4,730 læst ·
27 svar
5k læst
27 svar
Dimension gulvbjælkelag - 5,6 meter
Hej, jeg har lidt spørgsmål omkring hvordan jeg skalJ justusandersson sagde:
Hej igen.J justusandersson sagde:
Jeg har yderligere nogle spørgsmål:
Hvordan skal jeg tænke omkring forankring af stolperne i jorden? Købe færdige fundamenter eller støbe egne? Har jeg brug for jordisolering for at undgå frostskader? Færdige eller egne betonplader på en seng af grus/sand?
Hvis det hjælper sagen, så er prioriteringen:
1. At det holder.
2. Pris.
3. Hvor enkelt det er at lave selv.
4. Hvordan det ser ud i kælderen.
Jorden er hård ler med mange sten i alle mulige størrelser, hvilket gør håndgravning meget besværligt.
Hvor stor bliver belastningen, som stolpeskoen skal klare? Skal jeg have justerbare sådanne?
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Beregningstrinnet er 1 Beregn søjlebelastningerne, 2 Kontroller tilladt jordtryk (morän 200 kPa, fast ler 100 kPa), 3 Beregn nødvendig sokkeldimension (tværsnitsareal) med hensyn til 1 o 2. 100 kPa (kilopascal) er 100000 N/kvm. Hvis sokkelens bundareal er 25x25 cm, kan den kun bære ca. 6 kN ved max 100 kPa jordtryk, hvilket nok er for lidt i dit tilfælde. Du kan kombinere en købtesokkel med at støbe en større grundsåle, som du placerer soklen på. Er søjlebelastningerne meget store, må du sandsynligvis støbe hele fundamentet på stedet.
Det er ikke noget svært arbejde. Lej en elektrisk nedbrydningshammer, så bliver det lettere at grave. Det er en fordel, at jorden er hård. Lad stolpeskoen kun holde søjlen på plads i sidevejen. Du skal ikke bruge justerbare stolpesko her.
Lav en enkel skitse over, hvordan du forestiller dig det hele lige nu, så kan du få hjælp til at beregne søjlebelastninger.
Det er ikke noget svært arbejde. Lej en elektrisk nedbrydningshammer, så bliver det lettere at grave. Det er en fordel, at jorden er hård. Lad stolpeskoen kun holde søjlen på plads i sidevejen. Du skal ikke bruge justerbare stolpesko her.
Lav en enkel skitse over, hvordan du forestiller dig det hele lige nu, så kan du få hjælp til at beregne søjlebelastninger.
Behøver jeg at hyre nogen til at vurdere jorden/beregne det tilladte jordtryk, eller kan jeg gå ud fra 100kPa ifølge min egen vurdering af fast ler?J justusandersson sagde:Beregningsforløbet er 1 Beregn søjlebelastningerne, 2 Kontroller tilladt jordtryk (moræne 200 kPa, fast ler 100 kPa), 3 Beregn nødvendig fundamentstørrelse (tværsnitsareal) med hensyn til 1 og 2. 100 kPa (kilopascal) er 100000 N/kvm. Hvis fundamentets bundareal er 25x25 cm, kan den kun bære ca. 6 kN ved maks. 100 kPa jordtryk, hvilket nok er for lidt i dit tilfælde. Du kan kombinere en købefundament med at støbe en større grundsokkel, som du sætter søjlen på. Er søjlebelastningerne meget store, skal du sandsynligvis støbe hele fundamentet på stedet.
Det er ikke et svært arbejde. Lej en elektrisk nedbrydningsmaskine, så bliver det lettere at grave. Det er en fordel, at jorden er hård. Lad søjlefoden bare holde søjlen på plads i sideled. Du skal ikke bruge justerbare søjlefødder her.
Lav en simpel skitse af, hvordan du forestiller dig det hele lige nu, så kan du få hjælp til at beregne søjlebelastninger.
