Stald, stålsøjler og tykkelse af betongulv?

[sokrates66]

Halløj.

Ny her på siden.

Er i gang med at bygge en lade om til stald.
Da heste gerne spiser træ, overvejer jeg at erstatte 4"x 4" træstolper stående på betonfod med stålpæle 80x80 firkantprofil ca L= 230cm.
Der er et høloft på overetagen. Ville dette fungere?
Det samlede areal på stalden er ca. 64m2 med 4 træpæle på 4"x 4"

Har også fjernet et område på 7x3 m (kobås og foderbord) betongulv pga. loftshøjdeproblemer og niveauforskelle på det gamle gulv, hvilken tykkelse plade bør jeg støbe?
Det er på gruslag, den eksisterende plade blev lavet i 50'erne uden armering og ikke særlig tyk ca. 7cm.

Tak på forhånd, Tommy.

 

[Ola78]

Fik øje på dit indlæg, men det er jo et stykke tid siden, du skrev det, så du har måske allerede løst problemet. Ellers kan du gøre sådan, at du får en blikkenslager til at klæde træstolperne på en pæn måde for at beskytte dem; det kan ikke være et særligt avanceret arbejde for en erfaren blikkenslager. Desuden sparer det dig en del arbejde, da du ville slippe for at skifte stolper. Ellers føles det umiddelbart som om, at 80*80 stolper burde holde, men det bedste er nok at bede en konstruktør kigge på det, hvis du virkelig vil skifte dem.

Når det gælder din plade, plejer man oftest ved nybyggeri have en tykkelse på pladen omkring 100-120 mm, så det burde nok være tilstrækkeligt for dig også. Brug god beton og sørg for at armeringsjernet er ordentligt, så holder det, medmindre du skal have noget særligt tungt, men så må du vel forstærke, hvor evt. punktbelastning kan forventes at komme.

 

[MaZtoR]

Jeg som pladesmed med hestevane ville aldrig beklæde en stolpe i plade, der er i nærheden af heste. De er store, stærke og stædige dyr. Hvis de formår at rive pladen op, kan de komme til at skade sig selv meget alvorligt.

Er det en gammel lade, bør det være gammelt, hårdt træ, der tager evigheder for hestene at gnave i stykker. (medmindre det er heste, der bider usædvanligt meget på dem.)

 

[Wilfa]

Gerne stålstolper. Og når du støber, glem ikke at trække armeringen op af pladen på et passende sted, så du kan spændingsudligne. Normal "stalltykkelse" ca. 100 mm. Jeg anbefaler bogen "Att bygga häststall" af Per Michanek og Mikael Ventorp. Den er rigtig god.

 

[Ola78]

Jeg som pladesmed med hesteerfaring ville aldrig klæde en stolpe i plade, som er i nærheden af heste. De er store, stærke og stædige dyr. Lykkes det dem at rive pladen op, kan de komme meget alvorligt til skade.

Er det en gammel lade, burde det være gammelt, hårdt træ, der tager evigheder for hestene at gnave i stykker. (hvis det da ikke er heste, der bider usædvanligt meget på dem.)

Hm, interessant synspunkt det der.....grunden til at jeg skrev forslaget er, at jeg arbejdede som landmand med malkekøer for nogle år siden. En almindelig løsning i lader, der havde træstolper, var at klæde dem med plade. Ganske vist er køer også både store, stærke og stædige, men den store forskel mellem køer og heste er vel, at køer kun har fortænder i underkæben, mens heste også har i overkæben. Har man fået et bid af en hest, så ved man, hvad jeg taler om. Dette resulterer jo så i, at de selvfølgeligt kan få et helt andet greb om pladen, hvis der findes en kant. Dog troede jeg måske ikke, at hvis man falsede en plade sammen, at en hest skulle kunne få det op, men der har jeg nok taget fejl. Så var mit forslag ikke så godt, som jeg troede, måske burde jeg have tænkt på det med tænderne:S Godt at du bragte det op alligevel, MaZtoR, og rettede mig.

 

[Tyresö]

Betonpladen laver du som enhver anden plade, 10 cm tyk og 10 mm armeringsmåtter med mindst 20 cm overlæg i alle retninger. Størrelsen på kantbjælkerne skal du tjekke med en konstruktør - og der spørger du også, hvor mange slynger af armeringsjern du skal lægge der i.

