Hvilken cc-afstand havde tagspærene, da det var et hønsehus da?Nötegårdsgubben sagde:
Du burde jo kunne have det samme i det mindste, de er jo allerede testede, så at sige ...
Vil man have en oliehærdet board under plade eller tegl, så er det også der bedst med 600 eller 1200
Arbejdet bliver nemmere helt enkelt
Arbejdet bliver nemmere helt enkelt
Skogsägare
· Stockholm och Smålands inland
· 21 926 indlæg
Visst kan det kræves i vissa fall, men nu var det et temmelig specifikt tilfælde om hvilket du svarede med en blinkende smiley. Hvordan, om jeg må spørge, mente du at det skulle tolkes hvis ikke som en joke?Mikael_L sagde:
Skogsägare
· Stockholm och Smålands inland
· 21 926 indlæg
Det står stadig, men jeg er ikke på stedet, så kan ikke måle. Ville dog anslå, at det er to fag som nok er 1200 eller deromkring og et smallere tættest på udhuset. Det står mod samme udhus som jeg fortsat har tænkt at have det hele mod, men på den forkerte side...Hvilken cc-afstand havde spær når det var et hønsehus da?
Du burde jo kunne have samme i det mindste, de er jo allerede testet, så at sige ...
Skogsägare
· Stockholm och Smålands inland
· 21 926 indlæg
Jeg forstår absolut flere af fordelene ved standardiserede bredder. Samtidig må jeg sige, at der er et og andet svar i tråden, som jeg synes hopper over de specifikke omstændigheder ret hurtigt nu; jeg er primært interesseret i tagets bæreevne, ikke muligheden for nemt at isolere eller sætte plademateriale. Det er vel alligevel ret indlysende, at jeg taler om en enklere konstruktion, hvor jeg overvejer at tage dele, jeg allerede har, og bygge noget, der er rimeligt funktionelt uden at bygge på standardmål, eller?
Jeg er som sagt genuint overrasket over manglen på tråde, hvor eksempelvis høje cc-mål diskuteres. Store spændvidder med beregninger om hvilken type reglar eller bjælker, der kræves for et bestemt spænd, er legio, men andre slags variationer, hvor man mindsker den ene variabel for at øge en anden, er mere sjældne.
Jeg kan eksempelvis forstå, hvis man fraråder lavhældende tage i områder med sne-rige vintre, eller at man for sådan et tag under lignende omstændigheder anbefaler kortere cc-afstande – intet mærkeligt i det. Men at så få i modsatte situation ville være villige til at diskutere muligheden for at gå den anden vej, havde jeg ikke troet.
Så bliver projektet sikkert så stort i sidste ende, at det bliver lige så godt at gøre det ordentligt, hvis det overhovedet skal gøres. Tråden startede jeg ærligt talt delvist, fordi jeg ikke kunne finde noget om spørgsmålet, uanset hvordan jeg googlede, ikke fordi jeg havde vidtrækkende planer om at gøre sådan. Så hvis ikke andet, kan den næste vildtfarne måske enklere finde argumenter imod en tilsvarende idé nu.
Jeg er som sagt genuint overrasket over manglen på tråde, hvor eksempelvis høje cc-mål diskuteres. Store spændvidder med beregninger om hvilken type reglar eller bjælker, der kræves for et bestemt spænd, er legio, men andre slags variationer, hvor man mindsker den ene variabel for at øge en anden, er mere sjældne.
Jeg kan eksempelvis forstå, hvis man fraråder lavhældende tage i områder med sne-rige vintre, eller at man for sådan et tag under lignende omstændigheder anbefaler kortere cc-afstande – intet mærkeligt i det. Men at så få i modsatte situation ville være villige til at diskutere muligheden for at gå den anden vej, havde jeg ikke troet.
Så bliver projektet sikkert så stort i sidste ende, at det bliver lige så godt at gøre det ordentligt, hvis det overhovedet skal gøres. Tråden startede jeg ærligt talt delvist, fordi jeg ikke kunne finde noget om spørgsmålet, uanset hvordan jeg googlede, ikke fordi jeg havde vidtrækkende planer om at gøre sådan. Så hvis ikke andet, kan den næste vildtfarne måske enklere finde argumenter imod en tilsvarende idé nu.
Hvis du vil, kan jeg sandsynligvis lave en beregning i programmet "takstolsboken" for at se, hvilken dimensionering det bliver med forskellige cc-mål. Men programmet har dog kun mulighed for at vælge mellem 14° og 27° taghældning, hvis jeg ikke husker forkert.
Nu har jeg ikke dette installeret på nogen computer i øjeblikket, så jeg må først finde installationsfilerne og installere, derefter tjekke.
