Det er jo sådan man støber betonbjælkelag, men der er derfor stor risiko for at jernene bliver synlige.
 
Nerre sagde:
Det er jo vigtigt at tænke på, at beton ikke er trækfast. ET armeringsjern hjælper ikke der, fordi ved belastning vil betonen ovenover jernet blive udsat for trækkræfter.

Jeg tror, at en bedre variant er pudsnet eller lignende cirka 5 mm fra hver overflade (d.v.s. i betonens yderkanter).

Det bliver jo lidt samme princip som gipsplader (hvor det er papiret på ydersiden af pladerne, der gør, at de ikke knækker).
Ved belastning er det jo betonen under armeringen, der udsættes for trækkræfter, dermed armerer man alle konstruktioner, der belastes ovenfra, i underkant. Net osv. i overkant eller i midten er kun for at forhindre sprækdannelse og har lille indvirkning på konstruktionens styrke.
 
  • Synes
AndersMalmgren
  • Laddar…
Det eneste, der begrænser skivens tykkelse, er, at den bliver tung, men jeg sigter mod 40 mm tykkelse.
Jeg har set nogle forskellige eksempler på armering, men ved ikke, hvilken man skal vælge.

Med armeringsnet og armeringsstål
Forberedt betonplade med armeringsjern og vask indlejret i konstruktionen. Klargøring til støbning, skive på 40 mm tykkelse.

eller uden net og med bistål i stedet.

Tegning af bordplade med udskæringer til køkkenvask og kogeplade. Viser konstruktionen med muligheder for armering.
 
  • Synes
Dsundet
  • Laddar…
falkn sagde:
Ved belastning er det jo betonen under armeringen, der udsættes for trækkræfter, dermed armerer man alle konstruktioner, der belastes ovenfra, i underkanten. Net osv. i overkant eller i midten er kun for at forhindre revnedannelse og har lille indvirkning på konstruktionens bæreevne.
Hvilket er heldigt, for ellers havde vi været på den, da hele vores øvre armeringsjern i etageadskillelsen er rustet væk og blotlagt


View attachment 102538

View attachment 102539
 
Senest redigeret:
falkn sagde:
Ved belastning bliver det jo betonen under armeringen, der udsættes for trækkræfter, dermed armerer man alle konstruktioner, der belastes ovenfra, i underkant. Net o.s.v. i ovankant eller i midten er udelukkende for at forhindre revnedannelse og har lille indvirkning på konstruktionens styrke.
Det afhænger jo af, hvordan du belaster. Hvis pladen kun har støtte i enderne, så ja, så vil al belastning (både pladens egen vægt og eventuel belastning på den) trække i underkant og trykke i overkant. Så fungerer armering udelukkende i underkant. Men hvis du også har støttepunkt i midten, er der risiko for, at pladen belastes omvendt (støtte i midten og belastning i enderne). Det kan f.eks. ske, hvis man forsøger at løfte pladen, eller hvis du for den sags skyld forsøger at lægge pladen omvendt for at lime en vask fast nedefra.

En måde at holde vægten på pladen nede er vel at indlejre celleplast i midten, men det svækker måske for meget?
 
Cellplast er jo ingen dum idé, men spørgsmålet er, hvor let det er at forhindre dem i at flyde op?

Bordpladen vil have støtte langs hele længden, når den først er på plads.

Trækonstruktion på terrassegulv i baghave, muligvis forberedt til en kommende bænkskiveinstallation. Græsplæne og legeområde i baggrunden.

Ingen der tør foreslå den bedste armeringsstrategi? :)
 
  • Synes
joha123 og 1 anden
  • Laddar…
Tror det er svært at få betonen til at flyde ud lige så godt under cellplasten, og den må jo tvinges ned på en eller anden måde
 
Har ikke læst hele tråden. Overvejet at støbe på plads?
 
Ja, at støbe på stedet har jeg overvejet. Men det kræver vel en del efterbearbejdning af overfladen for at den skal blive god? Ligeledes kræver formen lidt mere omtanke :) På den anden side ender den på det rigtige sted med det samme...

Har 0 erfaring med dette, så al input værdsættes :)
 
Jeg havde ikke tøvet med at støbe på stedet. Jeg havde brugt expanderbeton. Let vibreret og du vil få en fin overflade uden alt for meget efterarbejde. Støbeformsarbejdet skal ikke behøve at blive alt for besværligt, læg en plade på bænken som så kan blive der.
 
Støber man på stedet, bliver bordpladen jo den åbne flade på betonen? Det normale er vel, at man laver en form med en glat bund, da den glatte bund gør, at pladen får en plan og pæn overflade? Den åbne flade kan vel aldrig blive lige så glat og pæn, blandt andet fordi større korn vil stikke op højre over overfladen, og vandet i betonen har en overfladespænding, der gør, at det ikke bliver helt glat?
 
  • Synes
AndersMalmgren
  • Laddar…
Jo, det almindelige er nok, at man vender pladen efter støbningen, men jeg har set eksempler på det støbt in situ, men det kræver jo selvfølgelig en (hel) del slibning.

Så spørgsmålet er, hvad der bliver mindst kompliceret med et godt resultat. Den færdige plade vil jo veje nærmere 300 kg, og det bliver en vis operation at have en form, der kan vendes rundt og dels orke det, og derefter løfte den på plads. Har overvejet en værkstedsløft/motorløft og stropper, men det føles lidt overflødigt at købe bare på grund af dette, især når man ikke har garage :)

Hvor meget arbejde er der med at slibe overfladen, hvis man ikke vender? Slipper man og glatter overfladen, burde det blive mindre arbejde?
 
mexitegel sagde:
Hvor meget arbejde er det at slibe overfladen, hvis man ikke vender? Hvis man sloder og glatter overfladen, burde det blive mindre arbejde?
Jeg har prøvet at lave prøvestykker med expanderbetong, og da har jeg helt undgået at røre betonen med noget efter støbning, ingen slodning eller glatning. Overfladen bliver overraskende god, men selvfølgelig skal du slibe den, hvis du vil have den rigtig god...

Jeg siger; prøv
 
  • Synes
mexitegel
  • Laddar…
Ja, det har du jo ret i. Jeg må simpelthen teste det :).

Men jeg tror alligevel, at jeg forsøger at bygge formen, så jeg slipper for at have pladen under i så fald. Selvom det bliver lidt mere besvær. Nå, det er det næste problem.

Gør det nogen forskel med finja bemix standard eller weber exm 702?
 
Jeg har prøvet med 702 med gode resultater, findes bl.a. på K-rauta...
 
  • Synes
mexitegel
  • Laddar…
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.