I dag føles det som om man tenderer til at overdrive dimensioneringen af alt bare for at have både seler og livrem. Havde lige to tømrere, som byggede en ny bærende væg inden for ydervæggen for at kunne lave nye store vindueshuller. De kunne næsten ikke tro deres egne øjne, da de så konstruktionen af ydervæggen. (Skrånende hus fra -58 med muret kælder, betonloft. Træskelet på plan 2. Sammenlagt 300 m2.)
Indefra og ud:
21mm stående ru planker
70 mm stående reglar cc 1500!!
70mm liggende reglar cc 55 mellem de stående.
Tretexplade 15mm
Lægter
Facade
Ingen som helst afstivning over de 1500 mm brede vinduer...
Denne utroligt svage konstruktion har altså uden problemer båret huset de seneste 55 år og ville sikkert have båret det i yderligere 55 år, hvis jeg nu ikke ønskede at ændre planløsningen helt. Dette får en til at indse, hvor meget vi overdriver dagens dimensioner med 195 og 220-reglar i skelettet. Bevares, isoleringskravene er højere i dag, men alligevel...
Indefra og ud:
21mm stående ru planker
70 mm stående reglar cc 1500!!
70mm liggende reglar cc 55 mellem de stående.
Tretexplade 15mm
Lægter
Facade
Ingen som helst afstivning over de 1500 mm brede vinduer...
Denne utroligt svage konstruktion har altså uden problemer båret huset de seneste 55 år og ville sikkert have båret det i yderligere 55 år, hvis jeg nu ikke ønskede at ændre planløsningen helt. Dette får en til at indse, hvor meget vi overdriver dagens dimensioner med 195 og 220-reglar i skelettet. Bevares, isoleringskravene er højere i dag, men alligevel...
Senest redigeret:
Ja, man har nok en tendens til at overdrive lidt.
Jeg åbnede en karnap på mit hus i efteråret, indefra set har jeg original:tretex,råspont,stående spontant 2"4, luftspalte med isolering, facadetegl. Bygget i 1965.
Ved de eksisterende vinduer havde man skåret en 2"4 og lagt ovenpå de stående i yderkanten. Vindue på 130 cm. Der er også mange af de stående, der er sammensat, man har altså også brugt resttræ, også direkte under spærerne.
Da jeg lavede et hul på 2 meter, lagde jeg en limtræsbjælke på 90x315mm ind... Selvfølgelig er det 2 meters åbning i stedet for 130, men hvis en spontet 2"4 har klaret det, burde der være meget mere sikkerhed i dagens konstruktion.
Jeg åbnede en karnap på mit hus i efteråret, indefra set har jeg original:tretex,råspont,stående spontant 2"4, luftspalte med isolering, facadetegl. Bygget i 1965.
Ved de eksisterende vinduer havde man skåret en 2"4 og lagt ovenpå de stående i yderkanten. Vindue på 130 cm. Der er også mange af de stående, der er sammensat, man har altså også brugt resttræ, også direkte under spærerne.
Da jeg lavede et hul på 2 meter, lagde jeg en limtræsbjælke på 90x315mm ind... Selvfølgelig er det 2 meters åbning i stedet for 130, men hvis en spontet 2"4 har klaret det, burde der være meget mere sikkerhed i dagens konstruktion.
Man tog vel også fat tidligere, har alle vægge af stående 3" spontet planke slået sammen med en myriade af store søm, spær i et brudt tag med små spænd af 3"7 cc 80, bjælkelag 3"7 cc 80 cm, gulv 1" spontet og sådan fortsætter det. Træ til 3-4 moderne huse, mindst, bygget 1937.
Vi åbnede op ved vores trappe og satte en overdimensioneret limtræsbaolk hele vejen i stedet for "pinden" som gik halve vejen. Pludselig stoppede det med at knirke i gulvene på overetagen. Så de gamle dimensioner holder selvfølgelig sammen, men det knager i fugerne...
