
6. Fliser
Da jeg talte om konstruktionen med inspektøren (bygningsingeniør), mente han, at i stedet for at bygge et nyt gulv med den gamle konstruktion, burde jeg bygge sådan her i stedet:
1. Betonloft
2. Formstabil flamingo
3. Aldersbestandig plast.
4. Flydespartel (fiberarmeret)
5. Fliser
Årsagen til det er, at man undgår at bringe organiske materialer ind i gulvkonstruktionen i badeværelset. (Man fjerner reglerne og gulvspånpladen.)
Flamingoen bruges for at man ikke skal støbe op med mere end nødvendigt med flydespartel; ellers skulle jeg have støbt ca. 14 cm... Den ekstra vægt ville betonloftet ikke kunne bære uden at jeg havde placeret søjler i stueetagen!
Lyder dette som en god konstruktion? Feedback modtages taknemligt!
Venlig hilsen. Kim
Jeg har lige inspiceret vores nyindkøbte hus. Der er en fugtskade på badeværelset på første sal, som jeg var klar over. Da det ser ud til at være vanskeligt at have en delt entreprise med en vådrumsgodkendt håndværker, har jeg besluttet at lave renoveringen af badeværelserne selv.
Nu til selve spørgsmålet; I øjeblikket består den nuværende konstruktion af
1. Betonloft (Mellemdæk)
2. Regler (Formodentlig 45x95) med isolering mellem reglerne.
3. Gulvspånplade
4. Gulvgips (formentlig)
5. Flydespartel
6. Fliser
Da jeg talte om konstruktionen med inspektøren (bygningsingeniør), mente han, at i stedet for at bygge et nyt gulv med den gamle konstruktion, burde jeg bygge sådan her i stedet:
1. Betonloft
2. Formstabil flamingo
3. Aldersbestandig plast.
4. Flydespartel (fiberarmeret)
5. Fliser
Årsagen til det er, at man undgår at bringe organiske materialer ind i gulvkonstruktionen i badeværelset. (Man fjerner reglerne og gulvspånpladen.)
Flamingoen bruges for at man ikke skal støbe op med mere end nødvendigt med flydespartel; ellers skulle jeg have støbt ca. 14 cm... Den ekstra vægt ville betonloftet ikke kunne bære uden at jeg havde placeret søjler i stueetagen!
Lyder dette som en god konstruktion? Feedback modtages taknemligt!
Venlig hilsen. Kim
Njae, det lyder ikke helt rigtigt at have en flydende kagespartel på flamingoen. Jeg synes hellere, at du skal støbe op svarende til den tykkelse med EPScement eller Lecakugler, der blandes med cementmørtel. Eller som du har tænkt, men med mindst en 50 mm tyk plade af hurtigbeton (gulvbrug, gulvslibesats) inden flydespartel.
Jeg synes, det virker som om, du også kan anvende celleplast + beton.
En sådan konstruktion har vi diskuteret her:
http://www.byggahus.se/forum/badrum/64564-ny-betongplatta-pa-cellplast.html
Med den eneste forskel at her er det betonplade på terræn, i dit tilfælde betonbjælkelag.
edit: nu så jeg lige, at Jon skrev det
, men i tråden finder du i hvert fald lidt flere tanker omkring konstruktionen.
En sådan konstruktion har vi diskuteret her:
http://www.byggahus.se/forum/badrum/64564-ny-betongplatta-pa-cellplast.html
Med den eneste forskel at her er det betonplade på terræn, i dit tilfælde betonbjælkelag.
edit: nu så jeg lige, at Jon skrev det
, men i tråden finder du i hvert fald lidt flere tanker omkring konstruktionen.Jon, skriver hurtigere end sin egen skygge ...
eller i det mindste hurtigere end mig
eller i det mindste hurtigere end mig
Tak for hurtige og gode svar
Af indlægget I anbefalede at dømme, bør jeg for en sikkerheds skyld støbe "støtteben" til betonghvælvingen? (Hvis jeg bruger flamingo)
Jeg havde tænkt mig at bruge "hård" flamingo, som ikke burde synke sammen.
Men jeg undrer mig over, hvorfor jeg skal bruge EPS cement eller hurtigtørrende beton i stedet for f.eks. flydespartle ovenpå flamingoen?
Jeg tænkte mest på at holde vægten nede på betonghvælvingen.
Eller er det sådan, at EPS cement vejer mindre end almindelig beton?
// Kim
Af indlægget I anbefalede at dømme, bør jeg for en sikkerheds skyld støbe "støtteben" til betonghvælvingen? (Hvis jeg bruger flamingo)
Jeg havde tænkt mig at bruge "hård" flamingo, som ikke burde synke sammen.
Men jeg undrer mig over, hvorfor jeg skal bruge EPS cement eller hurtigtørrende beton i stedet for f.eks. flydespartle ovenpå flamingoen?
Jeg tænkte mest på at holde vægten nede på betonghvælvingen.
Eller er det sådan, at EPS cement vejer mindre end almindelig beton?
// Kim
Flydespartel klarer ikke den nedbøjning, der opstår ved punktlaster. Derfor er det nødvendigt med en mere robust plade af beton eller tilsvarende nedenunder.
Og hvorfor skulle det være nødvendigt med ben ned til hvælvet, mener du? Sørg for, at frigoliten ikke ligger hul et eller andet sted, men har støtte overalt.
