Vi er lige blevet færdige med vægge og loft på en renovering af en tilbygning på 15m2. Da vi købte huset, var dette en indglasset terrasse, som vi lavede om til en entré. Tilbygningen (bygget i slutningen af 40'erne) står på en (hvad jeg ved) uisoleret støbt plade ovenover en garage. Det er altså ikke en plade, der ligger mod jorden, men en garage "med luft" adskiller de to. Sådan ser det ud omtrent.
Så mit spørgsmål er; hvad er bedst at isolere denne plade med?
Man behøver at vide lidt mere for at kunne give et godt svar. Er garagen uopvarmet/hvad er temperaturen der? Hvor stor er højden i tilbygningen henholdsvis garagen? Skal du have elektrisk gulvvarme? Hvad tænker du at have for gulvmateriale i tilbygningen? Er betonpladen isoleret i sin yderkant og i så fald hvordan?
Garage uopvarmet og har samme temperatur som udenfor
Vandbåren gulvvarme som jeg flyder ind og lægger klinker på det
2.6m højde på tilbygning
2.2m højde på garage
Jeg ved ikke om den er isoleret i yderkanten, jeg tror ikke det. Det er jo beton hele vejen ud.
Jeg kan tage et billede hvis det hjælper.
Tak for svar!
Beton er et fantastisk byggemateriale, men det har visse egenskaber, som man skal tage i betragtning. Dertil hører, at det er ekstremt varmeledende (og kuldeledende). Derfor skal yderkanten isoleres, mindst 10 cm isolering, (dermed opnår man den standard, der var gældende mellem 1950 og 1975) ellers bliver alle andre anstrengelser meningsløse. Selve pladen bør isoleres på undersiden for at undgå, at varm og fugtig indeluft kondenserer i betonen og gør denne konstant våd. Hvordan denne isolering skal udføres, afhænger lidt af, hvordan garagen bruges. Man kan lime mineraluld uden lægter i loftet, men indtrykket bliver mere behageligt, hvis man bruger træregler og beklæder alt med gips. Mindst 10 cm tyk bør isoleringen være, men 2,10 meters loftshøjde er OK for en garage.
Måske køre med sporet EPS til gulvvarmen og lægge et flydende klinkergulv. Så har den opvarmede del ingen direkte kontakt med garagekonstruktionen.
Vægpartiet skal have syldisolering, fx pap ligesom på almindelige huse, så fugten ikke transporteres.
Du burde måske komplettere garagevæggen med isodränplader og sømme panel eller pudse den del på ny, så matcher det væggeslivet på tilbygningen.
Hvis man skal være pernitten, er nok den korrekte terminologi hvælving snarere end plade.
Det afgørende burde være, hvor meget du kan bygge opad fra den nuværende betonhvælving. Kan du lægge isolering ovenpå hvælvingen og derefter støbe en plade med gulvvarmen, er det jo bedst.
Enig i at hvælving er den rette betegnelse. En plade ligger direkte på jorden. Knækspørgsmålet er højdemålene. Hvad er den største højde over nuværende overkant på hvælvingen, som du kan acceptere med hensyn til gulvniveauet i tilstødende rum? Dette må bestemme valg af strategi.
Beton er et fantastisk byggemateriale, men det har visse egenskaber, som man skal tænke på. Dertil hører, at det er ekstremt varmeledende (og kuldeledende). Derfor skal yderkanten isoleres, mindst 10 cm isolering, (Så får man den standard, som gjaldt mellem 1950 og 1975) ellers bliver alle andre anstrengelser meningsløse. Selve pladen bør isoleres på undersiden for at undgå, at varm og fugtig indeluft kondenserer i betonen og gør denne konstant våd. Hvordan man skal udføre denne isolering, afhænger lidt af, hvordan garagen bruges. Man kan lime mineraluld uden reglar i loftet, men indtrykket bliver pænere, hvis man bruger træreglar og beklæder alt med gips. Isoleringen bør være mindst 10 cm tyk, men 2,10 meters lofthøjde er OK for en garage.
Interessant, men hvad mener du er yderkanten, er det selve yderkanten på betonen.
Som det er nu, har hvælvingen et udhæng på ca. 20cm.
Det jeg har gjort, er at jeg lader den liggende yderpanel dække hele kanten af hvælvingen. (se billede nedenfor).
Det føles lidt som om, det ikke er så stort et problem med kondens. Jeg oplever, at garagen er meget ventileret, men skal selvfølgelig være opmærksom på dette!
Ville man kunne male med en form for vådrumsfarve i loftet for at holde fugten ude?
corre sagde:
Måske køre med sporet EPS til gulvvarmen og lægge et flydende klinkergulv. Så har den opvarmede del ingen direkte kontakt med garagekonstruktionen.
Væggpartiet skal have syllisolering, fx pap præcis som på almindelige huse, så fugt ikke transporteres.
Du kunne måske supplere garagens ydervæg med isodrænplader og slå panel eller pudse den del på nyt, så det matcher væglivet på tilbygningen.
Det var en god idé med sporet EPS! Hvordan fungerer det da med isoleringen af hvælvingkanten og undersiden, er det nødvendigt? Efter vinteren planlægger vi at dræne huset og også bygge terrasse på forsiden af tilbygningen, den vil dække hvælvingkanten, så måske er det en idé at dække siden helt op til kanten.
f91jsw sagde:
Hvis man skal være pedantisk, er den korrekte terminologi nok hvælving snarere end plade.
