Jeg har en etage, der er ca. 8 x 12 meter. Bjælkelaget går i den korte retning, 8 meter.
I midten er der en bærende bjælke, hvor samlinger laves, så den fritbærende længde er cirka 4 meter på hver side.
Bjælkelaget er af 45x220-reglar, der er monteret cc30.
Bør jeg lave kortlingar / krydsafstivning på midten af begge disse, eller hvordan gør en klog person?
Lige nu ligger spånpladerne løst udlagt over hele gulvet, så man kan arbejde med andre dele, og hvis jeg hopper på gulvet midt mellem væggene, altså maksimalt afstand fra bærelinjerne under, er der en mærkbar svingning. Der, hvor det i stedet føles helt stumt, er når man hopper over væggen eller bjælken i enderne.
Undersiden af bjælkerne har i dag dobbeltgips og oversiden skal have dobbelt lag spånplade.
Omtrent sådan ser det ud.
Jeg vedhæfter også et gammelt foto, der viser virkeligheden.
Så, skal jeg sætte noget ind mellem reglarne? Gør det en stor forskel?
Der vil være alle typer af rum ovenover, køkken, badeværelse og alt derimellem. Måske ekstra meget støtte, hvor der skal klinkres?
Bare kortelede gør ingen forskel, for de kan ikke overføre vertikale kræfter fra en bjælke til den næste. Derimod kan en hængende bæreline tværs mod bjælkerne gøre en forskel. Den bør hænge ved 2 m positionen og være fast skruet med bjælkesko til bjælkerne. Den kan overføre/fordele vertikale kræfter mellem nabobjælkerne. Hjælper mod gyngning, men ikke for totallasten.
Kortlæg og skruespånpladerne ordentligt. Gipspladerne bidrager ikke så meget til stivheden af bjælkelaget, synes du stadig, at det svajer, kan det blive bedre, hvis du i stedet skruer en type krydsfiner i loftet. Svaj i bjælkelag er ikke sjovt og kan være svært at rette op på bagefter.
Bare kortlæggere gør ingen forskel, fordi de ikke kan overføre vertikale kræfter fra en bjælke til den næste. Derimod kan en hængende bærende bjælke på tværs af bjælkerne gøre en forskel. Den bør hænge ved 2 m positionen og være stift fastskruet med bjælkesko i bjælkerne. Den kan overføre/fordele vertikale kræfter mellem nabobjælkerne. Hjælper mod svaj men ikke for den totale belastning.
Jeg vil ikke sige, at du tager fejl, men jeg har fået forklaret det sådan her, hvilket jeg synes lyder rimeligt:
Hvis man kortlægger og gør det med en ekstrem pasform, så, for at en bjælke skal falde ned, men ikke den ved siden af, kræves det, at kortlægningen vrides lidt, hvilket giver et diagonaltryk, som således overfører kræfter til den nærliggende bjælke.
Er det ikke relevant i matematikken? Endnu større forskel skulle det være at krydse, hvad jeg har læst mig til på forummet.
Men jeg tænker måske forkert.
Jeg vil ikke sige, at du tager fejl, men jeg har fået det forklaret sådan her, hvilket jeg synes lyder rimeligt:
Hvis man kortlar og gør det med en ekstrem pasform, så kræver det, at kortlingen vippes lidt, hvilket giver et diagonaltryk, som dermed overfører kræfter til den nærliggende bjælke, for at en bjælke skal falde ned, men ikke den ved siden af.
.
Jeg er helt enig i dette! Pasformen skal så være under millimeteren for at få et godt anlæg. Jeg kan ikke selv klare det, men hvis en anden gør det, så...
Jeg har et lignende problem med et kommende badeværelse. Måske kan ideen med en stiv OSB nedenunder være god!
Så skal jeg lave kortlinger i verdensklasse. Jeg har en god sav... Under millimeteren bliver en udfordring i det omfang, at reglerne er drejede, men det vil blive tæt efter dele af reglen og ikke andet.
