Jeg er i gang med at renovere et nyligt købt 20'er-hus...
Jeg er stødt på 2 stående bjælker, som er savet over af den tidligere ejer for mange år siden, men de giver mig hovedbrud...
Er (var) de bærende eller ej??
Jeg ved, at jeg ikke vil få et sikkert svar, for man skal selvfølgelig se det på stedet, men jeg tager gerne imod lidt erfaring...
Taget er et mansardtag med skillevæg, og bjælkerne, jeg undrer mig over, er dem, der er markeret med rødt på billedet...
Sådan så det ud, da jeg flyttede ind og skulle begynde at ordne det...
Jeg begyndte at rydde op og fandt en bjælke, der var en del af garderoben... En spinkel, men alligevel en lille støtte...
Jeg ryddede lidt mere op og fandt en del af den originale(?) væg med panel, mystisk, der var kun denne firkant midt i det hele... Savsmuld bagved, men måske en ledetråd over, hvordan det hele var bygget fra begyndelsen...
Nu kom tagspærene frem, og man kan se, hvordan det hele er konstrueret...
Jeg kiggede op her i rummet... og der fandtes vist to afsavede stående bjælker...
Bærende som støtte for bjælken der, hvor taget bukker, og der er en liggende bjælke? eller blot et hjørne for den originale væg, der bukkede ind og lavede et lille rum ind til den gamle panel?
Endnu et billede op i hulrummet, men fra en anden vinkel og tættere på døren...
Her havde jeg revet gulvet op for at indsætte stærkere bjælker end de spinkle 4"4, der er der og svajer samt gør gulvet skålformet... men her ser man en bjælke, de har ladet være (og jeg har savet af her), som de to bjælker støtte sig op ad engang...
Sådan ser skillevæggen ud... bærende...
Meget tyder på, at de to bjælker ikke er/var bærende, da de er relativt spinkle, gulvbjælken de stod på er heller ikke specielt kraftig, ingen væg at støtte vægten direkte imod nedenunder, og at gulvbjælkerne i sig selv ikke er særlig kraftige... MEN nogle ting gør mig lidt nervøs... rummene i den anden vinkel (L-formet hus) har ingen skillevæg, men de har vægge på disse steder, der ser præcis ud som skillevæggen, og der er heller ingen væg direkte nedenunder der... og rummet på den anden side af skillevæggen har deres stående bjælker tilbage... og hvorfor er der små stumper tilbage i enderne, hvis det ikke er for at bære noget, når man kunne have vundet plads ved at undlade alle disse stående bjælker...
Og de har allerede savet et tagspær over uden at bekymre sig...
såå...
Overvejelser... Vigtige bjælker eller ej bryde sig om det??
Tror det var almindeligt at bygge uden skråtag på mansardtag, og få gode solide skunkrum/opbevaringsrum.
Konstruktionsmæssigt så skal det være de lavere ben som bærer tagets vægt og fører det i stort set lige ned på ydervæggene. Dvs. de fulde indvendige vægge er/bør ikke være bærende.
De langsgående (afsavede) bjælker har nok fordelt lasten. Er lidt usikker på om det er fra taget, eller om det er for at afstive gulvet, måske ligefrem "hænge" gulvet i tagfoden? Har set lignende konstruktion i en staldloft, (almindeligt sadeltag dog, men større spændvidder). Der tror jeg det var for at støtte tagfodsbenene midt på og føre ned og fordele lasten over mellemdækket, (som igen havde støtte under i og med hestebokse med 5"x5" stolper ud mod staldgangen).
I vores skånelænge har vi 6"x5" bjælker i mellemdækket/tagfoden med groft og lidt varierende cc 120 cm på en spændvidde på ca. 5,5 m. Ovenpå dem på tværs (langs med huset) i midten ligger en 6"x5" bjælke over bærende tværvægge i huset. Denne bjælke og tag(fod)bjælkerne er trukket sammen med store smedede vognbolte, og giver klart øget bæreevne. Hvilket kunne blive nødvendigt når man lastede nogle ton korn op på loftet. Bare som eksempel på bærende/hængende bjælker.
Nu er jeg ingen konstruktør, men jeg tror næppe, man placerer en bærende regel på et gulv. Den burde i så fald gå direkte til gulvreglen. Og en gulvregel på 4"x4" føles meget svag.
