Er i færd med at bygge en trappe mellem vores to etager, 52 cm højdeforskel.
Overvejer hvordan den indre konstruktion skal se ud for at være stabil og funktionel.
Jeg har tænkt på at bygge to stabile liggende rammer af fx 45x145 hvor den nederste stikker et trappetrinsdybde frem foran den øvre og på den måde danne to trin mellem de to etager. Selve trinoverfladen kan derefter få gulvspån som underlag for en lameltræplade. Siderne kan derefter beklædes med noget plademateriale.
Så har jeg tænkt... er der nogen som har erfaring med noget lignende, så skriv gerne et par tips eller send et billede af en flot løsning.
Overvejer hvordan den indre konstruktion skal se ud for at være stabil og funktionel.
Jeg har tænkt på at bygge to stabile liggende rammer af fx 45x145 hvor den nederste stikker et trappetrinsdybde frem foran den øvre og på den måde danne to trin mellem de to etager. Selve trinoverfladen kan derefter få gulvspån som underlag for en lameltræplade. Siderne kan derefter beklædes med noget plademateriale.
Så har jeg tænkt... er der nogen som har erfaring med noget lignende, så skriv gerne et par tips eller send et billede af en flot løsning.
Ved ikke om dette kan give nogle ideer (eller om det fungerer at linke sådan her)
Niveauforskel 50 cm
Vi har brugt almindelige reglar som bærere og derefter monteret på kiler. Trin af massiv 40 mm eg.
http://pg.photos.yahoo.com/ph/frasse04/detail?.dir=10c1&.dnm=7a5d.jpg&.src=ph
Niveauforskel 50 cm
Vi har brugt almindelige reglar som bærere og derefter monteret på kiler. Trin af massiv 40 mm eg.
http://pg.photos.yahoo.com/ph/frasse04/detail?.dir=10c1&.dnm=7a5d.jpg&.src=ph
Frasse; det så fint ud. Vil du lidt mere indgående beskrive, hvordan konstruktionen var opbygget. Du nævnte noget om reglar... og kiler.
Til Byggaren; At du har forstået, hvordan en trappe skal konstrueres, tror jeg fremgik, men hvorfor al denne beskrivelse om, at en finsnekker alligevel skal gøre arbejdet, så behøver jeg jo ikke bekymre mig om diverse teknikaliteter. Eller ville du bare showe lidt...
Til Byggaren; At du har forstået, hvordan en trappe skal konstrueres, tror jeg fremgik, men hvorfor al denne beskrivelse om, at en finsnekker alligevel skal gøre arbejdet, så behøver jeg jo ikke bekymre mig om diverse teknikaliteter. Eller ville du bare showe lidt...
Interessant, kan du uddybe? Hvilke fejl med optrin giver knirken? Jeg skal bygge en trappe ind og havde tænkt mig at gøre omtrent som du skrev (dog ikke fræse men bruge en lille liste).Byggaren sagde:
Personligt synes jeg, at det er godt med folk, der "show-off", så vi andre kan lære noget
Visst, det blev lite uklart.
Vi har 3 stk 45x175 (har jeg for mig) reglar fastgjort mellem øvre bjælkelag og nedre, de danner altså en nedadgående skåning. På disse har vi fastgjort kilesavede regelstykker med korrekt højde/dybdeforhold, disse fungerer som underlag for trin (de man går på) og stødtrinene i bagkanten. Tricket er at få disse i vater/lod, så er det bare at smække trinene på. Vi købte grovsavet eg på fanerkompaniet og byggede trinene af det.
Skal se om jeg har nogle billeder, kan ikke finde noget lige nu.
En kommentar til bygskillens stødtrin, hvis man vil være lidt ekstra snedig, skal man høvle en lille ryg eller pukkel på stødtrinets overside, der spændes mod overliggende trins underside, så reducerer man yderligere risikoen for knirken.
I øvrigt var det en interessant idé at fræse svalehalespor i vangerne, det kræver en ordentlig præcision for at få det til at passe sammen, men det bliver jo stabilt og godt.
Derimod har jeg fået for mig, at lim er ajabaja, når det gælder trappebyggeri, det skal kun sømmes eller skrues. Har vel formentlig at gøre med, at lim på sigt kan slippe, og at det så garanteret bliver knirken.
Vi har 3 stk 45x175 (har jeg for mig) reglar fastgjort mellem øvre bjælkelag og nedre, de danner altså en nedadgående skåning. På disse har vi fastgjort kilesavede regelstykker med korrekt højde/dybdeforhold, disse fungerer som underlag for trin (de man går på) og stødtrinene i bagkanten. Tricket er at få disse i vater/lod, så er det bare at smække trinene på. Vi købte grovsavet eg på fanerkompaniet og byggede trinene af det.
Skal se om jeg har nogle billeder, kan ikke finde noget lige nu.
En kommentar til bygskillens stødtrin, hvis man vil være lidt ekstra snedig, skal man høvle en lille ryg eller pukkel på stødtrinets overside, der spændes mod overliggende trins underside, så reducerer man yderligere risikoen for knirken.
I øvrigt var det en interessant idé at fræse svalehalespor i vangerne, det kræver en ordentlig præcision for at få det til at passe sammen, men det bliver jo stabilt og godt.
Derimod har jeg fået for mig, at lim er ajabaja, når det gælder trappebyggeri, det skal kun sømmes eller skrues. Har vel formentlig at gøre med, at lim på sigt kan slippe, og at det så garanteret bliver knirken.