Gulvkonstruktionen er den samme som du foreslog med tre tværgående bæringer (5,6m lange 90x225 limtræsbjælker med cc~1700mm) med en stolpe (også limtræ, 90x90) i midten af hver bæring. Gulvbjælkelag af konstruktionsvirke ovenpå dem, derefter massivt trægulv. Jeg tror dit eksempel var beregnet på 3kN/m2 nyttig last.

Der bliver selvfølgelig også en bæring af konstruktionsvirke langs hver kortside, men da den kan fastgøres direkte i tømmermuren, er den ikke relevant for dette og derfor ikke tegnet ind.
Der er egentlig ikke noget, der forhindrer mig i at have to (eller flere) stolper per bæring. Flere fundamenter og limtræsøjler, og lidt mere arbejde måske, men hvis det ville være en bedre løsning, har jeg intet imod det.
Hvad menes der med "Lad søjlefoden bare holde søjlen på plads i sideled"? At selve søjlefoden ikke skal være vægtbærende?
Har du nogen mening om jordisolering? Hvor dybt skal jeg grave?
Tak for tippet om nedbrydningsmaskinen, det gør nok udgravningen meget mindre frustrerende!
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Då havner du på en pelarlast på knapt 20 kN per pelare.
Jeg har svært ved at forestille mig, at du ville have brug for markisolering, det er jo under tag. Der er vel ingen risiko for tjælskydning? Hvis der er vand, foreslår jeg dræning. Jeg mener, jorden lyder mere som morän med mange sten i forskellige størrelser. Man lagde jo altid lader før på jord, der ikke kunne bruges.
Et af mine første sommerjobs var at grave en vældig mængde huller i jorden på en industrigrund, så lidt teknik sidder nok stadig fast.
Ja.B Barriospurer58 sagde:
Jeg har svært ved at forestille mig, at du ville have brug for markisolering, det er jo under tag. Der er vel ingen risiko for tjælskydning? Hvis der er vand, foreslår jeg dræning. Jeg mener, jorden lyder mere som morän med mange sten i forskellige størrelser. Man lagde jo altid lader før på jord, der ikke kunne bruges.
Et af mine første sommerjobs var at grave en vældig mængde huller i jorden på en industrigrund, så lidt teknik sidder nok stadig fast.
Okay, ja det er jo under tag, men jeg tænker, at det alligevel bliver omtrent lige så koldt som udenfor derunder? Laden er bygget i en skråning, så "kælderen" er mere som underetagen i et sokkelhus. Kaldmuret grund der udgør væggene, en er dækket med jord, to delvist dækket med jord, og den sidste er stengrunden helt ude i luften. Der er også en døråbning ind til kælderen på den væg. Men frosten er måske alligevel ikke noget større problem, idet det er dækket, på grund af at strålevarmen holdes inde?J justusandersson sagde:Så ender du med en pelarbelastning på knap 20 kN pr. pelare.
Ja.
Jeg har svært ved at forestille mig, at du skulle have brug for jordisolering, det er jo under tag. Der er vel ingen risiko for frostskud? Hvis der er vand, foreslår jeg dræning. Jeg synes, jorden lyder mere som moræne med mange sten i forskellige størrelser. Man lagde jo altid lader før på jord, der ikke kunne bruges.
Et af mine første sommerjob var at grave en masse huller i jorden på en industritomt, så lidt teknik hænger nok ved.
Meget muligt at det regnes som moræne. Brugbart er det knap nok, det var et rent helvede at grave et hul for at plante en lille ribesbusk. Den gamle matrikelbetegnelse var "Stenbacken 1", kan bare bekræfte, at det passer.
Det virker ikke til at være særligt vådt i hvert fald.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Kulden i sig er nok ikke noget problem, men det er i kombination med fugt, at den kan blive et problem.
