Hej, jeg er i gang med at bygge et mellemdæk i stål, nærmere bestemt VKR (rektangulær hulprofil), som skal males hvidt og belægges med blandt andet glas.
5 x 5 meter med oplag på 3 sider og ingen bærende skillevægge hverken over eller under.
3 sider fordi der går en trappeopgang langs 4. væg.
(De virkelige mål er noget mindre med et maks mål på 4,8 samt rombeformet men har rundet op for nemhedens skyld)
Har lavet en simpel beregning men er bare en amatør.
Tænker, at det ikke må være underdimensioneret pga. alt glas samt det ikke må se for spinkelt ud visuelt.
Kom frem til, at med
VKR 140x70x5 S355J2H og en punktlast på (tilfælde 4) 1000N bliver nedbøjning ~9 mm
Dog er jeg usikker på, om jeg har taget for lidt højde for vægten (kraften).
Bjælkerne vil have cc på ca. 1000mm
Er der nogen, der spontant kan sige "Ja det er overdimensioneret og vil fungere fint"
Eller måske en anden anbefaling?
5 x 5 meter med oplag på 3 sider og ingen bærende skillevægge hverken over eller under.
3 sider fordi der går en trappeopgang langs 4. væg.
(De virkelige mål er noget mindre med et maks mål på 4,8 samt rombeformet men har rundet op for nemhedens skyld)
Har lavet en simpel beregning men er bare en amatør.
Tænker, at det ikke må være underdimensioneret pga. alt glas samt det ikke må se for spinkelt ud visuelt.
Kom frem til, at med
VKR 140x70x5 S355J2H og en punktlast på (tilfælde 4) 1000N bliver nedbøjning ~9 mm
Dog er jeg usikker på, om jeg har taget for lidt højde for vægten (kraften).
Bjælkerne vil have cc på ca. 1000mm
Er der nogen, der spontant kan sige "Ja det er overdimensioneret og vil fungere fint"
Eller måske en anden anbefaling?
En bjælke behøver støtte i enderne, et bjælkelag med bjælker kan ikke bæres op på 3 sider.
Så bliver det en kraftig bjælke, der bærer alle de andre på siden mod trappen, men det er jo bedre, du lægger bjælker langs trappen, så de understøttes på to sider.
Det føles spontant, at 140mm 5mm på 5 meter frit understøttet er spinkelt, og at du vil få større nedbøjning end 9 mm.
Skal du lægge glas som gulv? hvad vejer glasset? skal personer derefter gå på dette? møbler.
Normalt beregner man en bjælke med alle kræfter samt understøtningsreaktioner for at finde ud af nedbøjning.
Du har bundet last (bjælke, gulv) fri last (personer, møbler). hvis man indsætter alle disse i lidt forskellige formler, får du resultater for både, hvad understøtningerne skal kunne klare, og hvor store de bør være samt nedbøjning.
Det er for svært at svare på, da der ikke findes en skitse, tegning at forholde sig til.
Så bliver det en kraftig bjælke, der bærer alle de andre på siden mod trappen, men det er jo bedre, du lægger bjælker langs trappen, så de understøttes på to sider.
Det føles spontant, at 140mm 5mm på 5 meter frit understøttet er spinkelt, og at du vil få større nedbøjning end 9 mm.
Skal du lægge glas som gulv? hvad vejer glasset? skal personer derefter gå på dette? møbler.
Normalt beregner man en bjælke med alle kræfter samt understøtningsreaktioner for at finde ud af nedbøjning.
Du har bundet last (bjælke, gulv) fri last (personer, møbler). hvis man indsætter alle disse i lidt forskellige formler, får du resultater for både, hvad understøtningerne skal kunne klare, og hvor store de bør være samt nedbøjning.
Det er for svært at svare på, da der ikke findes en skitse, tegning at forholde sig til.
Jeg synes, at 1000N virker lidt. Når man dimensionerer et gulv eller tilsvarende, plejer man udover egenvægt at have en jævnt fordelt last og en punktkraft på det værste sted. Jeg kan ikke huske, hvor store belastningerne er, men det er i størrelsesordenen 1000 N/m2 og 1500 N punktlast. Derefter skal belastningerne vægtes med forskellige sikkerhedsfaktorer eller partialkoefficienter. Dette evalueres mod kollaps og maksimal nedbøjning. Jeg har aldrig regnet på huse, så jeg ved ikke præcis, hvad der gælder. Jeg har kun anvendt dele af Eurocode til sikkerhedsverifikation af maskiner. Men min fornemmelse er, at 1000N er for lidt.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
En VKR 140x70x5 på c/c 600 mm og 5 m spændvidde bøjer ned L/300 ved en jævn last på lidt over 3 kN/kvm, hvilket vel er OK. Svigten bliver derimod for stor med den dimension. Jeg foreslår VKR 160x90x5 i stedet. Så er spørgsmålet, hvad glasset tåler i form af bevægelser?
Hvad bruger du som kriterium for udsvinget? Jeg er nysgerrig og har altid undret mig over, hvordan man skal vurdere det. Nedbøjningskriteriet, L/250 hvis jeg husker rigtigt, synes jeg er temmelig mystisk og ret intetsigende. Jeg forstår ikke, hvorfor man skal relatere nedbøjningen til spændet.J justusandersson sagde:
pjapen sagde:
Hej Pjapen, ja du har ret. Det er kun understøttelse på to sider, der er interessant. At der også er en væg på den ene side samt en trappeopgang på den anden er helt irrelevant.
Okay, jeg googlede lidt hurtigt og fandt ikke nogen normallast for etagedæk, men så, at 3000 ofte anvendes med yderligere belastning som væg mm, men her er der ingen væg.
Men jeg indser, at jeg altså bør tage med udbredt last i kombination med punkt.
Tænkte, at punktlast er værste tilfælde og burde være nok, hvis man tager i ordentligt.
Bliver vel baglæst på det.
Tak for input
Bedste svar
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Jeg antager, at en punktlast på 1 kN ikke skal forårsage en større nedbøjning end 1,5 mm uafhængigt af spændvidden. Så må man forsøge at vurdere, hvor stor en del af punktlasten der påvirker tilstødende bjælker, afhængigt af konstruktionen. Nedbøjning som en andel af spændvidden har været med i svenske normer siden BABS 46, med lidt forskellige værdier og beregningsmetoder. Det vidensmæssige grundlag for det kan nok stilles spørgsmålstegn ved. Ligesom 4,5 m til skel, som er en rest fra Byggnadsstadgan for Rikets städer fra (§34).
Interessant! Jeg har ingen erfaring med at beregne huse eller etageadskillelser, men det sker (med nogle års mellemrum), at jeg beregner platforme på maskiner. Spørgsmålet er dukket op omkring netop svigt, og jeg har ikke fundet nogen retningslinjer.J justusandersson sagde: