Selvbygger
· Östergötland
· 1 837 indlæg
Hej, har først og fremmest (det kan nok blive flere 
) 2 spørgsmål jeg har undret mig lidt over, som jeg ikke helt forstår:
1. Hvis man skal bygge en hytte med for eksempel spærløsning for enkelhedens skyld, og derefter lade bygningen have form som et L eller T set ovenfra, dvs. man skal sammensætte spær i en 90 graders vinkel, hvordan plejer man at gå frem, når man samler spærene, samt når man derefter lægger undertag, tagpap og tagplader?
Er der nogen, der har gode billeder af dette? (billeder siger mere end tusind ord )
2. Hvis man skal bygge et toetagers hus uanset spærtype, hvordan plejer man at fastgøre regelsættet for etageplanet? (øverste)
Plejer man først at bygge væggen ca. 2,5m op, så liggende regler tværs henover, og derefter bygge ny rem og væg ovenpå? Alternativt bygge væggene i fuld højde først og derefter lægge liggende regler mellem stående regler på passende højde, i så fald hvad findes der for nogen god fastgørelsesmulighed for dette, som er holdbar også på lang sigt?
Håber I forstår, hvad jeg mener med spørgsmålene og kan lære mig lidt mere om konstruktion, som kan være til nytte for evt. fremtidige byggeri(er) d^_^b
) 2 spørgsmål jeg har undret mig lidt over, som jeg ikke helt forstår:1. Hvis man skal bygge en hytte med for eksempel spærløsning for enkelhedens skyld, og derefter lade bygningen have form som et L eller T set ovenfra, dvs. man skal sammensætte spær i en 90 graders vinkel, hvordan plejer man at gå frem, når man samler spærene, samt når man derefter lægger undertag, tagpap og tagplader?
Er der nogen, der har gode billeder af dette? (billeder siger mere end tusind ord
)2. Hvis man skal bygge et toetagers hus uanset spærtype, hvordan plejer man at fastgøre regelsættet for etageplanet? (øverste)
Plejer man først at bygge væggen ca. 2,5m op, så liggende regler tværs henover, og derefter bygge ny rem og væg ovenpå? Alternativt bygge væggene i fuld højde først og derefter lægge liggende regler mellem stående regler på passende højde, i så fald hvad findes der for nogen god fastgørelsesmulighed for dette, som er holdbar også på lang sigt?
Håber I forstår, hvad jeg mener med spørgsmålene og kan lære mig lidt mere om konstruktion, som kan være til nytte for evt. fremtidige byggeri(er) d^_^b
1. Du opstiller først det ene tags spær, dernæst lægger du råspont på det, derefter laver du det næste tag.
Og har der færre og færre spær, så du får den rigtige form på taget (sprængspær).
Mellem disse "kortlar" du i, altså ovenpå den første råspont, og lægger råspont på næste tag, denne råspont fastgøres i kortlingerne.
Der er sikkert flere måder at løse det på...
2. Hvis man bygger to fulde etager, laver man først en væg, så går bjælkelaget ud på denne, derefter ny væg med ny bundrem, som du skriver...
Bygger man forhøjet væg, kan man have hele ydervægge/reglar/stolper, og indenpå disse lægger man et 2"2 installationslag. Og deri en bærende bjælke til bjælkelaget. Bjælkelaget får da 45 mm oplag i ydervæggen.
Alternativt bygger man bjælkelaget og løfter i med kranbil, og da med bjælkesko.
Eller en 2"2 i underkant på en 2"9, bjælkerne udskæres og lægges på denne 2"2.
2"9'eren skrues i vægstolperne, som går hele vejen til spærerne.
Og har der færre og færre spær, så du får den rigtige form på taget (sprængspær).
Mellem disse "kortlar" du i, altså ovenpå den første råspont, og lægger råspont på næste tag, denne råspont fastgøres i kortlingerne.
Der er sikkert flere måder at løse det på...
2. Hvis man bygger to fulde etager, laver man først en væg, så går bjælkelaget ud på denne, derefter ny væg med ny bundrem, som du skriver...
Bygger man forhøjet væg, kan man have hele ydervægge/reglar/stolper, og indenpå disse lægger man et 2"2 installationslag. Og deri en bærende bjælke til bjælkelaget. Bjælkelaget får da 45 mm oplag i ydervæggen.
Alternativt bygger man bjælkelaget og løfter i med kranbil, og da med bjælkesko.
Eller en 2"2 i underkant på en 2"9, bjælkerne udskæres og lægges på denne 2"2.
2"9'eren skrues i vægstolperne, som går hele vejen til spærerne.