Betontypen skal være en "udtørringsbeton", dvs. lavt VCT-værdi (0,38) for at betonen kan holde til urinen, som hestene vil drukne den med. Beton med lav VCT-værdi er 40 - 50 % dyrere end almindelig villaplade-beton, fordi den indeholder enorme mængder cement (det er cementindholdet, der styrer prisen). Betonen er meget dyr, men almindelig beton ætser væk af dyrenes urin.

En vigtig ting, når pladen støbes, er: Betonoverfladen må absolut ikke glittes eller slibes, fordi en glat overflade får hovdyr til at glide. Når overfladen næsten er så hærdet, at du kan kravle ud på den på 2 flamingoplader, så laver du riller med en piassavakost, så hestene får godt fodfæste.

En meget vigtig ting er, at du støber en lynaflederkabel ind i armeringsjernene - kobberkablet er meget dyrt, men det er lov, at det skal være i staldbygninger og være indstøbt, fordi dyrenes urin gør, at betonen bliver strømførende via armeringsnettene. Armeringsmåtterne skal også være fastskruet i hinanden - eller endnu bedre - læg en svejseloppe i hvert net, så alle nettene har garanteret kontakt med hinanden - det er ikke lovligt blot at lægge nettene oven på hinanden og stole på, at det leder.

Lidt smådetaljer at tænke på inden støbning af en staldplade....

 

[saturnus]

Ja, Du har nok fået det meste af ovenstående indlæg, 100 mm beton i gulvet er ok. Firkantsprofilerne er også ok, men antallet synes jeg er for lille, set i forhold til gulvarealet. De der loftgulve plejer at være af sejt træ, men de ligner også en rutsjebane. Nogle profiler mere skader nok ikke, du kan måske bruge firkantsprofilerne som karme til boksdørene i samme ombæring. Det er nemt at svejse stolperne til hængslerne fast i profilen, så kommer dørene aldrig til at hænge ned. Har bygget nogle stalde, så jeg ved, hvordan det plejer at se ud. Et vindue til hver boks kan hestene også godt lide.

 

[saturnus]

Betonpladen laver du som enhver anden plade, 10 cm tyk og 10 mm armeringsmåtter med mindst 20 cm overlap i alle retninger. Størrelsen på kantbjælkerne skal du tjekke med en konstruktør - og så spørger du også, hvor mange løkker af armeringsjern du skal lægge deri.

Betontypen skal være en "udtørringsbeton", dvs lavt VCT-værdi (0,38) for at betonen skal kunne modstå urinen, som hestene kommer til at oversvømme den med. Beton med lavt VCT-værdi er 40 - 50% dyrere end almindelig villapladebeton, fordi den indeholder enorme mængder cement (det er cementindholdet, der styrer prisen). Betonen er meget dyr, men almindelig beton bliver ætses væk af dyrenes urin.

En vigtig ting når pladen støbes er: Betonoverfladen må absolut ikke glittes eller slibes, fordi en glat overflade gør, at hovdyr glider omkuld. Når overfladen næsten er så hærdet, at du kan kravle ud på den på 2 flamingoplader, så laver du rillespor med en piaskost, så hestene får et godt fodfæste.

En meget vigtig ting er, at du støber en lynaflederkabel ind i armeringsjernene - kobberkabelen er dyr som bare pokker, men det er lovpligtigt, at den findes i staldbygninger og er støbt ind, fordi dyrenes urin gør, at betonen bliver strømledende via armeringsnettene. Armeringsmåtterne skal også være fastskruede i hinanden - eller endnu bedre - læg en svejseperle i hvert net, så alle nettene har garanteret kontakt med hinanden - det er ikke lovligt at bare lægge nettene oven på hinanden og forlade sig på, at det leder.

Lidt smådetaljer at tænke på inden støbning af en staldplade....

Jo det har du ret i Tyresö, urinen er stærke sager, jeg bemærker det, når morgen-tisset rammer Ifö-toilettet, så knaser det i porcelænet:blushing:

 

[Tyresö]

Hahaha, jo men det gælder vel kun lørdagmorgen når du har drukket preparerad tequila halve natten

 

[saturnus]

Det er en potentialudligner Tyresö taler om, skal den fungere korrekt, skal måtterne sammenkobles med en 8 mm galvaniseret jerntråd. Dette har intet med lynafledere at gøre.

 

[Tyresö]

Det er en potensialudligner Tyresö taler om, skal den fungere korrekt, skal måtterne sammenkobles med en 8 mm galvaniseret jerntråd. Dette har intet med lynafleder at gøre.

