Hej,

lægger hermed mit første spørgsmål i dette fantastiske forum, som har hjulpet os meget under renoveringen af vores hus.

Nu er det nemlig tid til køkkenrenovering, og i og med dette begynder vi også at overveje at flytte vægge. Efter en del research, bl.a. i dette forum, er jeg rimelig sikker på, at vi ikke har nogle bærende indervægge, og det ser ud til, at vi har fagværksspær, men jeg vil lige dobbelttjekke med jer professionelle først.

Huset er 8 meter bredt og bygget på krybekælder i 1964, alle indervægge er ca. 90 mm med gipsplader. Jeg vedhæfter også nogle billeder. Sig til, hvis I vil have flere billeder/info.

Tak på forhånd.

Loftsrum med træfagværk synligt i taget. En stor farverig plade står op ad tømmeret på gulvet. En wire eller ledning hænger ned fra loftet. Loft med træbjælker og isolering, viser strukturen af husets tagkonstruktion med fackverkstakstolar fra en renoveringstråd om køkkenombygning. Grundplan af et hus fra 1964, viser værelser som køkken, stue, soveværelser og garage. Skalabenævning og mulige variationer er nævnt forneden. Plantegning af et hus fra 1964, der viser rumopdeling, indre vægge og placeringer som køkken, stue og badeværelse. Loftet med træ- og gipspladevægge, træfackværkstag med isolering og en skillevæg med abstrakt kunst på venstre side.
 
Man undrer sig jo over, hvem der har sat de lyse skråstivere der. Tydeligvis tilføjet efterfølgende af en person, der ikke forstår, hvordan et fackverk fungerer. Sandsynligvis fordi man har syntes, det var lidt vaklende at gå på loftsgulvet, men med et tvivlsomt resultat. Det betyder dog intet for hovedvurderingen, at ingen indervægge er bærende.
 
Hej,

Jeg ved, at taget blev skiftet i 2008, så det kan være tilføjet dengang.

Det vi ønsker at gøre, er at fjerne en del af væggen ind til køkkenet for at gøre hullet ind til køkkenet bredere og gangen lidt kortere, det er en længde på 90 cm.

Men man vil jo samtidig ikke stå der med et problem bagefter.
 
Forklar gerne for en, der ikke ved, hvordan fagværker fungerer justus, at den skråstiver er forkert, men har den virkelig ingen funktion for bæreevnen?
 

Bedste svar

En gitterkonstruktion består af skiftende trykte og trukne stænger, der er monteret i trekanter. Ideelt set bør en gitterkonstruktion kun belastes i knudepunkterne, så ingen stænger udsættes for moment. I dette tilfælde er de dobbelte brædder, der går fra mønningen skråt ud mod siderne, udsat for trækkræfter ligesom overrammestængerne, mens diagonalskårne, der ses på det sidste billede i ret vinkel mod overrammestængerne, er udsat for trykkræfter. De efterfølgende tilkomne diagonaler vil overføre trykkræfter mod underrammestængerne. Den korrekte måde at forstærke underrammestængerne på havde været at give dem større højde, så de bedre kan optage moment.

Gitterkonstruktionen blev opfundet af Romerne. Det er et af vores ældste konstruktionselementer. Der findes flere forskellige principper for at udforme gitterkonstruktioner, men grundprincipperne er altid de samme.
 
  • Synes
Viktor.J og 3 andre
  • Laddar…
Tak Justus!

Okay så dette er alligevel rammeværk? Desværre måske ikke den bedste...

Skal man antage at indervæggene ikke er bærende? Eller føles det for usikkert?

Jeg vedhæfter et billede af det stykke vi havde tænkt os at fjerne.
Plantegning af hus med markeret væg, der muligvis kan fjernes.
 
Du kan anta, at ingen indvendige vægge er bærende.
 
  • Synes
Selimagic
  • Laddar…
Herligt!

Stor tak for forklaringerne
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.