Jeg har tænkt mig at bygge en trappe i sommerhuset med en rektangulær stålprofil som basis og derefter have trappetrin i træ. Det jeg overvejer er, hvor lav stålprofil jeg kan slippe afsted med uden at trappen risikerer at blive svajende?
Jeg vil have så meget fri højde under trappen som muligt, ellers risikerer man at slå hovedet mod stålprofilen når man passerer under den. Jeg har derfor kigget på profiler i dimension 150x100x5mm (hvilket virker som det groveste man nemt kan finde) og montere den liggende. Kunne det også fungere med f.eks. 120x80x5mm eller 120x60x6mm, tror I? Hvad er rimeligt?
Trappen er ret stejl, ca. 45 graders hældning, med 85 cm brede trin. Længden på trappehullet er ca. 270 cm og stålprofilens længde bliver i alt ca. 360 cm.
Jeg vil have så meget fri højde under trappen som muligt, ellers risikerer man at slå hovedet mod stålprofilen når man passerer under den. Jeg har derfor kigget på profiler i dimension 150x100x5mm (hvilket virker som det groveste man nemt kan finde) og montere den liggende. Kunne det også fungere med f.eks. 120x80x5mm eller 120x60x6mm, tror I? Hvad er rimeligt?
Trappen er ret stejl, ca. 45 graders hældning, med 85 cm brede trin. Længden på trappehullet er ca. 270 cm og stålprofilens længde bliver i alt ca. 360 cm.
Min følelse er, at det der risikerer at føles mest ustabilt er, hvis man stiller sig længst ud til siden på et af de midterste trappetrin og gynger. Spørgsmålet er bare, hvordan man gør for at regne på sådan noget?
Jeg har min gamle "Tabeller i teknologi" med diverse tabeller og formler for forskellige bjælker og belastningstilfælde, men rigtig hvordan man kan regne på dette scenarie, klurer jeg ikke ud. Det var alt for mange år siden, man beskæftigede sig med sådan noget.
Er der nogen, der har et tip til, hvordan man kan lave en grov overslagsberegning for at finde ud af rimelig bjælkesdimension, ville jeg være meget taknemmelig!
Jeg har min gamle "Tabeller i teknologi" med diverse tabeller og formler for forskellige bjælker og belastningstilfælde, men rigtig hvordan man kan regne på dette scenarie, klurer jeg ikke ud. Det var alt for mange år siden, man beskæftigede sig med sådan noget.
Er der nogen, der har et tip til, hvordan man kan lave en grov overslagsberegning for at finde ud af rimelig bjælkesdimension, ville jeg være meget taknemmelig!
Altvidende
· Västra Götaland
· 12 292 indlæg
Tænker du at have bjælken og save ud hakker eller svejse på hakker for trinene?
Den første bjælke er naturligvis bedst, men jeg tror det vigtige er at få en rigtig god fastgørelse af bjælken samt stabile trin.
Den første bjælke er naturligvis bedst, men jeg tror det vigtige er at få en rigtig god fastgørelse af bjælken samt stabile trin.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Spørgsmålet rummer mange interessante design- og fremstillingsproblemer. Det største problem, synes jeg, er, hvordan du skal bære dig ad for at lave stålprofilens buede del. Skal du svejse dele af samme profil sammen? Selv ville jeg nok have lavet bjælken i træ med en egenhændig limtrækonstruktion, hvor jeg damper de forskellige elementer, før jeg limer dem. Alternativet er at lade bjælken bestå af to sektioner i ret vinkel, der hviler på en søjle i buen. Plantrinene kan tage svingen på den måde, du har tegnet.
Fra et styrkesynspunkt er der to separate spørgsmål, dimensionering af bjælken samt fastgørelse og dimensionering af plantrinene. Plantrinene behøver man nok ikke at beregne. Uanset træsort tror jeg, det drejer sig om ca. 45 mm tykke trin. Hovedbelastningen bliver nok midt på. Når det gælder midterbjælken, bør den dimensionerende last være, at en fuldvoksen person står midt på trappen, og at man går ud fra, at nedbøjningen ikke må være mere end 1/300 af trappernes længde. For enkelhedens skyld synes jeg, man kan regne med en lige trapplem. Maksimal nedbøjning bliver da 1,2 cm. Eftersom trappen skal have 45 ° hældning dividerer man alle laster med kvadratroden af to for at få den belastning, der virker vinkelret mod bjælken. Egenvægten er højst 50 kg/m. Ifølge min hurtige overslagsberegning skulle du kunne klare dig med 70x70 med 5 mm godstykkelse. Med andre ord, dette er mere et designspørgsmål end et styrkespørgsmål.
