Ved at der findes masser skrevet om, hvordan man dimensionerer spær, bærende bjælker og lægter ved byggeri af småhuse og terrasser.
Jeg ønsker at opføre en "bygning", læs "lade", som jeg ikke mener falder under hverken småhus eller terrasse. Den skal ikke være isoleret og skal kun have tagbrædder med shingel eller højst tagplader.
Og så undrer jeg mig over, om man virkelig behøver at dimensionere på samme måde som ved byg af småhuse.
Kan det f.eks. være tilstrækkeligt med vægbrædder på 45 x 95, bærende bjælker på 45 x 145 og spær på 45 x 170?
Bor i Sydsverige, hvor snelast er ubetydelig.
Jeg ønsker at opføre en "bygning", læs "lade", som jeg ikke mener falder under hverken småhus eller terrasse. Den skal ikke være isoleret og skal kun have tagbrædder med shingel eller højst tagplader.
Og så undrer jeg mig over, om man virkelig behøver at dimensionere på samme måde som ved byg af småhuse.
Kan det f.eks. være tilstrækkeligt med vægbrædder på 45 x 95, bærende bjælker på 45 x 145 og spær på 45 x 170?
Bor i Sydsverige, hvor snelast er ubetydelig.
Dimensioner på huset? (spændvidde mm)
Tagudførelse? (fladt, sadel eller lavhældende)
Fundament? (mur, pæl eller plade)
Jeg ville ikke kalde snemængden ubetydelig, selv i det sydligste Skåne. Det falder måske ikke så ofte, men når det falder, kan det komme meget, og med driver på 50-200 cm hvor der er lidt læ.
Lade kan betyde både det ene og det andet i forhold til hvordan det bruges og dermed hvilke eventuelle belastninger der kan forekomme. Skal det så være netop en enkel uopvarmet bygning, så vil den være udsat for træborebiller. Hvis man vil bygge en robust bygning, der skal stå i >100 år, bør man tage højde for fugt og træborebiller, der svækker konstruktionen, samt vinden i de hyppige storme. Da er den gamle tids mere kvadratiske træ med meget kerne betydeligt mere formålstjenlig.
Tagudførelse? (fladt, sadel eller lavhældende)
Fundament? (mur, pæl eller plade)
Jeg ville ikke kalde snemængden ubetydelig, selv i det sydligste Skåne. Det falder måske ikke så ofte, men når det falder, kan det komme meget, og med driver på 50-200 cm hvor der er lidt læ.
Lade kan betyde både det ene og det andet i forhold til hvordan det bruges og dermed hvilke eventuelle belastninger der kan forekomme. Skal det så være netop en enkel uopvarmet bygning, så vil den være udsat for træborebiller. Hvis man vil bygge en robust bygning, der skal stå i >100 år, bør man tage højde for fugt og træborebiller, der svækker konstruktionen, samt vinden i de hyppige storme. Da er den gamle tids mere kvadratiske træ med meget kerne betydeligt mere formålstjenlig.
Antager 9.6 er længde og 6.6 er bredde?Z zingo sagde:
Har du tænkt dig at have stolper eller bærende vægge indvendigt, eller skal det være et enkelt stort rum?
Fribærende fagværksspær har ingen problemer med spændvidden.
Vægstolper på 45 x 95, (med sideafstivning såsom f.eks. kortling), bærende bjælker på 45 x 145, (antager jeg så at du mener stående på højkant som afstivning af remmen?), og spær på 45 x 170, (antager jeg så forstås være målet på en højbenet fagværksspær?) lyder så lidt mere rimeligt.
Jeg er dog ingen konstruktør så kan ikke sige med sikkerhed, hvad der er ok rent holdbarhedsmæssigt og/eller opfylder evt. bygningsregler.
Sideafstivninger mod vindlaster er væsentlige. Typisk diagonalstænger. Typeksemplet er bindingsværkshusens tømmerkonstruktion med skråstænger i hjørnerne. Behøves også i taget.
Skal der være åbninger i væggene, der er bredere end ca. 120 cm?
(Især på langsiderne hvor spærene laster med cc 120 cm.)
Afhængig af bredden så måske 145x45 ikke er tilstrækkeligt.
Ikke så meget at spare på, hold dig til vedtagne mål for et problemfrit byggeri.
Her findes det du behøver at vide for at slippe for at gætte.
https://www.traguiden.se/konstrukti...akstol-taklutning-12-27/?previousState=010100
Her findes det du behøver at vide for at slippe for at gætte.
https://www.traguiden.se/konstrukti...akstol-taklutning-12-27/?previousState=010100
Tak.TorpAnders sagde:
Den side har jeg studeret og har styr på, hvordan tagspær skal dimensioneres.
Det jeg mest undrer mig over er, hvordan de stående vægskinner skal dimensioneres. Forslaget er altså 45 x 145.
Længde: 9,6 og bredde 6,6. Et enkelt stort rum. Ingen åbning større end 120, men dog en sådan.
Du har ikke nævnt, hvordan væggene skal udføres, bræddefor, råspont, andet. dvs. hvordan vil stængerne blive stabiliseret i alle retninger? En 45 mm stang er meget svag i "sidled" hvis den ikke stabiliseres i den øvrige konstruktion.Z zingo sagde:
Nå, her kommer mine 5 cent..
Dit tag i zone 2 kan udsættes for 12 ton ish i snelast eller 120 kN.
Hvis du har 38 vægstænger jævnt fordelt, så kan man måske sige 3 kN/stang?
Derefter kommer tagets egenvægt og "sund fornufts" marginaler.. jeg ville nok gætte på, at mindst 6 kN/stang er fornuftigt at gå ud fra.
Altså ca. 600 kg pr. søjle/stang
45x120 kan teoretisk bære 3,2 ton, hvis stangen er stabiliseret på den rigtige måde af øvrige materialer i væggene.
Men kun 45 mm træ af moderne sort kan hurtigt gøre det til en kortlivet historie.
Hvis du bruger dobbelte 45 x 95 C 24 træ og limskruer stolperne (95x95), så bør det fungere.
Selvfølgelig er klassiske firskæringer 145x145 med kerne at foretrække, i det mindste i hjørnerne og et par pr. væg.
OBS jeg er ikke nogen bygningskonstruktør eller beregningsingeniør, så tag det for, hvad det er.
Hvilke mærkelige mål du foreslår @torparanders. Hvis jeg saver en fyrskæring får den det traditionelle mål 6"x6" og køber man den på Beijer er den 150x150mm. Hvis jeg limskruer et par 45x95 til en stolpe bliver den 90X95.
Til TS: 45x95 som vægregel er sikkert nok hvis du har plademateriale på rammen eller monterer diagonaler af træ eller hulbånd.
F fribygg sagde:Hvilke mærkelige mål du foreslår @torparanders. Hvis jeg saver en fyrskæring, får den det traditionelle mål 6"x6", og køber man den hos Beijer, er den 150x150mm. Hvis jeg limskruer et par 45x95 til en stolpe, bliver den 90X95.
På A svarer jeg, at når jeg saver, bliver det 145x145, hvis de resterende bjælker skal være 45x145, hvilket TS måske ønskede
På B svarer jeg trykfejlsnisse
