Hej et komplekst spørgsmål! Jeg bor i et etplans hus fra 1973, hvor der i etageadskillelsen op mod loftsrummet findes en dampspærre.
Grundtanken med denne er at holde fugten fra boligen væk fra loftsrummet, rigtigt eller forkert. Rigtigt tror jeg. Etageadskillelsen er som følger. Nyt loft, foliebelagt elittak direkte på det ældre eskalongtag, derefter kommer diffusionsplasten og derefter ligger der mineraluld med vindpap ovenpå. Nu er det sådan, at jeg har lugt i boligen og kan konstatere, at lugten stammer fra isoleringen. Altså er det sådan, at ved visse vejrlig får jeg et overtryk på loftet, der gør, at lugten trykkes ned i boligen, og når jeg bruger emhætten, bliver der et svagt undertryk i boligen, der gør, at lugten trækkes ned i boligen. Under alle omstændigheder kan jeg konstatere, at plasten efter nogle stikprøvekontroller er mangelfuldt monteret, hvilket jeg tror er ret almindeligt.
Det vil sige, at samlinger ikke er tætnet, utæt ved rørgennemføringer, søm gennemtrængning samt huller i plasten ved eldåse i loftet. Nu er spørgsmålet, om man nu på det tidspunkt i 1973 lagde en plast i etageadskillelsen med grundtanken, at den skal være tæt for at forhindre varmetab til loftet, men ikke er det i virkeligheden. Er der nogen, der ved, om det er reguleret i nogen byggestandard eller i nogen byggAma for tiden.
Jeg mener selv, at man bør forvente sig, når man køber en ejendom med diffusionsplast i etageadskillelsen, også er tætnet mod alle mulige gennemføringer samt samlinger.
Der findes en skjult fejl forsikring for ejendommen, og jeg er i gang med brevveksling med det berørte forsikringsselskab og har brug for mere info om dette. Jeg synes vel, at dette burde være en skjult fejl i juridisk forstand, og som man ikke burde have forventet, i betragtning af at det i den tekniske beskrivelse af ejendommen viser, at der findes en diffusionsplast, og så synes man jo, at denne også burde være tætnet.
Grundtanken med denne er at holde fugten fra boligen væk fra loftsrummet, rigtigt eller forkert. Rigtigt tror jeg. Etageadskillelsen er som følger. Nyt loft, foliebelagt elittak direkte på det ældre eskalongtag, derefter kommer diffusionsplasten og derefter ligger der mineraluld med vindpap ovenpå. Nu er det sådan, at jeg har lugt i boligen og kan konstatere, at lugten stammer fra isoleringen. Altså er det sådan, at ved visse vejrlig får jeg et overtryk på loftet, der gør, at lugten trykkes ned i boligen, og når jeg bruger emhætten, bliver der et svagt undertryk i boligen, der gør, at lugten trækkes ned i boligen. Under alle omstændigheder kan jeg konstatere, at plasten efter nogle stikprøvekontroller er mangelfuldt monteret, hvilket jeg tror er ret almindeligt.
Det vil sige, at samlinger ikke er tætnet, utæt ved rørgennemføringer, søm gennemtrængning samt huller i plasten ved eldåse i loftet. Nu er spørgsmålet, om man nu på det tidspunkt i 1973 lagde en plast i etageadskillelsen med grundtanken, at den skal være tæt for at forhindre varmetab til loftet, men ikke er det i virkeligheden. Er der nogen, der ved, om det er reguleret i nogen byggestandard eller i nogen byggAma for tiden.
Jeg mener selv, at man bør forvente sig, når man køber en ejendom med diffusionsplast i etageadskillelsen, også er tætnet mod alle mulige gennemføringer samt samlinger.
Der findes en skjult fejl forsikring for ejendommen, og jeg er i gang med brevveksling med det berørte forsikringsselskab og har brug for mere info om dette. Jeg synes vel, at dette burde være en skjult fejl i juridisk forstand, og som man ikke burde have forventet, i betragtning af at det i den tekniske beskrivelse af ejendommen viser, at der findes en diffusionsplast, og så synes man jo, at denne også burde være tætnet.