Men sig, at man har kortlinger i traditionel forstand, uden denne enorme præcision, mener du, at de ikke gør nogen gavn overhovedet, når det kommer til nedbøjning? Jeg er villig til at påstå, at de må gøre en vis gavn. Du binder trods alt en regel sammen med en anden, selvom det er en "svagere relation" end i det forrige eksempel.
Hvorfor korter man bjælkelaget så ofte ellers? Googler man rundt på det, så gør folk det jo i stor mængde, og det er næppe for at sammensætte deres spånplader på, for det er i min verden en kortling, man laver på andre måder og på andre tidspunkter.
Men hvad pokker, cc30 og dobbelte lag spånplader og kortlægger dertil? Skruelim først det ene lag spån mod bjælkelaget og skruelim så det andet lag på det første, så skal du ikke behøve at tænke på kortlægger efter det.
Kortlinger (korrekt udført) gør stor nytte, da det fordeler lasten på flere bjælker. De skal være ordentligt tørre og kræve lidt vold for at få på plads (ikke for korte)
Vi har en side af vores nybyggede overetage, der har ca. 4m spændvidde, hvor konstruktøren regnede på sagen og kom frem til, at 45x220 på c/c600 var tilstrækkeligt. Derefter har vi kortlægtere af 45x220 på ca. c/c1200 mellem disse, som sidder stramt og skrues i under- og overkant. På den anden side af bærende bjælke er der en spændvidde på ca. 3 m. Da det var tid til at lægge gulvspån, konstaterede vi, at det svigtede, når man hoppede på en regel, eller hvis man lagde en plade løst over 2-3 regler på den side med 4m spændvidde, mens der på den anden side slet ikke var samme svigt.
Løsningen blev at lave udskæringer i kortlægterne og skrue-lime en 45x95 langs reglerne, hvilket stivede konstruktionen betydeligt op. Det svarede til, at vi skulle have sat 220'erne på c/c 450-470 et sted, da vi regnede på det. Derefter har vi skrue-limet et lag gulvspån på dette og vil skrue-lime et lag sporet gulvspån på det til gulvvarmen.
Den oprindelige konstruktion med 45x220 på c/c600 var altså tilstrækkelig for nedbøjning og fasthed, men ikke for svigten. Hvis du har 45x220 med c/c300, så må det række!
Selvfølgelig kan man få det til at svigte, hvis man hopper på gulvet med den punktbelastning, der bliver, det er ikke fast som en betonbjælkelag, men skrue-limningen af gulvspån gjorde en meget stor forskel, og hvor fast behøver det være til "normal" brug?
Er det et kontor/offentlig lokal, er der andre krav end i familiehuse, men vil I have mange ravefester med en gammel pladespiller, der kræver, at det ikke svigter? Eller vil I "bare" gå på gulvet?
Om spørgsmålet om krydsafstivning vs. kortlæggere, så udfylder det samme funktion, du får en diagonal aflastning fra en regels overkant til nærliggende reglers underkant, og lasterne spredes på flere regler. Hvis du skærer kortlæggere af 45x220 og sætter dem i række midt på spændvidden med skrue i over- og underkant, vil det stive konstruktionen betydeligt op. Reglerne vil heller ikke kunne "svaje" sidelæns, især i kombination med skrue-limet gulvspån, som bidrager stærkt til stivheden.
Hvis jeg var dig, ville jeg tage den ekstra tid til at sætte en række kortlæggere, ikke fordi jeg tror, at det behøves, men mere for sjælefreden. Så er det bare at køre på med jeres bjælkelag!
Vi har en side af vores nybyggede overetage, som har ca 4m spændvidde, hvor konstruktøren har regnet på sagen og kom frem til, at 45x220 på c/c600 var tilstrækkeligt. Derefter har vi kortlingar af 45x220 på ca c/c1200 mellem disse, som sidder stramt og skrues i under- og overkant. På den anden side af den bærende bjælke er der en spændvidde på ca 3 m.
