Støbe plade eller ej til udestue

[Arne999]

jo det køber ja jo hvis der nu er fugt i plattan og fugt i krybekrunden.

men jeg ser ikke rigtig at platan bliver fugtig når den ligger på masse mackadam og på cellplast. Derimod føler jeg mig ikke særligt tryg ved at en krybekælder vil holde sig lige så tør men her måske jeg er for bekymret...

 

[Mikael_L]

Af ren nysgerrighed, hvad mener du med krybekælderproblemet? Har man problemer med jordfugt, har man det uafhængigt af om man har en krybekælder eller plade. Fugtigheden forsvinder jo ikke, fordi man gemmer den under pladen, andet end at det måske føles psykologisk bedre, hvis man slipper for at se problemet.

Fra fugtskadehensyn er der en milsvid forskel på konstruktionerne, og en isoleret plade på jord kan uden problemer anlægges på visse jordtyper, som ikke er egnet til krybekælder.

Begge grundtyper skal have dræning, eller drænende jord, så meget at de ikke behøver at stå i frit vand.

Hvis der så alligevel findes opstigning af jordfugt i form af vanddamp, klarer plade på jord sig udmærket, fordi konstruktionen dels mangler organiske materialer, og når man når betonoverfladen, er temperaturen steget så meget pga. isoleringen, at RF ligger langt under det farlige niveau.

Hertil har krybekælder en indbygget problematik med, at luften i højsommer/sensommer er meget varmere end inde i kælderen, og udeluften indeholder store mængder vanddamp, som kondenserer inde i krybekælderen, hvilket senere forårsager problemer og skader.

Der findes løsninger og forbedrede konstruktioner til alt dette. Så på egnet jord og med korrekt udførelse er krybekælderen ikke en risikokonstruktion eller en problemkonstruktion.

Men pladen på jord er en endnu sikrere konstruktion, som klarer visse forhold, der er uegnede til krybekælder.

 

[BiFuel]

Fra et fugtskadesynspunkt er der en vidtstrakt forskel på konstruktionerne, og en isoleret plade på jord kan uden problemer anlægges på visse jorder, som ikke er egnet til krybekælder.

Begge grundtyper skal have drænering, eller drænerende jord, så de ikke behøver at stå i frit vand.

Hvis der så alligevel er opstigende jordfugt i form af vanddamp, klarer plade på jord sig udmærket, for dels mangler konstruktionen organiske materialer, samt når man har nået betonoverfladen, er temperaturen steget så meget på grund af isoleringen, at RF er langt under farligt niveau.

Til dette har krybekælderen en indbygget problematik med, at luften om højsommeren/sensommeren er meget varmere end inde i kælderen, og udendørsluften indeholder store mængder vanddamp, som kondenserer inde i krybekælderen, hvilket så forårsager problemer og skader.

Der findes løsninger og forbedrede konstruktioner for alt dette. Så på egnet jord og med korrekt udførelse er krybekælderen ikke en risikokonstruktion eller en problemkonstruktion.

Men pladen på jord er en endnu sikrere konstruktion, som kan håndtere visse forhold, der er uegnede for krybekælder.

Bliver nysgerrig på dette. Hvilke løsninger og forbedrede konstruktioner er det? Spørger, da vi har planlagt en udbygning på krybekælder

 

[Finndjävel]

Fra et fugtskadeperspektiv er der en stor forskel på konstruktionerne, og en isoleret plade på jorden kan uden problemer lægges på visse grunde, som ikke er egnede til krybekældre.

Begge grundtyper skal have dræning, eller drænende jord, så de ikke skal stå i frit vand.

Hvis der så alligevel er opstigende jordfugt i form af vanddamp, klarer pladen på jorden sig udmærket, for dels mangler konstruktionen organiske materialer, og når man har nået betonoverfladen, er temperaturen steget så meget på grund af isoleringen, at RF er langt under et farligt niveau.

Til dette har krybekælderen en iboende problematik med, at luften midt på sommeren/sensommeren er meget varmere end inde i kælderen, og udendørsluften indeholder store mængder vanddamp, der udfældes inde i krybekælderen, hvilket så forårsager problemer og skader.

Der findes løsninger og forbedrede konstruktioner for alt dette. Så på egnet jord og med den rette udførelse er krybekælderen ikke en risikokonstruktion eller en problemkonstruktion.

Men pladen på jorden er en endnu sikrere konstruktion, der kan klare visse forhold, der er uegnede for krybekældre.

Jeg tænker, at en krybekælder med RH 100% tørrer man op på et døgn, mens en fugtig plade tager mange måneder at få tør. Videre tænker jeg, at skimmel er noget, der dannes, når organiske materialer udsættes for høje fugtniveauer i længere perioder. Selvfølgelig kan en krybekælder opfattes som en risikokonstruktion, hvis man ikke vedligeholder den, men det kan alle konstruktioner.

Omtrentligt bygges 75-80 procent af husene i Finland i dag på krybekælder og resten på plade, mens jeg har fået indtryk af, at det er omvendt i Sverige? Jeg tror måske, det ligger noget i, at de ledende virksomheder, der opfører husgrunde i hvert land, har lobbyet hårdt for, at netop den løsning, de er specialiserede i, er sikrere.

 

[Mikael_L]

Bliver nysgerrig på dette. Hvilke løsninger og forbedrede konstruktioner er det? Spørger fordi vi har planlagt udbygning på krybekælder

1. Først og fremmest skal der naturligvis dræneres, så der ikke er risiko for fritstående vand.
Vanddamp fra jord og omgivende luft kan vi ikke forhindre med drænering, men det tager vi os af på anden vis.

2. Opsugende jordfugt (i dampform) er godt at stoppe, læg altså diffustæt plast mod jorden inde i krybekælderen.
Alt organisk materiale skal desuden nøje fjernes fra jorden inden. Hvis den/dem, der bygger, strammer sig an under byggetiden og ikke forurener med savsmuld og træstykker, er det en fordel.

3. Nu er det sikret mod jordfugt, tilbage står at tage sig af problemer forårsaget af anden fugt.
I denne henseende har krybekælderen kun problemer fra slutningen af juni til omkring oktober, mest i juli, aug og september.
Denne tid er al udendørsluft, som trænger ind i kælderen et problem, den kondenserer og afsætter sig på alle kolde overflader i kælderen. RF risikerer at let komme op på 100%.
At have meget lille ventilation, næsten ingen, er faktisk ofte godt.
En anden god foranstaltning er at hæve temperaturen i krybekælderen, f.eks. ved at isolere jorden og fundamentet med celleplast eller lignende.
Årstidsstyret eller luftfugtighedsstyret ventilation er også en mulig forbedring, men dog lidt (unødigt) kompliceret.

Luftaffugter i kælderen er jo også en "populær" løsning. (Populær hos dem, der sælger luftaffugtere og hos husfabrikanter, der vil holde produktionsomkostningen nede og skyde det til en driftsomkostning for kunden i stedet.)