Nu er det tid til, at den gamle trappe skal have en omgang. Som I kan se på billedet, er den meget slidt under tæppet, og de har fyldt ud med masonit i fordybningerne.
Tanken er, at trappen skal dækkes med plader og ny trappenæse og så males. Overvejer valg af materiale. Tænkte at fræse til nye næser i gammel stil i egetræ eller fyrretræ (eg for slidstyrken). Spørgsmålet er, hvad jeg skal lave trin og stødtrin af. De alternativer, jeg har overvejet, er MDF eller evt. noget tyndt finergulv, typisk 8 mm klikgulv med træfiner.
Har kigget på stepkit mfl men ikke fundet nogen med en flot trappenæse, og det bliver dyrt, hvis jeg alligevel skal male det hele.
Nogle tips og erfaringer?
//Lars