Jeg tænker spontant, at jeg er usikker på jorden, og derfor regner jeg med ler. Så kommer jeg frem til, at 50x50cm er tilstrækkelig til en last på 25kN.J justusandersson sagde:
Min plan lige nu:
Grave ud (hvor meget? En halv meter? Mere?), en cm grus i bunden, støbe 0.25m² plade ca. 10cm tyk, fastgøre en færdig pæl i den, fylde op omkring pælen og pakke det godt.
Lyder det fornuftigt? Har jeg brug for en geotekstil under gruset?
Hej igen.J justusandersson sagde:
Jeg har et spørgsmål om gulvet. Det lader til, at jeg har ventet for længe med at bestille gulv og har nu svært ved at finde 30mm tykke fyrgulve, som det var tænkt. Overvejer at lægge gulvspånplader for at kunne gå rundt derinde, indtil gulvet kommer, og bestille et gulv, der leveres til efteråret (der lader til at være 6+ ugers leveringstid på de fleste gulve, jeg har fundet).
Hvor tykt massivt trægulv i kombination med 22mm limskruet gulvspån bør jeg så have? 22mm spånplade + 14mm trægulv bliver jo ikke 36mm sammenvirkende gulv, eftersom gulvet blot skrues, eller hur?
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Det er en smagssag. 14 mm fungerer sikkert godt, men tykkere trægulv giver et mere stumt gulv. Samtidig øger man jo højden. Skal du lægge det flydende, er 14 mm måske at foretrække. Det er sikkert andre, der er bedre til at bedømme netop denne aspekt.
Havde ikke tænkt at lægge det flydende, da jeg har hørt, at flydende gulve kan være problematiske med tunge "møbler" (snedkermaskiner). Tanken var at skrue gulvet enten i spånpladen, eller gennem spånpladen ned i gulvreglarne. Ikke sikker på hvad der er bedst.J justusandersson sagde:
At bygge på højden er ikke noget problem, der er god plads.
Jeg tænkte mest på, hvordan man sammenligner f.eks. 30mm massivt trægulv med skrulimet 22mm gulvspån og et tyndere massivt trægulv ovenpå, når det kommer til styrke. Jeg har ikke noget imod at gå op i tykkelse på gulvet, hvis det kræves for et stabilt gulv, men gulve er nok dyre, så jeg køber gerne ikke unødvendigt tykt af netop den grund.
Måske laver jeg en egen tråd for dette spørgsmål, men tænkte jeg kunne spørge her først.
Hvorfor ikke bestille et groft(2") spont gulv lokalt hos et savværk, så har du gulv både til dit, dine børns og børnebørns behov.
Vælger du tørgran bør du få et billigt gulv som bør passe i snedkeriet.
Vælger du tørgran bør du få et billigt gulv som bør passe i snedkeriet.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Undskyld for mit seneste svar, jeg huskede ikke alle tidligere forudsætninger i tråden. Betragt spånpladen som et provisorium og skruelim den gerne for bedre sammenvirkning med bjælkelaget, men læg derefter et solidt trægulv ca. 30 mm tykt. Eller gør som @fribygg foreslår, bestil et 2 tommers fer og not fyrretræsgulv og drop spånpladen. Det bliver garanteret billigere. Et alternativ er at satse på krydsfiner i stedet. F.eks. 24 mm birkekrydsfiner med en enkel overfladefiner. Jeg tror, at sådan en plade har mindst 15 lag. Det bliver utroligt solidt, kan ikke sammenlignes med spånplade.
Tak for svarene, skal se hvordan leveringstiderne ser ud på et tvåtums golv.
Klik her for at svare
Lignende tråde
-
Om äldre PEM dimensioner och PRK-kopplingar
Vatten & Avlopp -
Installera ny radiator - hjälp med dimensioner på rör och anslutning
Värme allmänt -
FTX - Dimension, aggregat, isolering m.m.
Ventilation -
Tryckt virke golvbjälklag - vad göra?
Fritidshus -
Udvidelse - bærende bjælke/gulvbjælkelag - Dimensionering
Byggematerialer & Byggeteknologi