Det afgørende må være, hvor meget du kan bygge opad fra nuværende betonhvælving. Kan du lægge isolering ovenpå hvælving og så støbe en lag med gulvvarmen, er det bedst.
justusandersson sagde:
Jeg er enig i, at hvælving er den korrekte betegnelse. En plade ligger direkte på jorden. Knækpunktet er højdemålene. Hvad er den højeste højde over den nuværende overkant af hvælvingen, som du kan acceptere med hensyn til gulvniveauet i tilstødende rum? Dette skal bestemme valg af strategi.
Gulvet til tilbygningen hælder (den del, som jeg skal have klinker på), jeg har som max 5 cm til flydespartel+ror+isolering ved højeste punkt mod tærskel, det laveste punkt ligger et sted mellem 6-7cm.
Det er mange problemer på samme tid! Varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft. Når varm luft køles ned, kondenserer vanddampen. Dette er et grundlæggende fysisk problem, som ikke har at gøre med usædvanligt høj grad af luftfugtighed. Hvis du kun har 5 cm tilovers, skal isoleringen ligge på betongens underside! Du har brug for lige så meget isolering af betonen på dens yderside som mod det kolde rum.
Der er mange problemer på samme tid! Varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft. Når varm luft afkøles, kondenserer vanddampen. Dette er et grundlæggende fysisk problem, der ikke har at gøre med en usædvanligt høj grad af luftfugtighed. Hvis du kun har 5 cm til rådighed, skal isoleringen ligge på betongens underside! Du har brug for lige så meget isolering af betonen på dens yderside som mod det kolde rum.
Jeg har bemærket det, du skriver, og er enig med dig. Kontrolansvarlig havde også han ønsker om isolering af garagetaget. Den isolering bliver i fremtiden, men uanset om jeg isolerer loftet til kælderen eller ej, så skal jeg vel stadig have cellplast i gulvet, fungerer det at lægge en 30 mm plade over det hele og derefter lægge et lag flydespartel over rørene (som sandsynligvis bliver enten 17mm eller 12mm)? Hvilken type isolering bruger man. Er det Cellplast S80 EPS, der gælder? (har tjekket byggmax)
Jeg har aldrig beskæftiget mig med cellplast, er det porøst?
30 mm cellplast er desværre ret meningsløst, når dagens isoleringsstandard er 30 cm. Spring det over. Ellers er cellplast et fremragende materiale, der kan tåle en ret høj belastning. Men det er brandfarligt.
Der tror jeg, du har fejl. Uponor anbefaler mindst 150mm for plade mod jord, jeg har et betonggulv, der ikke er i kontakt med jorden. Så hvis jeg lægger 30mm isolering, er mit gæt, at varmen holder sig bedre. Varm luft stiger opad, så hvorfor hjælpe varmen ned? Desuden er flydespartel betydeligt, for ikke at sige enormt meget dyrere end cellplast.
Flydespartler jeg i stedet direkte mod betonen, skaber jeg bare bedre kontakt mellem beton og varme. Det siger sig selv. Jeg mener, al isolering bidrager til at holde varmen. Det er som at sige, at en ekstra 45mm isolering i en væg eller i et tag ikke gør nogen forskel.
Jeg ville have overvejet at lægge sporet EPS over hele gulvet, men flydespartlet pladen som en flydende konstruktion. Så sidder den ikke fast i vægkonstruktionen. Man kan f.eks. lægge en strimmel 12mm cellplast mod væggelivet, og når flydespartlet hældes ud, binder det ikke fast i væggen, men cellplasten bliver en fjederende del mod væggen. Så kan du fortsætte med at fastgøre væggelivet som tænkt mod den eksisterende garagekonstruktion.
Helt klart bedre med 30 mm end slet ikke. I en fryser har man omkring 50 mm, og der er det +25 på ydersiden og -18 på indersiden.
S80 er den enkleste kvalitet af celleplast. Det fungerer nok styrkemæssigt, men for at det ikke skal gå i stykker, når du går rundt på det og lægger gulvvarmerørene, er det nok bedre at vælge en lidt højere kvalitet, som XPS eller plader, der er beregnet til gulvvarme. Jeg gætter på, at du bliver nødt til at lime eller spartle celleplasten fast på betondækket, så det har jævn kontakt over hele fladen, hvis betonen er det mindste ujævn. Ellers er der nok risiko for, at kagen flydespartel + klinker revner, når den punktbelastes senere.
Du skal ikke male betonen i garagetaget eller have nogen fugtspærre der. Ingen fugtspærre på den kolde side.
Fugt vil sandsynligvis ikke blive et problem, fordi klinkergulvet + celleplast vil blive meget damptrægt. Desuden vil betondækket blive opvarmet oppefra og derved tørre ud.
Det er bedre med celleplast end flydespartelmasse i gulvet. Jo højere kvalitet jo bedre. Som varmeisolering mod et koldt rum er 30 mm dog ikke tilstrækkeligt. Boverkets Bygregler (BBR) har sat et maksimum for U-værdien for en plade på jord til 0,15, hvilket svarer til ca. 220 mm styropor. Skal man have gulvvarme kræves 300 mm. Dette er naturligvis ikke muligt i dette tilfælde, men det siger noget om relationerne. Varm luft stiger opad, men en anden af fysikkens love siger, at varm luft søger sig til kolde flader. En uisoleret betonhvælving, der ligger mellem et uopvarmet og et opvarmet rum, bliver altid fugtigt. Kortsigtet gør det ikke så meget, hvis man blot har uorganiske materialer på hvælvets overside, men i længden har betonen ikke godt af det. Google gerne på uopvarmet plade på jord, og de problemer som dette almindelige 70'er-byggeri har forårsaget.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
