Hej

For at få lidt mere luftigt planløsning er jeg interesseret i at fjerne eller i det mindste åbne meget op for en væg mellem entre og spisestue.

Men jeg er ikke sikker på, om den er bærende eller ej. Kan måske nogen på dette eminente forum give en udtalelse? Og måske endda give mig en indikation på, hvilken dimension en eventuel bjælke burde have?

Huset er bygget i 1932 i Småland og oprindeligt som et flerfamiliehus, og som gennem årene er blevet ombygget lidt hist og her. For eksempel er badeværelserne tilføjet, og køkkenet i stueetagen er blevet lidt større. Så nu er det min tur til at bidrage til forvanskningen/udviklingen.

Taknemmelig for al input!

Tegning af hus fra 1932 med bærende vægge, mål og dimensioner. Stregen repræsenterer tre etager og tag. Grundplan af et hus fra 1932 med områder markeret som hall, matrum, køkken og trappe. En væg er markeret med rødt for mulig åbning. Gammelt husplan fra 1932 viser værelser som hall, bad og matrum med fokus på en potentielt bærende væg. En væg med en indrammet kunstplakat og en døråbning til et rum med orange vægge og en stol i baggrunden.
 
Senest redigeret:

Bedste svar

Hej og velkommen til Byggahus forum!

Huset har en plankestolpe (plank = 2-3 tommer tykke og 6-8 tommer brede not-og-fjær stående "brædder"). Med plankestolper kan man aldrig være helt sikker på, hvilke vægge der er bærende. En god tommelfingerregel er at antage, at alle vægge har større eller mindre bærende funktion. Væggen mellem spisestuen og hallen har karakter af hjertemur og er absolut bærende. Den åbning, der findes, er allerede aflastet gennem en liggende planke over åbningen. For at udvide åbningen skal du fjerne den eksisterende aflastning og erstatte den med en kraftigere bjælke, sandsynligvis af limtræ. Størrelsen på en sådan bjælke afhænger dels af dens spændvidde (længde) og de belastninger, den skal håndtere, men også behovet for dimensionel tilpasning til den eksisterende væg. Eftersom huset er bygget i 1932, består den eksisterende mur sandsynligvis af 3 tommer plank plus puds på rørning (rørlægning) på begge sider. Samlet tykkelse ca. 105 mm, hvilket betyder, at 78 eller 90 mm tykt limtræ kan anvendes.
 
  • Synes
torparavgrund
  • Laddar…
Tusind tak for det udførlige svar Justus! Så må det blive en bjælke. Jeg antager, at næste skridt for os er at bestemme, hvor bred vi vil have åbningen, og så rive lidt overfladisk i væggen for at undersøge nærmere, hvordan den er opbygget, men det er nok bedst for familiefreden at vente til efter jul med det.
 
Ja, det er bedst at vente. Rive i vægge samtidig med juleoprydning er sjældent optimalt!
 
Jeg er nyligt færdig med renoveringen af køkkenet. Det tog omkring et år. Så jeg gør mig ingen illusioner om, at vægprojektet kommer til at gå hurtigt. Så det er bedst at tænke grundigt over det, inden kobenet bliver taget frem, selv om det klør lidt i fingrene.

Hvis vi tænker på en spændvidde på 240cm, er det muligt at vurdere, hvilken dimension bjælken burde have?
 
A andersgrebin sagde:
Jeg er nylig færdig med renoveringen af køkkenet. Det tog et år omtrent. Så jeg gør mig ingen illusioner om, at vægprojektet vil gå hurtigt. Så bedst at tænke efter nøje, inden kobenet kommer frem, selvom det klør lidt i fingrene.

Hvis vi tænker en spændvidde på 240cm, er det muligt at vurdere, hvilken dimension bjælken burde have?
Findes et dimensioneringsværktøj, som måske kan give dig en idé. https://www.byggbeskrivningar.se/dimensionering/oppning-innervagg-2-planshus/
 
BirgitS
Kan være godt at tjekke, om indgreb i bærende konstruktioner kræver byggetilladelse/anmeldelse i din kommune.
 
Hej,

Vi har et hus bygget i 1926 og stod over for et lignende problem.

