Overvejer at bygge noget lignende dette og undrer mig om der er nogle mål på plade eller ramme, som det er en fordel at holde sig til?
Dette er altså ingen nøjagtige mål, men blot en skitse.
På denne plantegning er ydervægge 17940, for da passer det bedst med spær eller lignende, eller hvorfor har man valgt dette mål? Findes der nogle kneb og tips og tricks for træbyggeri.
Ydervæg ser sådan ud
panel
34x70 (skråskåret 15 grader for afløb iht. BH og Mikaels råd)
70mm Paroc klimaskive
Afstandskrop i plast for at bryde kuldebroen ind i rammen.
stående 195 + 195mm MU
ÅB plast
liggende 45 + 45 MU + elektrisk rør og evt. vandrør.
OSB
Gips.
Det grønne er indglasset udestue samt skorsten og 2 kaminer.
Direkte link til plantegning http://i39.tinypic.com/xdcsz.jpg
Udsiden
Dette er altså ingen nøjagtige mål, men blot en skitse.
På denne plantegning er ydervægge 17940, for da passer det bedst med spær eller lignende, eller hvorfor har man valgt dette mål? Findes der nogle kneb og tips og tricks for træbyggeri.
Ydervæg ser sådan ud
panel
34x70 (skråskåret 15 grader for afløb iht. BH og Mikaels råd)
70mm Paroc klimaskive
Afstandskrop i plast for at bryde kuldebroen ind i rammen.
stående 195 + 195mm MU
ÅB plast
liggende 45 + 45 MU + elektrisk rør og evt. vandrør.
OSB
Gips.
Det grønne er indglasset udestue samt skorsten og 2 kaminer.
Direkte link til plantegning http://i39.tinypic.com/xdcsz.jpg
Udsiden
Tallbarr: Jeg er ikke sikker på, hvad du mener med deler in? Jeg tolker det som, at du ville gå fra cc120 og tage det, der bliver et lige tal nedad.
Ellers så kan man jo sætte alle cc 120cm og flytte den sidste, eller første, eller første og sidste, eller hvis der kommer noget skorstenrør på et ubelejligt sted, så kan man jo flytte dér.
Suhagg: Det afhænger vel lidt af, hvor meget man vil kostnadseffektivisera. Du kan vel vælge hvilket mål du vil, så tilpasser man sig efter det, eller så kan du tage indre mål på stommen, der passer med cc 120 på x antal spær, og derefter tilpasse plantegningen efter det.
Ellers så kan man jo sætte alle cc 120cm og flytte den sidste, eller første, eller første og sidste, eller hvis der kommer noget skorstenrør på et ubelejligt sted, så kan man jo flytte dér.
Suhagg: Det afhænger vel lidt af, hvor meget man vil kostnadseffektivisera. Du kan vel vælge hvilket mål du vil, så tilpasser man sig efter det, eller så kan du tage indre mål på stommen, der passer med cc 120 på x antal spær, og derefter tilpasse plantegningen efter det.
Så har det altså ingen større betydning. Tænkte der fandtes grunde til, at det bliver lidt mærkelige ydermål. Dette eksempel er et FH hus. Så skal jeg tage de indermål, jeg er tilfreds med, så får ydermål blive, hvad de bliver.
Ja, så kan du jo kigge på tagspærene, når du er tilfreds med plantegningen. Så skal du måske justere indre mål lidt...
Skal du have kip tag i midten af huset? Der kan det blive lidt mere kritisk, tagspærene på hver side af det tag må ikke sidde for tæt på ydervæggen på midterdelen, tagene skal jo mødes i tagfoden.
Skal du have kip tag i midten af huset? Der kan det blive lidt mere kritisk, tagspærene på hver side af det tag må ikke sidde for tæt på ydervæggen på midterdelen, tagene skal jo mødes i tagfoden.
Jeg havde en masse lignende overvejelser som dig, da jeg planlagde vores hus (Ja ikke kun her, men jeg genkender dine spørgsmål, nærmest hele vejen 
, og jeg tror jeg svarer dig meget. For det føles hele tiden som "been there done that" )
Jeg suboptimerede i hvert fald husets længde til at passe 9 spærfag præcist, dvs 10 spær.
Så kan man også optimere to spær væk, de yderste, og lade taget hvile på gavlvæggene.
Det sidste sprang jeg over, fordi jeg regnede ud, at det giver så meget merarbejde og fremfor alt forlænger stommens åbentid, inden man får tag på.
Optimerer man længden efter et vist antal spær, skal man også tidligt beslutte, om spæret skal ligge ude ved facadeplanet eller inde præcis bagved indervæggen. Dvs. beslutte dig, hvordan du vil bygge.
Jeg mener i hvert fald, at man bør bestemme længden noget efter spærerne, hvis muligt. Lidt fjollet at skulle købe et ekstra spær for at nå f.eks. 20 cm ekstra.
Men derimod ser jeg ingen problemer i at bygge et hus, hvor det sidste spærfag bliver 20 cm smallere.