Især når der bygges maskinhaller med bærende metalkonstruktioner, er det ikke usædvanligt med meget store cc-mål mellem spær, det kan være 4,5 6 meter ... Og enten er de uisolerede eller isoleret med en anden metode end de almindelige MU-balloner, så disse byggerier får jo lidt flere frihedsgrader.
Jeg ser selv den største grund til at øge cc på spær hænge sammen med, at man også ønsker større cc mellem lodrette bærende dele i væggene, så kraften føres direkte ned uden behov for afvekslinger.
Nu har jeg ikke dette installeret på nogen computer i øjeblikket, så jeg må først finde installationsfilerne og installere, derefter tjekke.
Især når der bygges maskinhaller med bærende metalkonstruktioner, er det ikke usædvanligt med meget store cc-mål mellem spær, det kan være 4,5 6 meter ... Og enten er de uisolerede eller isoleret med en anden metode end de almindelige MU-balloner, så disse byggerier får jo lidt flere frihedsgrader.
Jeg ser selv den største grund til at øge cc på spær hænge sammen med, at man også ønsker større cc mellem lodrette bærende dele i væggene, så kraften føres direkte ned uden behov for afvekslinger.
Kan själv!
· Trelleborg
· 18 395 indlæg
Men det er vel så, at man dimensionerer spærret efter snezone, hældning mm, samt en afstand på 120 cm c-c.
Selvfølgelig kan man beregne på andre c-c, men det gør man ikke af den enkle grund, at man normalt ønsker at have c-c 120 der.
Hvis man satte et spær fra en anden snezone, kunne man ændre afstanden mellem dem da.
Selvfølgelig kan man beregne på andre c-c, men det gør man ikke af den enkle grund, at man normalt ønsker at have c-c 120 der.
Hvis man satte et spær fra en anden snezone, kunne man ændre afstanden mellem dem da.
En spær for cc1200 i snezone 1,5 fungerer lige så godt i cc600 og snezone 3 ...
Jo, det har man tænkt på i byggestandarden, men det er nok ikke let at google sig frem til, hvis man ikke ved præcis, hvad man leder efter. Taghældningen, blandt andet, styr valget af formfaktoren μ , som sammen med et par andre variabler multipliceres med snetrykkets grundværdi. Man kan have flere forskellige værdier på μ på samme tag.
Normerne, der styrer, hvordan sne- og vindbelastninger skal beregnes for en bygning, er faktisk på ganske mange sider, og det er ikke helt trivielt, i hvert fald ikke for en bygning med lidt mere kompliceret geometri.
Skogsägare
· Stockholm och Smålands inland
· 21 926 indlæg
Tak, men det er ikke nødvendigt. Jeg sætter dog pris på tilbuddet.
Maskinhalsreference er interessant, det er jo ikke uden, at jeg har tænkt i den retning også. Men man bygger jo (nu om dage) ofte med mange stålkonstruktioner i begge retninger. Og som @justusandersson var inde på, fører store cc-afstande f.eks. til, at det generelt ikke er nok med almindelig råspont for at holde nedbøjningen nede mellem tagspærene. Nu havde jeg egentlig ikke tænkt råspont, men lægter direkte på tagspærene, men ræsonnementet er selvfølgelig det samme.
Skogsägare
· Stockholm och Smålands inland
· 21 926 indlæg
Det er jo oprørende at man ikke bare kan sjusse lidt. At lilla my skal holde på og ødelægge sådan for en!W witten sagde:
Hvad angår maskinhallers stålkonstruktion, så skyldes det i høj grad, at det bliver en hel del billigere at tage lidt kraftigere stålprofiler og placere dem med større mellemrum end at placere dem med cc600 eller cc1200 i væggene og noget tilsvarende i taget. Derudover kommer det normalt også, at der skal være en masse brede porte, og det bliver besværligt og dyrt at løse en masse afvekslinger, når det lige så nemt går at dimensionere stålet lidt større (og relativt billigt).
Hvis man går og kigger i gamle træbygninger i landbruget, er det meget almindeligt med solide cc-afstande på tagspærrene, da de ikke behøvede at bekymre sig om målene på eventuelle isoleringspaneler, og ofte brugte de store tømmerstokke fra deres skov og gad ikke at opdele dem i smallere dimensioner bare for derefter at skulle placere dem tættere.
Hvad angår muligheden for simpelthen at placere tagspær med større cc-mål, er der ingen styrkeforholdsteknisk regel eller grænse for dette.
Der findes dog materialetekniske grænser, hvor f.eks. stål kan strækkes betydeligt længere end træ.
Men uanset hvad man vælger, får det forskellige konsekvenser, både over og under selve tagspærren. Man skal have et komplet greb om konstruktionen, før man kan vælge helt optimalt. Men for mange mindre bygninger, op til store villaer, er det ofte smartest at vælge cc1200, men ikke altid.