Hej igen.
Ja, som trådrubrikken antyder.
Har tænkt på visse ting de seneste måneder, angående byggeteknikken, for uanset hvordan man vender og drejer det, så hedder det ofte: Jo, men det er godkendt at gøre sådan her.
Da jeg startede, var jeg på nogle nybyggerier, hvor vi skulle plastre både indvendigt og udvendigt for energibesparelsen, formoder jeg, disse husbyggere havde også gulvbjælker i presset masonit, som er/var godkendte. Kamilenski mindede mig om de enstegstætede facader, hvor jeg også har stået og kløet mig i hovedet.
Inden jeg begyndte, var asbest det absolut bedste, du kunne have.:S
Også nogle steder nu faktisk de sidste fem år har vi indbygget træbjælkelag i plast pga. at gulvvarmeproducenten krævede plast nedenunder, og parketproducenten krævede plast nedenunder for at der ikke skulle blive misfarvninger i gulvet.
Men hvordan det end er, kig på denne tråd for eksempel:
http://www.aftonbladet.se/bostadinredning/article136357.ab?service=print
Også denne: http://www.fokus.se/2010/03/darfor-rasar-taken/
Ja, listen kan blive lang.
Sikkert er der også meget byggesjusk, men størstedelen af disse fejl tror jeg kommer fra, at det er udregnet og godkendt. Personligt er jeg dårlig til at tale om, hvorfor visse momenter gøres som de gøres. "Min lærer" bestod af min gamle far, så kunne det lyde sådan her.
Han: Sæt dobbelte to niere der.
Jeg: Men skal vi ikke tage dobbelte to syvere (lå nærmere til hands).
Han: Nej.
Jeg: Hvorfor ikke.
Han: Det holder ikke.
Jeg: Hvorfor ikke?
Han: Men for fanden det holder ikke. (lidt irriteret)
Sådan lærte jeg bæreevneberegning på spændvidder.
Tag i træ, men intet af det jeg har bygget uden tegninger er faldet ned.:O
I en tidligere tråd blev det diskuteret at have plasten en tredjedel inde, hvilket for mig lyder som et nyt eksperiment, da en i tråden mente, at det er mange der mener, men få der ved. Det kan jeg være enig i, for jeg skrev bare hvad jeg mente.
Badeværelserne er jo godt på vej til at blive rigtig god klasse, men hvem ved om tyve år lyder det måske sådan her.
Martin Timell: Men herregud har de sat membran på væggene, ojojoj det er jo hvor kræftfremkaldende som helst, Nej, bare at få fat i et saneringsfirma, der er specialiseret i disse gamle membraner.
Men som sagt uden at gøre denne tråd for lang.
Stoler vi for blindt på de der kan?
Ja, som trådrubrikken antyder.
Har tænkt på visse ting de seneste måneder, angående byggeteknikken, for uanset hvordan man vender og drejer det, så hedder det ofte: Jo, men det er godkendt at gøre sådan her.
Da jeg startede, var jeg på nogle nybyggerier, hvor vi skulle plastre både indvendigt og udvendigt for energibesparelsen, formoder jeg, disse husbyggere havde også gulvbjælker i presset masonit, som er/var godkendte. Kamilenski mindede mig om de enstegstætede facader, hvor jeg også har stået og kløet mig i hovedet.
Inden jeg begyndte, var asbest det absolut bedste, du kunne have.:S
Også nogle steder nu faktisk de sidste fem år har vi indbygget træbjælkelag i plast pga. at gulvvarmeproducenten krævede plast nedenunder, og parketproducenten krævede plast nedenunder for at der ikke skulle blive misfarvninger i gulvet.
Men hvordan det end er, kig på denne tråd for eksempel:
http://www.aftonbladet.se/bostadinredning/article136357.ab?service=print
Også denne: http://www.fokus.se/2010/03/darfor-rasar-taken/
Ja, listen kan blive lang.
Sikkert er der også meget byggesjusk, men størstedelen af disse fejl tror jeg kommer fra, at det er udregnet og godkendt. Personligt er jeg dårlig til at tale om, hvorfor visse momenter gøres som de gøres. "Min lærer" bestod af min gamle far, så kunne det lyde sådan her.
Han: Sæt dobbelte to niere der.
Jeg: Men skal vi ikke tage dobbelte to syvere (lå nærmere til hands).
Han: Nej.
Jeg: Hvorfor ikke.
Han: Det holder ikke.
Jeg: Hvorfor ikke?
Han: Men for fanden det holder ikke. (lidt irriteret)
Sådan lærte jeg bæreevneberegning på spændvidder.
Tag i træ, men intet af det jeg har bygget uden tegninger er faldet ned.:O
I en tidligere tråd blev det diskuteret at have plasten en tredjedel inde, hvilket for mig lyder som et nyt eksperiment, da en i tråden mente, at det er mange der mener, men få der ved. Det kan jeg være enig i, for jeg skrev bare hvad jeg mente.
Badeværelserne er jo godt på vej til at blive rigtig god klasse, men hvem ved om tyve år lyder det måske sådan her.
Martin Timell: Men herregud har de sat membran på væggene, ojojoj det er jo hvor kræftfremkaldende som helst, Nej, bare at få fat i et saneringsfirma, der er specialiseret i disse gamle membraner.
Men som sagt uden at gøre denne tråd for lang.
Stoler vi for blindt på de der kan?
Jeg har ærligt talt lidt svært ved at se, hvad du vil frem til. "Stoler vi for blindt på dem, der kan?" - Skal vi stole på dem, der kan mindre i stedet?
