Jeg er i gang med at montere en loftkrog i et rum på førstesalen i vores hus. Krogen skal bruges til at fastgøre enten en hængestol til voksne eller f.eks. romerske ringe til børn.
Da jeg ikke ønsker, at det nylavede gipsloft får revner på grund af eventuel nedbøjning af bjælken, når f.eks. nogen sætter sig voldsomt eller børn, der trækker i ringene, tænkte jeg at forstærke bjælken ved at montere en gevindstang mellem bjælken og en af spærre ifølge billede nedenfor.
Tror I, det fungerer? Og i så fald, kan nogen give tips til, hvordan man bedst får gjort gevindstangen fast i spærret? Findes der smarte beslag at bruge? Jeg har desværre ikke fundet noget smart, da jeg søgte lidt. Spærren er 70 mm bred, og bjælken er 45 mm (2 stykker).
Fungerer f.eks. en M12 stang? Den vil blive højst 1 meter lang.
Spørgsmålet er, om højbenet tåler den ekstra belastning? Det bør i al fald kontrolleres. Derefter synes jeg, at det i så fald er en bedre løsning at lave en symmetrisk anordning, som belaster begge højben.
Spørgsmålet er, om højbenet tåler den ekstra last? Det bør i alle tilfælde kontrolleres. Så synes jeg, at det i så fald er en bedre løsning at lave en symmetrisk anordning, der belaster begge højben.
Tak for dit svar!
Det bør nok ikke være en umulighed at komme til og forstærke højbenene også, i alle tilfælde på loftet. Så kan jeg tilføje, at jeg har revet et tungt indvendigt loft ned (ca. 30 mm puds + planker), så jeg håber, at den reducerede vægt i det mindste kan kompensere for den statiske last af en person, der sidder i stolen.
Højbenene er ca. 190x70 mm cc 100 cm, men jeg ved ikke helt, hvordan man lettest beregner, om de kan tage lasten som de er.
(Huset er fra 1953, så trædimensionerne er anderledes og lidt specielle)
Så er jeg enig i, at en løsning med to stivere måske er bedre for at fordele lasten på de to højben.
På den tid (og længe derefter) brugte man tommemål for trædimensioner. Det mest logiske er, at de er 8x3 tommer. Skal man lave et overslag, behøves der lidt flere oplysninger, nemlig spærenes totallængde, taghældning, tagmateriale, snezone og gyngens beregnede last. Gerne målene på hanebåndet også.
På den tid (og længe derefter) brugte man tommemål til trædimensioner. Det mest logiske er, at de er 8x3 tommer. Hvis man skal lave et overslag, kræves der lidt flere oplysninger, nemlig højbenenes totallængde, taghældning, tagmateriale, snæzone og gyngens beregnede last. Gerne målene på hanebjælken også.
Totallængden iflg. en gammel tegning er 608cm, støtteben kommer 190 cm fra nederdelen på højbenene, taghældning ca. 35 grader, betonsten på 17mm tagbrædder, og lad os sige 1kN statisk last (hvor meget dynamisk last bliver det så, når en voksen sætter sig i en stol?)
Hanebjælken er to stk. 45x170, der sidder på hver side af højbenet.
Tegningen siger 2"x6" for højbenene, men det stemmer ikke, da jeg var og kiggede deroppe. Snarere 70 mm bred x 170-190 mm.
Allemest stærkt er det selvfølgelig, hvor bjælkerne mødes, men kan du måske ikke placere krogen i lod med rygningen?
Desværre er krogens placering givet af rummets møblering. Dog er det ret tæt på tagrygningen i horisontal retning. Så det kan muligvis lade sig gøre at lave en fastgørelse der alligevel.
Hvis hver tagstol bærer en last på ca. 30 kN, betyder yderligere 1 kN naturligvis ikke noget i sammenhængen. I behøver jo ikke at hænge der, når det sner som værst. Derimod er det helt klart, at højbenene udsættes for ret betydelige laster i forhold til deres begrænsede konstruktionshøjde.
Hvis hver spær bærer en last på ca. 30 kN, betyder yderligere 1 kN naturligvis ikke noget i sammenhængen. I behøver jo ikke at opholde jer der, når det sner som værst. Dog er det helt klart, at højbenene udsættes for ret betydelige laster i forhold til deres begrænsede konstruktionshøjde.
Det er rigtigt! Vi må simpelthen undgå det i snevejr. Dog er jeg ikke helt sikker på, hvordan du kom frem til 30kN. Det lyder ret meget (som du siger...)
Jeg laver et klodset beregningsforsøg nedenfor med tal, jeg har fundet i Træguidens dimensioneringstabeller, som jeg har nærstuderet nu inspireret af alle de gode svar, jeg har fået i tråden!
Vi har snezone 2.0, og hvis man antager 0.65kN/m2 for betonsten med råspont, så får jeg det til ca. 14 kN ydre last på 6m tagfald, uanset egenvægten af bjælken samt indvirkningen fra indersiden af taget. Indertaget samt isolering tilfører ca. 0.25kN/m2 (også fra Træguidens tabeller), så det bliver yderligere 0.625 kN at dele på to højben. Nu er jeg ikke nået så langt, at jeg ser, hvordan man bruger tabellerne til at beregne betingelser for knækning af højbenet, muligvis går det bedre i morgen efter lidt søvn!
Men hvis du synes, det ser spinkelt ud, kan man muligvis afstive i det mindste dele af højbenene ved at skrue og lime k-plywood fast? Eller er det bare dumt?
Endnu en gang, tak til alle jer, som har svaret i tråden og hjulpet mig. Det sætter jeg virkelig pris på.
30 kN omfattede en hel tagstol fra ydervæg til ydervæg. Har du 14 kN på en halv, er det jo det samme. Dette er de samlede vertikale laster, som på en måde skal føres ned. Når man skal studere skråbenenes nedbøjning, interesserer man sig for lasten vinkelret på disses længderetning, som i øvrigt afhænger af taghældningen og stolpernes placering. Når jeg tester lidt forskellige tal, ser jeg, at du ligger på grænsen, hvilket dog ikke kræver nogen tiltag. Snelasternes systematisk skruet op gennem årene. I SBN 67 var snelast i Östergötland 100 kp/m2. Snelast beregnes i det horisontale plan i modsætning til egenvægten. Det er dog ikke forkert at være bevidst om svaghederne.
30 kN var for en hel tagstol fra ydervæg til ydervæg. Har du 14 kN på en halv, så er det jo det samme. Dette er de samlede vertikale laster, som på en eller anden måde skal føres ned. Når man skal studere højbenenes nedbøjning, så interesserer man sig for lasten vinkelret mod disses længderetning, som i øvrigt afhænger af taghældningen og støttebenenes placering. Når jeg tester lidt forskellige tal, ser jeg, at du ligger på grænsen, hvilket dog ikke kræver nogen foranstaltninger. Snebelastningerne er systematisk blevet skruet op gennem årene. I SBN 67 var snebelastningen i Östergötland 100 kp/m2. Snebelastning beregnes i det horisontale plan til forskel fra egenvægten. Det er dog ikke forkert at være bevidst om svaghederne.
Tak så meget for alle de gode svar. Det værdsættes meget. Jeg tænker så, at jeg skaffer en passende gevindstang med passende fastgørelsesanordninger og forsøger at få en symmetrisk belastning af højbenene.
Det sætter jeg virkelig pris på.