Jeg har planer om at lave køkkenet om, og den nuværende planløsning er helt håbløs at lave et fornuftigt køkken af.
Huset er 1,5-plans med kælder, bygget i 1939.
Del af originaltegning vedhæftes. Alt stemmer ikke helt, Væggen mellem de to rum er fjernet, og garderoben mellem køkken og rum er i stedet udvidet til et badeværelse med dobbelt areal af garderoberne, areal taget fra rummet.
Jeg vil rive badeværelset ned og åbne helt op mellem køkken og stue. Det indebærer, at jeg skal fjerne den væg mod køkkenet, som har en stiplet linje over døren. Denne væg formoder jeg er bærende.
Hvilken dimension på limtræsbjælke kan være nødvendig? Hvorfor findes der ikke nogen tilsvarende bærende væg på den anden side (ingen forstærkninger er markeret i hvert fald)?
Huset er 1,5-plans med kælder, bygget i 1939.
Del af originaltegning vedhæftes. Alt stemmer ikke helt, Væggen mellem de to rum er fjernet, og garderoben mellem køkken og rum er i stedet udvidet til et badeværelse med dobbelt areal af garderoberne, areal taget fra rummet.
Jeg vil rive badeværelset ned og åbne helt op mellem køkken og stue. Det indebærer, at jeg skal fjerne den væg mod køkkenet, som har en stiplet linje over døren. Denne væg formoder jeg er bærende.
Hvilken dimension på limtræsbjælke kan være nødvendig? Hvorfor findes der ikke nogen tilsvarende bærende væg på den anden side (ingen forstærkninger er markeret i hvert fald)?
Senest redigeret:
Skal tilføje, at overetagen ikke har nogen vægge overhovedet, men er helt åben!
Ingen der har nogen viden om, hvor kompliceret det er at fjerne denne væg; hvilke konstruktionsmæssige aspekter der skal tages i betragtning?
Ingen der har nogen viden om, hvor kompliceret det er at fjerne denne væg; hvilke konstruktionsmæssige aspekter der skal tages i betragtning?
På den anden side er der jo væggen, som adskiller rummet fra forstuen/trappeopgangen og sikkert er bærende, bjælkerne mod trappeopgangen slutter jo der. Jo, den står ikke lige så centralt som væggen, du vil fjerne, men den mindsker alligevel bjælkelagets fribærende længde fra næsten 7 til lidt under 5 meter - ret signifikant alligevel.injonil sagde:
Jeg gætter på, at din væg ikke er bærende (i den forstand, at taget ville falde ind, hvis du fjerner den) men snarere understøttende, men du risikerer i det mindste, at loftsbjælkelaget hænger ned med tiden, hvis du ikke erstatter den på den rigtige måde. Så jeg synes, at du skal hyre en konstruktør for at få den rette dimensionering og oplysninger om, hvordan arbejdet skal udføres.
Tak for svaret!
Jeg vil gerne forstå lidt bedre, hvordan vindbjælkens konstruktion er opbygget.
Bjælkens opgave må som sagt mindst blive at støtte op spær.
Skal tage tegningerne til en virksomhed, der sælger spær, limtræ osv. og se, hvad de siger!
Jeg vil gerne forstå lidt bedre, hvordan vindbjælkens konstruktion er opbygget.
Bjælkens opgave må som sagt mindst blive at støtte op spær.
Skal tage tegningerne til en virksomhed, der sælger spær, limtræ osv. og se, hvad de siger!
Spærproducenten var ikke specielt interesseret i at hjælpe mig 
Det handler altså om strækningen mellem skorsten og ydervæg, godt 3m. Det kan næppe være specielt kraftige dimensioner nødvendige for at kunne støtte spær og gulvbjælkelag på denne korte længde.
90x315 må vel være klart tilstrækkeligt?
Det handler altså om strækningen mellem skorsten og ydervæg, godt 3m. Det kan næppe være specielt kraftige dimensioner nødvendige for at kunne støtte spær og gulvbjælkelag på denne korte længde.
90x315 må vel være klart tilstrækkeligt?
