Et spørgsmål til alle erfarne:
Jeg laver tegninger til vores kommende sommerhus. Jeg havde tegnet forbindelsen mellem ydervægge og bjælkelag, som jeg har set blandt andet i trævejledningen og i en bog: Vægge stående på gulvet, så at sige. Men da jeg talte med en konstruktør, foreslog han, at jeg skulle føre reglerne ned på ydersiden af bjælkelaget og fastgøre med franske skruer "udefra". Han mente, at det gav bedre momentoptagelse, hvilket han selvfølgelig har ret i. Spørgsmålet er, om det er nødvendigt.
Billeder nedenfor på de to varianter.
Hvad ser I som fordele/ulemper med de to?
Hytta bliver ca. 60 kvm med loft til kip over halve huset.
Jeg vil starte en projekttråd senere, når startbeskeden er klar.
Bjælkelaget (220) er sænket i bærelinjen (2x220) med bjælkesko, og hele konstruktionen skal hvile på en stolpefundament.
Reglerne er 170.
Regelvæggen skal have en form for oplag. Enten står den oven på gulvbjælkerne eller også hviler den på grundmuren. Den kan ikke hænge i franske skruer i gulvbjælkernes ender. Taglastningerne, som ydervæggene har til opgave at tage ned, kan blive ret store. Snakken om momentoptagelse forstår jeg slet ikke. Det er næppe relevant på det punkt.
For tydeliggørelse måske med tegningen nedenfor. I tilfælde af "alt 2" hviler altså ca. 55% af reglen på bærelinjen/bjælkelaget, eller på en øvre syld der hviler på bjælkelaget.
Ja, alt 1 er fornuftigt. Der hviler de stående reglar i væggen i sin helhed på en syll, som ligger på gulvreglarne. Derefter er der plads til en tynd kantisolering af gulvbjælkelaget, som mindsker kuldebroerne. Sådan ville jeg bygge. I alt 2 er den stående regel enten urjackad eller står den kun delvist på gulvreglarne. Dette må være et dårligere alternativ.
