Jeg har en mistanke om, at det blot er en slags tradition, som gør, at man kan se nybyggede huse med 250 mm isolering i væggene men 500 mm i taget. Ikke fordi det er udregnet som det bedste.
Eller måske er det bare fordi, at man kan isolere meget der uden alt for store problemer, og at huset bliver "mærkeligt" ellers.
Men jeg ved det ikke, så jeg tænkte, at jeg starter en tråd og håber, at mange vil give deres mening.
Jeg klipper lidt af, hvad jeg og haavard skrev i en anden tråd, hvor dette emne blev lidt OT:
Tråden findes ellers her
Eller måske er det bare fordi, at man kan isolere meget der uden alt for store problemer, og at huset bliver "mærkeligt" ellers.
Men jeg ved det ikke, så jeg tænkte, at jeg starter en tråd og håber, at mange vil give deres mening.
Jeg klipper lidt af, hvad jeg og haavard skrev i en anden tråd, hvor dette emne blev lidt OT:
Mikael_L sagde:
haavard sagde:
Og vi havde en lille smule mere samtale der, men hovedtrækkene var dette.Mikael_L sagde:Men hvis det skal være fornuftigt at have dobbelt så meget isolering ét sted, så burde det i så fald være motiveret af, at der er den dobbelte temperaturforskel.
Typisk at det er +25° C ved taget, +5° C ved væggen (ved gulvniveau eller måske midt på væggen (middel)) og -15°C udendørs.
Sådan tænker jeg.
Og jeg indser ikke, hvor jeg tænker forkert i så fald.
Tråden findes ellers her
Interessante overvejelser!
Og meget tradition og holdninger ligger sikkert bagved, hvordan vi fordeler isoleringen.
Vi "tror", at luften er meget varmere oppe ved loftet end nede ved gulvet f.eks.
Jeg synes selv, at det føles lidt koldt om fødderne, når jeg går rundt i strømpesokkerne på mit trægulv.
(Jeg har ikke gulvvarme.)
Men hvad er fakta? Det er nu i brysthøjde 22,4°C inde.
Et termometer oppe lige under loftet og et, der ligger på gulvet lige inden for ydervæggen, viser samme temperatur inden for ± 0,5°C nu, hvor det er ca. 12°C ude. (En sådan brittsommer forresten!)
Ventilationen (FTX) hjælper naturligvis med at holde temperaturgradienten gulv-loft på et lavt niveau.
Men der samler sig altså absolut ingen "varmepude" oppe under loftet.
Min konklusion er således, at isoleringen burde være omtrent det samme i loft som i vægge.
Måske lidt mere i loftet, hvis det er lettere/billigere at isolere der.
Jeg har 310 mm glasuld i væggene, 290 mm glasuld i loftbjælkelaget + 100 mm cellplast ovenpå tagspærren.
Det er nok ret godt fordelt.
Og 300 mm cellplast under gulvpladen. Unødigt meget mente KA, da jeg ikke skulle have gulvvarme.
Og meget tradition og holdninger ligger sikkert bagved, hvordan vi fordeler isoleringen.
Vi "tror", at luften er meget varmere oppe ved loftet end nede ved gulvet f.eks.
Jeg synes selv, at det føles lidt koldt om fødderne, når jeg går rundt i strømpesokkerne på mit trægulv.
(Jeg har ikke gulvvarme.)
Men hvad er fakta? Det er nu i brysthøjde 22,4°C inde.
Et termometer oppe lige under loftet og et, der ligger på gulvet lige inden for ydervæggen, viser samme temperatur inden for ± 0,5°C nu, hvor det er ca. 12°C ude. (En sådan brittsommer forresten!)
Ventilationen (FTX) hjælper naturligvis med at holde temperaturgradienten gulv-loft på et lavt niveau.
Men der samler sig altså absolut ingen "varmepude" oppe under loftet.
Min konklusion er således, at isoleringen burde være omtrent det samme i loft som i vægge.
Måske lidt mere i loftet, hvis det er lettere/billigere at isolere der.
Jeg har 310 mm glasuld i væggene, 290 mm glasuld i loftbjælkelaget + 100 mm cellplast ovenpå tagspærren.
Det er nok ret godt fordelt.
Og 300 mm cellplast under gulvpladen. Unødigt meget mente KA, da jeg ikke skulle have gulvvarme.
At man isolerer mere i taget har selvfølgelig en fysisk baggrund. Dels får man større effekt af konvektion i horisontal isolering men man har også de største temperatursforskelle over taget på grund af natudstråling og den naturlige effekt af densitetsforskellen mellem varm og kold luft inde.
