Hej.
Jeg er kommet ind i ølbryggerfælden og har brug for at kunne fermentere øllet i et miljø, hvor jeg kan styre temperaturen, og at det skal være stabilt. Mange bruger jo køleskabe, som de styrer med en universaltermostat for at sænke temperaturen til det rigtige niveau. Jeg havde tænkt mig at holde til i kælderen, som stor del af året holder 13-15 grader, og derfor får jeg det modsatte problem, jeg har brug for at hæve temperaturen.
Tanken er derfor at bygge et todelt lager, som jeg kan isolere og der stoppe en varmekilde ind.
Huset er bygget i 1936, kælderen er aldrig blevet drænet om men står på sandet jord, så det er relativt tørt i kælderen. På sigt skal jeg udskifte alle de originale vinduer, der lækker som en si. Det burde hæve temperaturen i hele kælderen en smule. Så burde jeg måske generelt hæve temperaturen for at holde fugten væk.
Man skal jo ikke have organisk materiale i kælderen siges det, samtidig har jeg en kældertrappe i træ, som er bygget direkte mod gulv og væg under jorden, og den er stadig for det meste frisk. Lidt rådskade, hvor den står direkte mod den tynde plade. Lige det hjørne er også mest udsat, eftersom vi bor på en bakke.
Er det nødvendigt at opbygge med stålregler og glasuld imellem?
Eller kan jeg bruge det lille lager, jeg har med 45x45 liggende.
Jeg havde tænkt mig at bygge med en ventilationsspalte mod ydervæggen for en sikkerheds skyld.
Er det værd at isolere mod gulv på en eller anden måde?