Hej,
Vi er ved at købe et ældre (1958) rækkehus, som er bygget af Borohus i skrånende terræn.
I etagen i skråningen har der i løbet af de sidste 10 år (ifølge sælgerne, et ældre par) dannet sig en solid forhøjning/bule i midten af stuegulvet. Bulen måler ca. 3m i længde, 1m i bredde og 70mm i højde.
Hverken IF eller AntiCimex inspektør havde "aldrig set lignende", så vi hyrede en bygherre til at åbne bulen ved inspektionen. Sildebenparketten blev fjernet, og gulvbetonen, ca. 30mm tyk, blev hugget op. Under dette var der en luftlomme, ca. 30-40mm over grundbetonpladen og gulvbetonen. Luftlommen var helt tør og uden nogen som helst lugt.
Hvad tror I kan have forårsaget denne bule? En teori er, at væggene, som også er af beton, er blevet presset lidt sammen/mod hinanden, og derfor er der skabt spændinger, som har løftet det øvre betonlag.
Er der nogen, der har oplevet lignende "konstruktionsfejl?"
Tak på forhånd!
Vi er ved at købe et ældre (1958) rækkehus, som er bygget af Borohus i skrånende terræn.
I etagen i skråningen har der i løbet af de sidste 10 år (ifølge sælgerne, et ældre par) dannet sig en solid forhøjning/bule i midten af stuegulvet. Bulen måler ca. 3m i længde, 1m i bredde og 70mm i højde.
Hverken IF eller AntiCimex inspektør havde "aldrig set lignende", så vi hyrede en bygherre til at åbne bulen ved inspektionen. Sildebenparketten blev fjernet, og gulvbetonen, ca. 30mm tyk, blev hugget op. Under dette var der en luftlomme, ca. 30-40mm over grundbetonpladen og gulvbetonen. Luftlommen var helt tør og uden nogen som helst lugt.
Hvad tror I kan have forårsaget denne bule? En teori er, at væggene, som også er af beton, er blevet presset lidt sammen/mod hinanden, og derfor er der skabt spændinger, som har løftet det øvre betonlag.
Er der nogen, der har oplevet lignende "konstruktionsfejl?"
Tak på forhånd!
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
I mine ører lyder det som et fugtrelateret problem. Hvis underetagen har en uisoleret plade nederst, kan meget ske. Ydervæggene i underetagen er sandsynligvis af betonhullesten, dvs. murede. At de skulle være blevet trykket indad på grund af det omgivende jordtryk, lyder lidt usandsynligt. Især da der nok også er mellemdæk af beton. Dette kan ikke være nogen sværhed at fastslå. Jeg er dog ret skeptisk over for kompetencen hos Anticimex inspektører.
Tak Justus,
Helt rigtigt, ydervæggene er af betonhulsten. Fugtighedsmåleren er blevet brugt ved to lejligheder uden at give nogen indikationer.
Vi overvejer også, hvordan vi skal gøre med gulvet. Vi bryder den forhøjede beton op og erstatter den med ny - dvs bredspartling eller støbe et nyt gulv på ca. 30mm, anbefales det så en form for dampspærre mellem disse to lag af beton?
Taknemmelig for alle råd.
Helt rigtigt, ydervæggene er af betonhulsten. Fugtighedsmåleren er blevet brugt ved to lejligheder uden at give nogen indikationer.
Vi overvejer også, hvordan vi skal gøre med gulvet. Vi bryder den forhøjede beton op og erstatter den med ny - dvs bredspartling eller støbe et nyt gulv på ca. 30mm, anbefales det så en form for dampspærre mellem disse to lag af beton?
Taknemmelig for alle råd.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Jeg tror, at du skal vente på adgang, så du får adgang til alle tegninger. Helt afgørende for, hvordan problemet skal håndteres, er hvad der findes under bundpladen. Hvis der er isolering under pladen, behøves ingen fugtspærrer. Mangler der isolering under pladen, skal evt. fugtspærrer ligge ovenpå en anden isolering, ellers vil materialerne stå i fugt. Et alternativ er ventilerede gulvkonstruktioner. Inden man ved, hvordan det ser ud, bliver det dog kun spekulationer.
Tak for udførlige svar, Justus!
Vi har fået adgang til originaltegninger fra 1957 allerede (findes digitalt hos stadsarkivet) og der står det at
"Markföhållanden" er "Berg, Pinnmo. Grus, Lera"
og at
"Grundläggningssätt" er "Afretning af berg. Udbredte plader på frostfri dybde. H=25cm, B afpasset efter markens bæreevne. Armering 3 ø 12. Beton i blandn. 1:3:3"
Plejer det at blive specificeret på nogen måde, hvis der er særlig isolering også under pladen?
Vi har fået adgang til originaltegninger fra 1957 allerede (findes digitalt hos stadsarkivet) og der står det at
"Markföhållanden" er "Berg, Pinnmo. Grus, Lera"
og at
"Grundläggningssätt" er "Afretning af berg. Udbredte plader på frostfri dybde. H=25cm, B afpasset efter markens bæreevne. Armering 3 ø 12. Beton i blandn. 1:3:3"
Plejer det at blive specificeret på nogen måde, hvis der er særlig isolering også under pladen?
Tak Thomas,
Meget god info, så skal vi ikke følge det spor mere.
Derimod skal vi sørge for at dræningen fungerer eksemplarisk fremover. Gode tips!
