I Tyskland har de ved nybyggeri af enfamiliehuse eller flerfamiliehuse helt anderledes ydervægge sammenlignet med Sverige, se vedhæftet billede. Altså ydervæg fra jordplan op til 4. etage eller højere. De klistrer Rockwollplader(varmeisolering) direkte på de opmurede murstensvægge. Det er hårde Rockwollplader. Derefter påfører de puds direkte på Rockwoll-pladerne. Så pudses indervæggene med mørtel.

En eller anden diffusionsspærre ser de ikke ud til at have. I Sverige har man plastfilm indenfor gipspladerne som fugtspærre, så vanddamp ikke kan vandre ud gennem væggen. I Tyskland har de slet ingen gipsplader; i stedet pudses alle vægge indvendigt. De har ingen tapeter, men væggene er som sandpapir og altid hvide.

De bygger ved at mure vægge op, ikke som i Sverige med trævirke.

Man tænker på fugtproblemer med en sådan opbygning uden diffusionsspærre. Hvad har I for synspunkter? Beviseligt fungerer det tyske ydervægge, ellers ville de ikke fortsætte.

Det måske gøres på lignende måde også i Sverige?
 
  • Diagram over opbygning af ydervægge til enfamiliehuse og flerfamiliehuse med mursten, Rockwoolplader og pudslag, samlet tykkelse 395 mm.
Senest redigeret:
I beton- eller murede huse er der ikke behov for spærren, da disse allerede er tilstrækkeligt tætte. Vi bruger lignende sandwichelementer i Sverige, men forskellen er, at vi gipsar indersiden.
 
  • Synes
Claes Sörmland
  • Laddar…
tommib
Er det ikke snarere spørgsmålet om, at der ikke er noget organisk i væggen, der kan mugne?
 
  • Synes
MultiMan og 1 anden
  • Laddar…
Er der nogen, der kommer til at tænke på enstegstätade putsfasader?
 
  • Synes
MultiMan og 2 andre
  • Laddar…
Som huggen skriver, så gipsar de i Tyskland væggens inderside (ikke pudser den, som jeg skrev), det som bliver væggen man hænger malerierne på. Den faggruppe, der udfører det arbejde, hedder endda gipsare. Men de har en slags gipspasta, de påfører og udjævner på væggene.

Hvad jeg synes er mistænkeligt, er, at de lægger udendørspudset direkte på Rockwoolpladerne.

De angiver, at vand kan diffundere gennem væggen. Så tænker man, at hvis det nu er fx -10 grader udenfor og 20 grader indenfor, når vanddampen går gennem væggen og ud til udendørs, må den nå sin kondensationstemperatur. Det er bare spørgsmålet om, hvor langt ind i væggen det sker, men det må være et sted i den yderste Rockwoolplade, og der samles kondensvandet så.

En anden ting: Hvordan fastgør de detaljer på facaden med sådan en konstruktion? Fx lamper. Skruer i det tynde puds og Rockwoolpladen?

Jeg er ikke bygningsingeniør og ved ikke, hvordan en væg bedst skal opbygges, jeg har bare en idé om, hvordan man gør i Sverige.

Det virker som om, de aldrig bygger væggene i et enfamiliehus med træ som i Sverige, men væggene mures altid op. Er det fordi murede vægge er overlegne i forhold til trævægge, eller hvorfor gør de det sådan?
 
Senest redigeret:
useless useless sagde:
Er der nogen, der tænker på et-trins pudsfacader?
er dette ikke nøjagtigt det, der kaldes en et-trins facade (noget som tyskerne i så fald burde google)?
 
Fejlpost
 
Det fungerer sikkert i Tyskland, hvor der er varmere klima. Teknikken var jo ikke uprøvet, da den begyndte at blive brugt i Sverige, bare uprøvet i vores klima.
 
I væggen jeg viser billede af, er der intet organisk. Det måske ikke mugner da, selvom der bliver vand i rockwoolen eller i murstenene. Mugner mursten? De siger, at væggen ånder.

Hvad de har for ventilationssystem ved jeg ikke.

Tak for alle synspunkter.
 
Denne princip anvendes i mange flerfamilieboliger i Sverige, men vi murer sjældent uden at bruge beton. Nogle gange letbeton. Når vi renoverer gamle murstenshuse, har vi ofte denne materialekombination. Det er en fugtsikker konstruktion.
 
MathiasS MathiasS sagde:
er ikke dette præcis en såkaldt enstegstæt facade (noget som tyskerne i så fald burde google)?
Det er det men det er kun et problem i fugtfølsomme konstruktioner som træregler.
 
Claes Sörmland
useless useless sagde:
Nogen der kommer til at tænke på enstegstätade pudsede facader?
Ja det her er de enstegstätade facaders oprindelse, som blev importerede til Sverige. Den svenske industri forstod dog ikke, at der er forskel på træ og papir i væg og muret/gjuten væg.
 
Senest redigeret:
  • Synes
MultiMan og 1 anden
  • Laddar…
Claes Sörmland
A Arnodt sagde:
I
Hvad de har for ventilationssystem ved jeg ikke.
Jeg antager, at de har ventilation ved nybyggeri, men i de ældre huse er ventilationen at åbne vinduet. Badeværelset plejede at have en styret ventilator, der blæste direkte ud. Vi var meget tidligt ude med ventilation i Sverige.
 
Fugten kan vandre gennem disse vægge, og det kan kondensere og danne skimmel en gang imellem. Især da tyske huse (i hvert fald i Bayern) bygges uden ventilation. Tyskerne er vant til at ventilere ved at åbne vinduer.

Måske ikke den mest moderne konstruktion, men sådan bygges her af tradition. Et pudset hus i sten anses som robust, solidt - et ordentligt hus ganske enkelt. Huse i træ har lavere status - billigere, ikke så godt som sten. Derfor vil færre bygge i træ.
 
Senest redigeret:
Det største problem med den svenske implementering er nok, at vi har mere isolering og en fugtspærre på indersiden. Den tyske væg kan ånde begge veje.
 
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.