Jeg har ikke noget svar på dit hovedspørgsmål, men nej, diffusionsplasten er ikke beregnet til at stoppe varme, det kan en 0,2 mm tyk plast ikke gøre i nogen større grad. Det er det isoleringen er beregnet til. Diffusionsplasten skal stoppe fugt som ellers kan transporteres dels gennem diffusion og dels gennem konvektion.
Nej, diffusionsspærren ligger i isoleringen så den såkaldte dugpunkt (hvor fugt i luft bliver vanddråber) havner i et ubeboet rum. Det du lider af er et fejldimensioneret ventilationssystem. Du suger luft fra loftet, når du burde suge den udefra gennem tilluftsventiler. Gennemgå ventilationen i huset, så vil det løse sig. Diffusionsplasten spiller ikke ind her. Dit hus er for tæt til normal ventilation. Hvilket fører til skimmelsvampsproblemer.
Diffusionsspærren ligger ikke i isoleringen, men under isoleringen. Der er selvtræk i ejendommen, den mekaniske ventilation, der findes, er kun når jeg har emhætten i drift, f.eks. ved madlavning, samt den hygrometstyrede badeværelsesventilator. Men som sagt, nogle gange kan jeg mærke, at når det blæser udenfor, bliver lugten mere tydelig, samtidig med at man oplever lugten som mere generende om sommeren, når det er varmt. Og så må der jo blive et midlertidigt overtryk på loftet, og så burde ventilationen ikke spille nogen større rolle. Det er klart, at hvis der er god tilluft og god fra-luft, så har jeg jo en tilfredsstillende indendørs ventilation. Men det, jeg mener, er, at hvis det stadig kan presse lugten af isolering ned i boligen på grund af et overtryk på loftet, så er det grundlæggende problem ikke løst med god ventilation, kun symptomerne måske.
Du kan altid sætte en ventil i loftrummet for at undgå at få luften presset ind derfra om sommeren. Men du skal indsætte eller åbne ventiler du har i andre rum for ikke at suge luften fra loftet med den mekaniske ventilation. Diffusionsspærren kan ligge forskellige steder på grund af forskellige løsninger med isoleringen. Spærren er og skal ikke være lufttæt. Du får et rigtig groft skimmelproblem i huset, hvis den er det. Systemet du har er fejldimensioneret for den mekaniske udsugning. Der mangler tilførselsventiler, eller også er de ikke åbne nok til at det fungerer.
Marro, hvad mener du? Diffusionsspærren skal være så tæt som muligt. Det er det, man stræber efter, og man tester sågar husene nogle gange for at sikre, at den er det. Eller misforstår jeg, hvad du snakker om?
Og i dit tidligere indlæg, hvor dugpunktet er, påvirkes ikke af, hvor diffusionsspærren sidder, formålet med diffusionsspærren er at hindre fugt i at nå dugpunktet. Jeg forstår nok ikke helt, hvad du mener med, at dugpunktet skal havne i et ikke-beboet rum. Dugpunktet ligger altid et eller andet sted i ydervæggen (eller taget), ikke inde i selve rummet.
Og i dit tidligere indlæg, hvor dugpunktet er, påvirkes ikke af, hvor diffusionsspærren sidder, formålet med diffusionsspærren er at hindre fugt i at nå dugpunktet. Jeg forstår nok ikke helt, hvad du mener med, at dugpunktet skal havne i et ikke-beboet rum. Dugpunktet ligger altid et eller andet sted i ydervæggen (eller taget), ikke inde i selve rummet.
Jeg er enig med jon_h i, at formålet med dampspærren er, at den skal være så tæt som overhovedet muligt. At åbne op med flere ventiler på loftet? Som sagt, der er i dag tagfodsyntilation, taget har kun få graders hældning, og det er et vinklet hus. Der er ingen gavlventiler. At åbne op for flere ventiler i et koldt rum kan snarere forværre situationen på loftet, hvis der som jeg beskriver er utætheder i bjælkelaget, det vil sige, at jeg køler loftsrummet endnu mere, hvilket kan forårsage mikrobielle skader på loftet. Jeg ser, at det er lidt forkert citeret, som du skriver marro, du må måske mene, at jeg skal lukke den eksisterende ventilation på loftet og åbne op for mere tilluft fra boligen, er det sådan, du mener? Jeg forstår ikke, hvad du mener med forskellige løsninger med isoleringen; der findes kun én type isolering og én type dampspærre, og den er monteret overalt på samme måde med nogle fejl, selvfølgelig.