Selvbygger
· Östergötland
· 1 837 indlæg
JOW: 1. Mener du altså, at man skal lade sige fx 3,60 mellem spær (fx på midten, hvis det er et T) først, derefter lægge ru brædder imellem på begge sider, så derefter fra den anden side lade møde de andre ru brædder, hvordan fastgør man så enderne på ru brædderne i hinanden?
Plejer man at kappe ru bræddernes ender med vinkel, så enderne ligger an mod "første tag", eller plejer man at lade der være lidt luft rundt omkring?
Må man så ikke derefter kappe ru brædderne indefra, på den del der skal gå ud (i midten)?
Det lyder som en ret avanceret procedure, fx med at få til mindre og mindre spær, der passer (jeg har jo snedkereret en del, men forsøger at holde det enkelt )
2. Forstår jeg rigtigt, at du mener (som jeg havde en overvejelse over) at man kan stille fx stående 45x220 (fx 5m høje), derefter sømme stående 45x45 på indersiden, som er 2,50 høje, og lægge liggende bjælker fx 45x220 eller mindre ovenpå tværs over?
Bør man så også sætte fladjern på siderne sammen med stående reglar, eller andre jern?
Kan man ikke gøre på denne måde, selvom det gælder 2 fulde etager i så fald?
Forstår desværre ikke helt, hvad du mener til sidst med at løfte i bjælkelaget med kranbil.
Plejer man at kappe ru bræddernes ender med vinkel, så enderne ligger an mod "første tag", eller plejer man at lade der være lidt luft rundt omkring?
Må man så ikke derefter kappe ru brædderne indefra, på den del der skal gå ud (i midten)?
Det lyder som en ret avanceret procedure, fx med at få til mindre og mindre spær, der passer (jeg har jo snedkereret en del, men forsøger at holde det enkelt
)2. Forstår jeg rigtigt, at du mener (som jeg havde en overvejelse over) at man kan stille fx stående 45x220 (fx 5m høje), derefter sømme stående 45x45 på indersiden, som er 2,50 høje, og lægge liggende bjælker fx 45x220 eller mindre ovenpå tværs over?
Bør man så også sætte fladjern på siderne sammen med stående reglar, eller andre jern?
Kan man ikke gøre på denne måde, selvom det gælder 2 fulde etager i så fald?
Forstår desværre ikke helt, hvad du mener til sidst med at løfte i bjælkelaget med kranbil.
1. Nej, du bygger hele taget, 1,2m cc, udhængsspærerne sømmes med 5" eller skrues ned i spærerne under.
Kortlingen lægger man på rupladen mellem udhængsspærerne. Så rupladen på næste tag har noget at fæstne i. Så på et T-formet tag begynder man passende med "overliggeren" på T'et, og går så mod den med den nedre del.
Derefter sætter man en plade på rupladen der går op på begge tage, "underbeslag", papper taget, lægter, rendeplade, og derefter tagsten.
2. 45x220 på indersiden, som etagedækket kan have som understøttelse, kan man skrue i stolperne.
45x45 kan man have liggende på indersiden for at minimere kuldebroer.
Så skruer man OSB/Plywood liggende, og derefter stående gips.
Dampspærre sætter man mellem bærende stolper og 45x45.
Det der med kranbil var hvis man vil bygge etagedækket i færdige moduler som man løfter ind med kranbil. Gør man det, bliver man uden understøttelse, og bruger dermed bjælkesko eller en 45x45 skruet nederst mod en 45x220. Bjælkerne notch'er man ud 45x45 og lægger på den skruede 45x45, og skrå-skruer bjælkerne i 45x220'eren som man skruer i stolperne i ydervæggen...
Det der skal man nok læse mindst 10 gange for at forstå, føles det som.. begyndte næsten at overveje hvad jeg skrev når jeg skrev det..
Kortlingen lægger man på rupladen mellem udhængsspærerne. Så rupladen på næste tag har noget at fæstne i. Så på et T-formet tag begynder man passende med "overliggeren" på T'et, og går så mod den med den nedre del.
Derefter sætter man en plade på rupladen der går op på begge tage, "underbeslag", papper taget, lægter, rendeplade, og derefter tagsten.
2. 45x220 på indersiden, som etagedækket kan have som understøttelse, kan man skrue i stolperne.
45x45 kan man have liggende på indersiden for at minimere kuldebroer.
Så skruer man OSB/Plywood liggende, og derefter stående gips.
Dampspærre sætter man mellem bærende stolper og 45x45.
Det der med kranbil var hvis man vil bygge etagedækket i færdige moduler som man løfter ind med kranbil. Gør man det, bliver man uden understøttelse, og bruger dermed bjælkesko eller en 45x45 skruet nederst mod en 45x220. Bjælkerne notch'er man ud 45x45 og lægger på den skruede 45x45, og skrå-skruer bjælkerne i 45x220'eren som man skruer i stolperne i ydervæggen...