Hahaha, det er sikkert sådan funktionen er, jeg ved bare at det skal gøres uden at egentlig vide hvorfor. Men reglerne siger at det ikke er nok med tråd - nettene skal sidde fast i hinanden med en skrueforbindelse eller en ordentlig svejseloppe - forbindelsen følger med i kobberkabelpakken, der findes et færdigt koncept at købe.

 

[saturnus]

Hahaha, det er sikkert sådan funktionen er, jeg ved bare, at det skal gøres uden egentlig at vide hvorfor. Men reglerne siger, at det ikke er nok med tråd - nettene skal sidde fast i hinanden med en skruekobling eller en ordentlig svejseklat - koblingen følger med i kobberkabelpakken, der findes et færdigt koncept at købe.

Ja du behøver ikke skamme dig over det. Jeg åbnede en tråd om potentialudligneren for nogle år siden, da jeg støbte pladen til mit hus. Min el-mand er en paragrafrytter, og tvang mig til at have med sådan en udligner, da reglerne siger det, og det er el-manden, der har ansvaret for anlægget. Da jeg viste el-manden, hvad de elkyndige her på Forumet skrev, blev han mørkeræd. I dag har man nok læst op, og ved, at lynlederen ikke må kobles ind i centralen, men potentialudligneren må dog godt.

 

[prototypen]

Jeg har sprunget mine staldbesøg over, men jeg nåede at læse, at hvis hestene begynder at gnave på inventaret, kan man give dem et frisk træ at gnave på.

Potentialudligning har med lyn og elfejl at gøre, det er bedre, at alt er lige strømførende, har samme potentiale.
Har alt samme potentiale, så kan der ikke løbe nogen (dødelig) strøm, heste er vel de husdyr, der er mest følsomme.

(det skal vist være sådan, at et elektrisk fårehegn kan dræbe en hest)

Protte

 

[Tyresö]

En yderligere detalje om potensforstærkeren....eller hvordan man nu staver.....

Det er også lovpligtigt, at kobberkabelinfæstningen i armeringsjernene fotodokumenteres, når den er monteret, og et foto af den under støbningen - gælder, hvis man skal drive stalden kommercielt. Tror det er forsikringsselskaberne, der stiller de krav.

Sådanne kobberkabler er indstøbt i alle sportshalplader også - trods at der ligger en gummimåtte på gulvet, og alle går desuden med gummisål på skoene - men det er bare for bygherren at følge loven for at få bygningen godkendt.

 

[Wilfa]

En yderligere detalje om potenshöjaren....eller hvordan man nu staver.....

Det er også lov på, at kobberkabelinfæsningen i armeringsjernene fotodokumenteres, når den er monteret, og et foto af den under støbningen - gælder, hvis man skal drive stalden kommercielt. Tror, det er forsikringsselskaberne, der stiller de krav.

Sådan nogle kobberkabler findes indstøbt i alle sportshalplader også - trods at der ligger en gummimåtte på gulvet, og alle går desuden med gummisål på skoene - men det er bare for bygherren at følge loven for at få byggeriet godkendt.

Nej, der findes ingen sådan lov. Forsikringsselskaber skriver ikke love . Men når alle her i tråden taler om potentialudligning, er det det samme som, da jeg skrev spændingsudligning tidligere i tråden. I branchen taler man om "SUS og DUS", forkortelser der står for spændingsudlignende system og delvis spændingsudlignende system. DUS er, når man har en gammel stald, ikke støber nyt gulv og derfor ikke kan nå den gamle armering. SUS er, når armeringen også er tilsluttet.

Så hvad angår overfladebehandlingen af gulvet, er det helt rigtigt, at det ikke skal være glittet. Bedst er at have lidt glattere gulv i boksene og grovere overflade i gangene. I boksene er kostet overflade perfekt. I gangen kan man f.eks. tage en plastharve og lave spor med. Husk at lave sporene tværs mod hovedsagelig bevægelsesretning, ikke langs med. Og igen, læs "Att bygga häststall". Det er den mest dækkende og komplette litteratur, man kan finde i emnet.

Det er heller ikke forkert at hyre en professionel. F.eks. Hushållningssällskapen rundt om i landet har oftest bygningsrådgivere. Og glem ikke at tale med Länsstyrelsen, hvis du bygger til flere end 5 heste, så kræves der forhåndsgodkendelse.