Og hvorfor skulle det være nødvendigt med ben ned til hvælvet, mener du? Sørg for, at frigoliten ikke ligger hul et eller andet sted, men har støtte overalt.
Den tanke, at fastgøre betonkagen var min, fordi jeg så en lille potentiel risiko ved, at flamingoen synker lidt sammen. Derfor postede jeg spørgsmålet i den tråd, og vi blev enige om, at så længe remserne i gulv-væg-vinklen tager lidt bevægelse op, er ekstra støtte i konstruktionen ikke nødvendig. Hvis du bruger XPS-cellplast i stedet og i bæreevne 200, så bliver last og langtidsegenskaberne sikkert betryggende.B6304S1 sagde:Tak for hurtige og gode svar
Af indlægget I nævnte, så burde jeg, for en sikkerheds skyld, støbe "støtteben" til betonhvælvet? (Hvis jeg bruger flamingo)
Jeg havde tænkt mig at bruge "hård" flamingo, som ikke burde synke sammen.
Jeg ville mene, at det er bæreevnen og prisen. En betonkage klarer meget mere last. Og prisen, tja stor forskel. Vægten er ikke et stort problem, tænk på, at alle gulve og bjælkelag er dimensioneret til mange mennesker eller at du skal kunne stille f.eks. et klaver dér. Betonkagen vejer trods alt meget mindre.
Tror at TS måske mente Ardexsmittens kundes dårlige lægning af EPSen, som førte til støbning af støttebenene.
Sifferkillen, EPScement vejer 450 kg per kubik, sammenlignet med beton som ligger på måske 2400 kilo. Enig med Mikael i, at bjælkelaget sandsynligvis ville kunne klare den ekstra last uden problemer, men der er ingen grund til at slæbe så meget beton derhen. Hvis man skal bruge beton eller lignende, kan man lige så godt bunde med EPS som du havde tænkt fra starten.
Edit: Mener bunde med EPS-plast, altså flamingo. Ikke bunde med EPS-cement.
Sifferkillen, EPScement vejer 450 kg per kubik, sammenlignet med beton som ligger på måske 2400 kilo. Enig med Mikael i, at bjælkelaget sandsynligvis ville kunne klare den ekstra last uden problemer, men der er ingen grund til at slæbe så meget beton derhen. Hvis man skal bruge beton eller lignende, kan man lige så godt bunde med EPS som du havde tænkt fra starten.
Edit: Mener bunde med EPS-plast, altså flamingo. Ikke bunde med EPS-cement.
jon_h sagde:
Jeg synes, det føles som et valg mellem frigolit + betonkage eller EPS-cement hele vejen. Mellem disse to valg er forskellen i vægt nok ikke så stor.
Men jo mere jeg tænker over det, desto mere synes jeg, at EPS-cement hele vejen vinder som et passende alternativ. En enkelt arbejdsoperation, ingen risiko overhovedet for synkende frigolitisolering, der kan bringe tætningen i fare, og da det er mellem bjælkelag, ingen særligt bekymrende energitab nedad, da det alligevel vil opvarme huset.
Men, hvor hurtigt er EPS-cementen klar til at lægge overfladelag på da? Kan man få EPS-c, der er tilstrækkeligt afhærdet og skrumpet på kort tid, hvis man har travlt?
Enig.
EPS-cementen er megahurtig, den kan belægges så snart man kan gå på den, og faktisk skal den belægges med afretningsmasse inden for tre døgn for ikke at tørre ud for hurtigt og for meget.
Edit: Indså nu, at jeg var lidt sjusket ved at bruge udtrykket EPS om polystyren samtidig med at man talte om EPS-cement. Jeg mente naturligvis ikke, at man skulle bundse med EPS-cement, men med EPS, altså polystyren, under betonen.
EPS-cementen er megahurtig, den kan belægges så snart man kan gå på den, og faktisk skal den belægges med afretningsmasse inden for tre døgn for ikke at tørre ud for hurtigt og for meget.
Edit: Indså nu, at jeg var lidt sjusket ved at bruge udtrykket EPS om polystyren samtidig med at man talte om EPS-cement. Jeg mente naturligvis ikke, at man skulle bundse med EPS-cement, men med EPS, altså polystyren, under betonen.
Vent nu, afklaring:
enten EPS-isolering med beton ovenpå eller
EPS-cement "hele vejen", var det sådan du mente?
Så opfattede jeg det i hvert fald.
enten EPS-isolering med beton ovenpå eller
EPS-cement "hele vejen", var det sådan du mente?
Så opfattede jeg det i hvert fald.
Hvilke natugler
EPS-isolering med beton ovenpå?
EPS-isolering med flydespartel ovenpå mener I vel? Hvorfor beton
EPS Cement lyder jo ellers som det sikreste alternativ, hvis vægten ikke er et problem?
Lyder som om jeg skal læse lidt op på EPS Cement...
Tak for jeres engagement!
P.S.
Er det "forbudt" at bruge regler+gulvspån+fiberarmeret flydespartel efter 1. juli som gulvkonstruktion?
Mvh Kim
EPS-isolering med beton ovenpå?
EPS-isolering med flydespartel ovenpå mener I vel? Hvorfor beton
EPS Cement lyder jo ellers som det sikreste alternativ, hvis vægten ikke er et problem?
Lyder som om jeg skal læse lidt op på EPS Cement...
Tak for jeres engagement!
P.S.
Er det "forbudt" at bruge regler+gulvspån+fiberarmeret flydespartel efter 1. juli som gulvkonstruktion?
Mvh Kim