Jeg er inde på et spor dels at fjerne al isolering på loftet og tætne alle samlinger og utætheder, der findes, og derefter med ny løsuld på loftet. Måske efter dette se på muligheden for et mekanisk til- og fraluftsystem i boligen.
Det kan være sådan, at overtrykket skyldes, at tagfodsyntilationen er mere tilstoppet af isolering visse steder, og når det blæser ind, hvor der er åbent og ikke har nogen anden vej for luften at passere ud igen, bliver effekten et overtryk, hvor lugten presses ned i boligen i stedet. Bare spekulation.
Jeg er inde på et spor dels at fjerne al isolering på loftet og tætne alle samlinger og utætheder, der findes, og derefter med ny løsuld på loftet. Måske efter dette se på muligheden for et mekanisk til- og fraluftsystem i boligen.
Det kan være sådan, at overtrykket skyldes, at tagfodsyntilationen er mere tilstoppet af isolering visse steder, og når det blæser ind, hvor der er åbent og ikke har nogen anden vej for luften at passere ud igen, bliver effekten et overtryk, hvor lugten presses ned i boligen i stedet. Bare spekulation.
Oj en rigtig firestarter. 
@jon_h
Det er korrekt, at man kan have trykprøvet diffusionsspærre i nye huse for at kontrollere, om der er store lækager. Jo tættere, jo bedre, for så kan man bedre styre ventilationen af den beboede del, og man ved, at fugten bliver "på den rigtige side" i huset. Men 100% tæt bliver den ikke. Alle huse har heller ikke denne løsning, selvom det ville spare mange problemer og fugtskader, da det er en rigtig god løsning med svejset plastik. Hvilken løsning det er i dette tilfælde ved jeg ikke, så det jeg skriver er generelt. Den mest almindelige er, at spærren er sat med overlap og mangler fuge andet end den, man har fået af de hæfter, der er brugt og eventuelt klemtryk fra indervægge, samt måske lidt tape (har set alt fra el-tape og frysetape til "brun pakketejp").
Dugpunktets placering påvirkes heller ikke, som du siger, af en tynd plastfilm eller som i ældre huse tjærepap/vokset pap. Det, der påvirker hvor den havner, er løsningen med isolering. Begynder man at rode i isoleringen, skal man have styr på dette for ikke at få fugtudløsning i "beboet del" eller andre uheldige steder. Det jeg mente var, som du siger, at dugpunktet skal være i væggen osv. eller i dette tilfælde i loftsrummet. Det er vigtigt, at den havner rigtigt i forhold til isoleringen.
Er vi enige?
@Torpet
Hvis luften presses ind på varme dage fra loftsrummet ind i boligdelen, er det efter min mening et tegn på et for tæt loftsrum. Lukker man rummet til, får man oftest før eller siden problemer med svamp og skimmel. Et ret almindeligt problem. Som du beskriver det med at du på varme dage har et større lugtproblem, kan det løses ved at ventilere overtrykket ud, som du beskriver, med øget loftsventilation. Du skal IKKE lukke til, da du så lukker fugtig luft inde, hvilket vil føre til råd og skimmel. Fugten vil blive udløst af luften og suges op af underlaget (isolering, træ, papir osv.) og derefter ikke have en chance for at komme ud igen. Da du tilsyneladende har åbninger, har du kontrolleret, om disse ikke er blevet lukket af tidligere ejere? Ikke helt usædvanligt at folk gør sådan, fordi de tror, de kan spare penge på opvarmning ved at tætne huset. Har set og hørt dette adskillige gange... Af din spekulation at dømme er den helt rigtig. Nogen har tætnet huset uden at kende konsekvenserne. Nu er spørgsmålet, hvor meget ventilationsåbning du skal have i huset til loftet...