Eternit var et rigtig godt materiale, indtil man fik bedre viden om støvets farlige egenskaber. Let at sige med facit i hånden, at det var en dårlig idé. At det skulle blive noget lignende med tætningslagene i badeværelser har jeg lidt svært ved at se. Muligheden er der, men der er meget mere kontrol og forskning omkring emissioner og materialer nu om dage.
Det din far lærte dig var absolut ikke nogen styrkeberegning. Det var erfaringsværdier og sikkerhed gennem overdimesionering. Dette fungerer udmærket, indtil man bygger noget, der har et mere avanceret kraftspil. F.eks. bjælker med kontinuitet, og hvordan dette påvirker belastningsforholdene ved støtte.
I de mange tilfælde, hvor der er opstået problemer, skyldes det ofte økonomi. 7' søm er billigere end 9'.
Eternit var et rigtig godt materiale, indtil man fik bedre viden om støvets farlige egenskaber. Let at sige med facit i hånden, at det var en dårlig idé. At det skulle blive noget lignende med tætningslagene i badeværelser har jeg lidt svært ved at se. Muligheden er der, men der er meget mere kontrol og forskning omkring emissioner og materialer nu om dage.
Det din far lærte dig var absolut ikke nogen styrkeberegning. Det var erfaringsværdier og sikkerhed gennem overdimesionering. Dette fungerer udmærket, indtil man bygger noget, der har et mere avanceret kraftspil. F.eks. bjælker med kontinuitet, og hvordan dette påvirker belastningsforholdene ved støtte.
I de mange tilfælde, hvor der er opstået problemer, skyldes det ofte økonomi. 7' søm er billigere end 9'.
Tror heller ikke der bliver nogle problemer med badeværelserne i fremtiden, var måske lidt abstrakt eksempel på et alt for stort spørgsmål.Krawk sagde:
Men det føles som om mange huse "derude" er eksperimenter. Det virker som om man forsker på ejendomsejerens bekostning nogle gange, meget for at bygge så billigt som muligt mange gange.
Holdfasthed i al ære, nej ikke gav den mere end at man ved, hvad der holder og måske holder, i dag ved jeg jo mere, men ikke så at jeg kan oplyse med beregninger, arbejdede et stykke tid med stål- og betonkonstruktioner, så man fulgte jo bare tegningerne og absolut er der brug for bygningsingeniører og arkitekter, så det var ikke ment specifikt i den retning, min undren var.
Ja, måske et for stort spørgsmål, eftersom det jo omfatter alle, der har lavet en beregning på noget.
Hvis man stiller spørgsmålet sådan her i stedet.
Forskes der for meget med ejendomme "in real life"? For havde samme type forskning fundet sted i bilbranchen, så tror jeg bilindustrien havde haft nogle flere liv på deres samvittighed.
Jeg ville svare både og.
Man bygger i dag med betydeligt mindre tolerancer. Det vil sige, der findes ingen margen tilbage i konstruktionerne for mindre fejl.
Tager man farmors hus, så tog man ikke en 2X6" til bjælkelaget. Man tog langsomt voksende bjælker og planede oversiden. De er garanteret overkill, men de holder uanset hvad man stiller ovenpå. Ligesom kælderen. Ikke er gulvet helt tørt eller fugtsikkert, ikke, men det gør ikke noget, for det er bare massive stenvægge tilstrækkeligt højt op. Hvor træet begynder, der er det tørt.
Man bygger i dag med betydeligt mindre tolerancer. Det vil sige, der findes ingen margen tilbage i konstruktionerne for mindre fejl.
Tager man farmors hus, så tog man ikke en 2X6" til bjælkelaget. Man tog langsomt voksende bjælker og planede oversiden. De er garanteret overkill, men de holder uanset hvad man stiller ovenpå. Ligesom kælderen. Ikke er gulvet helt tørt eller fugtsikkert, ikke, men det gør ikke noget, for det er bare massive stenvægge tilstrækkeligt højt op. Hvor træet begynder, der er det tørt.
Nogle problemer:
1) Man har ikke tid til at teste nye teknikker og materialer ordentligt. For eksempel er 50-års-deformationen på celleplast beregnet ud fra betydeligt kortere tests. Bjælkerne i farmors hus valgte man jo ikke, fordi "det var godkendt," men fordi man altid havde gjort det sådan, og det bevisligt holdt i lang tid.
2) Byggeeksperterne får deres uddannelse i nye materialer og teknikker fra dem, der vil sælge disse nye materialer. (Sådan fungerer det jo ofte med alt fra elektronikudviklere til læger.)
Personligt stoler jeg mere på bygherrer, der refererer til erfaring, end på bygherrer, der konstant henviser til brancheorganisation x, godkendelse y og todageskursus z... For at knytte an til TS har jeg en ubehagelig følelse af, at en 2-tommer-9 ikke er lige så stærk længere.
1) Man har ikke tid til at teste nye teknikker og materialer ordentligt. For eksempel er 50-års-deformationen på celleplast beregnet ud fra betydeligt kortere tests. Bjælkerne i farmors hus valgte man jo ikke, fordi "det var godkendt," men fordi man altid havde gjort det sådan, og det bevisligt holdt i lang tid.
2) Byggeeksperterne får deres uddannelse i nye materialer og teknikker fra dem, der vil sælge disse nye materialer. (Sådan fungerer det jo ofte med alt fra elektronikudviklere til læger.)
Personligt stoler jeg mere på bygherrer, der refererer til erfaring, end på bygherrer, der konstant henviser til brancheorganisation x, godkendelse y og todageskursus z... For at knytte an til TS har jeg en ubehagelig følelse af, at en 2-tommer-9 ikke er lige så stærk længere.