Kan nogen hjælpe mig med at tyde visa ting på en k-ritning?
 
Hvis du skriver hvad der skal tydes måske nogen kan hjælpe dig.
 
Jeg tænkte at tage det via email.
 
Kan du så lægge det op for alle at se. På den måde kan flere lære af det hele :)
 
Jeg undrer mig over, om de 2 stk. HEB bjælker, som er 6600 mm og 6650 mm, skal være i samme højde som bjælkelaget?
 
  • Bygningstegning med to HEB bjælker på 6600 mm og 6650 mm længde, detaljeret visning af bjælkernes placering i forhold til bjælkelaget.
I
Kan ikke se dine bjælker. Kan du markere dem med farve?
__________________
Byggaren
 
Her ser man måske bedre.
 
  • Grundplan med måltegninger og mål, der viser layouten af en bygning.
I
Nu kunne de lidt bedre ses.

Fordi dimensionen er HE 220 B (ikke HEB 220 som konstruktøren har skrevet), er de 220 mm høje med en flangebredde på 220 mm, livtykkelse på 9,5 mm og flangetykkelse på 16 mm og vejer 71,5 kg/m.

Men jeg kan ikke nogen steder finde, hvor tyk etagedækket skal være (hverken på denne eller forrige tegning).

Det ser dog ud til, at konstruktøren har tænkt sig et trægulv c 600 af en eller anden dimension, og det nemmeste er at lægge dem ovenpå, medmindre bjælkerne skæmmer i etagen nedenunder. Så er det i så fald bedre at lægge dem på den nedre flange og hakke ud for både den og den øvre flange i f.eks. 45x220, som så passer i højden med bjælkerne. Dermed bliver etagedækket jævnt og bjælkerne ikke synlige på over- eller undersiden.

Lægger du bjælkerne ovenpå bjælkerne, må du regne med at beklæde dem brandsikkert, da bæreevnen i jern/stål helt forsvinder ved +620 grader C.
_____________________
Byggeren
 
Tak for dit svar.
Bjälklaget er 220mm
Vil helst ikke have dem synlige.

Så man kan løse det ved at "sticka" i bjälklaget i flangen på balken.
Takstolarna da, lægger man dem over bjälklaget og balkarna?
Jeg synes, at bjälklaget ligger på den forkerte måde i forhold til takstolarna.
 
Så lad os se..
Grunden til at etageadskillelsen kan synes at ligge "i den forkerte retning" er simpelthen fordi det er den mest passende løsning, hvis man bruger almindeligt k-tømmer. Spændvidden er simpelthen for stor til, at bjælkerne kan ligge i den anden retning.

Det er umuligt at svare på, hvilken niveau ståldragerne skal ligge i med de tegninger, du har uploadet, men hvis du uploader alle de tegninger, du har, eller i det mindste en sektionsplan, så skal vi nok kunne løse problemet for dig. Hvis det ikke fremgår af denne tegning, er det nok det letteste, at du ringer til din konstruktør og rådfører dig med ham; jeg kan sagtens forestille mig, at hans tanke er, at de skal ligge under etageadskillelsen for derefter at blive indbygget med eksempelvis gips. Grunden til dette er, at jeg mistænker, at ophængslængden ellers bliver for kort til, at tømmeret kan bære belastningen, dog har jeg ikke tabeller i nærheden, så jeg kan kontrollere dette.

Ang. spærkonstruktionerne så har jeg lidt svært ved at se konstruktionen for mig. Hvad er det for en type hus? (1,5 plans/2 plans etc.?) og hvilken type tag? (sadeltag/mansardtag/pulttag etc.?)

Smid lidt mere information her på forummet, eller send en PM, så giver jeg min adresse, så kigger jeg på det i morgen, hvis tiden tillader det.

Venlig hilsen
 
I
aktieante sagde:
Så man kan lösa det med at "sticka" i bjælkedækket i flangen på bjælken.
Spærfoden da, lægger man dem over bjælkedækket og bjælkerne?
Jeg synes, at bjælkedækket ligger i den forkerte retning i forhold til spærfoden.

Ja, det går aldeles udmærket. Indskæring i over og underkant på bjælkerne, svarende til flangetykkelsen, med stiksaven. Anlægget bliver 105 mm dybt mod ildsiden, så det klarer sig galant. Det behøves ingen forankring mellem bjælkerne og bjælken, da bjælkedækket ikke udsættes for andre trækkræfter end dem, der opstår i bjælkerne som følge af moderat bøjning.

Hvis du uploader en sektionsplan, så vi kan se tagefald osv., kan du få svar på det spørgsmål også.

Som R Grahn skriver, afhænger det af pl., men din konstruktør kunne sandsynligvis have klaret det med HE 220 A bjælker i stedet for HE 220 B ud fra et bæreevnesynspunkt. (Vejer mindre og er billigere i indkøb.) Sandsynligvis har h*n valgt HE 220 B bjælker, fordi en HE 220 A ‘bare’ er 210 mm høj og derfor ikke går ens i højden mod 45x220.

Alternativet ville have været et tykkere bjælkedæk i ‘rigtig retning’ med limtræsbjælker eller kassebjælker af krydsfiner.
_______________
Byggaren
 
imported_Byggaren sagde:
Ja, det går aldeles utmærket. Hakning i over og underkant på bjælkerne, svarende til flangetykkelsen, med stiksaven. Oplaget bliver 105 mm dybt mod livet, så det klarer sig fint. Det behøves ingen forankring mellem bjælker og balken, da bjælkelaget ikke udsættes for andre trækkræfter end dem, der opstår i bjælkerne som følge af moderat bøjning i dem.

Hvis du lægger op en sektionsritning, så vi kan se taghældning m.m., så kan du få svar på det spørgsmål også.

Som R Grahn skriver afhænger det af spv., men din konstruktør ville sandsynligvis have kunnet klare det med HE 220 A bjælker i stedet for HE 220 B ud fra bæreevnemæssigt synspunkt. (De vejer mindre og er billigere at købe). Sandsynligvis har h*n valgt HE 220 B bjælker af den eneste grund, at en HE 220 A 'kun' er 210 mm høj og derfor ikke går jævnt på højden mod 45x220.

Alternativet ville have været et tykkere bjælkelag på 'rette måde' med limtræsbjælker eller kassebjælker af krydsfiner.
_______________
Byggaren

Du har nok helt ret angående oplaget. Det var kun en tanke, der slog mig i al hast, da jeg regnede oplagstryk på syld osv. for ikke så længe siden, og da blev overrasket over den ringe styrke på træet. (Hvis man regner med de nye eurokoder)

Hvad angår, hvordan bjælkerne skal ligge på oplaget, er jeg også her tilbøjelig til at ændre mig. Reflekterede også over, at konstruktøren havde valgt HE 220 B i stedet for HE 220 A, men glemte helt, at højden på disse adskiller sig.

Men som sagt, en sektionsritning ville være sjov at se.


R Grahn
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.