Det jeg mener med, at der findes forskellige varianter af løsninger er, at jeg ikke ved præcis hvilken løsning der findes i dit hus. Men det kan vi jo løse direkte. Hvordan er plastfilmen opsat i dit hus? Limet, hæftet med overlap, tapet, svejset? Produktionsår/byggår?
Jeg mener, at løsningen på dit problem er, at du har for lidt tilluft til boligområdet, så emhætten suger luft gennem loftet. En hurtig/spare-løsning er at åbne et vindue i køkkenet, når emhætten er tændt, men det er ikke så sjovt, når det er koldt. Tjek også, at der ikke er nogen, der har sat mineraluld i boligdelenes tilluftsventiler... heller ikke helt usædvanligt... har set stof stoppet i vinduesventilation, tape over ventiler, meget fint snedkererede trælåger, plasticspande og krukker i varierende dimensioner og udskæringer, så engang en kat, men den var nok ikke stoppet ind af ejeren... men klassikeren er stenuld, meget stenuld.
Det er virkelig svært at præcist sige, hvad der er den bedste løsning over internettet i et enkelt tilfælde. Vi kan kun komme med råd og erfaringer. Har du lyst til at begynde at rive i isoleringen og svejse en tættere diffusionsfilm - go for it. Det bliver absolut ikke dårligere! Tværtimod! Passer du på at skifte til en bedre isolering samtidig, kan du spare penge på opvarmningen.
Jeg ville starte i den anden ende og undersøge tilluften i boligdelen. Er du i tvivl, så få en ventilationsfirma til at se på problemet. Hvis du ikke bor alt for fjernt, koster det ikke mange hundrede kroner for en kontrol og råd på stedet.
@jon_h
Det er korrekt, at man kan have trykprøvet diffusionsspærre i nye huse for at kontrollere, om der er store lækager. Jo tættere, jo bedre, for så kan man bedre styre ventilationen af den beboede del, og man ved, at fugten bliver "på den rigtige side" i huset. Men 100% tæt bliver den ikke. Alle huse har heller ikke denne løsning, selvom det ville spare mange problemer og fugtskader, da det er en rigtig god løsning med svejset plastik. Hvilken løsning det er i dette tilfælde ved jeg ikke, så det jeg skriver er generelt. Den mest almindelige er, at spærren er sat med overlap og mangler fuge andet end den, man har fået af de hæfter, der er brugt og eventuelt klemtryk fra indervægge, samt måske lidt tape (har set alt fra el-tape og frysetape til "brun pakketejp").
Dugpunktets placering påvirkes heller ikke, som du siger, af en tynd plastfilm eller som i ældre huse tjærepap/vokset pap. Det, der påvirker hvor den havner, er løsningen med isolering. Begynder man at rode i isoleringen, skal man have styr på dette for ikke at få fugtudløsning i "beboet del" eller andre uheldige steder. Det jeg mente var, som du siger, at dugpunktet skal være i væggen osv. eller i dette tilfælde i loftsrummet. Det er vigtigt, at den havner rigtigt i forhold til isoleringen.
Er vi enige?
@Torpet
Hvis luften presses ind på varme dage fra loftsrummet ind i boligdelen, er det efter min mening et tegn på et for tæt loftsrum. Lukker man rummet til, får man oftest før eller siden problemer med svamp og skimmel. Et ret almindeligt problem. Som du beskriver det med at du på varme dage har et større lugtproblem, kan det løses ved at ventilere overtrykket ud, som du beskriver, med øget loftsventilation. Du skal IKKE lukke til, da du så lukker fugtig luft inde, hvilket vil føre til råd og skimmel. Fugten vil blive udløst af luften og suges op af underlaget (isolering, træ, papir osv.) og derefter ikke have en chance for at komme ud igen. Da du tilsyneladende har åbninger, har du kontrolleret, om disse ikke er blevet lukket af tidligere ejere? Ikke helt usædvanligt at folk gør sådan, fordi de tror, de kan spare penge på opvarmning ved at tætne huset. Har set og hørt dette adskillige gange... Af din spekulation at dømme er den helt rigtig. Nogen har tætnet huset uden at kende konsekvenserne. Nu er spørgsmålet, hvor meget ventilationsåbning du skal have i huset til loftet...