Rent teknisk og æstetisk kan det jo også lade sig gøre at løse et tykt tag. Vægge har jo en smertegrænse som er en funktion af vinduesåbningens bredde og væggens tykkelse. Jo tykkere vægge, desto bredere vinduer kræves for at få en acceptabel betragtningsvinkel ud.
Rent teknisk og æstetisk kan det jo også lade sig gøre at løse et tykt tag. Vægge har jo en smertegrænse som er en funktion af vinduesåbningens bredde og væggens tykkelse. Jo tykkere vægge, desto bredere vinduer kræves for at få en acceptabel betragtningsvinkel ud.
Varme stiger ganske vist som Locke skriver, men i praksis er det jo ofte sådan, at man har soveværelse med lavere temperatur på anden sal. Dermed forsvinder ofte grunden til at isolere ekstra på grund af højere temperatur.
Stråling (når det er skyfrit) er selvfølgelig en faktor, men spørgsmålet er, hvor meget dette påvirker under tagstenene, hvor udendørsluften ofte cirkulerer frit. Jeg ville nok hævde, at temperaturen under teglene er temmelig uafhængig af strålingen. En spekulation fra min side i mangel på fakta, selvfølgelig.
Som Mikael er inde på, ville jeg nok sige, at anbefalingerne er temmelig grove tommelfingerregler, hvor man af nødvendighed ikke tager hensyn til en række variabler som lokalerne brug, tagmateriale osv.
Fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det selvfølgelig prisværdigt at spare energi, men da jeg isolerede loftet her, var det umuligt at regne en tykkere isolering end 20 cm hjem på mindre end ca. 20 år. (Dette givet at det sjældent eller aldrig er -10C her, og at huset er frygteligt utæt.)
Man skal derfor tænke sig lidt om. Nybyggeri med åbent op til kip er ikke det samme som renovering af et gammelt utæt hus. Billig energi (varmepumpe) gør det sværere at regne isolering hjem.
For slet ikke at tale om den påståede globale opvarmning...
Stråling (når det er skyfrit) er selvfølgelig en faktor, men spørgsmålet er, hvor meget dette påvirker under tagstenene, hvor udendørsluften ofte cirkulerer frit. Jeg ville nok hævde, at temperaturen under teglene er temmelig uafhængig af strålingen. En spekulation fra min side i mangel på fakta, selvfølgelig.
Som Mikael er inde på, ville jeg nok sige, at anbefalingerne er temmelig grove tommelfingerregler, hvor man af nødvendighed ikke tager hensyn til en række variabler som lokalerne brug, tagmateriale osv.
Fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det selvfølgelig prisværdigt at spare energi, men da jeg isolerede loftet her, var det umuligt at regne en tykkere isolering end 20 cm hjem på mindre end ca. 20 år. (Dette givet at det sjældent eller aldrig er -10C her, og at huset er frygteligt utæt.)
Man skal derfor tænke sig lidt om. Nybyggeri med åbent op til kip er ikke det samme som renovering af et gammelt utæt hus. Billig energi (varmepumpe) gør det sværere at regne isolering hjem.
For slet ikke at tale om den påståede globale opvarmning...
Som jeg ser det, er det jo meget billigt at isolere taget, så længe man har et koldt loftsrum. Det er jo bare at fylde så meget isolering ind, som der er plads til, og den eneste omkostning er netop isoleringen. Skal man forbedre isoleringen i væggene, skal man samtidig investere i kraftigere reglar for at få plads til isoleringen, og så stiger omkostningerne hurtigt til urimelige niveauer. Min gætning er altså, at man hurtigt foretager en ulønsom investering, hvis man forsøger at få ind 500mm isolering i væggene sammenlignet med, hvis man lægger det i taget.
Men trægheden kan vel lige så godt gå den anden vej også?Mell sagde:
Så det er -2░C på loftet når det er -20°C ude.
Det har været oppe tidligere på forummet, og min konklusion er, at Mikael_L har helt ret.
Der er flere grunde til, at misforståelsen har spredt sig, en vigtig årsag er nok, at folk har hørt, at de bør efterisolere deres loft. Det er meget billigere at øge isoleringen i taget på et étplanshus ved at kaste lidt isolering op på loftet sammenlignet med at efterisolere væggene. I øvrigt er det nok mest uvidenhed.
Der er flere grunde til, at misforståelsen har spredt sig, en vigtig årsag er nok, at folk har hørt, at de bør efterisolere deres loft. Det er meget billigere at øge isoleringen i taget på et étplanshus ved at kaste lidt isolering op på loftet sammenlignet med at efterisolere væggene. I øvrigt er det nok mest uvidenhed.