Fra et styrkesynspunkt er der to separate spørgsmål, dimensionering af bjælken samt fastgørelse og dimensionering af plantrinene. Plantrinene behøver man nok ikke at beregne. Uanset træsort tror jeg, det drejer sig om ca. 45 mm tykke trin. Hovedbelastningen bliver nok midt på. Når det gælder midterbjælken, bør den dimensionerende last være, at en fuldvoksen person står midt på trappen, og at man går ud fra, at nedbøjningen ikke må være mere end 1/300 af trappernes længde. For enkelhedens skyld synes jeg, man kan regne med en lige trapplem. Maksimal nedbøjning bliver da 1,2 cm. Eftersom trappen skal have 45 ° hældning dividerer man alle laster med kvadratroden af to for at få den belastning, der virker vinkelret mod bjælken. Egenvægten er højst 50 kg/m. Ifølge min hurtige overslagsberegning skulle du kunne klare dig med 70x70 med 5 mm godstykkelse. Med andre ord, dette er mere et designspørgsmål end et styrkespørgsmål.
Som de andre har skrevet, er det meget et spørgsmål om design og også om, at den skal se stabil ud rent æstetisk. Jeg ville jo aldrig i livet lave den i vkr 70x70, selvom det måske kunne fungere. Hvad tror du en potentiel køber i fremtiden ville tænke, når han ser det..?
Så videre med dit problem, så er det nok, som du siger, at den nok ikke er så rotationsstiv. Der er en risiko for, at det trækker grimt i svejsningerne, afhængigt af hvordan du har tænkt dig at fremstille den.
Men placér en søjle ned i jorden ved trin 5 for eksempel, så får du straks en meget stærkere trappe.
Så videre med dit problem, så er det nok, som du siger, at den nok ikke er så rotationsstiv. Der er en risiko for, at det trækker grimt i svejsningerne, afhængigt af hvordan du har tænkt dig at fremstille den.
Men placér en søjle ned i jorden ved trin 5 for eksempel, så får du straks en meget stærkere trappe.
Jeg har ikke tænkt mig at lave nogle udskæringer i bjælken til trappetrinene, men det bliver svejsede eller eventuelt skruede konsoller, som jeg bruger som fastgørelse til trappetrinene. Disse kunne man lave ganske brede, måske 50 cm, så trinnene får en bred og god fastgørelse.
Præcis som I siger, har jeg også tænkt at have en støtte i den nederste ende af den lige bjælke. Det er sandsynligvis der, næsten al belastning overføres til gulvet. Hvordan jeg præcis skal lave den svungne del, har jeg ikke tænkt ud endnu, men sandsynligvis vil den bestå af 1-3 sammenføjede lige dele i stedet for at være helt rundet.
Hvis du tror, at det er tilstrækkeligt med 70x70x5mm, ville jeg nok vælge en 120x80x5mm i hvert fald. Jeg har intet problem med, at den bliver bredere. Det kan måske bare få det til at se mere stabilt ud. Havde man kunnet vide lidt mere sikkert, at f.eks. en 120x60x5 også havde været tilstrækkelig, ville det jo have været godt, men hellere for tykt end at risikere, at det bliver vaklende.
Hvordan er det med rotationskraften, hvis man belaster et trin så skævt som muligt? Findes der en måde at overslagsberegne, hvor meget f.eks. en 70x70x5 vrider sig i værste tilfælde? Eller måske er det ikke noget at bekymre sig om?
Mange tak for hjælpen indtil videre. Så kan jeg gå videre med at overveje, hvordan jeg løser den nederste del.
Præcis som I siger, har jeg også tænkt at have en støtte i den nederste ende af den lige bjælke. Det er sandsynligvis der, næsten al belastning overføres til gulvet. Hvordan jeg præcis skal lave den svungne del, har jeg ikke tænkt ud endnu, men sandsynligvis vil den bestå af 1-3 sammenføjede lige dele i stedet for at være helt rundet.
Hvis du tror, at det er tilstrækkeligt med 70x70x5mm, ville jeg nok vælge en 120x80x5mm i hvert fald. Jeg har intet problem med, at den bliver bredere. Det kan måske bare få det til at se mere stabilt ud. Havde man kunnet vide lidt mere sikkert, at f.eks. en 120x60x5 også havde været tilstrækkelig, ville det jo have været godt, men hellere for tykt end at risikere, at det bliver vaklende.
Hvordan er det med rotationskraften, hvis man belaster et trin så skævt som muligt? Findes der en måde at overslagsberegne, hvor meget f.eks. en 70x70x5 vrider sig i værste tilfælde? Eller måske er det ikke noget at bekymre sig om?
Mange tak for hjælpen indtil videre. Så kan jeg gå videre med at overveje, hvordan jeg løser den nederste del.
Spare ikke på stivheden af bjælken. Trappen vil garanteret være vaklende med en 70x70 bjælke.. Lukkede profiler er vridstive, så det er fordelagtigt, vigtigt er dog fastgørelsen oppe og nede ift. vridningen. I EKS 10 står der, hvilke laster trappen skal dimensioneres for, 200kg/m2 eller en punktlast på 2kN, disse laster er ud over egenvægten af trappen. Det bedste og flotteste er at svejse en egen lille kassedrager af fire plader, plader er lette at bøje. Jeg ville nok også lave trin af plade og derefter beklæde trinene med det tænkte overflademateriale, så kan du få tynde og fine trin 
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Så må man ellers være en haj til at svejse. Hvis vi er enige om, at det æstetiske er vigtigst, har jeg svært ved at se, hvordan en hjemmesvejset kassebjælke kunne opfylde selv lavt stillede krav i denne henseende. Der er flere grunde til at undgå stål, først og fremmest vægten på konstruktionen. En kraftig stålbjælke med påsvejste trinfæster og planetjer vil veje flere hundrede kilo, hvilket kan være ret besværligt at få ind på en trang plads. Derimod er jeg enig i, at man skal overdimensionere bjælken uafhængigt af materialet. Det ser altid pænere ud. Men det er godt at vide, hvor minimumsgrænsen går.
Jeg har konstrueret flere avancerede ståltrapper for nogle af Sveriges førende arkitekter, kan desværre ikke sige, at de har lave krav, når det kommer til æstetik Jo tungere trapper, desto bedre, hvis man er bekymret for svaj. Tummen op for flot trappe for resten
Jo tungere trapper, desto bedre, hvis man er bekymret for svaj. Tummen op for flot trappe for resten
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Det var aldrig min hensigt at nedvurdere bossespecials viden om trappeskonstruktion. Ideen med at lave en kassebjælke af sammen svejset plade er meget kreativ, hvis man vil lave en dobbeltkrum konstruktion. Det forudsætter dog, at man kan udnytte et svejsefirma med kompetence og det rette udstyr. Og at man kan levere en brugbar tegning, hvilket stiller visse krav til viden i geometri. Har man adgang til et godt 3-D-program, letter det væsentligt.
Jeg har selv tegnet ganske mange trapper, med vægt på design og funktion. epkjojas trappe ser elegant ud, men har visse mangler, når det gælder funktionen, som jeg synes han skal overveje. 1) Meget unge og meget gamle personer kan ikke lide trapper uden stigningstrin. Med stigningstrin, der skrues og limes i plantrinene, bliver konstruktionen stivere, og plantrinene kan gives mindre dimensioner. 2) For at en trappe skal opfattes som behagelig at gå i, bør man følge den såkaldte trappeformel. Den siger, at 2 x stigningens højde + trinets dybde skal blive 60-63 cm målt i ganglinjen. Der er ingen oplysning om den aktuelle etagehøjde, men i et fritidshus er den normalt 250 cm. Med 14 stigningstrin bliver stigningshøjden 17,9 cm. 13 plantrin på 270 cm bliver 20,8 cm per trin. 2x17,9 + 20,8 bliver 56,6. En sådan trappe er ikke behagelig at gå på. Man må eksperimentere med antallet af trin for at finde den bedste løsning. 3) Gelænder er vigtigt for mange, både unge og gamle.
Jeg har selv tegnet ganske mange trapper, med vægt på design og funktion. epkjojas trappe ser elegant ud, men har visse mangler, når det gælder funktionen, som jeg synes han skal overveje. 1) Meget unge og meget gamle personer kan ikke lide trapper uden stigningstrin. Med stigningstrin, der skrues og limes i plantrinene, bliver konstruktionen stivere, og plantrinene kan gives mindre dimensioner. 2) For at en trappe skal opfattes som behagelig at gå i, bør man følge den såkaldte trappeformel. Den siger, at 2 x stigningens højde + trinets dybde skal blive 60-63 cm målt i ganglinjen. Der er ingen oplysning om den aktuelle etagehøjde, men i et fritidshus er den normalt 250 cm. Med 14 stigningstrin bliver stigningshøjden 17,9 cm. 13 plantrin på 270 cm bliver 20,8 cm per trin. 2x17,9 + 20,8 bliver 56,6. En sådan trappe er ikke behagelig at gå på. Man må eksperimentere med antallet af trin for at finde den bedste løsning. 3) Gelænder er vigtigt for mange, både unge og gamle.
Afstanden fra gulv til gulv er 264 cm, så jeg er kommet frem til, at det bliver bedst med 13 trin. Så bliver stigningshøjden 203 mm, trindybden 218 mm, og trappeformlen 624 mm. Det er den eneste måde at opfylde trappeformlen med de givne mål.
Rækværk skal jeg have, i hvert fald på den ene side. Stødtrin vil jeg forsøge at undgå, selvom jeg kan se fordelene ved dem for stivhedens skyld. Trappen vil være midt i huset, og jeg vil forsøge at få den så "gennemsigtig" som muligt.
Meget gode synspunkter! Jeg tager dem i betragtning.
Rækværk skal jeg have, i hvert fald på den ene side. Stødtrin vil jeg forsøge at undgå, selvom jeg kan se fordelene ved dem for stivhedens skyld. Trappen vil være midt i huset, og jeg vil forsøge at få den så "gennemsigtig" som muligt.
Meget gode synspunkter! Jeg tager dem i betragtning.
Medlem
· Blekinge
· 12 224 indlæg
Bæreevnen klarer du let med 120 mm i højden. Sværere er det, at stigen ikke vipper til siden, dvs. når nogen står på yderkanten. En mulighed er at have en tilsvarende støtte på indervæggen eller i indervæggen og en kraftig planke, der tåler en del udhæng. Eller må du bygge en trapez under hvert trin, som støtter mod midtbjælken.