Det der skal man nok læse mindst 10 gange for at forstå, føles det som.. begyndte næsten at overveje hvad jeg skrev når jeg skrev det..
Selvbygger
· Östergötland
· 1 837 indlæg
Hmm
1. Skal denne "kortlingen" altså være høvlet med en vis vinkel, for at passe til råsponten, der kommer på nederdelen af T'et? Hvis jeg tænker rigtigt, burde den i så fald være høvlet 45 grader, altså en trekantliste, eller tænker jeg forkert?
Jeg forstår stort set, hvad du mener, men din konstruktion tillader vel ikke, at det er frit at vandre på hele overetagen sidenhen? Hvordan gør du i så fald med de spær, der havner i midten af T'ets øvre del, oven over den nedre del? De spær skal jo kappes, hvis man skal kunne have et åbent rum?
2. Nu forstår jeg ikke, hvad du mener med 45x220 "på indersiden?" indersiden af hvad?
Jeg havde jo tænkt at have liggende 45x45 til at trække el i ja... på indersiden, og dampspærre uden for dette...
Eventuelt også liggende 45x45 på ydersiden af stående reglade, så får man 310mm tykke vægge, hvilket vel er fornuftigt energimæssigt?
I mit garage har jeg stående OSB men tænkte at sætte gips udenpå forskudt 60cm, burde fungere godt det også, eller hvorfor netop liggende OSB/Plywood?
1. Skal denne "kortlingen" altså være høvlet med en vis vinkel, for at passe til råsponten, der kommer på nederdelen af T'et? Hvis jeg tænker rigtigt, burde den i så fald være høvlet 45 grader, altså en trekantliste, eller tænker jeg forkert?
Jeg forstår stort set, hvad du mener, men din konstruktion tillader vel ikke, at det er frit at vandre på hele overetagen sidenhen? Hvordan gør du i så fald med de spær, der havner i midten af T'ets øvre del, oven over den nedre del? De spær skal jo kappes, hvis man skal kunne have et åbent rum?
2. Nu forstår jeg ikke, hvad du mener med 45x220 "på indersiden?" indersiden af hvad?
Jeg havde jo tænkt at have liggende 45x45 til at trække el i ja... på indersiden, og dampspærre uden for dette...
Eventuelt også liggende 45x45 på ydersiden af stående reglade, så får man 310mm tykke vægge, hvilket vel er fornuftigt energimæssigt?
I mit garage har jeg stående OSB men tænkte at sætte gips udenpå forskudt 60cm, burde fungere godt det også, eller hvorfor netop liggende OSB/Plywood?
1. Den behøver ikke at være kløvet til en bestemt vinkel. Bare sømmet, som man sømmer råsponten med, fæstner i noget, samt at der er støtte bagved.
Jeg vidste ikke, at du ville have rygåstag. Så skal man bygge lidt anderledes, hvis man skal lykkes med at have helt åbent på "loftet".
Så bliver det en slags bjælke i kip og stolper i gavlene, og i dette tilfælde, en stolpe til fundamentet, hvor kipperne mødes.
2. Man bruger liggende 2"2 indvendigt for at bryde kuldebroen af træ.
Jeg byggede/bygger med 2"3 liggende udvendigt og 2"7 stående stolper (bærende) og 2"2 liggende indvendigt (installationsvæg).
Se vedhæftede View attachment Draw1 - Sheet1.pdf vedrørende bjælkelaget:
Den venstre, 45x220 som oplag, bygges på stedet.
Midten, 45x220 skrues i stolperne, bjælkerne fæstnes med bjælkesko, kan bygges på forhånd og løftes ind.
Den højre, 45x45 skruet på 45x220, som skrues på stolperne, bjælkerne skæres ud i 45x45 og lægges på 45x45 og skrues skrå ind i 45x220 (bærende bjælke), kan bygges på forhånd og løftes ind.
Jeg vidste ikke, at du ville have rygåstag. Så skal man bygge lidt anderledes, hvis man skal lykkes med at have helt åbent på "loftet".
Så bliver det en slags bjælke i kip og stolper i gavlene, og i dette tilfælde, en stolpe til fundamentet, hvor kipperne mødes.
2. Man bruger liggende 2"2 indvendigt for at bryde kuldebroen af træ.
Jeg byggede/bygger med 2"3 liggende udvendigt og 2"7 stående stolper (bærende) og 2"2 liggende indvendigt (installationsvæg).
Se vedhæftede View attachment Draw1 - Sheet1.pdf vedrørende bjælkelaget:
Den venstre, 45x220 som oplag, bygges på stedet.