Da det var tid til at sætte gulvspånpladen, konstaterede vi, at det gav efter, når man hoppede på en bjælke eller hvis man lagde en plade løst over 2-3 bjælker på den side med 4m spændvidde, på den anden side var der ikke den samme eftergivelighed.
Havde I kortlingar på cc 120 også på siden med 3 meter?
Har I en opfattelse af, hvor meget forskel kortlingerne gjorde?
Testarn sagde:
Hvis jeg var dig, ville jeg tage den ekstra tid til at sætte en række kortlinge, ikke fordi jeg tror, det er nødvendigt, men mere for sjælefredens skyld. Derefter er det bare at fortsætte med jeres bjælkelag!
Jeg vil nok teste med kortlinge, som du siger, mest for sjælefredens skyld.
Men det er et "almindeligt" hus, men jeg er lidt kræsen med knirk og andre bevægelser. Jeg vil gøre mit yderste for at gøre ting unødigt robuste. Jeg er sådan...
Men sandsynligvis vil jeg sjuske med kortlingerne og tage det materiale, jeg har, så nogle gange bliver det 220, men også 120 og lidt andre dimensioner. Alle vil vel gøre gavn, så længe de sidder stramt, tænker jeg. Eller så er jeg seriøs og køber nogle gulvregler til dette formål, men jeg har rigtig mange småstykker af blandede dimensioner af de større sorter.
Tak for input såmænd, håber på at flere erfaringer kommer ind i tråden!
Krydsafdækning giver ikke samme effekt som at sætte kortlåse, men er nemmere at udføre. Jeg mistænker, at hvis I havde prøvet EFTER at I har skrueslimet gulvspånpladerne, ville I også være tilfredse med svikten. Uden at skrueslime gulvspånpladerne får man ikke den samarbejdseffekt, der efterstræbes.
Jeg har lavet flere gulve med cc600 og spændvidde 4,2 med kortlåse (plejer at sætte dobbelte) uden problemer med svikt.
Men dit gulv er solidt og godt, ingen tvivl om det!
Men sandsynligvis vil jeg sjuske med kortlingerne og tage det materiale, jeg har, så nogle gange bliver det 220, men også 120 og lidt andre dimensioner. Alle vil vel gøre nytte, bare de sidder tæt, tænker jeg. Eller så er jeg seriøs og køber hjem nogle gulvstrøer til dette formål, men jeg har meget småstykker af blandede dimensioner af de større slags.
Nja, skal du kortla, så skal det vel alligevel være med 45x220? Specielt hvis du føler dig kræsen...
Havde I kortlingar på cc 120 også på siden på 3 meter?
Har I en opfattelse af, hvor meget forskel kortlingarna gør?
Jeg vil nok teste med kortlingar, som du siger, mest for min egen sjælefred.
Men det er et "almindeligt" hus, men jeg er lidt omhyggelig med knirk og andre bevægelser. Jeg vil gøre mit yderste for at gøre tingene unødvendigt solide. Jeg er sådan...
Men sandsynligvis vil jeg sløse med kortlingarna og tage det materiale, jeg har, så nogle gange bliver det 220, men også 120 og nogle andre dimensioner. Alle vil nok gøre nytte, bare de sidder stramt, tænker jeg. Eller så er jeg seriøs og køber nogle flere gulvreglar til dette formål, men jeg har meget småstykker af blandede dimensioner af de større slags.
Tak for inputet uanset hvad, håber at flere erfaringer falder ind i tråden!
Tag ikke kortlingar på 120, det giver ikke i nærheden samme effekt som 220, nogle gange sætter jeg 195 for at undgå at bore huller i kortlingar for ledningsføring, men næsten altid 220.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
