Eurocode gælder nu, absolut. I denne situation spiller det ingen rolle for at vurdere forskellige passende dimensioner. Ved en eventuel byggemelding derimod ville bjælken skulle verificeres i henhold til EC
Undskyld at jeg ikke har blandet mig i jeres diskussion, oplever at jeg alligevel ikke kan bidrage med noget fornuftigt der =)
Hvad jeg derimod har formået at finde frem er byggetilladelser, selvom de åbenbart ikke behøvede at være så detaljerede i 1959... Det står beskrevet, at fundamenteringsmetoden er betonsten, at væggene består af 25 cm letbeton, og at taget består af 3" x 4" cc 60 cm med oplæg på begrænsede mure. Mellem åsene ...(ulæseligt)... brædder + vedligeholdelsesfri pap på ydersiden, brædder + 12 mm gipsplader på indersiden. CC er altså mindre end hvad jeg først angav.
Kunne man forestille sig en løsning hvor jeg placerer en limtræsbjælke/stålbjælke et stykke inde i garagen, indtegnet i denne skitse på 1200 bare for illustrationen og på den måde købe sig lidt margin?
Vedlægger også nogle billeder fra byggetilladelsesdokumenterne, måske kan en med bedre øjne eller fantasi udlæse hvad der står efter "Mellem åsene" =)
Fast formeln står L^3 enligt formelsamling.. däremot missade jag skillnaden mellan q och Q och formeln ska innehålla Q (= q x L): 16800 x 4,2 = 70560 N.
(kikat här:
)
Då får jag frem følgende, hvilket lyder meget...
Er dog usikker på udregning af linjelast, har jo fået forskellige opgaver der med tagfladen i betragtning eller ikke, med 25% af tagvægten mod aktuel bjælke osv.
Kiggede på dette regneeksempel: http://pl.fredrika.se/konstruktion_filer/bron/nedbojning av u_balkarna.htm
og der blev brugt den totale belastning x længden.
I beregningen af linjelast er det ikke bjælkens længde, du skal bruge, men bredden af taget, der belaster bjælken. Hvis du f.eks. har bjælken i facadeplan, bliver den belastede bredde 1,5m, dvs. halve afstanden mellem facade og kipbjælke. Skal du have bjælken placeret længere inde, bliver den belastede bredde noget større på grund af tagreglernes kontinuitet.
Ok! Har kommet frem til, at bjælken vil sidde i facadeplanet, da jeg ellers tager for meget af dybden i garagen, da porten jo vil sidde på indersiden af bjælken. Antager, at vi stadig taler om bredder i plant niveau og ikke efter taghældningen?
Hvis jeg så i stedet beregner ud fra 1,5m, bliver linjelasten q: 4000N/m2 x 1,5 = 6000N og
Q således: 6000 x 4,2 = 25200N. Dette giver tællet dermed: 5x25200x4200^3 hvilket resulterer i en nedbøjning på 8,66 mm.
En linjelast på 6 kN/m er hvad jeg også brugte i min seneste beregning. I min ståltabel (Tibnors) har HEA 180 en Iy på 2510x10^4, dvs 25,1x10^6. Bruger man denne værdi i stedet, bliver nedbøjningen 4,6 mm.
Jeg synes du er ambitiøs, som giver dig i kast med dette, men bossespecial er også en fremragende vejleder.
Tak for opmuntringen!
Jeg synes I begge har været fremragende inspiratorer og vejledere!
Har taget værdierne fra begroups excelarkiv og de bruger kun x og y ifølge nedenfor (og ovenfor). Kan det være, at Tibnors y gælder for en anden retning, da det nemlig svarer nøjagtigt til begroups bøjning i deres x-led.
Uanset hvad, de millimeter har jo ingen reel betydning i mit tilfælde, bare et interessant emne!
Mærkeligt. Med denne tabel skal du bruge værdien for bøjning i x-retning. I Tibnors tabel kaldes det for bøjning i y-retning. Under alle omstændigheder er det den højere værdi for anden moment (I), der gælder. Det kan du kontrollere ved at regne disse værdier ud lidt groft. Man bruger formlen bxh^3/12. Begynd med den ydre bjælkeform og subtraher derefter arealerne, der er luft. Rotér derefter bjælken en kvart omgang og gør beregningen om.
Det er nok en gammel exceltabel som ikke er blevet opdateret. I tibnors gamle tabeller og gamle BSK anvendte man bøjning omkring x-aksen som stiv retning hvilket ændredes i og med Eurocode til y-aksen.
Det huskede jeg faktisk ikke. Men nu da jeg kiggede i Tibnors tabel, så jeg, at bøjning i den tynde retning blev kaldt for bøjning omkring z-aksen, hvilket jeg ikke har observeret tidligere.
Skal se om jeg forstod dig rigtigt... er dog ikke helt med på, hvordan det kan vise, at det er den højere værdi, der skal bruges. Ikke fordi jeg på nogen måde mistro dig, men snarere fordi jeg vil forstå.
Luft: (180-6)x(171-19)=26 752
Bjælkens mål i udgangsstilling:180x171^3/12 -> 180x5 000 211/12=75 003 165
75 003 165-26 752=74 976 413
Spontant når jeg kigger på bjælken, oplever jeg, at den er stivere i leddet, hvor den står som et skrevet H pga. to støtter på højkant sammenlignet med liggende H, hvor kun livet udgør støtten. Er det tilsvarende det, I omtaler som stive (stående H) og vage (liggende H) retninger?
Der gik nok et lys op for mig her! Bøjningen er jo rundt om aksen og ikke i aksen!(?) Så indebærer bøjning rundt om x-led nedbøjningen af flangerne.
Skal se om jeg forstod dig ret...er dog ikke helt med på hvordan det kan vise at det er den højere værdi der skal anvendes. Ikke for at jeg på nogen måde mistroer dig, snarere for at jeg vil forstå.
Luft: (180-6)x(171-19)=26 752
Bjælkens mål i udgangsposition:180x171^3/12 -> 180x5 000 211/12=75 003 165
75 003 165-26 752=74 976 413
Også luften skal regnes som bh^3/12, du har ikke med kubikken i din beregning. Og så må du regne luften forskelligt afhængigt af hvilken akse du regner med, selv om det er samme tværsnit som skal trækkes fra inertimomentet så ændres hvad der er bredde og højde afhængigt af hvilken akse der betragtes.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
hordak sagde: