Er i gang med at bygge et badeværelse på underetagen lige ved skorstenen på mit hus fra '48. Indervæggene er revet ned, og de to tilbageværende vægge er jeg lidt usikker på.
Den ene væg er, hvad jeg kan se, en murstensvæg med kalkpuds ovenpå. Pudset kan "skrabes" af med en murhammer og falder ofte væk som sand med enkelte sammenhængende flager, der kan bøjes løs uden større kraft.
Den anden væg er lidt mere særpræget. Billederne viser dels en anden type puds, jeg rev af, og dels de gamle elledninger, som jeg har fjernet. Det ser ud til at være en eller anden letbeton (blågrå farve, sten op til måske 3 mm, MEGET mere stabilt end pudset, men der kan stadig fjernes visse sten og småflager) med hulrum og luftkanaler og udenpå samme type kalkpuds forstærket med tagrør.
Var først indstillet på at pudse væggen op, indtil jeg forstod, at det var kalkpuds, og derefter overvejede jeg at montere reglar inden for væggen. Men da hver cm i badeværelset er vigtig, overvejer jeg nu at rive kalkpudset ned og pudse op med KC-puds i stedet for at undgå reglarne.
Er der nogen, der kan hjælpe med vejledning i dette? Det ser ud til, at der kan blive ret store huller at pudse igen...
En idé.. fjern den puds, du kan fjerne nogenlunde nemt, indtil du kommer til fast underlag (mursten eller letbeton). Så pudser du de værste ujævnheder væk. Til sidst punktlimer du vådrumspladerne fast med monteringslim. En limklat for hver 15. cm kan nok være tilstrækkeligt.
Antager at det vil være utroligt ujævnt, når pudsen er væk, og der er jo ret høje krav til lodrette vægge uden bugtninger - er det virkelig muligt at få vådrumspladerne lodret med montagelim alene?
Det føles som om man bliver nødt til at stå og pudse væggene op..
Efter lidt googling ser det i øvrigt ud til at være letbeton hulsten i væggen..
Ja præcis hvis du limer på plader så slipper du for at pudse så meget. Hvis du derimod er vant til at pudse og ikke har noget imod at springe rundt med puds (der går en hel del) så er det nok bedst at pudse, gerne med en form for armeret puds.
Ja precis om du limmar på plader så slipper du pudse så meget. Hvis du på den anden side er vant til at pudse og ikke har noget imod at løbe med pudsemørtel (der går en del til) så er det nok bedst at pudse, gerne med en form for armeret puds.
Nej jeg har aldrig pudset før, virker ret tungt.
Kørte et ryk med murhammeren nu. Murstensvæggen var ingen problem at få frem og den anden ser man jo skimte hulsten?
Findes der en bedre måde end at hakke med en murhammer for at få fjernet puds?
Går rimelig fint med murhammeren, god træning for underarmene også
Føles som det bedste er at pudse dette fint nok op til at lægge tætning direkte bagefter.
Forstår ifølge GVK/BBV at det er KC Puds, men hvor fint? B? B så C?
GVK sagde:
Pudsede overflader skal have en overfladejævnhed svarende til brættrukket glatpuds. Se pudsstruktur 12 i henhold til afsnit LBS i AMA Hus.
BBV sagde:
5.4 Letbeton
Gulv- og vægflader af letbeton skal spartles eller pudses.
5.5 Puds
Puds kan være kalkcementpuds. Overfladejævnhed skal svare til struktur 23 i henhold til foto-bilag over pudsstrukturer i AMA Hus. Vand og/eller finmateriale, der er arbejdet op i overfladen ved efterbehandlingen, skal fjernes.
Alternativt kan gipsbundne pudser, der opfylder grundkravene i gældende standard* for gipspuds anvendes. Gipspudsfabrikantens anvisninger vedrørende tørretid, passende overfladestruktur til underlag for tætning og varig fugtstabilitet skal tages i betragtning.
Underlagets krumning må ikke overskride krav i henhold til tabel 43.CB/20 i AMA Hus.
Kalkpuds er ikke et egnet underlag for tætning og keramisk beklædning.
Hvordan skal man egentlig tænke, når man skal lave massive vægge til badeværelse?
Som jeg ser det, er der tre valg:
1. Puds op fint nok til at kunne sætte tætningslag direkte på
2. Lim våde rumplader fast (skal det ikke pudses op under alle omstændigheder?)
3. Fastgør våde rumplader med fliseklæb (skal pudses/spartles, hvis ujævnhederne er mere end ca. 2 cm?)
Hvordan skal man tænke?
Sådan ser det ud hos mig lige nu, men man vil gerne vide, hvordan man skal gå videre, når nedbankningen er færdig..
Frem for alt er der nogle grove huller, der skal pudses op... skal man mose KC Reprationsmørtel B ind i hullerne og pudse hele væggene op samtidig?