Vi begyndte dog med at rive for at få lidt overblik over, hvordan bjælkekonstruktionen skulle være. Men da vi åbnede, viste det sig, at der havde været en åbning der før, og man bare har taget småstykker af 3 tommers planker for at dække hullet.

Så da vi havde fjernet spånpladen, kunne vi bare fjerne plankerne, så var åbningen klar.

Held og lykke!
 
Som jeg skrev tidligere, så er plankehuse lidt tricky. Jeg kan sige direkte, at de beregningsværktøjer, der findes online, ikke er brugbare her. De er konstrueret til huse med regelstammer. 240 cm er ikke så langt. Jeg gætter på, at du havner i intervallet 90x225 - 90 x270 mm, men det er kun et gæt, om end rimeligt kvalificeret.
 
J justusandersson sagde:
Som jeg skrev tidligere så er plankehuse lidt svære. Jeg kan sige direkte, at de beregningshjælpemidler, som findes på nettet, ikke er anvendelige her. De er konstrueret til huse med regelstommar. 240 cm er ikke så langt. Jeg gætter på, at du havner i intervallet 90x225 - 90 x270 mm, men det er kun et gæt, om end rimelig kvalificeret.
Godt opmærksomt, jeg var lidt for hurtig til at smide et færdigt program ind. Er helt enig.
 
Takker for al input!

Huset er jo ombygget lidt her og der. Tror, at der blev lavet lidt større indgreb en gang i 50'erne. Det er jo ret meget, der ikke stemmer med originaltegningerne. Så det kan nok blive lidt spændende at se, hvad der gemmer sig bag tapeterne.
Jeg kan jo håbe på samme held som dig @Chrlen :)

Skal tjekke op med kommunen også, tak for tipset @BirgitS.
 
Ja, så her ser det altså ud under masonitten. Ved ikke om jeg blev meget klogere.

Tilsyneladende har døren været bredere på et tidspunkt, eller flyttet, så den stump er nok frit frem at rive. Resten af ​​væggen ser ud til at bestå af en række 85x85mm stolper. Kraftige sager, men jeg bliver ikke rigtig klog på, hvordan det er konstrueret.

Observation 1: Ud fra sømhovedernes udseende ser det ud til, at loftsbjælkerne løber parallelt med væggen, jeg vil rive. Bør vel i så fald tale imod, at væggen er bærende.
Observation 2: Undertagsponten (eller hvad det kan tænkes at hedde) går ovenpå stolperne, hvilket jeg synes er mærkeligt. Burde man ikke have sat den (muligvis) bærende væg op først og derefter sat undertaget (hvis den nu er bærende).
Observation 3: Der er ingen væg nedenunder. Under denne væg ender man midt i vaskerummet. Men kælderen er kraftigt ombygget engang (formentlig i 50'erne), så det så sandsynligvis anderledes ud oprindeligt.

Hvis der er nogen, der har indsigter, må I gerne dele dem :)
Trævæg med synlige stolper under masonit, delvist revet ved en døråbning. Viser konstruktionens kompleksitet og ufuldstændighed. Træbeklædt væg med tilsluttende loft, viser spikhoveder og gamle tapetrester, som diskuteret i renoveringsindlæg om bærende evne og konstruktion. Trævæg med synlige sømhoveder og en loftskonstruktion af træplader. Viser undersiden af en væg efter fjernelse af masonit.
 
Hej @andersgrebin! Tak for billeder og overvejelser, meget nyttigt da jeg står over for et lignende problem. Fik I nogen klarhed i om væggen var bærende? Og hvordan løste I det i sidste ende? :)
 
Jeg ville hyre en konstruktør.

Bor du omkring Katrineholm, så har jeg en, der er meget hjælpsom både med beregninger og fremgangsmåde.

Let værd pengene synes jeg, for at vide at jeg har tænkt rigtigt.
 
Indervægge i 90° vinkel mod kip er sjældent bærende, men ofte opstrammende for huset og stabiliserer mod f.eks. vindlaster osv.
At udskifte sådanne opstrammende vægge med bjælker virker ikke.
 
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.