Men helt klart, hvis man optimerer ud til de sidste centimeter, gælder det om virkelig at have styr på alt, så man ikke mangler 2 cm af gipspladerne senere osv.
Jeg ville gerne have gjort huset 2 cm kortere, hvis jeg fra starten havde indset, at jeg næsten fik et mareridt med at sømme det åbne panel, da 2 stk. 5.40 rakte, præcis, eller næsten præcis. Ja, hvis jeg havde haft 1 cm mere sømmemarginal på begge sider, havde jeg været glad.
Køkkenet blev 4,2 x 4,25. Nu når vi skal rulle et plastgulv ind, undrer jeg lidt over, hvorfor jeg ikke lavede køkkenet 4 meter jævnt den ene vej, så jeg slap for at skarve gulvet.
Jeg har ingen facit, mere end hvordan det gik for mig, men dette var mine tanker i hvert fald.
, og jeg tror jeg svarer dig meget. For det føles hele tiden som "been there done that" )Jeg suboptimerede i hvert fald husets længde til at passe 9 spærfag præcist, dvs 10 spær.
Så kan man også optimere to spær væk, de yderste, og lade taget hvile på gavlvæggene.
Det sidste sprang jeg over, fordi jeg regnede ud, at det giver så meget merarbejde og fremfor alt forlænger stommens åbentid, inden man får tag på.
Optimerer man længden efter et vist antal spær, skal man også tidligt beslutte, om spæret skal ligge ude ved facadeplanet eller inde præcis bagved indervæggen. Dvs. beslutte dig, hvordan du vil bygge.
Jeg mener i hvert fald, at man bør bestemme længden noget efter spærerne, hvis muligt. Lidt fjollet at skulle købe et ekstra spær for at nå f.eks. 20 cm ekstra.
Men derimod ser jeg ingen problemer i at bygge et hus, hvor det sidste spærfag bliver 20 cm smallere.
Men helt klart, hvis man optimerer ud til de sidste centimeter, gælder det om virkelig at have styr på alt, så man ikke mangler 2 cm af gipspladerne senere osv.
Jeg ville gerne have gjort huset 2 cm kortere, hvis jeg fra starten havde indset, at jeg næsten fik et mareridt med at sømme det åbne panel, da 2 stk. 5.40 rakte, præcis, eller næsten præcis. Ja, hvis jeg havde haft 1 cm mere sømmemarginal på begge sider, havde jeg været glad.
Køkkenet blev 4,2 x 4,25. Nu når vi skal rulle et plastgulv ind, undrer jeg lidt over, hvorfor jeg ikke lavede køkkenet 4 meter jævnt den ene vej, så jeg slap for at skarve gulvet.
Jeg har ingen facit, mere end hvordan det gik for mig, men dette var mine tanker i hvert fald.
Netop det der er jo rigtig smart. At tage justeringen der noget ellers kommer i vejen.JOW sagde:
Det meste man bygger med er 1200 mm bredt, eller en multipel af 600. Det bliver nemmest, hvis man laver huset x*1,2 meter langt og derefter reducerer det nogle centimeter. På bredden gør man det samme, men der kan man tage x*0,6 i stedet.
Taler vi ydre eller indre mål?andersmc sagde:
Minskningen med nogle centimeter, men hvad er formålet med det? Er det ydervæggens tykkelse der er årsagen?
Så kommer mine ydervægge til at blive
Ydervæggens konstruktion
Lockläkt 22x45Panel 22x145
34x70 (snedskåret 15 grader for afvanding behandlet med træbeskyttelsesmiddel Boracol)
70mm Paroc klimaskive
Afstandsholder i plast for at bryde kuldebroen ind i stommen.
stående 195 + 195mm MU
Dampspærre plast
liggende 45 + 45 MU + elrør og evt. vandrør.
OSB
Gips
Ydremål på huset.Suhagg sagde:
Formindskelsen er for at undgå netop det, som Mikael_L beskriver, at det viser sig, at materialet næsten er nok. Det er lettere at tage lidt af noget, der er for langt, end at forlænge noget, der er for kort.
Hvis man er dygtig til at tegne og planlægge, kan man jo sikre sig, at der præcist behøves én plade udendørs gips og ikke 1,05, hvilket er meget irriterende.
Friggeboden "optimerede" jeg forkert.andersmc sagde:
For at få maksimalt udbytte med mindst muligt spild, satte jeg væggen 4,8 meter lang (indersiden). Perfekt
, præcis 4 gipsplader, præcis 5 tagspær, præcis 11 stående reglar osv.Alt gik godt, indtil gipspladerne skulle op.
Det er cc-mål, dvs. der manglede 2,25 cm til hjørnet for at gipsen kunne mødes.
forhæng ...
Jeg løste det ved at skille gipspladerne lidt ad, så der manglede lidt mindre, og så masser af spartelmasse. En djævelsk spartelopgave, helt enkelt.
JA, det er helt klart lettere at skære lidt af og mindre frustrerende end at mangle lidt.