Hvis man ser på facadetegningen, ser det ud til, at væggeniveauet er kraftigt forhøjet over dør-/vindueshøjde. Hvis det passer (lad os sige mindst 50-60 cm højere end loftsgulvet på Øv), ville jeg formode (med tanke på husets alder), at der er en svensk tagstol involveret i det hele.
Den kendes ved, at der går en skråstiver fra punktet, hvor støttebensvæg og bjælkelag mødes og går så skråt op til højbenet, hvor det lander på ydervæggen og er sammenføjet med det (normalt som et enkelt bræt p.b.s. om høj- og støtteben). Derved aflaster bjælkelaget fra støttebenets tryk, og skråstiveren hjælper også til med at 'løfte af' en del af lasten på bjælkelaget.
Hvis huset ikke er alt for bredt (lad os sige under 7 meter udv.), kan bjælkelaget klare sig uden hjertetvæg under med svensk tagstol. Dermed ville ingen af de to vægge, der er mellem skorsten og gavl, være bærende. Men jeg vil ikke give mig 'attan' på det. Det bør kontrolleres med en konstruktør på stedet.
Jeg har i mine år i byggebranchen set mange eksempler på tiltag, der ikke har været beregnet på at forøge holdbarheden og stabiliteten i husene. Et skrækeksempel stødte jeg på i Eslöv for mange år siden. Der havde husejeren helt enkelt savet skråstiverne af en svensk tagstol for at indrette skabe på det kolde loft og derved slippe for at hoppe over dem. Det knagede betydeligt hver gang det blæste kraftigt, og husejeren var bange for, at huset ville bryde sammen. Derfor blev min chef og jeg tilkaldt. Vi fandt hurtigt fejlen og fortalte det til husejeren, som selv var den, der havde fjernet skråstiverne. Men at sætte dem på igen var ikke en mulighed og en anden løsning kunne han heller ikke tænke sig. Som sidste spørgsmål fik vi da følgende: Kommer det til at styrte sammen? Chefen (Bertil Möller, BTA i Malmö) sagde lakonisk sådan: så længe det knager, så holder det. Desuden ved træet ikke noget om vores svenske byggestandarder og holdbarhed, så det klager kun på denne måde. Er du heldig, tager konstruktionen støtte, hvor den kan. Så er det for dig kun at krydse fingrene Vi hørte aldrig noget mere fra husejeren, så tilsyneladende klarer huset sig stadig
For ikke så mange år siden stødte jeg på et andet eksempel. En 100-årig lade med fri spændvidde på 10 meter med tagstoler cc 6 meter og 45 graders taghældning. Tagstolens dele udført af homogent 8" tømmer i hele længder med trekantform og indhugget hanebjælke. Skulle man indlevere en sådan konstruktion i dag til en Bn for byggetilladelser, ville tilladelsesgiverne grine af det. For teoretisk ville den ikke holde, ikke engang på papiret. Konklusionen er derfor let at drage. Træ holder betydeligt mere, end vi tror.
_____________________
Byggeren
Den kendes ved, at der går en skråstiver fra punktet, hvor støttebensvæg og bjælkelag mødes og går så skråt op til højbenet, hvor det lander på ydervæggen og er sammenføjet med det (normalt som et enkelt bræt p.b.s. om høj- og støtteben). Derved aflaster bjælkelaget fra støttebenets tryk, og skråstiveren hjælper også til med at 'løfte af' en del af lasten på bjælkelaget.
Hvis huset ikke er alt for bredt (lad os sige under 7 meter udv.), kan bjælkelaget klare sig uden hjertetvæg under med svensk tagstol. Dermed ville ingen af de to vægge, der er mellem skorsten og gavl, være bærende. Men jeg vil ikke give mig 'attan' på det. Det bør kontrolleres med en konstruktør på stedet.