Midten, 45x220 skrues i stolperne, bjælkerne fæstnes med bjælkesko, kan bygges på forhånd og løftes ind.
Den højre, 45x45 skruet på 45x220, som skrues på stolperne, bjælkerne skæres ud i 45x45 og lægges på 45x45 og skrues skrå ind i 45x220 (bærende bjælke), kan bygges på forhånd og løftes ind.
Selvbygger
· Östergötland
· 1 837 indlæg
1. Nej, du vidste jo ikke, at jeg mente kip-tag, men jeg mener, at hvis man ikke har kip-tag, så er der ikke så meget mening i måske at bygge den type tag overhovedet. Det virker dog som sagt ret kompliceret at bygge denne type tag, så det bliver nok ikke en sådan løsning for mig, men nu ved jeg i det mindste lidt mere om, hvordan man går til værks, så tak! Det er ret sjovt at kaste sig over ting, man ikke kan
2. Som sagt, et billede siger mere end 1000 ord Nu forstår jeg, hvad du mente med at skrue 45x220 i stående regler, men i så fald, hvad bruger du for type skrue for at det virkelig skal være en holdbar løsning? Det føles som rent teoretisk på lad os sige 100 år, kunne skruerne ruste og dermed få hele førstesalens gulv til at falde ned? Nu tror jeg ikke, det ville ske, men det forekommer jo, jeg ved bl.a. et hus her i nærheden, hvor de byggede et nyt badeværelse på førstesalen, og det blev tilsyneladende så tungt, at gulvet kollapsede, lyder mærkeligt, men sådan blev det. Min idé var i stedet at sømme korte stående 45x45 regler på 45x220 at lægge liggende regler ovenpå, hvis man derefter vil have en liggende 45x45 til elinstallation indeni, kan man jo bygge det. Hvis man ikke sømmer 45x45 ovenpå liggende regler, bliver væggen tyndere der, men det gør man jo, som man vil, hvis det er. Så ved jeg også, at bjælkesko som det midterste alternativ er ok, det har jeg også tænkt over. Men med denne løsning bliver det vel svært at fastgøre liggende 45x220 mod stående regler, eller hvordan løser du dette? Skråskruer du på en eller anden måde, jeg mener, hvis man løfter i hele gulvet bagefter? Sidste alternativ er altså samme metode som bjælkesko, men kun løst med skrue? Jeg vil nok bygge gulvet med CC60, præcis som jeg til sidst valgte at gøre på mit garage, hvor jeg havde tænkt mig at lægge råspont som gulv på "loftet", det er et skur og ikke en egentlig førstesal, hvor man skal bo. Det føles som venstre alternativ er det nemmeste, men i så fald undrer jeg mig over hvilken type skrue du anbefaler, samt hvor mange ved hver stående regel? Liggende regler til gulv behøver vel næppe være 45x220, hvis man skal have CC60, eller hvad er anbefalet? I mit garage har jeg 45x120, men de er jo inkonstrueret i tagstolen, og der har jeg valgt at efterfølgende forstærke ved at skrue 21x120 på hver side, så nu er de 45+21+21=87x120 tykke. Det har i bund og grund at gøre med, at det er første gang, jeg bygger, og har lært og tilpasset mig undervejs, men det bliver alligevel en god løsning, synes jeg. Mine fremtidige planer gælder i så fald fritids/beboelseshuse med en mere ordentlig førstesal. Et andet spørgsmål; den liggende regel oppe til venstre på dine 3 skitser, jeg kan ikke huske, hvad det hedder nu, men hvorfor bygger man altid sådan, og er der nogen grund til, at den altid ligger yderst og ikke på indersiden f.eks.? Jeg var opmærksom på konstruktionen, da jeg byggede mit garage, men der valgte jeg kun at have liggende bjælker ovenpå stående CC60 regler, så har jeg stående OSB plader som sagt på indersiden. Hvis man bygger som dit venstre alternativ, er det da anbefalet at skrue sømplader i T-krydset væg/gulv, fra begge sider eller fra den ene side? I garagen, hvor jeg har forbundet, har jeg skruet plader fra begge sider, men skruet i forskellige huller for at skruen ikke skal mødes midt i reglen, jeg brugte Biltemas ankerskrue, de eneste de solgte her var 35mm lange. Sidste spørgsmål, er det ikke lidt svært at fastgøre liggende 45x70 på stående regler, hamrer du da? (undskyld at jeg bruger mm, du virker mere vant til tommer og det er jeg ikke ) Skal man have stående 220mm bærende, 45mm liggende udvendig og indvendig, samt en stående 45mm under liggende regel, det kan man jo hvis man vil, så bliver væggen 355mm tyk, jeg har læst i et brev fra kommunen, at for passivhuse skal det være 400mm tykke vægge og 500mm tykt tag husker jeg det var.. så kan man få et energitilskud eller lignende på nogle tusind (kan ikke huske om det var 10-25 tusind noget i den stil). Men det gælder kun nybyggede beboelseshuse tror jeg, og mit bliver et fritidshus, og jeg er ikke interesseret i så tykke løsninger, men det er klart, man sparer udgifterne til isolering, hvis man skal bo der i 50 år..
