Vi bor i et fritidshus bygget i 1979, huset står på stolper, bygget på en klippeflade med varierende højder (300-1400mm fra jord til bjælkelag), uisoleret krybekælder som delvist er åben for vejr og vind at blæse ind. Naturligvis har vi iskolde gulve, så kolde at jeg kravlede under huset med varme kameraet, konstaterede at ved nul grader udenfor så er undersiden af bjælkelaget 7-8 grader. Al varmen i huset går ud gennem gulvet.
Der er sprækker overalt i bjælkelaget, alt fra 1mm til 10-14mm. I en af sprækkerne kunne jeg måle at isoleringen i gulvet i bedste fald er 145-160mm.
Så mine to spørgsmål er enkle.
1. Kan man efterisolere direkte på det eksisterende bjælkelag? Lægge på 120-145mm, lægge nye regler, op med mineraluld, asfaltplade yderst. Tætne alt med ekstra isolering.
2. Eller skal man fokusere på at lukke hele krybekælderen, jævne jorden med makadam, tætne grunden mod jordfugt, lade det dårlige bjælkelag opvarme fundamentet.
Der er sprækker overalt i bjælkelaget, alt fra 1mm til 10-14mm. I en af sprækkerne kunne jeg måle at isoleringen i gulvet i bedste fald er 145-160mm.
Så mine to spørgsmål er enkle.
1. Kan man efterisolere direkte på det eksisterende bjælkelag? Lægge på 120-145mm, lægge nye regler, op med mineraluld, asfaltplade yderst. Tætne alt med ekstra isolering.
2. Eller skal man fokusere på at lukke hele krybekælderen, jævne jorden med makadam, tætne grunden mod jordfugt, lade det dårlige bjælkelag opvarme fundamentet.
Ja, det er muligt at lægge mere isolering direkte udenpå det eksisterende trossbotten.
Det er yderst vigtigt, at det er absolut vindtæt, ellers trækker kold udeluft op gennem gulvet uanset hvor meget isolering der er. Drev det eksisterende trossbotten tæt og læg derefter gerne også vindpap under det nuværende trossbotten inden det nye lag, som naturligvis også skal vindtætnes omhyggeligt. (Det kan aldrig blive for vindtæt, og det er vind-/træktætning IKKE fugttætning.)
Jeg ville nok ikke have lagt så meget ekstra isolering på. Bestemt ikke mere end 95 mm max. Måske hvis hytten står vindblæst langt oppe i nord, hvor det virkelig er koldt om vinteren, dvs. typisk højfjeld, ville jeg have overvejet mere. Kolde gulve skyldes oftest træk på grund af utilstrækkelig vindtætning.
Det er yderst vigtigt, at det er absolut vindtæt, ellers trækker kold udeluft op gennem gulvet uanset hvor meget isolering der er. Drev det eksisterende trossbotten tæt og læg derefter gerne også vindpap under det nuværende trossbotten inden det nye lag, som naturligvis også skal vindtætnes omhyggeligt. (Det kan aldrig blive for vindtæt, og det er vind-/træktætning IKKE fugttætning.)
Jeg ville nok ikke have lagt så meget ekstra isolering på. Bestemt ikke mere end 95 mm max. Måske hvis hytten står vindblæst langt oppe i nord, hvor det virkelig er koldt om vinteren, dvs. typisk højfjeld, ville jeg have overvejet mere. Kolde gulve skyldes oftest træk på grund af utilstrækkelig vindtætning.
Hobbyelektriker
· Stockholm
· 700 indlæg
Hvad indebærer "vind-/dragtætning IKKE fugttætning"?Oldboy sagde:
At det skal være vindtæt men ingen fugtspærre, dvs vindpapp/asfapapp eller vinddug men ikke bygningsplast. Asfaboard er relativt vindtæt hvis alle samlinger laves mod reglar og tætnes med søm, afstanden mellem reglar max cc 60 cm.
(Eventuel fugtspærre skal være på den varme side, dvs direkte under gulvet. Hvilket i eksisterende huse kræver, at gulvet brydes op.)
(Eventuel fugtspærre skal være på den varme side, dvs direkte under gulvet. Hvilket i eksisterende huse kræver, at gulvet brydes op.)
Har samme problem bortset fra at der ikke er sprækker i trossbunden. Men når det blæser, bliver gulvene meget kolde. Overvejer at sætte en "skørt" med ribber mellem stolperne i yderkanten og sådan vinddug, som man har i dyrestalde. Sådan en skal tage 85% af vinden, men har ingen anelse om der findes bedre måder😁
Vinden sætter ekstra fart på luftudskiftningen i huset, hvor frisk luft så åbenbart kommer ind via gulvets utætheder. Vinden suger luft ud gennem utætheder i vægge og tag samt eventuelt skorsten og aftræk. Derved skabes et undertryk i huset, og på grund af den termiske effekt er undertrykket altid størst nederst. Så hjælper ingen vindtætning af fundamentet, men det er gulvbjælkelaget, der skal vind-/luftspærres.
Et vindsejl under trossbunden, som fribyg foreslår, er en betydeligt mere effektiv foranstaltning. Det skal selvfølgelig omhyggeligt tætnes i alle kanter, samlinger og gennemføringer for at opnå den ønskede effekt.
Et vindsejl under trossbunden, som fribyg foreslår, er en betydeligt mere effektiv foranstaltning. Det skal selvfølgelig omhyggeligt tætnes i alle kanter, samlinger og gennemføringer for at opnå den ønskede effekt.
Jeg skruede 100mm "frigolit" ret op med lange skruer og stor skive.
Fugeskum imellem pladerne. Blev rigtig godt og vindtæt.
Fugeskum imellem pladerne. Blev rigtig godt og vindtæt.
Lige kanter.F fribygg sagde:
Det bliver sikkert godt!F fribygg sagde:
Grunden til, at jeg købte noget, der lignede flamingo, var fordi de fandtes i cirka 1200x2400mm format.
Men det var jo jordplader.