Meget god info, så skal vi ikke følge det spor mere.
Derimod skal vi sørge for at dræningen fungerer eksemplarisk fremover. Gode tips!
Nja.thomas33 sagde:
Min plade fra 1958 er isoleret, dog tæller det knapt, da det er typ 5cm flamingo - snarere en fugtspærre sammenlignet med dagens isolering.
Men på den anden side er der også gulvvarme i huset, så det er forud for sin tid generelt.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Udbredte plader betyder såler af beton under alle bærende vægge, ofte støbt direkte mod uforstyrret jord. Imellem dem findes tynde (5-7 cm) uarmerede betongulve. Under disse findes et kapillarbrydende lag af makadam. Oven på grovbetonen findes en udjævning, der ofte var et pudslag. Betonplader i dagens forstand forekom slet ikke.
Der findes to typer af fugtproblemer, som kan optræde i en grund. Det ene er en fugtvandring fra jorden opad. Det stopper man med makadamlaget og dræning. Det andet er, at varm indeluft kondenserer i den kolde og uisolerede beton. Når denne type grundkonstruktion anvendes i en kælder, skaber den ingen problemer, da gulvene oftest er åbne, og rumtemperaturen er lavere. I et skrånende hus, hvor "kælderen" delvis skal bruges som opvarmet bolig, opstår der derimod problemer, hvis ikke kondensrisikoerne håndteres på en eller anden måde, hvilket ikke var ukendt i 1950'erne. Der findes faktisk eksempler på, at man anvendte isolering under betongulvet netop i sådanne sammenhænge.
I jeres tilfælde findes der flere alternativer til løsninger (uden indbyrdes orden): 1) Opbryde gulvene, lægge isolering og støbe igen, 2) Lægge isolering oven på grovbetonen og derefter støbe en tynd betonskive, 3) Lægge isolering oven på grovbetonen og derefter lægge et flydende trægulv, og 4) Bygge en ventileret gulvkonstruktion med distance til grovbetonen.
Der findes to typer af fugtproblemer, som kan optræde i en grund. Det ene er en fugtvandring fra jorden opad. Det stopper man med makadamlaget og dræning. Det andet er, at varm indeluft kondenserer i den kolde og uisolerede beton. Når denne type grundkonstruktion anvendes i en kælder, skaber den ingen problemer, da gulvene oftest er åbne, og rumtemperaturen er lavere. I et skrånende hus, hvor "kælderen" delvis skal bruges som opvarmet bolig, opstår der derimod problemer, hvis ikke kondensrisikoerne håndteres på en eller anden måde, hvilket ikke var ukendt i 1950'erne. Der findes faktisk eksempler på, at man anvendte isolering under betongulvet netop i sådanne sammenhænge.
I jeres tilfælde findes der flere alternativer til løsninger (uden indbyrdes orden): 1) Opbryde gulvene, lægge isolering og støbe igen, 2) Lægge isolering oven på grovbetonen og derefter støbe en tynd betonskive, 3) Lægge isolering oven på grovbetonen og derefter lægge et flydende trægulv, og 4) Bygge en ventileret gulvkonstruktion med distance til grovbetonen.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
5 cm frigolit er nok til at bryde fugtvandringen oppefra. Fugtproblemer på grund af mangel på et kapillarbrydende lag har ikke forekommet i Sverige siden 1920'erne.
Stor tak for grundigt grundlag for beslutning! Det hele med kondens mod den kolde fundamentbeton lyder meget logisk. At gulvet (puds laget) skulle reagere på netop denne "bulede" måde, under store vinduespartier i sydvendt retning føles pludselig motiveret. Loftshøjden i denne sutterenvåning er lavere (210), så vil jeg nok forsøge at finde den i centimeter målt "laveste" løsning til fugtisolation. Vi konsulterer vores bygherre for alternative løsninger, herunder dem, vi finder på din fine liste, Justus. Varme tak!
Hej Justus,
Min byggkontakt her lokalt - en meget værdsat og erfaren bygger som allerede har hjulpet os med at bryde bulen op - anbefaler en løsning, hvor vi lægger en ventilerende Platonmåtte på grundbetonen, derefter spånplade og parket ovenpå.
Ville denne løsning også fungere til at holde "fremtidige fugtreaktioner" væk?
Tykkelsen på denne løsning ville også blive omtrent den samme som før, dvs. dørtrin, radiatorer, klinker foran pejsen osv. ville ikke behøve at blive justeret på grund af den nye højde på gulvet.
Taknemmelig for dine tanker om dette,
Min byggkontakt her lokalt - en meget værdsat og erfaren bygger som allerede har hjulpet os med at bryde bulen op - anbefaler en løsning, hvor vi lægger en ventilerende Platonmåtte på grundbetonen, derefter spånplade og parket ovenpå.
Ville denne løsning også fungere til at holde "fremtidige fugtreaktioner" væk?
Tykkelsen på denne løsning ville også blive omtrent den samme som før, dvs. dørtrin, radiatorer, klinker foran pejsen osv. ville ikke behøve at blive justeret på grund af den nye højde på gulvet.
Taknemmelig for dine tanker om dette,
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Jeg synes det burde kunne fungere. Helt sikker kan man nok ikke være uden at have prøvet det i længere tid på stedet, men det er jo ikke realistisk. En erfaren byggare som man kender er altid en god indgang i et projekt.