Beklager, Frasse, men et billede er nok nødvendigt for at jeg skal forstå trappens indre konstruktion.
Jeg så ikke rigtigt for mig, hvordan tre indfæstede reglar kunne danne en nedadgående skråning...? og som så havde indfæstede kiler, der danner en tilstrækkelig stærk underlag for trin.
Apropos at "showe", Det man ikke ved noget om eller meget lidt om, har man brug for at få forklaret på den enklest mulige måde. Tømrerens udlægning var som et udtræk fra en lærebog for trappesnedkere, termin 2. En god pædagog vælger altid at møde eleven på dennes niveau af forforståelse, ikke at skrive sit behov for vidensproklameren på dennes næse. Jo mere jeg har snedkereret på vores bolig, desto mere har jeg indset, at det altid er bedre at uden prestige turde spørge, selvom de (i bagklogskabens lys) selvklare alternativer.
I øvrigt deler jeg opfattelsen af, at denne fremragende site er en suveræn vidensformidler til alle os selvbyggere.
Jeg så ikke rigtigt for mig, hvordan tre indfæstede reglar kunne danne en nedadgående skråning...? og som så havde indfæstede kiler, der danner en tilstrækkelig stærk underlag for trin.
Apropos at "showe", Det man ikke ved noget om eller meget lidt om, har man brug for at få forklaret på den enklest mulige måde. Tømrerens udlægning var som et udtræk fra en lærebog for trappesnedkere, termin 2. En god pædagog vælger altid at møde eleven på dennes niveau af forforståelse, ikke at skrive sit behov for vidensproklameren på dennes næse. Jo mere jeg har snedkereret på vores bolig, desto mere har jeg indset, at det altid er bedre at uden prestige turde spørge, selvom de (i bagklogskabens lys) selvklare alternativer.
I øvrigt deler jeg opfattelsen af, at denne fremragende site er en suveræn vidensformidler til alle os selvbyggere.
: Må man byde på et pædagogisk billede, der afklarer begreberne:
Det er altså trappen med stødtrin (=den højre), som Frasse mener. Beskrivelsen henviser til en udendørstrappe, men fungerer også for en indvendig, hvis du bruger hele plan- og stødtrin.
http://www.dinbyggare.com/artiklar/artikel.asp?docid=76
Må man byde på et pædagogisk billede, der afklarer begreberne:Det er altså trappen med stødtrin (=den højre), som Frasse mener. Beskrivelsen henviser til en udendørstrappe, men fungerer også for en indvendig, hvis du bruger hele plan- og stødtrin.
http://www.dinbyggare.com/artiklar/artikel.asp?docid=76
Don Immo har slået hovedet på sømmet (eller hvordan var det nu?) , sådan ser det principielt ud.
Hvis du kigger på hans link, kan du se, hvordan byggeriet foregår.
Vi har ikke limet kilerne, men vi forstærkede konstruktionen ved at lægge kraftig krydsfiner på begge sider af kilerne, som overlapper den underliggende bjælke, så man får meget at skrue i.
Jeg har ikke fundet nogen konstruktionsbilleder fra trappebyggeriet, men Immobils billede er ret forklarende, ikke?
Hvis du kigger på hans link, kan du se, hvordan byggeriet foregår.
Vi har ikke limet kilerne, men vi forstærkede konstruktionen ved at lægge kraftig krydsfiner på begge sider af kilerne, som overlapper den underliggende bjælke, så man får meget at skrue i.
Jeg har ikke fundet nogen konstruktionsbilleder fra trappebyggeriet, men Immobils billede er ret forklarende, ikke?
Sjysst, nu begynder det at klarne.
Nu kom tom Byggarens indgående tekst til sin ret for at forklare forløbet af det hele.
Frasse; Hvordan fæstede du vagnstyckena i det øvre bjælkelag samt mod det nedre gulv for at opnå tilstrækkelig holdfasthed?
Nu kom tom Byggarens indgående tekst til sin ret for at forklare forløbet af det hele.
Frasse; Hvordan fæstede du vagnstyckena i det øvre bjælkelag samt mod det nedre gulv for at opnå tilstrækkelig holdfasthed?
Det under bjælkelaget udgøres til dels af en kraftig H bjælke, som går på tværs af trappen.
Trappens bærende underliggende reglar hviler/hænger inde i stålbjælken, og i overkanten er de fastgjort mod en tværstillet 45x220 regel, som er del af det øvre bjælkelag.
Svært at beskrive, men jeg skal kigge igen for at se, om jeg kan finde et billede af det.
Trappens bærende underliggende reglar hviler/hænger inde i stålbjælken, og i overkanten er de fastgjort mod en tværstillet 45x220 regel, som er del af det øvre bjælkelag.
Svært at beskrive, men jeg skal kigge igen for at se, om jeg kan finde et billede af det.
OK, det er så forskelligt afhængig af etagets konstruktion.
Jeg har en kantbjælke 45x220 som yderste regel ved det øvre etage, så den ville jeg kunne skrue fast med en gennemgående bolt. I den nedre fastgørelsesdel er der lagt gulvspån, så der ville jeg måske have brug for noget mere end bare at skrue direkte ned i gulvet.
Jeg har en kantbjælke 45x220 som yderste regel ved det øvre etage, så den ville jeg kunne skrue fast med en gennemgående bolt. I den nedre fastgørelsesdel er der lagt gulvspån, så der ville jeg måske have brug for noget mere end bare at skrue direkte ned i gulvet.