Det er ikke et HultsredsHus du har, kan ikke rigtig se på billedet. De var konstrueret sådan, at også vinduerne tilhørte den bærende konstruktion, og da ser det lidt svagt ud sammenlignet med dagens byggemetoder.MagnusSt sagde:
Det afhænger vel lidt af, hvordan man ser det... mit indtryk er, at i 1910-20-30-tals huse har tendens til at være endnu grovere dimensioneret end i dag. Derefter er det snarere i 50-60-70 og måske 80-tallet, at nogle byggerier kan være mere fedtet dimensioneret, og derefter bliver det kraftigere igen. Sådan er mit indtryk, som selvfølgelig kan være helt forkert, og hvad der virkelig er over- eller underdimensioneret har jeg selvfølgelig ingen kompetence til at afgøre.
at man har bredere væg-regler i dag skyldes jo, at man skal have plads til mere isolering, ikke fordi det "var for svagt før" bliver svært at få 220mm isolering i en væg bygget af 95 tømmer...
jeg tror ikke, væg-reglerne i vores hus fra -36 er meget kraftigere end 70mm+råspont og tretex.
jeg tror ikke, væg-reglerne i vores hus fra -36 er meget kraftigere end 70mm+råspont og tretex.
Senest redigeret:
A
Alfred Jonsson
Banlyst
· Västra Götaland
· 208 indlæg
Alfred Jonsson
Banlyst
- Västra Götaland
- 208 indlæg
Visst bygger vi stabilere i dag, men ved ekstremvejr så føles det trygt.
Der hvor jeg bor har vi ofte vindstød på over 30 m/s, og det indebærer enorme kræfter.
30 m/s betyder en kraft på over 500 Newton/kvm, hvilket svarer til ca. 200 hk, og det pr. kvadratmeter!!
Hvis der desuden er kommet en masse sne, som derefter bliver våd og tung, så er det store vægte, der ligger på tagene.
Nej, jeg mener, at vi i dag har temmelig rimelige regler for holdbarhed i Sverige.
Der hvor jeg bor har vi ofte vindstød på over 30 m/s, og det indebærer enorme kræfter.
30 m/s betyder en kraft på over 500 Newton/kvm, hvilket svarer til ca. 200 hk, og det pr. kvadratmeter!!
Hvis der desuden er kommet en masse sne, som derefter bliver våd og tung, så er det store vægte, der ligger på tagene.
Nej, jeg mener, at vi i dag har temmelig rimelige regler for holdbarhed i Sverige.
A
Alfred Jonsson
Banlyst
· Västra Götaland
· 208 indlæg
Alfred Jonsson
Banlyst
- Västra Götaland
- 208 indlæg
Hmm nää det blev lidt forkert der..Dr Fozz sagde:Fysik er ikke din stærkeste side vel?
:blushing:
Men kraften 500 Newton per kvadratmeter stemmer ganske godt det var konverteringen til HK som blev forkert.
For at være nøjeregnende (og det er godt, når man beskæftiger sig med fysik...) så måler man kraft i Newton, tryk i Newton per kvadratmeter, og effekt plejer man at måle i watt (og hvorfor man skulle ønske at måle effekt, når man taler om, hvordan vi påvirker huse, har jeg ingen anelse om....)
Oversæt til km/t så forstår de fleste meget bedre hvilken fart vinden har, km/t kan de fleste relatere til.
30 m/s burde vel blive i runde tal 108 km/t det...god fart!!!
30 m/s burde vel blive i runde tal 108 km/t det...god fart!!!
Apropos det, Glufsglufs, så så jeg engang et læserbrev, hvor nogen foreslog, at man skulle ændre vejskiltene til m/s i stedet for km/h, da m/s er mere standard, den fik et svar nogle dage senere: "Hvordan ville det se ud med så mange nuller på skiltene?" :-D
Hehe d^_^bAnna_H sagde: