1200 mm er almindeligt, fordi det er 2x600 mm. Før modultænkningens fremkomst var normal spær-c/c snarere omkring en meter, tilpasset til de forekommende dimensioner på træ. Fra et konstruktionssynspunkt er 45 grader sikkert den optimale taghældning. Ikke kun med hensyn til snelast, men også på grund af forskellige mekaniske overvejelser. Det er ingen tilfældighed, at de fleste gamle stalde, som har stået siden begyndelsen af 1800-tallet, har 45 graders taghældning. Har man brug for at bygge højt og med større spændvidde, findes der mange interessante løsninger, som ikke bygger på konventionelle spær, selv uden at bruge stål. Men det kræver lidt viden om det, som normalt kaldes "structural design", dvs. bygningskonstruktion.
Byg med 1800 til at starte med. Hvis det så bliver grimt efter noget/nogle år, vil du blive motiveret til at indsætte en spær til mellem hver, så det bliver 900 (hvilket jeg omtrent har på mit hus fra -63).
Ikke en urimelig tanke, hvis det virker, og en plan b. Men hvis risikoen for, at 1800 er for langt, er stor (hvilket den sandsynligvis ser ud til at være), bliver det tre ekstra tagspær. Disse skal så efterkonstrueres og -monteres, hvilket bliver to ekstra tagspær mod et "normalt" 1200-byggeri, plus at det sandsynligvis betyder, at man skal tage taget ned for at få spær op.
Så, satsning plus plan b. Lyder fristende, men fy for plan b...
Kan ikke et alternativ være, at du ikke sætter en af dine tagspær i gavlen men bygger en gavl, som du dækker med panel, hvilket burde gøre den tilstrækkelig holdbar (måske kræves panel på begge sider iøvrigt), da burde du kunne få et CC mål på 135 cm for at få en længde på 5.4 m. Det er jo i hvert fald en klart mindre afvigelse fra 120 cm CC.
Vil du øge afstanden, så skal du øge størrelsen på både spær og bærende lægter. Jeg har en gammel lade med 1600 cc med spær i 225x75, taghældning 35 grader med falskt tag og plade. Snezone 2. Den står stadig, er rimelig lige trods over 100 år på bagen. Pladen blev lagt på i 60'erne.
Spær er bygget af 45*195-reglar (snarere to-tommer-otte, men det er det samme), og lægterne er 45*45 og sat så tæt som cc 500. Tagvinklen er 45 grader.
Da jeg målte spærafstandene nu, var de allerede på cc 1500 henholdsvis 1400, så jeg ville være langt fra den første i gårdens historie til at skære lidt til efter egen mening, hvis jeg afveg fra standardmål.
Vi får se, hvordan det bliver (hvis det bliver noget), men lige nu føles det tillokkende at slå noget sammen med cc 1600 og nogle dm udhæng, så det bliver en carport på lidt over fem meter. De lodrette stolper ville også falde ganske fint i forhold til almindelige bildøre, hvis man vælger at lade den ene langside stå åben.
Jeg kan godt lide spørgsmålet og ville også gerne lære mere om store cc på spær. De fleste kirker er trods alt stenhuse med tage, der bæres af trækonstruktioner, og ofte med en spændvidde på godt og vel 10 meter og hvælvede. Jeg tvivler på, at de sidder på sølle 1200cc...
Så et praktisk, eller måske snarere økonomisk spørgsmål: vinder du virkelig så meget (i arbejdsindsats og penge) på at "slippe" for at sømme en spær til, sammenlignet med at du med kun tre spær og 1800cc skal gå op i dimension på alt andet?
Nej, jeg tror ikke, at jeg vinder så meget, hvis noget overhovedet. Det begyndte mest som en overraskelse, at det var så svært at finde noget skrevet om spørgsmålet. Og så var jeg nysgerrig på, hvor spørgsmålet kunne tænkes at føre hen med, hvad jeg syntes var et næsten optimalt eksempel på, når konstruktionen burde kunne tåle mere spredte spær.
Jeg kan simpelthen godt lide både hypotetiske ræsonnementer og skæve løsninger, hvis omstændighederne taler for det.
At modultænkningen er så stærk, selv i hjemmesnedkeriet af enkle udhuse, er fascinerende.
Alt byggemateriale man køber er jo tilpasset til 600-målet, så det er jo ikke så underligt. Så kan man bygge med hvilke mål man vil, men så passer intet færdigt...
Jeg ville have slået en spær mere sammen, netop fordi de du allerede har er tilpasset til "standardmodulmål" uanset om du vil eller ej, de er tilpasset til at stå 1200 fra hinanden. Alternativet, foruden at bygge helt nye spær, er at forstærke dem, men så er det nok nemmere bare at slå en mere sammen, du har jo forlæg.
Diskussionen bliver lidt spredt, når vi taler om meget forskellige forudsætninger samtidigt. Ladetag er et emne for sig, selvom man kan lære meget af det. Jeg gætter på, at c/c-afstanden for tagspærene i en lade af skiftemur lå omkring tre eller fire alen. På spærerne lå der længdegående åse med c/c, som var passende for at lægge tagspånet. Den virkelig store ting var taghældningen. Med 45 grader bliver snelasten halveret. Desuden behøver man kun at regne med 71 % (cos 45 °) af den udbredte last på højbenene. Men det var ikke tage, som man gik rundt på, og isolering forekom ikke.
Diskussionen bliver lidt spredt, når vi taler om meget forskellige forudsætninger samtidig. Ladebygninger er et emne for sig, selvom man kan lære meget af det. Jeg gætter på, at c/c-afstanden for tagspærrene i en lade af skiftesverk lå omkring tre eller fire alen. På tagspærrene lå der længdegående åse med c/c, som var passende for at lægge tagspånene op. Den virkelig store ting var taghældningen. Med 45 grader bliver snelasten halveret. Derudover behøver man kun at regne med 71 % (cos 45 °) af den udbredte last på de høje stolper. Men det var ikke tage, man løb og sprang på, og isolering forekom ikke.
Sådan var min farfars småländske ladebygning konstrueret! Egestolper med liggende plank. Kraftige åse og et tag lagt ovenpå, rughalm på rygningen. Det var tæt og fint i over halvtreds år og holdt fint til den sne, der kunne være meget af på højlandet. Sen læggede man plade på det.
Ladegårdstag er et emne for sig selv, selvom man kan lære meget af det. Jeg gætter på, at c/c afstanden for tagspærene i en lade af skiftesværk lå omkring tre eller fire alen. På tagspærene lå langsgående åser med c/c, der var passende for at lægge tagspånene op. Den virkelig store ting var taghældningen. Med 45 grader bliver snelasten halveret. Desuden behøver man kun regne med 71 % (cos 45 °) af den udbredte belastning på højbenene. Men det var ikke tage, man gik rundt på, og isolering forekom ikke.
Jeg synes, at ligheden har ret høj relevans, da forudsætningerne med tagvinkel og uisoleret tag er de samme. Det, jeg hidtil har kaldt lægter, er jo egentlig åser, og måske er det deres dimension og tæthed snarere end tagspærene, man bør overveje i denne type resonnering. Hvis man nu vil fortsætte med at overveje, at der kan findes flere praktiske mål end standarden tilbyder.
Det er ikke uden, at man kunne ønske at få nogle tanker fra personer som @heimlaga og @DennisCA, som vel begge tilpasser sig situationen indimellem.
Jeg kan nok ingenting om bæreevneberegninger og sådan, jeg har fået anbefalinger på tykkelsen på åsene af heimlaga at bruge (6-8 tommer), og det skur jeg har planlagt at bygge er kun 5x5 meter, så det bliver kun spær på hver gavl. Jeg har ikke tænkt på dem engang som spær, men bare en del af gavlen. Valgte åse så man kommer væk fra kravene, der findes omkring spær.
Men jeg har ikke engang taget det første spadestik til det der projekt...
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
