Så vidt jeg kan se, sælger også Benders tegl. Se side ti på linket nedenfor:
http://www.benders.se/Tak/produkter/produktlista2004.pdf
/T
http://www.benders.se/Tak/produkter/produktlista2004.pdf
/T
Der ser man. Er der nogen, der ved, om det er egenproduceret eller importeret?
Sidder & funderer ... ??? gode venner lagde et (enkupigt?) gult ursmukt tegltag med navnet Heidelberg på et gammelt 1700-talshus her i Skåne. Det er kun et par år siden, men jeg finder det ikke trods ihærdig søgen på nettet. Teglet var tysk men købt via svensk virksomhed. Nogen?
Vi har købt Vittinge T11 2-kupiga, og der ser ud til at være ret mange luftbobler eller "luftkirtler", som det kaldes så fint i brochuren. Det hævdes, at dette er normalt, men hvor mange er normalt? Er det anden sortering, vi har fået? Jeg bankede på en sådan boble, og den gik i stykker ret let og var meget porøs under. Hvor meget frost tåler en sådan luftboble, før den revner?
Bobler er aldrig godt. Murstenene skal føles jævne og homogene.
Dette er ikke helt unormalt. Der er næsten altid små anomalier i visse sten, som gør, at man har en god høst af ødelagte sten efter det første og måske andet år. Det kan være indbyggede fejl, uforsigtig håndtering eller nogen, der har trådt lidt for hårdt på dem ved lægning eller skorstensarbejde... Derfor er det godt at have nogle stykker i reserve. Forsøg at lægge dem ud, så de ældes på samme måde som dem på taget. Perfekt, hvis man har en lille sidebygning, man kan have dem på. Så slipper man for de udskiftede, farvestrålende stykker på "hovedhuset".
Jeg har lige lagt et Vittige tegltag og ser i skråtlys, at der er mange luftbobler i det. Boblerne er store som 50-øringer, og man kan se, at der er luft i, hvis man deler stenen. Skønsmæssigt er der bobler i 50% af stenene. Skal man acceptere det?
Har for nylig lagt Vittinges 2-koplet lertegl. Ville dele lidt af vores erfaringer fra dengang. I producentens brochure står der, at tagstenene kan variere i størrelse med op til 2%. Fint nok med det, da det er naturmateriale osv. Det rimer dog ikke så godt med deres monteringsinstruktion, hvor der står, at de accepterer op til 30 mm sprækker i de fasade hjørner, når man har lagt taget. Havde de haft denne information i deres produktbrochure, havde Vittinge ikke været et så oplagt valg for mig. Vittinges tagsten har fast lægteafstand, og med den, af DEM accepterede fejlmargen, risikerer det at blive unødvendigt hurtig vejrpåvirkning på såvel undertag som lægter. Vi har løst det nogenlunde godt, men det indebar en hel del ekstra arbejde for tømreren. Måske burde Vittinge ændre den faste lægteafstand, da ingen række havde sprækker mindre end 10 mm? De har, udover ovennævnte "fejlmargin", også både seler og livrem i deres dokumentation; man skal prøve at lægge nogle rækker, til trods for fast lægteafstand, samt blande tagsten fra forskellige paller mm. At fremføre klager bliver blot mødt med disse argumenter.
For nogle år siden lagde min gamle BRF nyt tag med nye teglsten - da sagde vores konsulent, at Vittinge havde skiftet lergrav, og at de nye ikke holdt samme kvalitet. Valget faldt da i stedet på Höjslev, som nævnt tidligere, kostede mere, men blev godt og var ikke noget, der blev dårligt, inden jeg flyttede ud et antal år efter.
Hej PatrikP patrikd84 sagde:
Det kunne forklare, hvorfor mine svigerforældres Vittinge tegltag ser godt ud efter alle de år, men vores smuldrer efter ikke engang 10 år.
Vi ønskede et tag for 30-40 år frem mindst, ikke 10 år som det ser ud nu.
Som jeg skrev i mit forrige indlæg
Moniers Vittinge E13 enkelkupigt = undgå!
/Fredrik