2. Som sagt, et billede siger mere end 1000 ord
Nu forstår jeg, hvad du mente med at skrue 45x220 i stående regler, men i så fald, hvad bruger du for type skrue for at det virkelig skal være en holdbar løsning? Det føles som rent teoretisk på lad os sige 100 år, kunne skruerne ruste og dermed få hele førstesalens gulv til at falde ned? Nu tror jeg ikke, det ville ske, men det forekommer jo, jeg ved bl.a. et hus her i nærheden, hvor de byggede et nyt badeværelse på førstesalen, og det blev tilsyneladende så tungt, at gulvet kollapsede, lyder mærkeligt, men sådan blev det. Min idé var i stedet at sømme korte stående 45x45 regler på 45x220 at lægge liggende regler ovenpå, hvis man derefter vil have en liggende 45x45 til elinstallation indeni, kan man jo bygge det. Hvis man ikke sømmer 45x45 ovenpå liggende regler, bliver væggen tyndere der, men det gør man jo, som man vil, hvis det er. Så ved jeg også, at bjælkesko som det midterste alternativ er ok, det har jeg også tænkt over. Men med denne løsning bliver det vel svært at fastgøre liggende 45x220 mod stående regler, eller hvordan løser du dette? Skråskruer du på en eller anden måde, jeg mener, hvis man løfter i hele gulvet bagefter? Sidste alternativ er altså samme metode som bjælkesko, men kun løst med skrue? Jeg vil nok bygge gulvet med CC60, præcis som jeg til sidst valgte at gøre på mit garage, hvor jeg havde tænkt mig at lægge råspont som gulv på "loftet", det er et skur og ikke en egentlig førstesal, hvor man skal bo. Det føles som venstre alternativ er det nemmeste, men i så fald undrer jeg mig over hvilken type skrue du anbefaler, samt hvor mange ved hver stående regel? Liggende regler til gulv behøver vel næppe være 45x220, hvis man skal have CC60, eller hvad er anbefalet? I mit garage har jeg 45x120, men de er jo inkonstrueret i tagstolen, og der har jeg valgt at efterfølgende forstærke ved at skrue 21x120 på hver side, så nu er de 45+21+21=87x120 tykke. Det har i bund og grund at gøre med, at det er første gang, jeg bygger, og har lært og tilpasset mig undervejs, men det bliver alligevel en god løsning, synes jeg. Mine fremtidige planer gælder i så fald fritids/beboelseshuse med en mere ordentlig førstesal. Et andet spørgsmål; den liggende regel oppe til venstre på dine 3 skitser, jeg kan ikke huske, hvad det hedder nu, men hvorfor bygger man altid sådan, og er der nogen grund til, at den altid ligger yderst og ikke på indersiden f.eks.? Jeg var opmærksom på konstruktionen, da jeg byggede mit garage, men der valgte jeg kun at have liggende bjælker ovenpå stående CC60 regler, så har jeg stående OSB plader som sagt på indersiden. Hvis man bygger som dit venstre alternativ, er det da anbefalet at skrue sømplader i T-krydset væg/gulv, fra begge sider eller fra den ene side? I garagen, hvor jeg har forbundet, har jeg skruet plader fra begge sider, men skruet i forskellige huller for at skruen ikke skal mødes midt i reglen, jeg brugte Biltemas ankerskrue, de eneste de solgte her var 35mm lange. Sidste spørgsmål, er det ikke lidt svært at fastgøre liggende 45x70 på stående regler, hamrer du da? (undskyld at jeg bruger mm, du virker mere vant til tommer og det er jeg ikke ) Skal man have stående 220mm bærende, 45mm liggende udvendig og indvendig, samt en stående 45mm under liggende regel, det kan man jo hvis man vil, så bliver væggen 355mm tyk, jeg har læst i et brev fra kommunen, at for passivhuse skal det være 400mm tykke vægge og 500mm tykt tag husker jeg det var.. så kan man få et energitilskud eller lignende på nogle tusind (kan ikke huske om det var 10-25 tusind noget i den stil). Men det gælder kun nybyggede beboelseshuse tror jeg, og mit bliver et fritidshus, og jeg er ikke interesseret i så tykke løsninger, men det er klart, man sparer udgifterne til isolering, hvis man skal bo der i 50 år..Forsøger at svare i rækkefølge...