Det jeg mener med, at der findes forskellige varianter af løsninger er, at jeg ikke ved præcis hvilken løsning der findes i dit hus. Men det kan vi jo løse direkte.
Hvordan er plastfilmen opsat i dit hus? Limet, hæftet med overlap, tapet, svejset? Produktionsår/byggår?Jeg mener, at løsningen på dit problem er, at du har for lidt tilluft til boligområdet, så emhætten suger luft gennem loftet. En hurtig/spare-løsning er at åbne et vindue i køkkenet, når emhætten er tændt, men det er ikke så sjovt, når det er koldt. Tjek også, at der ikke er nogen, der har sat mineraluld i boligdelenes tilluftsventiler... heller ikke helt usædvanligt... har set stof stoppet i vinduesventilation, tape over ventiler, meget fint snedkererede trælåger, plasticspande og krukker i varierende dimensioner og udskæringer, så engang en kat, men den var nok ikke stoppet ind af ejeren... men klassikeren er stenuld, meget stenuld.
Det er virkelig svært at præcist sige, hvad der er den bedste løsning over internettet i et enkelt tilfælde. Vi kan kun komme med råd og erfaringer. Har du lyst til at begynde at rive i isoleringen og svejse en tættere diffusionsfilm - go for it. Det bliver absolut ikke dårligere! Tværtimod! Passer du på at skifte til en bedre isolering samtidig, kan du spare penge på opvarmningen.
Jeg ville starte i den anden ende og undersøge tilluften i boligdelen. Er du i tvivl, så få en ventilationsfirma til at se på problemet. Hvis du ikke bor alt for fjernt, koster det ikke mange hundrede kroner for en kontrol og råd på stedet.
Hej tak for svaret, Folien som sidder er en plastfolie 0,15 mm og der ligger en 180 mm mineralulds isolering med vindpapp ovenpå den. Der er kun tagfodventilation, taget er et såkaldt lavvinklet vinkeltag. Ser dog ud som om mineralulden på visse sider ligger på tagfodventilationen med risiko for, at ingen tilluft kommer ind lige der. Det er ikke noget, den gamle ejer har gjort, men det er i så fald fra byggetiden 1973.
Plastfolien er sat op gennem hæftning med overlap uden limning og tapeing. Ser også, at der mangler plastik mod rørgennemføringer ca. 5-10 cm fra røret, har man stoppet med plasten, selv tageudtag er tilskåret, så der er lidt lækage her og der, men fuldt tilgængeligt at reparere hvis isoleringen var fjernet. Hvad angår boligen, så sidder der nye isolerglassruder, dog så fandtes lugten inden vi skiftede vinduer, ganske vist var de gamle vinduer ny kittet så ingen tilluft fandtes nævneværdigt i de ældre vinduer der fandtes. De nye vinduer har luftspalteventiler i overkant i samtlige 3 soveværelser. Huset er i vinkel og soveværelserne er i den ene vinkel, lugten mærker vi dog i begge af vinklerne i ejendommen. Ulempen er som du siger, at have fuldt åbent på samtlige ventiler, når det er koldt ude, er ikke noget der føles så godt.
Men tilbage til en måske lidt juridisk spørgsmål, kan dette tolkes som en skjult fejl i ejendommen, min tanke er jo, at man som boligejer borde have kunnet forvente sig, at diffusionsplasten skal være tæt. For det er jo sådan, at hvis plasten ikke er tæt, så kan det i ganske almindelige tilfælde jo betyde skader på loftet. Nu er jo den komplekse spørgsmål ikke et problem med fugtskader eller mikrobielle skader på loftet, som er mit problem, men det er så lugten fra isoleringen.
Så min grundtanke er da, at få plasten så tæt som det bare går, så har jeg formentlig også lugten væk og ved at jeg må tætte så må jo også isoleringen fjernes, og så passer jeg på at lægge løsuld ind.
