Bærende eller ikke bærende, to bygningsingeniører siger forskelligt

[Vrana]

Fandt nogle gamle billeder fra da vi så på fremvisningen! Det er så meget man kan se, før vi har suget savsmuldet op.

 

[AG A]

Dimensionerne siger glasklart fritbærende. MEN, på det sidste billede ser det ud som om rammerne ikke sidder sammen i midten. Uden at de hviler på en væg/bjælke. Det ville være nødvendigt med et billede, hvor man så en halv meter længere til venstre for at afgøre.

 

[Vrana]

Dimensionerne siger glasklart fribærende. MEN, på det sidste billede ser det ud som om rammerne ikke sidder sammen i midten. Uden at de hviler på en væg/bjælke. Det ville kræve et billede, hvor man kunne se en halv meter længere til venstre for at vurdere.

Prøver at ordne det om en uge!

 

[Hani67]

Hej! Vi har en langsmal enplansvilla med kælder i mursten. Mellem etagerne er der betonloft. Ifølge originaltegninger fra 67 er kun ydervægge bærende, men der er 8 m imellem dem. Fladlænet tag. Gennem stueetagen løber en væg langs hele husets længde ifølge tegning.

Vi spurgte en bygningsingeniør + konstruktør, om det var muligt at rive væggen mellem køkken og stue ned, og de sagde, at det ikke var bærende. Naboen har et nøjagtigt identisk tvillingehus og har haft samme tanker, men den ingeniør, de hyrede, siger, at det absolut er bærende og fraråder endda limtræsbjælke og insisterer på stålbjælke.

Hvordan kan det være så stor forskel? Nogen med lignende erfaringer?

Hvis I har de gamle konstruktions tegninger over huset, bør I kunne aflæse dette i tegningerne. Tjek ellers med bygningsnævnet. Held og lykke.

 

[Vrana]

Hvis I har de gamle konstruktions tegninger over huset, skal I kunne udlæse dette i tegningerne. Tjek ellers med byggnadsnämnden. Held og lykke.

Kontaktede specifikt stadsbyggnadsförvaltningen flere gange, og de billeder jeg har uploadet var det, der var muligt at få ud. Har desværre ingen tegninger.

 

[13th Marine]

Er det et sadeltag (hælder fra midten til begge sider) eller et pulttag (hælder til én side)?

 

[måns hagberg]

Du mener, at fribærende spær kan have skiftet funktion med tiden?

Hvordan så?

Jeg mener helt generelt, at man ikke uden videre kan fjerne en ikke-bærende væg baseret på tegninger fra byggetiden. I dette tilfælde kan halvtreds år gamle spær og deres oplag være OK, men man skal sikre sig, at alt bærende er intakt.

 

[Vrana]

Er det et sadeltag (hælder fra midten til begge sider) eller pulttag (hælder til én side)?

Pulpett!

 

[Sir Duke]

Pulpet!

Vores plantegning ligner jeres, og vi tog præcis den væg ned, som I overvejer. Har fribærende spær i fagverksmodel. Spændvidde cirka 8 meter. Dog var det en væg med træregelskelet. Og saddeltag med cirka 22 graders hældning. Vi rev for 6 år siden, og taget har ikke rørt på sig. Jeg ville sige, at hvis konstruktører har givet klarsignal, så ville jeg gå videre.

 

[AG A]

Pulpet!

Så behøver du ikke at lave flere billeder. Jeg gik bare ud fra, at det var sadeltag. Så kan du roligt rive din væg. Medmindre du bor nord for Kiruna i hvert fald😄.
Men det kan vel alligevel være en idé at høre, hvor du bor, for en sikkerheds skyld.

 

[Vrana]

Söder om gävle!

 

[Sunflower65]

Hej! Vi har en langsmal étplansvilla med kælder i tegl. Mellem etagerne er der betonbjælkelag. Ifølge originaltegninger fra 67 er kun ydervægge bærende, men der er 8 m imellem dem. Lavhældende tag. Gennem stueetagen går en væg langs hele husets længde ifølge tegning.

Vi spurgte en bygningsingeniør + konstruktør om det var muligt at rive væggen mellem køkken og stue og de sagde, at den ikke var bærende. Naboen ejer et nøjagtigt ens tvillingehus og har tænkt det samme, ingeniøren de hyrede siger, at det absolut er bærende og fraråder endda limtræsbjælke og insisterer på ståldrømmer.

Hvordan kan det være så diametralt forskelligt? Nogen med lignende erfaringer?

Hej
Skrivningen fritspændende spær henviser til, at det ikke er stillet fra et bærende bjælkelag, typisk betonbjælkelag. Et fritspændende spær kan have flere støtte leje, som væggen i midten.

 

[Sir Duke]

Hej
Betegnelsen fritbærende spær henviser til, at det ikke er understøttet fra et bærende bjælkelag, som betongbjælkelag. Et fritbærende spær kan have flere støttepunkter, som væggen i midten.

Nej, det betyder vel, at der ikke behøves nogen støtte.

Derudover kan det alligevel have støtte. Alt, hvad der er sammenbygget med spær og bjælkelag, fungerer i praksis som støtte og bidrager til konstruktionens stabilitet.

Men det kræves ikke, hvis spæret er fritbærende.

Ret mig gerne, hvis jeg har misforstået dette, intet er umuligt, som Gunde sagde.

 

[Kane]

En fritbærende tagstol kan have flere støttepunkter, som væggen i midten.

Men det behøver den ikke.

 

[Huvudbrytaren]

Selvom tagkonstruktionen var fritrækkende fra starten, kan man være sikker på, at den gennemgående væg midt under taget, som igen står på en muret kældervæg, nu fungerer som støtte for nogle af de belastninger, der uden problemer ledes ned til kældervæggen, undtagen lige der hvor TS vil rive ned. Det stykke af væg, afstivet af vægplader fastgjort i reglar, hammerrem og syld, fungerer i praksis som en bjælke for den del af konstruktionen i tag og gulv, der hænger over kælderens garage.

Støt garagetaget op, så det holder sig lige. Riv væggen ned, og vær klar til at støtte eventuelt hængende underkant tagstol. Hvis det hænger mærkbart, ville jeg montere en bjælke/stive tagstol op for at undgå større bevægelser, når maksimal snelast trykker på. Mål gerne gulvet i rummet ved siden af den nedrevne væg, når garagestøtten fjernes, så det ikke begynder at hænge: Allerede et fald på en halv centimeter på den gulvflade vil kunne mærkes.

(jeg har en næsten halvtreds år gammel uddannelse i bygningskonstruktion, men har aldrig arbejdet med det i praksis)