1.
Husets udseende kan f.eks. afhænge af, hvilken planløsning man ønsker, eller vinkler udendørs.
Jeg ser ingen grund til, at man skal have rygåstag bare fordi, man har et vinklet eller vingeformet hus.
Min egen mening er, at det er mere charmerende at have rygåstag et sted i huset i stedet for overalt...
2.
Jeg skruede 2-3 stykker 6x120 TFT Jetting skruer i hver stolpe, som bærelinen passerede.
Bjælkerne er spikret med 3 stykker 5" søm udefra på bærelinen, derefter skruespændt efter at kranbilen løftede ind mellembjælkelaget.
Hvad siger, dine 2"2 ikke kan løsnes fra væggen?
Bjælkesko, fastgjort liggende mod stående reglar.. skrue/løfte i bjælkelag bagefter:
Det er jo ikke sikkert, at stolperne i ydervæggen ender midt for bjælkerne.
Sidste alternativ er ikke løst med skruer, det er fast med skruer
Ja, cc 60 er jo som standard.
Men længden på bjælken påvirker mere valget af dimension end cc-målet.
Mellem tommelfinger og pegefinger (måske nogen synes jeg tager fejl, hvad ved jeg, dette kan fremskaffes mere detaljeret på forummet, men en vurdering giver) 4m spændvidde 45x220, 3m spændvidde 45x195, 2,5m 45x170, 2m 45x145. (cirka) Så afhænger det af isoleringskrav (mellembjælkelag eller krybekælder), ventilation/rørføring osv...
Angående din underram på din garagetagstol så er den ikke beregnet til at bære last, men tagstolen presser væggene ud, når den får last på sig. Underrammen agerer så trækstang og modvirker, at væggene presses ud; kan væggene ikke presses ud, synker tagstolens top ikke ned. Forestil dig en ligesidet trekant, der står på sin basis, læg last på spidsen, hvad sker der?
Den stående planke i hammerbåndet kan ligge ud- eller indad, det er ligegyldigt.
I mit tilfælde ligger den yderst, fordi jeg byggede huset med hele vægge liggende på pladen (med panel og alt). Og rejste med kranbil. Derfor lettere at få den på udefra, når det liggende bliver oppefra...
Hvis det er regnet ud, så tagstolene havner lige ovenpå stolperne i ydervæggen, så behøver man ingen stående planke i hammerbåndet.
Men denne planke kan dog bidrage med lidt stabilitet i sideled. Men ikke alene; man behøver enten ydgips eller skræv på ind- eller yderside for at opnå vindstabilitet, indtil man har skivet indervæggene.
Jeg vil tro, at du mener vinklerjern, men det havde jeg ikke brugt; jeg havde skruespændt bjælken ned i bærelinen. Og efter det fastgjort en midlertidig råspont eller 28x70 eller 45x45 eller hvad man nu har til rådighed ovenpå, over bærelinen, og i forbindelse med det sørge for, at bjælkerne er lodrette.
Derefter kan man kortlægge i 2"2 ved ydervæg som støtte for gulvspån.
Men det er ikke forkert at bruge vinklerjern der...
Det afhænger lidt af tagstolens konstruktion, hvor meget den presser væggen ud, hvis der kommer meget sne/tyngde på. Så kan mellembjælkelaget agere underram og holde væggen sammen...
Men oftest ved forhøjet vægliv sætter man en mønsterbalk af limtræ for at klare nedbøjningskravene på tagstolene i bolighuse.
Min udvendige 45x70 er spikret med 5" søm ind i stående 45x170.
Men det går jo godt at skrue lige ind med, hvis man kan lide det...
Udenpå dette udgips. Derefter 20x45 luftspalte & panel.
Du behøver ikke have 45x220 i stommen for holdbarhed.
Tænk også på, at 45x220 er besværligere at bære, håndtere, save osv.
Hvis målet er 45+220+45+45=355 mm isolering, så kan man jo tænke sig en væg af:
liggende 45x70, stående 45x145, liggende 45x70, dampspærre, stående 45x45.
Men så må du afgøre, om det er fritidshus eller permanent beboelse, der er målet.
Det kan jo afgøre, hvor mange penge man skal bruge på isolering.
1.
Husets udseende kan f.eks. afhænge af, hvilken planløsning man ønsker, eller vinkler udendørs.
Jeg ser ingen grund til, at man skal have rygåstag bare fordi, man har et vinklet eller vingeformet hus.
Min egen mening er, at det er mere charmerende at have rygåstag et sted i huset i stedet for overalt...
2.
Jeg skruede 2-3 stykker 6x120 TFT Jetting skruer i hver stolpe, som bærelinen passerede.
