Jeg forsøger at lære mig grundprincipperne for facadeplade og isolering. Vi skal overtage en slægtsgård med et tømmerhus fra 1700/1800-tallet (ukendt). Det er uisoleret i dag og har en flot asbest-plade-facade fra 60'erne, som vi tænkte at tage ned, ekstra isolere og skifte alle vinduer.
Jeg begyndte at kigge på facadeplader og forstå, hvordan de fungerer, og hvilken tykkelse man bør vælge. Isover synes at være en stor producent, hvad jeg kan se, og de har plader i diverse tykkelser, og det mest forvirrende er lambda-værdier, det synes som om, at flere af pladerne i forskellige tykkelser har samme lambda-værdi (32), og samtidig forstår jeg det som, at lambda-værdien angiver tabene i isoleringen uafhængigt af tykkelsen, så har man 32, så isolerer det lige så godt som en anden, der har 32, selv om den ene er dobbelt så tyk. Så hvorfor vælger man i så fald den tykkere, er det et spørgsmål om omkostninger?
Hvilke producenter bør man kigge efter, er Isover et godt valg?
Jeg begyndte at kigge på facadeplader og forstå, hvordan de fungerer, og hvilken tykkelse man bør vælge. Isover synes at være en stor producent, hvad jeg kan se, og de har plader i diverse tykkelser, og det mest forvirrende er lambda-værdier, det synes som om, at flere af pladerne i forskellige tykkelser har samme lambda-værdi (32), og samtidig forstår jeg det som, at lambda-værdien angiver tabene i isoleringen uafhængigt af tykkelsen, så har man 32, så isolerer det lige så godt som en anden, der har 32, selv om den ene er dobbelt så tyk. Så hvorfor vælger man i så fald den tykkere, er det et spørgsmål om omkostninger?
Hvilke producenter bør man kigge efter, er Isover et godt valg?
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Lambdaværdien er en materialkonstant, der udtrykker materialets varmeledningsevne uden hensyn til tykkelsen. Man kan anvende lambdaværdien, når man vil sammenligne forskellige materialers varmeledningsevne. Vil man se på isoleringseffekten, skal man sammenligne u-værdien for forskellige vægkonstruktioner.
Ok, så man skal kunne få en u-værdi for hver plade med da? Eller får man kun det på en komplet konstruktion? Jeg er jo nysgerrig på, hvordan 50mm vs 100mm påvirker min isoleringsgrad for en sådan plade, så overvejer, hvordan jeg skal tænke der.J justusandersson sagde:
Bedste svar
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Enheden for lambdaværdi er W/m x grad, for U-værdi W/m2 x grad. Ønsker du at vide U-værdien for forskellige konstruktioner, kan du gå ind på isoleringsproducenternes hjemmesider, de plejer at indeholde mange eksempler. Ved hjælp af U-værdien kan man beregne energiforbruget ved givne temperaturforhold.
I dit tilfælde, hvor du tænker på at efterisolere en gammel bindingsværksstamme, kan du bruge lambdaværdien til at sammenligne træets isoleringsevne med mineralulden. Hvis facadeskiven har værdien 0,032, så har massivt træ 0,14, en forskel med en faktor på godt 4. Det betyder, at hvis dit træ er 5 tommer tykt, så har det samme isoleringsevne som en 28 mm tyk facadeskive. Jeg tror ikke, du har så meget gavn af U-værdiberegninger, da det ikke er realistisk at opnå moderne isoleringsstandard på et gammelt bindingsværkshus. Desuden er isolering ikke det eneste, der er vigtigt. Træet har en tyngde, der gør, at det kan lagre varme bedre og dermed give en forsinkelse af kulde/varme udefra. I den perfekte tilstand kommer dagens varme ind om natten og nattens kulde ind om dagen. Isolering på træets yderside gør, at tidsforsinkelsen øges.
I dit tilfælde, hvor du tænker på at efterisolere en gammel bindingsværksstamme, kan du bruge lambdaværdien til at sammenligne træets isoleringsevne med mineralulden. Hvis facadeskiven har værdien 0,032, så har massivt træ 0,14, en forskel med en faktor på godt 4. Det betyder, at hvis dit træ er 5 tommer tykt, så har det samme isoleringsevne som en 28 mm tyk facadeskive. Jeg tror ikke, du har så meget gavn af U-værdiberegninger, da det ikke er realistisk at opnå moderne isoleringsstandard på et gammelt bindingsværkshus. Desuden er isolering ikke det eneste, der er vigtigt. Træet har en tyngde, der gør, at det kan lagre varme bedre og dermed give en forsinkelse af kulde/varme udefra. I den perfekte tilstand kommer dagens varme ind om natten og nattens kulde ind om dagen. Isolering på træets yderside gør, at tidsforsinkelsen øges.
Tak for meget god info!J justusandersson sagde:
Forstår at det er en svær beregning, men hvordan vil du anbefale, at man tænker? Det føles som om, at allerede 50mm burde gøre en del gavn for opvarmningsomkostningerne, hvis den eksisterende stamme kun svarer til 28mm. Derefter skal vi nok spraypladse 30cm løsuld på loftet også, da det ikke er isoleret opad, hvilket måske gør mere for totalen end væggene.
Kostningsmæssigt kan man lige så godt gå efter 100mm på væggene, synes jeg, når man nu gør det, men den eneste grund til at 50mm ville have været rart, er for at mindske påvirkningen på tagskæg og vinduer. Vinduerne skal dog skiftes alligevel, men tagskægget virker besværligt, og helst vil jeg ikke røre ved det, hvis det kan undgås. Der bliver jo en ret stor forskel på 50mm og 100mm der
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Med 30 cm løsuld på loftet bliver effekten af tykke plader udenpå tømmeret forsvindende lille. Jeg ville stoppe ved 50 mm, mest for forsinkelseseffektens skyld. Det er også vigtigt, at væggen er tæt. Gamle tømmermure plejer at være drevet med mos og lignende materialer. En vindtætning på ydersiden er passende. Brug under ingen omstændigheder plastfolie på indersiden. En anden almindelig kilde til træk i gamle huse er utilstrækkeligt drevne vindueskarme, men skal du skifte vinduer, så løser det sig alligevel.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Densiteten varierer lidt mellem forskellige producenter, og de anbefaler derfor forskellig håndtering af vindbeskyttelsen (ser jeg efter en hurtig googling). Gamle tømmermure kan være virkelig utætte, så det er aldrig forkert at sætte en vinddug først direkte på tømmeret uanset valg af facadeskive. Bemærk, hvad producenten skriver.