Her kommer noget til alle eksperter:
Dampspærre under gulvet, på bjælkelaget ved åben pælefundament, ja eller nej og hvorfor/ikke?
Jeg bygger sommerhus med åben pælefundament. Indenfor isoleringen i vægge og loft har jeg sat Bison Dampspærre.
Gulvet er opbygget ud fra:
4,5 fiber-cementplade
220 MU/bjælkelag
Dampspærre
28 fyrretræsgulv, skruet.
Når vi er kommet til at lægge dampspærre og gulv, tøver jeg. Er det passende med dampspærre under gulvet? Skal jeg helt undgå det?
I badeværelset f.eks., må vi undgå det, da vi skal skrue lime spån.
Er der nogen, der har nogle smarte pointer eller erfaringer? Fordele/ulemper?
Det føles som om risikoen for at få fugt ned i bjælkelaget på grund af indeluften er lille, eller? Men hvordan er det med eventuelt jordfugt op gennem gulvet? Den vil man hverken have ind eller låse inde i bjælkelaget, derfor kan dampspærre måske være passende.
Hjælp en rådvild!
Dampspærre under gulvet, på bjælkelaget ved åben pælefundament, ja eller nej og hvorfor/ikke?
Jeg bygger sommerhus med åben pælefundament. Indenfor isoleringen i vægge og loft har jeg sat Bison Dampspærre.
Gulvet er opbygget ud fra:
4,5 fiber-cementplade
220 MU/bjælkelag
Dampspærre
28 fyrretræsgulv, skruet.
Når vi er kommet til at lægge dampspærre og gulv, tøver jeg. Er det passende med dampspærre under gulvet? Skal jeg helt undgå det?
I badeværelset f.eks., må vi undgå det, da vi skal skrue lime spån.
Er der nogen, der har nogle smarte pointer eller erfaringer? Fordele/ulemper?
Det føles som om risikoen for at få fugt ned i bjælkelaget på grund af indeluften er lille, eller? Men hvordan er det med eventuelt jordfugt op gennem gulvet? Den vil man hverken have ind eller låse inde i bjælkelaget, derfor kan dampspærre måske være passende.
Hjælp en rådvild!
Medlem
· Västra Götaland
· 185 indlæg
Jeg tror ikke, at der er nogen risiko ved at lægge en dampspærre mod gulvet, som du beskriver (på den varme side). Derimod er jeg ikke sikker på, at det er nødvendigt. Generelt set tror jeg, man kan sige, at jo højere oppe i bygningen, desto vigtigere er dampspærren, da du har højere lufttryksforskel højere oppe (altså mindst vigtigt mod gulvet).
Derimod er det jo godt at sikre, at bygningen er så lufttæt som muligt. Der bidrager selvfølgelig en dampspærre. Men hvis man vil sikre sig varme gulve, bør det jo være bedre at forsegle længere ude i konstruktionen (dog med noget diffusionåbent materiale).
Derimod er det jo godt at sikre, at bygningen er så lufttæt som muligt. Der bidrager selvfølgelig en dampspærre. Men hvis man vil sikre sig varme gulve, bør det jo være bedre at forsegle længere ude i konstruktionen (dog med noget diffusionåbent materiale).
Nogen form for diff.spærre bør man have mod en åben pillefundament, det er omtrent samme betingelser som for en ydervæg. Dog er det ikke det letteste at få denne ind i gulvkonstruktionen uden at perforere den med masse skruehuller.
Diff.spærres funktion sammenlignet med en almindelig vindpap er, at den forhindrer diffusion gennem konstruktionen, hvis drivkraft afhænger af forskellen i dampindhold over konstruktionen. Det de har til fælles er, at de hindrer konvektion gennem konstruktionen hvis drivkraft er forskellen i lufttryk.
Diff.spærres funktion sammenlignet med en almindelig vindpap er, at den forhindrer diffusion gennem konstruktionen, hvis drivkraft afhænger af forskellen i dampindhold over konstruktionen. Det de har til fælles er, at de hindrer konvektion gennem konstruktionen hvis drivkraft er forskellen i lufttryk.
Jorden er ikke vandsyg, men snarere ret veldrænet selvom den nogle steder er rig på ler. Det er siltet moræne generelt. Under huset har jeg lagt aldringsbestandig plastik og dækket med 10-20 cm 8-16. Stolpehøjden over jorden er ca. 40 cm.
Fibercementpladerne anses generelt for at være diffusionsåbne som jeg har forstået det, så udelader jeg dampspærren (hvilket jeg må gøre i badeværelset) har jeg ingen rigtig diffusionsspærre i bjælkelaget.
Egentlig er jeg ikke bange for at det skal være et større problem uanset hvordan jeg gør, men på den anden side er jeg ikke ekspert i emnet, så jeg er meget taknemmelig for alle tanker og idéer.
Fibercementpladerne anses generelt for at være diffusionsåbne som jeg har forstået det, så udelader jeg dampspærren (hvilket jeg må gøre i badeværelset) har jeg ingen rigtig diffusionsspærre i bjælkelaget.
Egentlig er jeg ikke bange for at det skal være et større problem uanset hvordan jeg gør, men på den anden side er jeg ikke ekspert i emnet, så jeg er meget taknemmelig for alle tanker og idéer.
Nu tror jeg iof ikke man havde 220MU for 1200 år siden
I badeværelset har du tætskriftslaget, så der har du allerede en dampspærre. Ligestiller du gulvet i badeværelset med en badeværelses ydervæg, har man en dampbremse i ydervæggen, dette for at man ellers ville have materiale mellem to damptætte lag. Så du kan fortsætte med dampbremsen i gulvet i badeværelset og bytte spånplade ud med krydsfiner. Dog er det meget vigtigt, at undersiden af bjælkelaget er helt lufttæt.
I badeværelset har du tætskriftslaget, så der har du allerede en dampspærre. Ligestiller du gulvet i badeværelset med en badeværelses ydervæg, har man en dampbremse i ydervæggen, dette for at man ellers ville have materiale mellem to damptætte lag. Så du kan fortsætte med dampbremsen i gulvet i badeværelset og bytte spånplade ud med krydsfiner. Dog er det meget vigtigt, at undersiden af bjælkelaget er helt lufttæt.
Undersiden er nok lufttæt, alle samlinger er tapede og tæt ved plinternes tilslutning. Men det er nok ikke damptæt, antager jeg.B bossespecial sagde:
Er krydsfiner i gulvet på badeværelset at anbefale? Bør det ikke også skrue-limes som jeg har tænkt med fugtbestandig spån? Så bliver det stadigvæk svært med lige dampspærre der, men i resten af huset lyder det som en god idé at fortsætte med dampspærren.
Det ydre lag skal ikke være damptæt, kun vindtæt. Plywood er mere fugtresistent end spån, selvom man vælger en mere fugtbestandig spånplade.