Bjælkerne er spikret med 3 stykker 5" søm udefra på bærelinen, derefter skruespændt efter at kranbilen løftede ind mellembjælkelaget.
Hvad siger, dine 2"2 ikke kan løsnes fra væggen?
Bjælkesko, fastgjort liggende mod stående reglar.. skrue/løfte i bjælkelag bagefter:
Det er jo ikke sikkert, at stolperne i ydervæggen ender midt for bjælkerne.
Sidste alternativ er ikke løst med skruer, det er fast med skruer
Ja, cc 60 er jo som standard.
Men længden på bjælken påvirker mere valget af dimension end cc-målet.
Mellem tommelfinger og pegefinger (måske nogen synes jeg tager fejl, hvad ved jeg, dette kan fremskaffes mere detaljeret på forummet, men en vurdering giver) 4m spændvidde 45x220, 3m spændvidde 45x195, 2,5m 45x170, 2m 45x145. (cirka) Så afhænger det af isoleringskrav (mellembjælkelag eller krybekælder), ventilation/rørføring osv...
Angående din underram på din garagetagstol så er den ikke beregnet til at bære last, men tagstolen presser væggene ud, når den får last på sig. Underrammen agerer så trækstang og modvirker, at væggene presses ud; kan væggene ikke presses ud, synker tagstolens top ikke ned. Forestil dig en ligesidet trekant, der står på sin basis, læg last på spidsen, hvad sker der?
Den stående planke i hammerbåndet kan ligge ud- eller indad, det er ligegyldigt.
I mit tilfælde ligger den yderst, fordi jeg byggede huset med hele vægge liggende på pladen (med panel og alt). Og rejste med kranbil. Derfor lettere at få den på udefra, når det liggende bliver oppefra...
Hvis det er regnet ud, så tagstolene havner lige ovenpå stolperne i ydervæggen, så behøver man ingen stående planke i hammerbåndet.
Men denne planke kan dog bidrage med lidt stabilitet i sideled. Men ikke alene; man behøver enten ydgips eller skræv på ind- eller yderside for at opnå vindstabilitet, indtil man har skivet indervæggene.
Jeg vil tro, at du mener vinklerjern, men det havde jeg ikke brugt; jeg havde skruespændt bjælken ned i bærelinen. Og efter det fastgjort en midlertidig råspont eller 28x70 eller 45x45 eller hvad man nu har til rådighed ovenpå, over bærelinen, og i forbindelse med det sørge for, at bjælkerne er lodrette.
Derefter kan man kortlægge i 2"2 ved ydervæg som støtte for gulvspån.
Men det er ikke forkert at bruge vinklerjern der...
Det afhænger lidt af tagstolens konstruktion, hvor meget den presser væggen ud, hvis der kommer meget sne/tyngde på. Så kan mellembjælkelaget agere underram og holde væggen sammen...
Men oftest ved forhøjet vægliv sætter man en mønsterbalk af limtræ for at klare nedbøjningskravene på tagstolene i bolighuse.
Min udvendige 45x70 er spikret med 5" søm ind i stående 45x170.
Men det går jo godt at skrue lige ind med, hvis man kan lide det...
Udenpå dette udgips. Derefter 20x45 luftspalte & panel.
Du behøver ikke have 45x220 i stommen for holdbarhed.
Tænk også på, at 45x220 er besværligere at bære, håndtere, save osv.
Hvis målet er 45+220+45+45=355 mm isolering, så kan man jo tænke sig en væg af:
liggende 45x70, stående 45x145, liggende 45x70, dampspærre, stående 45x45.
Men så må du afgøre, om det er fritidshus eller permanent beboelse, der er målet.
Det kan jo afgøre, hvor mange penge man skal bruge på isolering.
Selvbygger
· Östergötland
· 1 837 indlæg
Har du altså bygget ifølge den højre mulighed på dit billede og sømmet 3 søm udefra gennem bærelinjen ind i endetræet på bjælkerne, derefter løftet på plads og skråskruet ind i stående reglar? Jeg forstår ærligt talt ikke, hvordan du lykkes skråskrue fast bjælkerne, så de sidder med samme søm/skru i stående reglar, men det har du måske heller ikke.
Det jeg skrev om tidligere og stadig ikke forstår, er hvordan man skal komme til at skråskrue på de steder, hvis man bruger bjælkesko, de har jo ører som går ud cirka 45mm på hver side, har du så skruet gennem hullerne i bjælkeskoene, skråt ind i stående reglar?
Jeg mener sømplader i T-krydset på din skitse, skruet i retning man ser på skærmen.
Er ikke 45x220 bjælker med CC60 nok holdbare for 5,4m spændvidde altså?
