Hej,
vi skal bygge overetagen ud på vores 30 år gamle 1,5-planshus ved at erstatte en mindre kvist med en, der går over hele husets længde. Vi har to alternativer til, hvordan det kunne se ud, men jeg er usikker på, hvilket alternativ jeg skal basere byggetegningerne på. Alternativ 1 (vedlægger to visninger) er, som vi havde tænkt os fra starten, mens alternativ 2 (vedlægger en visning) er lignende, men med kvisttaget trukket op til kip.
Alternativ 2 tegnede jeg efter at have talt med en snedker, som sagde, at konstruktionen bliver enklere, hvis vi gør det på den måde. Kan nogen bekræfte, at det forholder sig sådan? Resonemanget var, at den enkleste måde at lave konstruktionen ville være at placere kip-siden af tagbjælkerne for kvisten på husets hovedmur (som er langsgående midt i huset, hovedmuren skulle bygges op til kip for dette) og så støtte op den anden ende af bjælkerne med støtte fra husets ydermur (på forsiden). De eksisterende spær (rammeværk) behøver da ikke tage nogen større ekstra vægt, men det bliver de eksisterende vægge, som bærer kvisten. Denne konstruktion ville altså blive enklere af at trække kvisttaget op til kip.
Udseendemæssigt synes jeg, at alternativ 1 er at foretrække, men forskellene er små, og hvis det er rigtigt, at det er enklere at få alternativ 2 til, så vil vi vælge det. Håber, nogen kan bekræfte, at/hvis det er tilfældet.
Desuden, er et hus vægge normalt tilstrækkeligt dimensionerede til at tage den ekstra vægt en sådan kvist ville medføre?
mvh
/ola
vi skal bygge overetagen ud på vores 30 år gamle 1,5-planshus ved at erstatte en mindre kvist med en, der går over hele husets længde. Vi har to alternativer til, hvordan det kunne se ud, men jeg er usikker på, hvilket alternativ jeg skal basere byggetegningerne på. Alternativ 1 (vedlægger to visninger) er, som vi havde tænkt os fra starten, mens alternativ 2 (vedlægger en visning) er lignende, men med kvisttaget trukket op til kip.
Alternativ 2 tegnede jeg efter at have talt med en snedker, som sagde, at konstruktionen bliver enklere, hvis vi gør det på den måde. Kan nogen bekræfte, at det forholder sig sådan? Resonemanget var, at den enkleste måde at lave konstruktionen ville være at placere kip-siden af tagbjælkerne for kvisten på husets hovedmur (som er langsgående midt i huset, hovedmuren skulle bygges op til kip for dette) og så støtte op den anden ende af bjælkerne med støtte fra husets ydermur (på forsiden). De eksisterende spær (rammeværk) behøver da ikke tage nogen større ekstra vægt, men det bliver de eksisterende vægge, som bærer kvisten. Denne konstruktion ville altså blive enklere af at trække kvisttaget op til kip.
Udseendemæssigt synes jeg, at alternativ 1 er at foretrække, men forskellene er små, og hvis det er rigtigt, at det er enklere at få alternativ 2 til, så vil vi vælge det. Håber, nogen kan bekræfte, at/hvis det er tilfældet.
Desuden, er et hus vægge normalt tilstrækkeligt dimensionerede til at tage den ekstra vægt en sådan kvist ville medføre?
mvh
/ola
Først og fremmest er det svært at vide, om det "holder" for denne belastning, I skal uanset have en konstruktionsplan med byggetilladelsen. Jeg overvejer mest, om det er mere økonomisk at løfte hele taget i stedet, det kan faktisk blive lige så dyrt (hvad er jeres budget?) Spær skal alligevel aflaste betydeligt, ev. udskiftes, hvordan ser plantegningen ud, og hvor sidder de bærende vægge. I vores hus måtte vi forstærke taget med bjælker på begge sider, da det var fra 57, og spær viste sig at være underdimensionerede til vores snelastzone, og så lavede vi kun to mindre kviste mellem to spær.
Jeg ville anbefale dig at starte med en kort samtale til byggeafdelingen i din kommune først, for at spare dig besvær senere. Jeg er lige ved at bygge kvist, og i min kommune viste det sig, at der var to principper, som man anså som ret vigtige:
- Kviste, der er højst 1/3 af husets længde, anses for uproblematiske, større kviste er sværere at få byggetilladelse til (men ikke umulige)
- Der skal være to hele rækker tagsten mellem rygstenene og knækket mellem kvistens tag og det ordinære tag.
Med andre ord ville din anden kvist have været svær at få byggetilladelse til i min kommune.
- Kviste, der er højst 1/3 af husets længde, anses for uproblematiske, større kviste er sværere at få byggetilladelse til (men ikke umulige)
- Der skal være to hele rækker tagsten mellem rygstenene og knækket mellem kvistens tag og det ordinære tag.
Med andre ord ville din anden kvist have været svær at få byggetilladelse til i min kommune.
Tak for tipset, jeg gjorde som du sagde og talte lige med en af bygglovsarkitekterne og hun så ingen direkte problemer så so far so good...
Hej,
Vi tænker på at gøre det samme som jer, at bygge en kvist der går over hele husets længde. Fik I gennemført byggeriet af kvisten? Blev det alternativ 1 eller alternativ 2? Hvad kostede byggeriet? Ville I kunne dele nogle tips om byggeriet med os?
Tak.
Venlig hilsen, Tosan
Vi tænker på at gøre det samme som jer, at bygge en kvist der går over hele husets længde. Fik I gennemført byggeriet af kvisten? Blev det alternativ 1 eller alternativ 2? Hvad kostede byggeriet? Ville I kunne dele nogle tips om byggeriet med os?
Tak.
Venlig hilsen, Tosan
Hej, undrer lidt det samme som tosan om hvilket alternativ I valgte, hvad I landede på for en sum, og hvordan resultatet blev selvfølgelig. Vi har samme planer, så forsøger at få så meget info om store tageskviste som muligt, men finder få, der har gjort præcist som jer.O oandersson sagde: