2,394 læst ·
6 svar
2k læst
6 svar
Underlag for stolper som bærer af mellemspærrelag
Begynder at blive tid til at rive en bærende indervæg nu ...
Etagedækket vil hænge fra en Kerto-S bjælke, 45*400, 3600 mm lang, indfældet i en væg på etagen ovenfor. Den vil blive understøttet af 2 stk 90*90 limtræsstolper, som vil blive indfældet i væggene på etagen under. Beregnet vertikallast er 15 kN per søjle.
Så opstod spørgsmålet, hvad skal stolperne have for underlag???
Jeg ser nogle alternativer;
1. Stilles på gulvreglen som vægreglerne står på, på den ene side er det syllen i så fald. Trykket i så fald bliver tværs fiberretningen hvor træet er som blødest, så spørgsmålet er om det giver kompression af reglen på lang sigt?
2. Som ovenfor, men med en stålplade, større end stolpen, som fordeler vægten over en større overflade?
3. Udhul en del i hver gulvregel og stil stolperne mod betonpladen, med fugtspærre imellem?
4. Som ovenfor men med større udhulning og en stålplade for trykudjævning?
Betonpladen er 100 mm midt i pladen og godt 200 mm ved ydervægssiden.
Vi har i dag to stålbjælker indfældet forskellige steder i huset og med længere spændvidde, hvoraf den ene bærer 5 m ydervæg til førstesalen med tagspær på denne væg. Disse understøttes kun af 3 stk 45*120 regler sammenspikket og disse står direkte på 45*120 gulvreglen/syllen, og dette synes at have holdt i 37 år i hvert fald. Deraf overvejelse med at stille på gulvregel med en trykudjævnende plade imellem.
Jer der ved, hvad er passende i dette tilfælde. Alternativ 1 og 2 er jo det nemmeste at udføre.
Etagedækket vil hænge fra en Kerto-S bjælke, 45*400, 3600 mm lang, indfældet i en væg på etagen ovenfor. Den vil blive understøttet af 2 stk 90*90 limtræsstolper, som vil blive indfældet i væggene på etagen under. Beregnet vertikallast er 15 kN per søjle.
Så opstod spørgsmålet, hvad skal stolperne have for underlag???
Jeg ser nogle alternativer;
1. Stilles på gulvreglen som vægreglerne står på, på den ene side er det syllen i så fald. Trykket i så fald bliver tværs fiberretningen hvor træet er som blødest, så spørgsmålet er om det giver kompression af reglen på lang sigt?
2. Som ovenfor, men med en stålplade, større end stolpen, som fordeler vægten over en større overflade?
3. Udhul en del i hver gulvregel og stil stolperne mod betonpladen, med fugtspærre imellem?
4. Som ovenfor men med større udhulning og en stålplade for trykudjævning?
Betonpladen er 100 mm midt i pladen og godt 200 mm ved ydervægssiden.
Vi har i dag to stålbjælker indfældet forskellige steder i huset og med længere spændvidde, hvoraf den ene bærer 5 m ydervæg til førstesalen med tagspær på denne væg. Disse understøttes kun af 3 stk 45*120 regler sammenspikket og disse står direkte på 45*120 gulvreglen/syllen, og dette synes at have holdt i 37 år i hvert fald. Deraf overvejelse med at stille på gulvregel med en trykudjævnende plade imellem.
Jer der ved, hvad er passende i dette tilfælde. Alternativ 1 og 2 er jo det nemmeste at udføre.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Når en 90x90 stolpe, der bærer 15 kN vertikalt, lander på en gulvregel, som er 45 mm bred, bliver trykket på denne ca. 3,7 MPa, hvilket er et grænsetilfælde. Kan man ikke forstærke gulvreglen lige under selve stolpen med to stående regelstumper på hver side, som hviler på betonpladen?
Tak.
Gulvregelen er vel 70 bred og 45 høj, undtagen ved ydervæggen, hvor den er 120 bred. Gulvregel for mig i dette tilfælde er reglen, der ligger på betonpladen og som vægreglerne er fæstnet i.
Da stolperne havner i væggen, ville regelstumperne alligevel ende på gulvregelen, og så kunne jeg lige så godt kappe gulvregelen og lade stolpen gå ned til pladen.
Min tanke med en stålplade, 10 mm, er netop for at mindske punktlasten.
Gulvregelen er vel 70 bred og 45 høj, undtagen ved ydervæggen, hvor den er 120 bred. Gulvregel for mig i dette tilfælde er reglen, der ligger på betonpladen og som vægreglerne er fæstnet i.
Da stolperne havner i væggen, ville regelstumperne alligevel ende på gulvregelen, og så kunne jeg lige så godt kappe gulvregelen og lade stolpen gå ned til pladen.
Min tanke med en stålplade, 10 mm, er netop for at mindske punktlasten.
Bedste svar
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Når de ligger ned på den måde kalder jeg dem for syllar. Er den 70 mm bred, så tror jeg, at det er nok. Ellers er det ikke forkert med trykaflastare. Du kan lave sådanne i træ eller i krydsfiner også.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Problemet er vel primært at få fat i en lille stump af et materiale, der kun sælges i store plader for ret mange penge. Hvis man ser bort fra det, ville jeg sige 21 mm K-plywood. Eg har også god trykstyrke.
Disse sælger mindre stykker stål, også til privatkunder. Kan være godt at vide for andre også.
https://montano.se/category.html/stalplatta
https://montano.se/category.html/stalplatta
Klik her for at svare