Jeg har i mine år i byggebranchen set mange eksempler på tiltag, der ikke har været beregnet på at forøge holdbarheden og stabiliteten i husene. Et skrækeksempel stødte jeg på i Eslöv for mange år siden. Der havde husejeren helt enkelt savet skråstiverne af en svensk tagstol for at indrette skabe på det kolde loft og derved slippe for at hoppe over dem. Det knagede betydeligt hver gang det blæste kraftigt, og husejeren var bange for, at huset ville bryde sammen. Derfor blev min chef og jeg tilkaldt. Vi fandt hurtigt fejlen og fortalte det til husejeren, som selv var den, der havde fjernet skråstiverne. Men at sætte dem på igen var ikke en mulighed og en anden løsning kunne han heller ikke tænke sig. Som sidste spørgsmål fik vi da følgende: Kommer det til at styrte sammen? Chefen (Bertil Möller, BTA i Malmö) sagde lakonisk sådan: så længe det knager, så holder det. Desuden ved træet ikke noget om vores svenske byggestandarder og holdbarhed, så det klager kun på denne måde. Er du heldig, tager konstruktionen støtte, hvor den kan. Så er det for dig kun at krydse fingrene
Vi hørte aldrig noget mere fra husejeren, så tilsyneladende klarer huset sig stadig For ikke så mange år siden stødte jeg på et andet eksempel. En 100-årig lade med fri spændvidde på 10 meter med tagstoler cc 6 meter og 45 graders taghældning. Tagstolens dele udført af homogent 8" tømmer i hele længder med trekantform og indhugget hanebjælke. Skulle man indlevere en sådan konstruktion i dag til en Bn for byggetilladelser, ville tilladelsesgiverne grine af det. For teoretisk ville den ikke holde, ikke engang på papiret. Konklusionen er derfor let at drage. Træ holder betydeligt mere, end vi tror.
_____________________
Byggeren
Tak for dit svar, Byggaren!
Huset er knap 6,84m bredt og 8m langt.
Vedlægger billede af tagstolskonstruktion. Ikke helt som du troede, men denne variant er vel en sk svensk tagstol?
Ændrer dette din gætning? Ville være meget godt at slippe for bjælken da den skal støttes på skorstensstokken, hvilket jeg ikke er helt begejstret for både af byggetekniske grunde og for brandsikkerheden.
Huset er knap 6,84m bredt og 8m langt.
Vedlægger billede af tagstolskonstruktion. Ikke helt som du troede, men denne variant er vel en sk svensk tagstol?
Ændrer dette din gætning? Ville være meget godt at slippe for bjælken da den skal støttes på skorstensstokken, hvilket jeg ikke er helt begejstret for både af byggetekniske grunde og for brandsikkerheden.
Nej, jeg gættede ret godt baseret på min erfaring. Det er en svensk tagstol, men ikke helt korrekt udført. Støtten mellem hanebjælke og skråstiver bør ikke sidde vandret. Så gør den ikke samme nytte. Der skabes ingen stabilitet, da den ikke danner en trekant med bjælke, væg og hanebjælke. Så hvis du vil være på den sikre side, kan du supplere med en sådan skråstiver og lade den horisontale sidde tilbage. Problemet bliver at få den fastgjort ordentligt i knudepunkterne, så tværkræfterne fra sømmene kan håndteres på en god måde. En gennemgående 10-12 mm millimeterstang med tandlange mellem træstykkerne kan gøre stor/bedre nytte.
P.S.
Jeg mener også at kunne se en følgebjælke under støttebensvæggene oven på bjælkerne. Så er jeg ikke helt lige så sikker på, at det er en svensk tagstol alligevel. Du må lade en konstru. på stedet se nærmere på, hvordan det knudepunkt ser ud, om bjælkerne kan anses for at være ophængt i følgebjælken eller ej.
__________________
Byggekonstruktøren
P.S.
Jeg mener også at kunne se en følgebjælke under støttebensvæggene oven på bjælkerne. Så er jeg ikke helt lige så sikker på, at det er en svensk tagstol alligevel. Du må lade en konstru. på stedet se nærmere på, hvordan det knudepunkt ser ud, om bjælkerne kan anses for at være ophængt i følgebjælken eller ej.
__________________
Byggekonstruktøren
Senest redigeret af en moderator:
injonil sagde:
Jepp! Præcis rigtigt.
______________
Byggeren.