Eftersom der grundlæggende findes en skjult fejl forsikring, så har jeg kontaktet det relevante forsikringsselskab, og jeg hævder, at der findes fejl ved opmonteringen af plasten ved bygningstiden, og det i sig selv er en skjult fejl og ikke en forventet fejl.
Synes at når der findes en diffplast, så skal den også være tæt. Undrer mig dog over, om der findes noget i ByggAma 65 eller byggereglerne for tiden, som man kan læse sig til, det måske findes der dokumenterede retningslinjer, hvordan plasten skulle monteres? Har fundet papirer fra byggetiden, hvor der står, at man fulgte ByggAma 65 og Byggeanordning 67, så det ville måske være idé at læse sig til disse, men hvor?
Ps vil naturligvis se om dette er holdbart i juridisk mening dette med plasten, interessant i så fald, for man kan vel sige, at det er ret almindeligt med utæt plast.
Plastfolien er sat op gennem hæftning med overlap uden limning og tapeing. Ser også, at der mangler plastik mod rørgennemføringer ca. 5-10 cm fra røret, har man stoppet med plasten, selv tageudtag er tilskåret, så der er lidt lækage her og der, men fuldt tilgængeligt at reparere hvis isoleringen var fjernet. Hvad angår boligen, så sidder der nye isolerglassruder, dog så fandtes lugten inden vi skiftede vinduer, ganske vist var de gamle vinduer ny kittet så ingen tilluft fandtes nævneværdigt i de ældre vinduer der fandtes. De nye vinduer har luftspalteventiler i overkant i samtlige 3 soveværelser. Huset er i vinkel og soveværelserne er i den ene vinkel, lugten mærker vi dog i begge af vinklerne i ejendommen. Ulempen er som du siger, at have fuldt åbent på samtlige ventiler, når det er koldt ude, er ikke noget der føles så godt.
Men tilbage til en måske lidt juridisk spørgsmål, kan dette tolkes som en skjult fejl i ejendommen, min tanke er jo, at man som boligejer borde have kunnet forvente sig, at diffusionsplasten skal være tæt. For det er jo sådan, at hvis plasten ikke er tæt, så kan det i ganske almindelige tilfælde jo betyde skader på loftet. Nu er jo den komplekse spørgsmål ikke et problem med fugtskader eller mikrobielle skader på loftet, som er mit problem, men det er så lugten fra isoleringen.
Så min grundtanke er da, at få plasten så tæt som det bare går, så har jeg formentlig også lugten væk og ved at jeg må tætte så må jo også isoleringen fjernes, og så passer jeg på at lægge løsuld ind.
Eftersom der grundlæggende findes en skjult fejl forsikring, så har jeg kontaktet det relevante forsikringsselskab, og jeg hævder, at der findes fejl ved opmonteringen af plasten ved bygningstiden, og det i sig selv er en skjult fejl og ikke en forventet fejl.
Synes at når der findes en diffplast, så skal den også være tæt. Undrer mig dog over, om der findes noget i ByggAma 65 eller byggereglerne for tiden, som man kan læse sig til, det måske findes der dokumenterede retningslinjer, hvordan plasten skulle monteres? Har fundet papirer fra byggetiden, hvor der står, at man fulgte ByggAma 65 og Byggeanordning 67, så det ville måske være idé at læse sig til disse, men hvor?
Ps vil naturligvis se om dette er holdbart i juridisk mening dette med plasten, interessant i så fald, for man kan vel sige, at det er ret almindeligt med utæt plast.
Nja, ikke helt. Dugpunktet ender der den ender, og det har ingen større betydning hvor den er. Dugpunktet flyttes længere ind i væggen jo koldere det er ude, og vice versa. Det der er vigtigt, er at fugtig luft ikke har mulighed for at komme ud til det sted, hvor dugpunktet befinder sig på et givet tidspunkt, og dertil kræves det at dampspærren er tæt.m97marro sagde:
Og jeg forstår stadig ikke helt hvad du mener med, at man får rigtig grove skimmelproblemer hvis dampspærren er tæt?