Baggrund Vi skal snart begynde at renovere et ældre hus med tømmerstomme fra begyndelsen af 1900-tallet, som i dag opvarmes af direktevirkende el. Da vi planlægger at bosætte os permanent i huset, føles el ikke som en bæredygtig løsning, vi planlægger derfor at installere en jordvarmepumpe og et vandbåret varmesystem med gulvvarme i stueetagen. Det gulv, som ligger i dag, er koldt og skal rettes op, da det hælder. Som jeg ser det, har vi to alternativer..

Alternativ 1 Rive det eksisterende gulv op og rive det eksisterende bjælkelag ud. Derefter lægger vi en fugtspærre på jorden og opsætter derefter et nyt gulv. Gulvvarmekassetter type http://www.uponor.se/templates/Page.aspx?id=1940 lægges mellem de nye bjælker.

Hvor meget isolering kræves, og hvor meget luftplads behøver man mellem jorden og reglarne?

Alternativ 2 Rive gulvet og bjælker op og gøre plads til en "moderne" plade inde i den eksisterende grund. Med singel, celleplast (30cm), og en betonplade (10cm) inkl. gulvvarme. Da vi ønsker samme gulvhøjde, vil pladen støbes mellem tømmerstommen. (adskilles med papir) Her er et eksempel på denne løsning http://ostragarden.blogspot.com/

Det ville være meget interessant at få lidt diskussion omkring disse to alternativer. Tænker primært på den totale omkostningssituation, fugtproblematikken, varmeeffektiviteten og egne erfaringer!

Vedhæfter et billede, vi har taget i den eksisterende grund..
 
  • Krybekælder med synlige bjælker og jordbund under et gammelt hus, muligvis fra en renovering af et tidligt 1900-tals hus med behov for opgradering.
Jeg er i gang med omtrent det samme, jeg har revet gulvet op og vil sandsynligvis satse på at lægge det op igen. Jeg graver jord væk og fjerner store sten for at få plads til kloak, derefter kommer der makadam med plast ovenpå. Jeg er også interesseret i, om nogen har nogle tips eller lignende.
 
Sidder med tanker om at købe hus og har samme problem på det hus, vi kigger på.
Vi havde en byggesagkyndig der i dag, og hans råd var at støbe en ny plade i krybekælderen for at eliminere fremtidige problemer.
Heldigvis behøver vi kun at støbe 1/3, da resten er en betonfundament.
Gennemsnitsprisen hos entreprenør ligger på ca. 3000 kr/m3.
Hvis der er nogen, der har mere info, vil jeg være taknemmelig.
 
Vi gjorde netop det på vores første husprojekt, en 1800-tals torp. Vi valgte at sætte en ny bjælkelag, eftersom tømmerkonstruktionen i ydervæggene var tilbage føltes det bedst at fortsætte have ventilation under grunden. Har ingen idé om det spiller nogen rolle men eftersom tømmeret var tokfriskt og huset i øvrigt ikke havde nogen skader føltes det som en dårlig idé ikke at bygge en lignende grund som den der har holdt huset friskt i over 100 år. Desuden sparede vi skorstenen som stod på en stenkiste som det var enklere at bygge ind end at på nogen måde støbe rundt og hvor ingen fugtspærre ville kunne lægges.
 
  • Synes
korpet
  • Laddar…
Jeg følger denne tråd med interesse, da jeg selv på et tidspunkt har brug for at lave gulvene i et gammelt hus.

Inden for bygningsbevaring frarådes det generelt at støbe i et gammelt hus, da det kan føre til fugtproblemer. Samtidig har jeg fået indtryk her på forummet, at de fleste renovatører gerne vil støbe grunden igen. Begrundelsen er ofte, at man dermed vil undgå fugtproblemer! Dette synes jeg er meget modstridende! Da støbning er et relativt stort og uigenkaldeligt indgreb, undrer jeg mig over, hvad fordelene ved at støbe er, og hvorfor det synes at være en rygmarvsrefleks hos de fleste renovatører, at gamle grunde skal støbes igen.
 
PS til Jonaz: Gulvvarme og bræddegulv anses nok ikke for at være den ideelle kombination. Træet tørrer ud og krymper, og der bliver store sprækker.
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.