Måske er det noget lettere at trække el med liggende 45x45ere længst inde inden for dampspærren, men selvfølgelig kan man bygge på flere forskellige måder, tanken er vel i hvert fald udegips og luft 21x45, som du skrev, så panel..
Det jeg skrev om tidligere og stadig ikke forstår, er hvordan man skal komme til at skråskrue på de steder, hvis man bruger bjælkesko, de har jo ører som går ud cirka 45mm på hver side, har du så skruet gennem hullerne i bjælkeskoene, skråt ind i stående reglar?
Jeg mener sømplader i T-krydset på din skitse, skruet i retning man ser på skærmen.
Er ikke 45x220 bjælker med CC60 nok holdbare for 5,4m spændvidde altså?
Måske er det noget lettere at trække el med liggende 45x45ere længst inde inden for dampspærren, men selvfølgelig kan man bygge på flere forskellige måder, tanken er vel i hvert fald udegips og luft 21x45, som du skrev, så panel..
Selvbygger
· Östergötland
· 1 837 indlæg
Hvis man gør som til venstre i din skitse og sætter 3 skruer i liggende regel (bærelinjen) og derefter lægger bjælkerne ovenpå og skrueskruer ind i stående regler.
Alternativt som jeg var inde på, skrue sømplader i krydset.
Jeg tror det holder godt, men en stående 45x45 under ser jeg ikke som nogen ulempe, hvorfor den ikke skulle løsne? det kan den sikkert også teoretisk, men hvis man sømmer den med eksempelvis 8 søm og den derefter står mellem bærelinje og plade, føles det som den aflaster vægt på bærelinjen, og med huset færdigt og vægt på overetagen burde den ikke løsne, hvis man fra starten har banket den nogle mm for lang, så den kiles fast.
Alternativt som jeg var inde på, skrue sømplader i krydset.
Jeg tror det holder godt, men en stående 45x45 under ser jeg ikke som nogen ulempe, hvorfor den ikke skulle løsne? det kan den sikkert også teoretisk, men hvis man sømmer den med eksempelvis 8 søm og den derefter står mellem bærelinje og plade, føles det som den aflaster vægt på bærelinjen, og med huset færdigt og vægt på overetagen burde den ikke løsne, hvis man fra starten har banket den nogle mm for lang, så den kiles fast.
Selvbygger
· Östergötland
· 1 837 indlæg
Jeg har autoCAD LT 2004, hvordan eksporterer du filer til pdf, eller konverterer du med et andet program? Jeg har kun et for at lave Word filer om til pdf.
Ja, det fungerer nok godt det. Hvis du skal have dampspærre, så husk at sætte en strimmel før du sætter bærelinjen, så slipper du for at spekulere over, hvordan du skal få den til at passe ved bjælkelaget.
Det der var tegnet i SolidWorks. Der kan man "gemme som" .pdf... men de har tendens til at blive ret store, hvis der er mange detaljer, da de så gemmes som vektorer...
Ellers findes der vel pdf-printere, som cutepdf, der lader som om den er en printer, og den skaber så en pdf med rasterbillede...
Det der var tegnet i SolidWorks. Der kan man "gemme som" .pdf... men de har tendens til at blive ret store, hvis der er mange detaljer, da de så gemmes som vektorer...
Ellers findes der vel pdf-printere, som cutepdf, der lader som om den er en printer, og den skaber så en pdf med rasterbillede...
Selvbygger
· Östergötland
· 1 837 indlæg
Jeg tester med en bitmap-fil, ses ikke særlig godt men er lidt fristet til at bygge noget lignende dette:
http://powerx3m.se/filez/byggahus/hus/hus2.bmp
Dog ikke helt klar over alle løsninger og fremfor alt ikke planløsning.
Ang. dampspærren sætter du intet i loftet/gulvet på bjælkerne altså?
http://powerx3m.se/filez/byggahus/hus/hus2.bmp
Dog ikke helt klar over alle løsninger og fremfor alt ikke planløsning.
Ang. dampspærren sætter du intet i loftet/gulvet på bjælkerne altså?
Hjertevæggen behøver du ikke gøre så avanceret, eller skal den ene halvdel af huset stikke ud længere end den anden halvdel?
Ellers så er det fint nok med 45x95 i hjertevæg, bjælkelaget kan du lægge på hjertevæggen og derefter fortsætte med en til stykke op.
Det kan blive svært at få fat i så lange og lige planker som du ellers ville have brug for for at nå op i kip.
Ellers så er det fint nok med 45x95 i hjertevæg, bjælkelaget kan du lægge på hjertevæggen og derefter fortsætte med en til stykke op.
Det kan blive svært at få fat i så lange og lige planker som du ellers ville have brug for for at nå op i kip.