Hvad angår hjertevæggen i plank, ser den ud til at være sømmet i gulvet og står således ikke på en gulvbjælke. Så er den heller ikke bærende. Måske er der en søjle med overligger eller lignende? Er det muligt med et mere indzoomet billede på, hvordan plankevæggen sidder mod gulvet?
Nu er jeg ingen konstruktør, men jeg tror næppe man placerer en bærende regel på et gulv. Den burde i så fald gå direkte til gulvreglen. Og en gulvregel på 4"x4" føles meget spinkel.
Hvad angår hjertevæggen i plank ser den ud til at være spikret i gulvet og står således ikke på en gulvbjælke. Så er den jo heller ikke bærende. Måske findes der nogen søjler med overligger eller så? Er det muligt med et mere indzoomet billede af, hvordan plankevæggen sidder mod gulvet?
//Johan
Angående hjertevæggen så er den bærende med største sikkerhed.. Plankevæggen står på en solid liggende bjælke som også gulvreglerne sidder fast i.. og under den findes yderligere en plankevæg og under den en stenmur.. så gennemgående bærende hjertevæg..
Og så at ikke engang spær går direkte ned på en ydervæg var en af grundene til at jeg følte, at der burde være yderligere støtte.. men de danner en slags trekant, der støtter sig på ydervæggen.. Dog føles det at med dagens mål så er alt så spinkelt dimensioneret når det gælder spær, gulvregler og øvrige støtte, mens ydervægge er virkelig kraftige.. bare ikke vant til byggeteknikken fra før..
Stykke af ydervæggen 8x18cm.. hjertevæggen er noget mere spinkel, men ikke så meget..
Hvis det er som mit gamle, vakkelvorne, ormebidte træ i laden, så kan det se sløjt og medtaget ud, men det er supertræ. Næsten sammenligneligt med HEA-bjælker. I det mindste mit. Det er utroligt kompakt, langsomt voksende træ. Trods velperforeret af tværstribet træorm formåede jeg kun at få en 4"-søm 1" i, før den bøjede sig *. Dette skete 4 gange, og efter at have mærket, hvor stenhårdt sømmene alligevel sad fast, bøjede jeg dem ind mod træet og lod mig nøje. Det var alligevel kun toppen af en "slana" (diam<10 cm), jeg sømmede i. Bruger man HSS-bor i træet, mister de hurtigt skarpheden.
(* Okay, jeg er måske ikke professionel tømrer, men så uduelig med hammeren er jeg normalt ikke. )
Det ser jo unægtelig ud som om plankerene står på bjælken under, og så er det jo en anden situation. Så bør man nok tænke sig om, inden man sætter saven i den. Men det vidste du jo allerede.
Hvordan er det gået? Dette blev jo et lidt sent svar.
Hvis det er som mit gamle skøbelige ormstukne træ i laden, kan det se skrøbeligt og nedslidt ud, men det er et supertræ. Næsten sammenligneligt med HEA-bjælker. I det mindste mit. Det er utroligt kompakt og senvokset træ. Trods velperforeret af tværstribet træorm kunne jeg kun få en 4"-søm 1" ind, så bøjede den sig *. Dette gentog sig 4 gange, og efter at have mærket, hvor stenhårdt sømmene alligevel sad fast, bøjede jeg dem ind mod træet og lod mig nøje. Det var alligevel kun toppen af en "slana" (diam<10 cm), jeg slog sømmet i. Når man bruger HSS-bor i dette træ, mister de hurtigt skarpheden.
Undskyld for OT, men sådan gammelt træ er fantastisk! Forsøgte selv at bore i remmen hjemme for at se, hvor langt hestemyrerne havde ædt. Det viste sig, at de var kommet cirka 2 cm ind, så stoppede det brat ved kerneveddet! Forsøgte med 8mm træbor, men kom ingen vegne, det begyndte bare at ryge
Jeg spinner videre OT og stemmer i koret, der har snakket om, hvor hårdt gammelt træ kan være. I mit tidligere hus (bygget i -49) skulle jeg bygge på tagfoden ved en ekstra isolering. Da jeg forsøgte at skrue 6x160mm skruer i de eksisterende tagstolper/spær, kunne bitsene (Torx T25) ikke klare det, de knækkede. Det er første og eneste gang, jeg har oplevet, at bitsene ikke kan overføre det krævede drejningsmoment. Efter at have ødelagt 4-5 bits fra forskellige producenter og kun fået to skruer i, ændrede jeg strategi og brugte en slagnøgle i stedet, så klarede jeg de resterende 20 skruer med en enkelt bit.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
)