Selvom det er lidt mere arbejde med at pudse, oplever jeg det som bedre end at feppla med gips.
Det er ikke svært at pudse, man lærer det hurtigt, og så får man en virkelig god overflade til at rulle nogle lag tætningsmiddel. (hvis det er indervægge/brusehjørne)
Okay, har nu skrevet alt ned og ryddet op det meste.
Hvad er det præcis, der skal gøres nu?
Der er et tørt pudsstøvlags over begge væggene, når jeg "skraber" det så plant som muligt, skal jeg prøve at komme til at skrabe mellem murstenene og hulstenen?
Hvad gør jeg så?
Gå i gang med at fugte ned? Hvor meget? Sprayflaske et par omgange eller snarere vandslange? Både på mursten og letbeton hulstenen?
Prime? Er det enten vand eller priming eller begge dele?
Jeg synes stadig, at du burde lime en vådrumsplade der, så slipper du for "puds-bøvl", og så ved du, at underlaget er glat og fint.
Når det kommer til pudsningen, havde byggmax en ret fornuftig beskrivelse.. "Pudsning på ny eller eksisterende overflade adskiller sig. Hvis du skal pudse en eksisterende overflade, skal du vide, hvilken mørtel den tidligere er blevet pudset med, og hvilken mørtel der fungerer sammen med den. Det er meget vigtigt, at den mørtel du bruger, ikke er stærkere/hårdere end den gamle. Ved tørt og varmt indendørsklima er det også nødvendigt at forvande underlaget for bedre vedhæftning.
Pusser du på et sugende underlag, skal dette slammes, det gør du ved at opbløde mørtel i vand, indtil det får en grød-lignende konsistens, og derefter stryge det over underlaget i et 2-3 millimeter tykt lag. Når dette lag begynder at lysne, er det tid til at påføre pudsen. For at få en så glat væg som muligt kan det være en god idé at slå lægter op at pudse imod, ribberne bør være 5-10 millimeter tykke og sidde lodret med cirka en halv meters afstand fra hinanden.
Læg derefter rigeligt med mørtel på, og træk så en retskinne nedefra og op langs ribberne med en savende bevægelse. På den måde bliver pudslaget helt glat. Når væggen er færdigpudset, fjernes ribberne, og rillerne fyldes igen med puds. Ved tørt og varmt klima anbefales eftervanding to gange om dagen i tre til fem dage."
Kiggede på KC Pudsbrændstof C, men der står maks 5mm lag, vil have behov for at pudse tykkere end det.
Specielt da jeg ikke har fundet "pudslister" eller ribber, der er tyndere end 6mm.. oftest er det tyndeste 8mm..
Og hvad gør man ved hulrummene? Mosler man lidt celleplast ind først eller hvad kan man fylde med?
Du kan slå på tykkere end 5 mm, det afhænger lidt af, hvilken størrelse ballast der bruges i mørtlen. Den fineste på ca. 1 mm har du til overflader, der skal lægges tyndt, og ballast på 3-4 mm har du i mørtel til tykkere lag.
Hullerne i væggen reparerer du med mørtel, inden du pudser.
Eftersom du muligvis har haft en ren kalkmørtel tidligere, bør du rense væggen først ved børstning og eventuel vask.
Eftersom dine vægge ser gamle ud, kan man nok forvente, at de er tørre og skal forvandes rigeligt og måske endda i et par dage, inden du begynder at pudse væggen.
Hvis du aldrig nogensinde har pudset en væg, og du skal have den lige, glat og i vinkel med andre vægge, anbefaler jeg dig at lade en murer pudse væggen. Du kan selv gøre en hel del forarbejde som vanding osv., men at begynde at træne på denne væg er måske at undervurdere håndværket i sig selv.
Jeg synes absolut, at du skal pudse væggene og undgå plader, for det bliver ikke bedre og ikke helt enkelt at fastgøre plader på den væg uden en grundig rengøring og udjævning. Slutresultatet med puds er et sikkert valg.
Jeg forestiller mig, at jeg gør et meget grundigt forarbejde med ribber/putslækt, laserpeger og vinkler på forhånd, så det bliver svært at få det skævt. Har i hvert fald lidt erfaring med mørtel fra at mure og slamme grill i sommer..
Spørgsmålet er bare præcis hvilken mørtel man skal bruge til at pudse og fylde hullerne med.
Nye forslag nu er at bruge gipsmørtel eller typ Finja LagaVägg, som man kan lægge i tykkere lag uden armering.
KC Putsmørtel C 0-1 synes klart at være for fint med maksimalt 5mm, KC Putsmørtel C 0-3 synes at kunne lide 10-12mm lag, hvilket evt. kunne fungere, men jeg tror, det bliver op imod 20mm nogle steder.
Laga Vägg klarer op til 100mm (!) uden armering.
Er der nogen ulemper ved Laga Vägg ud over, at det ser ud til at være næsten dobbelt så dyrt?
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
